Home Tags Lokal

Tag: Lokal

Ordblindemesse i Esbjerg

Mandag den 1. oktober 2018 kan ordblinde og alle med interesse for ordblindhed få inspiration og mere at vide om mulighederne for bl.a. undervisning, brug af it og hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lettere, når man er ordblind.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Det sker på en gratis messe i Esbjerg, hvor blandt andet Bubber også vil fortælle om sine erfaringer som ordblind. Messen er arrangeret af Esbjerg Kommune sammen med VUC, AOF, Ordblindeforeningen, Netværkslokomotivet og St. Andst Efterskole.

At være ordblind er ikke en hindring. Der findes masser af muligheder for bl.a. undervisning, brug af it og andre hjælpemidler, som kan være med til at gøre hverdagen lettere for ordblinde. Det kan man se og høre meget mere om, når Esbjerg Kommune sammen med VUC, AOF, Ordblindeforeningen, Netværkslokomotivet og St. Andst Efterskole mandag den 1. oktober 2018 kl. 15 – 20 slår dørene op til ordblindemesse på Fyrparken 1 i Esbjerg.

– Vi vil gerne sætte fokus på livet med ordblindhed og på alle de muligheder, der er for at afhjælpe de problematikker, man som ordblind kan opleve både i skolen, på uddannelser, på arbejdet og i privatlivet. Derfor håber vi, at mange ordblinde og også f.eks. pårørende, undervisere, arbejdsgivere og politikere vil have lyst til at lægge vejen forbi ordblindemessen, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog, og formand for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen.

Bubber fortæller

På messen kan man besøge op til 15 stande, hvor man som ordblind kan høre mere om mulighederne for undervisning, kompenserende hjælpemidler, hjælp under uddannelse, hjælp til test og udredning, hjælp til ansøgning om hjælpemidler m.m.

Der vil være en paneldebat om ordblindhed, hvor Diana Mose Olsen, folketingsmedlem Troels Ravn, Jørgen K. Nielsen, der er ordblind ambulanceredder, Mogens Schmidt fra ordblindeforeningen og Brian Lyst, der er formand for LO Vest, deltager. På messen kan man også møde Christian Bock, der er ordblind, men også superbruger af de nyeste teknologiske hjælpemidler, apps og it-værktøjer, som gør hverdagen lettere. Og sidst, men ikke mindst, vil Bubber fortælle om sine erfaringer med livet som ordblind. Mens der er paneldebat for de voksne, underholder Bubber også børnene med fortællinger om de udfordringer og sjove og spændende oplevelser, han har haft som ordblind.

Det er anden gang, at Esbjerg Kommune sammen med VUC, AOF, Ordblindeforeningen, Netværkslokomotivet og St. Andst Efterskole arrangerer messen, som sætter fokus på muligheder for ordblinde her i det vestjyske. Messen er samtidig en optakt til uge 40, der er international ordblindeuge.

Fakta

Messen ‘Ordblind ikke en hindring’ finder sted mandag den 1. oktober 2018 kl. 15 – 20 hos Kommunikation & Hjælpemidler, Fyrparken 1, 6710 Esbjerg V – lige ved siden af Sædding Centret. Det er gratis at deltage, men antallet er pladser er begrænset, så tilmelding er nødvendig.

Læs mere, og tilmeld dig inden 25. september på: https://bit.ly/2CvLH2H

Podcast med Glenda Napier

    0

    Mød Glenda Napier, administrerende direktør for Offshoreenergy.dk. En stærk ervhvervskvinde, som vi har fået fornøjelsen af at få til Esbjerg.

    I denne podcast fortæller hun om sine drømme og ambitioner for organisationen, og om hvordan det er at flytte fra hovedstaden til vestkysten. Glenda Napier er ikke blot en stærk evhvervskvinde, hun er også enlig mor med interesse for fodbold. En spændende kvinde som er værd at lytte til!

    Bliv klogere på Offshoreenergy.dk, og hvad de kan gøre for offshore branchen, og få et lille indblik i hvordan Esbjerg gør sig interessant for en storbykvinde med masser af drive.

    Innovation Break 2018
    Energiens folkemøde 2018

    Politiet i Esbjerg har succes med narkobekæmpelse

    0

    Syd- og Sønderjyllands Politi har i årets første otte måneder haft ekstraordinært fokus på at bekæmpe narkotika i nattelivet i byerne i politikredsen.

    Grafik: Adobe/Yesbjerg

    104 narkosigtelser
    Den intensiverede indsats har inden for særligt udpegede områder i nattelivet ført til i alt 104 narkosigtelser i årets første otte måneder. Der er tale om overtrædelser af loven om salg samt besiddelse af euforiserende stoffer.

    Indsatsen i nattelivet har dels været rettet mod diskoteker, værtshuse m.m., dels mod de offentlige områder udenfor beværtningerne.

    Udover indsatsen på gadeplan og i restaurationerne har politiet haft dialog med forskellige aktører som for eksempel lokalråd, SSP og gadeplansmedarbejdere om indsatsen for i fællesskab at kunne sætte ind mod problemet.

    Desuden er politikredsen i dialog med restauratørerne flere steder om, hvordan man i fællesskab kan sætte ind over for narko i nattelivet.

    Fortsætter indsatsen
    Politiinspektør Kaj Nielsen, der er linjechef for Områdepolitiet oplyser, at politiet i Syd- og Sønderjylland vil fortsætte indsatsen samt fortsætte samarbejdet med restauratører og andre aktører.

    – Det er vigtigt, at de unge kan føle sig trygge i nattelivet. Vi har samtidig haft et ekstra fokus på forholdene i restaurationerne. Vi er inde på restauranterne og har rejst en række sigtelser for overtrædelse af restaurationsloven, siger han.

    Esbjergs politi versus ung mand på euforiserende stoffer

    0

    Da en patrulje kontrollerer en bil fuld af unge mænd i Esbjerg, opdager de, at den lugter stærkt af hash. Mens de kigger i bilen, vælger føreren at stikke af.

    Hvis du kigger med i Station 2 Politirapporten i aften, kan du se, hvem der løber hurtigst. Hvad tror du? #politidk

    Foto: Politiet

    Politirapporten Esbjerg for en travl lørdag nat

    0

    Vagthavende ved Syd og Sønderjyllands politi Bo Jensen melder om en travl lørdag nat i Esbjerg. Hele 18 sigtelser for overtrædelse af ordensmagtbekendtgørelsen med alt fra urinering på offentlig gade til slagsmål og indbrud. Du får et overblik over natten opridset her.

    Der har i nat været indbrud i en restauration i Skolegade, politiet har intet yderligere om den sag.

    Kl. 6.15 har en ung mand været i slagsmål med en dørmand, der lige nu sidder til afrusning, før han kan afhøres.

    I en sag som politiet betragter som røveri ved stierne bag Grønlandsparken, er en ung mand på 22 år i nat kl. 4.37 blevet overfaldet af to hætteklædte gerningsmænd klædt i sort tøj, offeret kan ikke beskrive dem nærmere. Han får 5-7 slag i hovedet og får stjålet sin mobiltelefon. Politiet kører offeret til skadestuen, hvor han modtager behandling for slagskader i ansigtet. Der mangler vidner til overfaldet.

    I en villa på Hassellunden har der været indbrud i nat, politiet har ej yderligere.

    Et værksted i Storegade har i nat fået stjålet sin pengekasse, denne er senere fundet tom igen. Værkstedet arbejder primært med udstødninger.

    To tilfælde af bilister stoppet med euforiserende stoffer i blodet, det ene tilfælde med et i forvejen frakendt kørekort.

    De resterende 9 tilfælde er urinering på offentlige steder, to af tilfældene kvindelige tissere.

    Grafik: Adobe/Yesbjerg

    44 årig mand varetægtsfængslet for mordet på en 76 årig mand fra Esbjerg

    0

    Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede lørdag en 44-årig mand fra Gram-området i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

    Den 44-årige er sigtet for drabet på en 76-årig mand i Esbjerg ved brug af stump vold og blev varetægtsfængslet i fire uger.

    Den sigtede nægter sig skyldig.

    Drabet på den 76-årige blev anmeldt torsdag den 6. september.

    Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til pressen, da retsmødet foregik for lukkede døre.

    Grafik: Adobe/Yesbjerg

    Esbjerg Energy tager i dag hul på en ny sæson

    0

    Energy har respekt for Herlev før premierekampen.

    Grafik: Adobe/Yesbjerg

    Fredag tager de fleste mandskaber hul på en ny sæson i Metal Ligaen, men først lørdag klokken 15.00 tager Esbjerg Energy imod Herlev Eagles i Granly Hockey Arenas hal 2.

    – I år har vi valgt at give nogle yngre danske spillere chancen. Vi har taget nogle spillere ind fra Esbjerg Ishockey Klub, og vi starter ikke sæsonen med otte udenlandske spillere. Og det betyder nye og større roller til nogle af vores andre danske spillere.

    – Det har indtil nu betydet, at mere rutinerede danske spillere som Anders Krogsgaard, Anders Koch, Jeppe Vinther og Niklas Andersen har udnyttet tilliden, ”rykket sig” og hævet niveauet. Og samtidig har vi nogle ”sultne” imports med en god personlighed, så det ser positivt ud, for- klarer assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

    Nye i Energy-truppen er backen Oliver Jessen, og de to forwards Oliver Kjær og Jonas G. Tor- bensen.

    – Jeg synes, at vi har fået en ”tæt gruppe” med en rigtig god holdånd. Vi havde en god tur til Tyskland, som har vist sig vigtig mentalt. Vi har et solidt hierarki, hvor der er forskel på den ældste og den yngste spillers erfaring og rutine.

    – Og det synes jeg truppen formår at profitere af. Det virker godt både social og hockeymæs- sigt. Jeg ved, at det endnu er tidligt på sæsonen, og her er naturligvis plads til forbedringer, men i trænerstaben har vi en god fornemmelse af truppen, fortsætter den 39-årige assistent.

    Energy-truppen består i denne sæson foreløbigt af en finsk, en svensk, en amerikansk og tre canadiske spillere ud over gruppen af danske spillere.

    – Ja, spillernes hockeykultur stammer mange forskellige steder fra, og det virker indtil nu som en styrke. Jeg synes, at vi har et alsidigt hold, hvor spillerne komplementerer hinanden rigtigt flot såvel spillemæssigt som socialt.

    – Drengene hjælper hinanden, og de forskellige kulturer spiller positivt sammen. Så i træner- staben oplever vi faktisk alsidigheden, aldersspredningen, og den geografiske spredning som en styrke understreger den vestjyske assistenttræner.

    Nu venter et Herlev-mandskab, som trods sidste års 10. plads aftvinger betydelig respekt.

    – Jeg forventer en tæt kamp. Herlev sluttede sidste sæson godt af og har i år en god trup med bedre bredde end tidligere. Fight er en del af Herlev Eagles DNA, så der skal tages fra, hvis sejren skal sikres. Og så bliver det spændende at spille i Hal 2. Her kan fans skabe en intens kulisse, selv om der kun er 1.200 på lægterne.

    – 1.200 kunne opleves som halvtomt i den gamle hal, her fylder de hal 2 ud. Jeg tror ikke, at det er en ulempe for os at spille der, men det kunne det hurtigt blive for vores modstandere,

    slutter Thor Dresler.

    Udviklingshæmmet bag roret i nyt projekt

    0

    Tidligere har Svømmestadion Danmark og Esbjerg Spa & Wellness outsourcet al vask, men nu er der indrettet et helt nyt rum med vaskefaciliteter. Der er dog ikke kun tale om nye maskiner, men også nyt personale. Det er nemlig et socialt projekt, som skal inkludere udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet.

    Foto: Svømmestadion

    Udviklingshæmmet bag roret

    Derfor blev Anette Reib ansat pr. 1. januar 2018. Hun er psykisk udviklingshæmmet og arbejder i vaskeriet tre dage om ugen. Hendes daglige rutiner indeholder bl.a. igangsætning af vaskemaskiner og tørretumbler. Derudover folder hun også tøjet sammen ved hjælp af en collage af billeder. Hun bliver naturligvis understøttet af personalet i Svømmestadion Danmark, når hun har behov for det.

    En vigtig del af identiteten

    Det var kærligheden, der trak Anette fra Sjælland til Jylland, hvor hun nu bor i bofælleskaberne Edelsvej. Her bliver alle tilknyttet en jobkonsulent, som hjælper med at finde den jobordning, der passer den enkelte beboer. Og det er noget, der betyder noget for Anette: ”Jeg er rigtig glad for at være i arbejde. Det er dejligt at få noget ansvar, og jeg synes det er en vigtig del af ens identitet at have et arbejde”. Efter en praktikperiode på to måneder blev Anette fastansat, og det kom som en glædelig overraskelse: ”Hos Svømmestadion Danmark har jeg mulighed for at lave noget, der passer til mig. Jeg har tidligere prøvet at være et sted med meget kundekontakt, og det fungerede ikke for mig. Men her har jeg  mulighed for at gøre noget, jeg er rigtig god til. Og jeg elsker at lave andre opgaver, når jeg er hurtig færdig” fortsætter Anette.

    Når man spørger til, hvad det bedste ved at være i Svømmestadion Danmark er, så kommer svaret promtpe: ”Det bedste er helt sikkert gode kollegaer og en god chef. Der er et rigtig fint sammenhold i Svømmestadion Danmark og en god tone. Og så er der rundstykker og kage af og til” slutter Anette. Anette deltager også i de sociale arrangementer, der er for de ansatte i Svømmestadion Danmark, og den sociale inklusion har en stor betydning for hende.

    Flere sociale projekter

    Dette projekt er kun ét af flere, som Sport & Event Park Esbjerg har sat i gang med opstart i 2018. Der er også indgået et samarbejde med Recovery Bulls, som deltager i et specialudviklet træningsforløb, der skal understøtte foreningens arbejde med socialt udsatte. Niels Bækgård håber, at dette kun er begyndelsen: ”Det er vigtigt for Sport & Event Park Esbjerg at støtte sociale projekter, hvor vi kan, og det håber vi, at vi kan udvikle endnu mere i fremtiden”.

    Fakta

    • Projektet er et samarbejde med Jobcenter Esbjerg

    • Sport & Event Park Esbjerg støtter flere sociale projekter i lokalsamfundet

    Fiskens dag fejres også i Esbjerg

    Fiskerimuseet fejrer fisken hele dagen bl. a. med en primitiv madworkshop.

    Foto: Fiskerimuseet

    Den primitive madworkshop suppleres af fine kulturhistoriske fortællinger, som kommer omkring både lufttørrede bakskuld og fyldte fiskehoveder. Der kører 4 forløb fordelt på dagen. Stedet er i det fri ved Esehytten på Friland. Der hænger bakskuld i forvejen til tørre på snoren, som den har gjort det så længe som der er landet fisk på vestkysten.

    Arrangementet er gratis når der er indløst entré til museet. Inklusive gratis fiskesuppe på workshoppen.

    I akvariet går jagten ind på Omega-3 rige fisk

    Her aktiverer de mange opskrifthæfter fra projekt FiSK – et forsknings- og formidlingsprojekt om Omega-3 fedtsyrens positive indvirkning på børns sundhed og kognitive indlæring. Fiskene fra opskrifterne svømmer i akvariet, men kan du finde dem? Der er fine præmier på spil.

    MS Smag byder på nye spiseoplevelser på mindre kendte fiskearter og viser på den måde havets gastronomiske mangfoldighed. Smag på lange, rokke, skolæst, rødfisk og strandkrabbe.

    Der er begrænsede antal pladser på workshoppen – 4 forløb á 15 personer. Billetter kan hentes i informationen på dagen og det er først-til-mølle-princippet der gælder.

    MS Smags kulinariske oplevelser sælges til almindelige museumspriser.

    44 årig mand anholdt og sigtet for mordet på en 76 årig mand fra Esbjerg

    0

    Syd- og Sønderjyllands Politi har i eftermiddag anholdt en 44-årig mand fra Gram-området. Han er sigtet for drabet på en 76-årig mand i Esbjerg. I forlængelse af anholdelsen er politiet gået i gang med en ransagning af mandens bopæl.

    Grafik: Adobe/Yesbjerg

    Drabet på den 76-årige blev anmeldt torsdag den 6. september om eftermiddagen. Han blev fundet i sin lejlighed på Tinghøjs Allé i Esbjerg. En obduktion dagen efter viste, at han var blev dræbt ved stump vold.

    Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag. Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre, derfor kan Syd- og Sønderjyllands Politi ikke oplyse yderligere i sagen.