Home Tags Lokal

Tag: Lokal

27-årig mand stukket med kniv i Esbjerg

0
Unavngivet 2 1

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner og beder borgerne tjekke videoovervågning efter knivstikkeri ​

Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 20.28 en anmeldelse om et knivstikkeri i Esbjerg. En 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand.

Politiet indledte straks en omfattende efterforskning og en tryghedsskabende indsats i Esbjergs centrum, hvor politiet er massivt til stede, herunder med flere tryghedsskabende patruljer. Efterforskningen har ført til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg Kommune. Politiets teknikere har arbejdet på stedet hele aftenen med at undersøge gerningsstedet og vil være på stedet i en del timer endnu. 

Politiet vil gerne høre fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150, ligesom politiet beder om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15og 20.45. Har man set overfaldet, er i besiddelse af relevant videoovervågning eller har oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 1-1-4.

Politiet fortsætter efterforskningen og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

To mænd fremstilles i grundlovsforhør efter knivstikkeri

0
Unavngivet 2 1

Politiets mobile politistation tager mod borgere i dag efter 27-årig mand stukket med kniv i Esbjerg fredag aften

To mænd fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab efter knivstikkeri i Esbjerg fredag aften. Syd- og Sønderjyllands Politi har hele natten haft en omfattende efterforskning og gennemført en tryghedsskabende indsats i Esbjergs centrum, hvor politiet var massivt til stede, blandt andet med flere tryghedsskabende patruljer. Både efterforskning og den tryghedsskabende indsats fortsætter i dag.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 20.28 fredag aften en anmeldelse om et knivstikkeri. En 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand. Politiet indledte straks en omfattende efterforskning, der førte til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg KommuneTo af mændene fremstilles i dag klokken 17 i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab. Der er tale om to mænd på  20 og 23 år. De øvrige anholdte løslades efter endt afhøring, men er fortsat sigtet for forsøg på manddrab.

Politiet vil fortsat gerne høre fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150, ligesom politiet beder om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15 og 20.45. Har man set overfaldet, er i besiddelse af relevant videoovervågning eller har oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 1-1-4.

Den mobile politistation er på Strandby Plads mellem klokken 11 og 15 i dag og politiet opfordrer borgerne til at henvende sig, hvis man føler sig utryg eller gerne vil i dialog med politiet.

Politiet fortsætter efterforskningen og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

Festlig forvandling af Skolegade lukker for trafikken og åbner op for Esbjerg Festuge

Img 3732 1

Det er i år lykkedes at opfylde et stort ønske under Esbjerg Festuge, nemlig at gøre Skolegade til en mere aktiv del af festen. På de store koncertaftner vil Skolegade derfor blive lukket for kørende trafik, så der bliver passet godt på de mange gående gæster i gaden.

Skolegade lukkes for kørende trafik under de store koncertaftner under Esbjerg Festuge, og det glæder restauratørerne, der håber at festen i Skolegade kan bliver endnu bedre med udeservering og ekstra hygge.

Foto: Esbjerg Kommune

Der er blevet knoklet hårdt i kulissen, og endelig kan vi nu løfte sløret for nogle af de mange spændende nye ting, som gæsterne kan glæde sig til under Esbjerg Festuge.

En af de vigtige er, at Skolegade i år bliver en aktiv del af festugen, og for at højne sikkerheden for de mange gående gæster lukkes Skolegade fra Torvegade til Englandsgade for kørende trafik på de store koncertaftner:

  • Fredag den 7. juni fra kl. 17.00 til lørdag den 8. juni kl. 06.00
  • Lørdag den 8. juni fra kl. 17.00 til søndag den 6. juni kl. 06.00
  • Torsdag den 13. juni fra kl. 17.00 til fredag den 14. juni kl. 06.00
  • Fredag den 14. juni fra kl. 17.00 til lørdag den 15. juni kl. 06.00
  • Lørdag den 15. juni fra kl. 17.00 til søndag den 16. juni kl. 06.00

Glæde blandt restauratørerne

Det glæder restauratørerne i Skolegade, at deres festgade nu bliver en mere central del af festugen og især de store koncertaftner på Torvet.

”Det er rigtigt spændende, at Skolegade bliver involveret i festugen på begge sider af Torvegade. Det kan forhåbentligt styrke samarbejdet fremover også, så vi i fællesskab kan afvikle en endnu sjovere festuge for borgerne. Det er helt bestemt sjovest når gaden summer af liv og glade gæster,” lyder det fra Lars Prisfeldt, der er medindehaver af bl.a. Skræddergården, Bjælkehytten, Little London, King George og Industrien, hvor der i år vil være hyggelig udeservering i Skolegade under festugen.

Også hos Rekom, der ejer James Bond, Kasket Karl & Rustik er der store forventninger til det nye samarbejde med festugen:

”Det er superfedt, at vi får lov til at være en del af festugen på den her måde, så det ikke kun er restauratørerne på Torvet. Der plejer at komme mange gæster i Skolegade, når musikken er færdig, men i år laver vi udeområder med borde og stole og håber, at vi på den måde kan være med til at feste endnu mere med under festugen, siger Bo Sørensen fra Rekom.

Udover de nye udeserveringsområder i Skolegade, så arrangerer Rekom også live DJs på Rusik og James Bond hver aften under festugen, ligesom der er koncert med To Many Left Hands på Rustik lørdag 15. juni.

No31 er også klar med udeområde under festugen.

”Vi er virkelig glade for at det i år er lykkes at få Skolegade og de mange restauratører her med i festugen. Vi ved godt, at det kan give nogle gener for de personer, der bor i denne del af Skolegade, men vi håber, at festen og den større sikkerhed omkring gæsterne kan veje op for de gener, det måtte give,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.

Vi ses til Esbjerg Festuge

7.-15. juni 2024.

Kom til Marbækdag i Nationalpark Vadehavet

Søndag den 26. maj inviterer MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring til den traditionsrige Nationalpark-/Marbækdag. Som altid er der lagt op til en dejlig dag med natur- og kulturoplevelser i det fri.

 

MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring er klar med et spændende program til Nationalpark-/Marbækdagen søndag den 26. maj, hvor alle er velkomne til en dag fuld af udendørs aktiviteter og oplevelser for hele familien. Op mod 3000 glade gæster plejer at lægge vejen forbi det populære arrangement. 

 

Igen i år har MYRTHUE’s medarbejdere, Esbjerg Kommunes skovfolk og flere end 100 frivillige lagt sig i selen for at vise gæsterne alt det bedste fra Marbæk og Nationalpark Vadehavet, der også er på UNESCO’s liste over verdensarv.

 

Dagen byder på et væld af gode natur- og kulturoplevelser. Det vil foregå omkring gården og på den knap 2 km lange Vaderute. Langs ruten vil være aktiviteter og oplevelser for alle. Der vil fx være hygge ved spejderbålet, kunst i naturen, skovarbejdere laver fuglekasser, jægerne invitere til aktiviteter, man kan opleve, hvor ungt Vadehavet er geologisk og kan også køre en tur med naturbussen rundt i Marbæk Plantage.

 

”Nationalpark-/Marbækdagen er en god tradition, som vi ved, at mange glæder sig til og holder af, og vi ser rigtig meget frem til igen at byde velkommen i de unikke omgivelser ved Myrthuegård. Fællesskabet og den gode stemning er i fokus, og der vil være aktiviteter og oplevelser for alle aldre, så små og store kan nyde en dejlig dag sammen i det fri,” siger Dorte Vind, leder af MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

 

Nationalpark-/Marbækdagen er den 26. maj kl. 10-16 ved Myrthuegård.

Højt solskin og for høj hastighed: Politiet målte 32 overtrædelser på samme vej

0

Ud af 32hastighedsovertrædelser var 5 med klip i kørekortet på 60 km/t-strækning på Sædding Strandvej i Esbjerg. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har løbende indsatser mod høj hastighed. Søndag blev færdslen i retning mod Esbjerg kontrolleret med ATK-vogn, og på Sædding Strandvej blev der på 5 timer registreret 1800 køretøjer, hvoraf 32 overtrådte hastighedsgrænsen på 60 km/t, som gælder på stedet. 

Ud af de 32 var de 5 af overtrædelserne med klip og 2 med så høj hastighed, at det udløser en betinget frakendelse af førerretten.

Ud af overtrædelserne var 4 motorcyklister, hvoraf én fik et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 109 km/t i bil og 98 km/t på motorcykel.

”Solen og varmen er kommet mere frem, og det giver helt naturligt en større tilstrømning af køretøjer og mennesker til og fra Hjerting Strand, men vi skal stadig passe på farten og medtrafikanterne”, siger politikommissær Anders H. Borg, som er leder i færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi. 

ATK-vognen holdt ikke langt fra, hvor en motorcyklist mistede livet i 2021. Der er god grund til, at Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til at holde igen med farten. 

Esbjerg Festuge melder fuld plade

Img 3341 1

Kellermensch, L.I.G.A, Halberg & Friends og Rasmus Walther fuldender musikprogrammet til Esbjerg Festuge! Det betyder, at der i år både er noget til de rockede, nostalgiske, poppede, vilde, charmerende og dem der trænger til at få trænet basarmen til de gratis koncerter på Torvet til Esbjerg Festuge 2024.

Med en måned til det går løs til Esbjerg Esbjerg, bliver det esbjergensiske rockband Kellermensch, humørbomberne fra LIGA, magiske 80’er genhør med Halberg & Friends og storcharmøren Rasmus Walther i dag afsløret som sidste navne på plakaten til de gratis koncerter på Torvet.

Dermed er årets musikprogram fuldendt, og der er i den grad noget for enhver smag:

”Vi glæder os virkelig til at give esbjergenserne en på den musikalske oplever til dette års festuge, hvor vi er særligt glade for at byde esbjergensiske Kellermensch velkommen på scenen. Musikprogrammet spænder bredt og der er lagt op til en masse godt til alle – også på tværs af generationer,” fortæller eventkoordinator Sanne Klindt Nielsen fra Esbjerg Kommune Eventafdeling, der står bag Esbjerg Festuge.

Årets musikprogram:

Fredag 7. juni 2024:

  • Elba
  • Zar Paulo
  • Kellermensch

Lørdag 8. juni 2024:

  • Svea S
  • TopGunn
  • Hedegaard

Torsdags Nostalgi 13. juni 2024:

  • Søs Fenger
  • Halberg & Friends

Torsdags Nostalgi præsenteres i samarbejde med Det Faglige Hus.

Music 4 Free fredag 14. juni 2024:

  • Hjalmer
  • Mumle
  • URO
  • Thor Farlov
  • Benny Jamz

Music 4 Free præsenteres i samarbejde med Skala.fm, Sydbank og Det Faglige Hus.

Lørdag 15. juni 2024:

  • Tim Christensen
  • LIGA
  • Rasmus Walther

Se hele Esbjerg Festuges musikprogram med tidspunkter.

Kommunen indleder realitetsforhandlinger med Musikhuset Esbjerg om drift af spillested

0
Ba3768f7 1422 445a 95e3 Aca06ca48fe8 1

Med Musikhuset Esbjerg som en driftssikker og stabil operatør vil der på et nyt rytmisk spillested i Gasværksgade blive rettet et stærkt fokus på både vækstlaget og de unges kultur. Derfor har Kultur & Fritidsudvalget nu givet forvaltningen mandat til at forhandle med musikhuset om en endelig aftale.

Esbjerg Kommune går videre med Musikhuset Esbjerg i forhandlingerne om igen at få musikken til at spille på det tidligere spillested Tobakken. Det har et enigt Kultur & Fritidsudvalg besluttet efter at have drøftet mulighederne og fået en ekstern juridisk vurdering af situationen.

Efter flere arbejdsmøder er Esbjerg Kommune og Musikhuset Esbjerg godt på vej med rammerne for en endelig aftale, og juridisk er det afklaret, at driften af spillestedet ikke skal sendes i udbud, efter at kommunen for nyligt har fået nye, men dog ukonkrete tilkendegivelser fra aktører med mulig interesse for at drive spillestedet.

I aftalen med musikhuset vil såvel vækstlaget som de unges kultur få stillet en række gratisdage til rådighed, så de i samarbejde med Tobakken kan afholde deres egne arrangementer. Konkret vil Tobakkens personale hjælpe foreningerne med bl.a. teknik på spillestedet, booking og markedsføring. Samtidig vil der blive etableret et forum, hvor bl.a. repræsentanter fra foreningerne mødes med Tobakken for hele tiden at holde opmærksomheden rettet mod mulighederne for udvikling. Esbjerg Kommune vil inden længe indkalde til et indledende møde med foreningerne og Musikhuset Esbjerg/Tobakken, hvor rammerne for samarbejdet kan drøftes.

Alsidigt rytmisk program og højt ambitionsniveau

Kunstnerisk skal Musikhuset Esbjerg på det nye spillested sikre et alsidigt program med rytmiske koncerter og arrangementer, der tilgodeser både det brede publikum og de mere smalle genrer med fokus på det yngre publikum.

For at sikre det allerbedste setup bag det nye spillested, har Kultur & Fritidsudvalget ønsket, at Musikhuset Esbjergs bestyrelse bliver suppleret med en eller flere personer, der har kompetencer og erfaring med drift af et rytmisk spillested.

For at fastsætte tilskudsstørrelsen fra Esbjerg Kommune side, vil der årligt være drøftelser af ambitionsniveauet.

Frisk start for musiklivet

I 2024 vil spillestedet skulle slå tonen an med et mindre antal arrangementer, og først fra næste år vil det være muligt at skrue op for bookingerne, så kommunens mange musikelskere fra anden halvdel af 2025 kan gå til koncert på et fuldt kørende spillested.

”Vores ambition er fortsat at sikre mest mulig musik og kultur til borgerne, men vi må erkende, at det kan tage tid at komme helt op i gear på Tobakken. Derfor vil ambitionerne og mulighederne for at accelerere aktiviteterne naturligvis også afspejle sig i tilskuddet. Nu ser vi frem til at følge de videre forhandlinger med Musikhuset Esbjerg, som vi alle kender som en driftssikker og stabil operatør, der kan få et moderne kulturhus til at leve og udvikle sig, og vi er helt sikkert mange, der glæder os til en frisk start for musiklivet her i Esbjerg,” siger Jakob Lose.

Tre formodede gerningsmænd til syrebomber er fundet – tekniske spor undersøges nu

Den Mobile Politistation har besøgt Rørkjær Skole Urban onsdag, hvor mange benyttede sig af muligheden for en snak med betjentene efter tirsdagens fund af syrebomber i skolegården.

Syd- og Sønderjyllands Politi mener at have fundet de tre personer, som står bag de syrebomber, der tirsdag blev fundet på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg. Politiet forventer ikke, at flere personer står bag.

Der er tale om tre mindreårige drenge. De blev tirsdag identificeret og afhørt til sagen under tilstedeværelse af værger og de sociale myndigheder. 

Tirsdag sikrede politiet forskellige spor til den videre efterforskning: 

”Vi mangler fortsat at undersøge nogle tekniske spor, og det arbejde foregår nu”, siger politikommissær og leder af nærpolitienhederne i Esbjerg Kommune Morten Alslev, Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Onsdag var politiet til stede ved skolen for at skabe tryghed og fortælle om de tiltag, politiet har iværksat, ligesom både elever, forældre og borgere kunne henvende sig og stille spørgsmål. Den Mobile Politistation holdt ved skolen fra kl. 7.30-8.15, og her henvendte en del elever sig, og det samme gjorde flere forældre. Den Mobile Politistation var igen til stede i forbindelse med afhentning af børnene fra kl. 13.00-14.30, hvor der var stor aktivitet. Både børn, forældre og lærere benyttede sig af muligheden for at tale med betjentene om det, der skete tirsdag, og høre om, hvor langt politiet er i efterforskningen. 

Lad flasker af den type ligge
Syrebomber kan resultere i store skader: 

”Episoden på Rørkjær Skole tirsdag er en god anledning til at tale med sine børn om, hvor alvorligt det er at udsætte både sig selv og andre for den store fare, som syrebomber udgør”, siger Morten Alslev. 

Der kan være forskel på, hvad syrebomberne indeholder. En “syrebombe” fremstilles af forskellige kemikalier. Når man blander dem sammen, typisk i en flaske, opstår der en kemisk reaktion, som øger trykket og får flasken til at eksplodere.

Politiet opfordrer til, at man holder sig væk fra flasker, som er fyldt med væske og ligger smidt. Det er vigtigt at lade dem ligge, da håndtering af flasken kan udløse den kemiske reaktion, som får flasken til at eksplodere, hvis der er tale om en syrebombe.
Ætsningsfaren er stor, hvis man kommer i kontakt med væsken fra en syrebombe eller indånder den. 

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.

Syd- og Sønderjyllands Politi har tirsdag gennemført en koordineret indsats i forbindelse med fundet af syrebomber på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg. Indsatsen skete i samarbejde med øvrige relevante myndigheder og blev håndteret af den lokale beredskabsstab, LBS. 

Anmeldelsen indgik til Politiet tirsdag formiddag.

I forbindelse med indsatsen var det nødvendigt at evakuere eleverne over i en nærliggende hal, ligesom skolegården blev afspærret. 

Fra skadestuen modtog Syd- og Sønderjyllands Politi efterfølgende en melding om, at to børn med lettere ætsningsskader var indbragt til skadestuen af deres forældre. 

Ved den intensive gennemsøgning af området fandt politiet også u-sprængte syrebomber. Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste har derfor været på stedet for at håndtere både resterne af de sprængte syrebomber samt to u-sprængte. Politiet har en klar forventning om at have fundet det hele, ligesom Sydvestjysk Brandvæsen har vasket overflader for rester af de kemikalier, der var spredt. 

Afspærringerne omkring skolegården og vejene omkring er derfor nu fjernet. 

Lad flasker af den type ligge

Syrebomberne ved Rørkjær Skole Urban indeholdt husholdningskemikalier, og der er stor ætsningsfare, hvis man kommer i kontakt med væsken eller indånder den. Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle til at holde sig væk fra lukkede flasker, som er fyldt med væske og ligger smidt. 

Hvis man har været på skolen og oplever åndedrætsbesvær eller har været eksponeret for væske i øjnene, skal man ringe 1-1-2. 

Hvis man har været på skolen og får kvalme eller anden ubehag, skal man kontakte sin egen læge. 

Mød betjentene onsdag

I forbindelse med indsatsen har området omkring skolen været berørt, og det samme har i høj grad elever og forældre. Derfor kommer Den Mobile Politistation ud til skolen onsdag, hvor både elever og borgere kan henvende sig, få en snak og stille spørgsmål. 

Efterforskningen har indtil videre resulteret i, at tre mindreårige personer er identificeret og afhørt til sagen under tilstedeværelse af værger og de sociale myndigheder.

Musikhuset kan blive ny ejer af tidligere Tobakken

0

Med Musikhuset Esbjerg som en driftssikker og stabil operatør vil der på et nyt rytmisk spillested i Gasværksgade blive rettet et stærkt fokus på både vækstlaget og de unges kultur. Derfor har Kultur & Fritidsudvalget nu givet forvaltningen mandat til at forhandle med musikhuset om en endelig aftale.

Esbjerg Kommune går videre med Musikhuset Esbjerg i forhandlingerne om igen at få musikken til at spille på det tidligere spillested Tobakken. Det har et enigt Kultur & Fritidsudvalg besluttet efter at have drøftet mulighederne og fået en ekstern juridisk vurdering af situationen.

Efter flere arbejdsmøder er Esbjerg Kommune og Musikhuset Esbjerg godt på vej med rammerne for en endelig aftale, og juridisk er det afklaret, at driften af spillestedet ikke skal sendes i udbud, efter at kommunen for nyligt har fået nye, men dog ukonkrete tilkendegivelser fra aktører med mulig interesse for at drive spillestedet.

I aftalen med musikhuset vil såvel vækstlaget som de unges kultur få stillet en række gratisdage til rådighed, så de i samarbejde med Tobakken kan afholde deres egne arrangementer. Konkret vil Tobakkens personale hjælpe foreningerne med bl.a. teknik på spillestedet, booking og markedsføring. Samtidig vil der blive etableret et forum, hvor bl.a. repræsentanter fra foreningerne mødes med Tobakken for hele tiden at holde opmærksomheden rettet mod mulighederne for udvikling. Esbjerg Kommune vil inden længe indkalde til et indledende møde med foreningerne og Musikhuset Esbjerg/Tobakken, hvor rammerne for samarbejdet kan drøftes.

Alsidigt rytmisk program og højt ambitionsniveau

Kunstnerisk skal Musikhuset Esbjerg på det nye spillested sikre et alsidigt program med rytmiske koncerter og arrangementer, der tilgodeser både det brede publikum og de mere smalle genrer med fokus på det yngre publikum.

For at sikre det allerbedste setup bag det nye spillested, har Kultur & Fritidsudvalget ønsket, at Musikhuset Esbjergs bestyrelse bliver suppleret med en eller flere personer, der har kompetencer og erfaring med drift af et rytmisk spillested.

For at fastsætte tilskudsstørrelsen fra Esbjerg Kommune side, vil der årligt være drøftelser af ambitionsniveauet.

Frisk start for musiklivet

I 2024 vil spillestedet skulle slå tonen an med et mindre antal arrangementer, og først fra næste år vil det være muligt at skrue op for bookingerne, så kommunens mange musikelskere fra anden halvdel af 2025 kan gå til koncert på et fuldt kørende spillested.

”Vores ambition er fortsat at sikre mest mulig musik og kultur til borgerne, men vi må erkende, at det kan tage tid at komme helt op i gear på Tobakken. Derfor vil ambitionerne og mulighederne for at accelerere aktiviteterne naturligvis også afspejle sig i tilskuddet. Nu ser vi frem til at følge de videre forhandlinger med Musikhuset Esbjerg, som vi alle kender som en driftssikker og stabil operatør, der kan få et moderne kulturhus til at leve og udvikle sig, og vi er helt sikkert mange, der glæder os til en frisk start for musiklivet her i Esbjerg,” siger Jakob Lose.