Home Tags Klasse

Tag: klasse

Når de små skal afsted igen

Diana Mose Olsen (SF) formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune og daglig leder af Mandecentret glæder sig til genåbningen af skolerne.
Sidder du som forælder med en række spørgsmål, forklarer Diana Mose Olsen her, hvilke tanker der gøres i forhold til at genåbne skoler og institutioner.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

Der er flere ting, der mangler en afklaring på eller mere viden omkring, når puslespillet skal lægges inden vuggestuer, børnehaver, 0. til 5. klasser og fritidsordninger forventes genåbnet fra den 17. april i Esbjerg Kommune.

Hvor mange børn har behov for pasning?
Hvor mange forældre ønsker at sende deres børn afsted?
En forespørgsel er derfor sendt ud via Aula og Tabulex for at afklare, hvor mange børn, der kommer i skole og institution.

Kan man holde sit barn hjemme?

Hvordan stiller i jer overfor de forældre, som ikke vil sende deres børn afsted?
“Jamen der har jeg det sådan lidt hvis det er det forældrene giver udtryk for, jamen så er det sådan det er. Så har man jo stadigvæk en opgave i at følge med undervisningsmæssigt”, siger Diana Mose Olsen.

Vi er nødt til at gøre det med udgangspunkt i de vejledninger, der kommer fra sundhedsmyndighederne. Ellers vil det jo ikke være en opgave som vi kan løfte.

Som forældre skal man kunne gå på arbejde med ro i maven, når man afleverer sine børn.

Vi følger den vejledning, der kommer fra ministeriet, fordi vi har aldrig stået i den her situation før. De anbefalinger der kommer fra sundhedsministeriet, dem følger vi.

“Det stiller nogle særlige krav til os, for det første at vi jo skal sørge for, at vi har fysisk plads til at børn kan være mere fordelt end samlet.
Vi skal have sat ekstra rengøring ind, så vi kan gøre rent flere gange om dagen. Det stiller også nogle krav til os i forhold til håndsprit og håndsæbe. Vi skal have de rigtige værnemidler i forhold til, at man også kan få vasket sine hænder på både vores skoler og vores daginstitutioner,” fortæller Diana Mose Olsen.

Trygheden er vigtig

Både forældre og ansatte skal føle sig trygge. Forældrene skal trygt kunne aflevere deres børn og de ansatte i institutioner og skoler skal føle sig trygge ved at gå på arbejde.

Jeg tror ikke, der kommer en vejledning, hvor børn tvinges i skole.

Diana Mose Olsen

Udskolingen

De ældste elever kommer ikke i skole i første omgang, og eksaminer er aflyst for afgangsklasserne.

En væsentlig anden opgave er, at de ældste elever ikke skal i skole endnu. Eksaminer er aflyst og i stedet overføres elevernes årskarakterer.
Indtil videre skal de ældste elever blive hjemme frem til den 10 maj, og det vækker frustration flere steder.

Der er mange forældre, der siger til os, det er svært at holde børnene hjemme, så der har vi også en opgave,

Diana Mose Olsen

Havde det været bedre at starte med de unge?

“Vi forsøger jo at få samfundet op igen, så er det jo de mindste, vi skal forsøge at sikre pasning af, de større kan klare sig selv. Vi følger de vejledninger og anbefalinger der kommer, når statsministeren siger at det skal kommunerne gøre klar til, så er dét, det vi gør klar til.
Jeg kunne da have ønsket det for de unge mennesker, fordi de hier efter at komme ud. Men de må så vente en omgang, og så har vi jo en særlig opgave i at få dem med, og der tænker jeg, at vi skal skrue op for den virtuelle undervisning, så de også har oplevelsen af at mødes med andre børn, bare på en anden måde,” siger Diana Mose Olsen til Yesbjerg.

Værnemidler

På internationalt plan er det et problem at skaffe nok værnemidler, og man kan forestille sig, at de værnemidler Danmark får fat i først bliver prioriteret til sundhedssektoren og ikke til skoler og intuitioner.

Hvad har det af konsekvenser, hvis i ikke kan skaffe de nødvendige værnemidler?

Vi kommer jo til at understøtte, at der er sæbe og håndsprit. Og vi følger jo sundhedsministeriets vejledning, så man kan jo sige, at hvis sundhedsministeriet siger, at der skal være et vist antal værnemidler, og vi ikke kan skaffe det, jamen så kan vi jo ikke åbne op.

Diana Mose Olsen

Tryghed eller bekymring

Nu ved jeg, at du også selv har børn i skolealderen, som er ældre end 5 klasse, men hvis du havde haft børn i de små klasser, ville du så have haft indre ro ved at sende dem afsted?
Det ville jeg ja, nu går jeg jo selv på arbejde, det har jeg gjort hver dag, og jeg arbejder også rigtigt mange timer hver dag lige for tiden. Og det gør jeg for at sikre, at de har et nødberedskab, fordi at rigtig meget er lukket ned. Jeg har også medarbejdere, som har måttet aflevere deres børn, og jeg vil sige, at vi har jo en særlig særlig opgave i at sikre, at de rammer vi tilbyder lige i øjeblikket følger sundhedsmyndighedernes vejledning. Og ja jeg ville have afleveret mine børn, og ja jeg ville trygt have sendt mine børn i skole, hvis min datter, hun skulle have været afsted i 6 klasse. Det ville jeg, og om jeg ville være en smule bekymret, ja.

Jeg tror, at vi alle er en smule bekymrede i de her dage, fordi hvad er det her for en størrelse, og hvad betyder det, og hvad når vi åbner mere op?

Diana Mose Olsen

Men vi kan bare ikke gøre ret meget andet end at følge vejledningerne. Og det vi har gjort indtil videre, det har jo lykkedes, og nu kan jeg godt se, at når der begynder at komme nogen flere børn i daginstitutionerne, jamen så bliver forældrene mere bekymrede, men det er jo også derfor, at forældrene har en skærpet forpligtelse til at holde deres børn hjemme, hvis de bliver det mindste syg. For hvis man sender sine børn afsted med den mindste forkølelse eller hoste, jamen så er man jo med til at sprede smitten.

Unge tyskere anholdt efter butikstyverier

0

Syv tyske teenagere er sigtet for butikstyverier i Ribe under en tur til Danmark med deres skole

Syd- og Sønderjyllands Politi fik lidt efter kl. 14.00 i dag anmeldelse om, at en gruppe unge tyskere lavede butikstyverier i flere forretninger i Ribe.

Patruljer kunne kort tid efter anholde syv unge tyskere mellem 14 og 16 år. De er sigtet for butikstyveri, men da det også er anmeldt, at de unge i et tilfælde har truet butikspersonale med en peberspray, kan sigtelsen muligvis blive udvidet til røveri.

Gruppen er tilknyttet en tysk skole, som er på en tur til Danmark. 

I øjeblikket er tyskerne ved at blive afhørt. En lærer fra skolen befinder sig sammen med dem.

Da efterforskningen er i gang, kan Syd- og Sønderjyllands Politi i øjeblikket ikke oplyse yderligere.

Foto: Yesbjerg

E-Sport, Brasiliansk fodbold og gymnastik på højt niveau

Kom tæt på Bakkeskolens unikke Sport PLUS linier, når Yesbjerg taler med pædagogisk leder Christian Varming, manden bag den første E-Sportsklasse i Danmark.

Video af Yesbjerg

Nytåret skydes tidligt ind!

0

Det bliver nytår før tid for 5. klasses elever på alle skoler i Esbjerg Kommune, som hen over de næste uger skal lære at passe på sig selv og andre, når de bruger fyrværkeri.

Foto: Esbjerg Kommune

Hvis det brager løs og lugter af krudt mellem 9 og 14.30 i dit lokalområde i de kommende uger, så har det en god forklaring: Det er 5. klasses eleverne på alle skoler i Esbjerg Kommune, der er i gang med fyrværkeridemonstrationer efter konceptet “Fyrværkeri er flot – men!”, hvor de blandt andet lærer ansvarlig omgang med fyrværkeri, herunder også at tage hensyn til dyrene. Afskydningen af krudt til de enkelte demonstrationer varer cirka 30 minutter og foretages af uddannet personale fra enten SSP Forebyggelse & Vejledning eller Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland. Der vil forekomme omkring 30 brag og 3-4 hyl ved hver demonstration. I uge 48 er det i Ribe og Bramming, man kan opleve utidig fyrværkerilarm, og i uge 49 og 50 rykker karavanen til skolerne i Esbjerg og omegn.

Det er SSP Forebyggelse og Vejledning i Esbjerg Kommune, der i tæt samarbejde med Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland gennemfører demonstrationerne, som er godkendt af Beredskabet, ligesom politiet er orienteret.

Fakta:

Fyrværkeridemonstrationer har været gennemført i Esbjerg Kommune i over 17 år, de seneste år efter konceptet “Fyrværkeri er Flot – men!”, som nu er udbredt til over 30 kommuner i Danmark.

“Fyrværkeri er flot – men!”-konceptet for 5. klasserne består af et indendørs oplæg, hvor eleverne blandt andet lærer om Erstatningsansvarsloven, salgsperiode for krudt (15.-31. december), brugsperiode (27. december-1. januar), korrekt brug af lovligt fyrværkeri (“De 5 fyrværkeriråd”) og en kraftig opfordring til at tage hensyn til dyrene.

SSP Forebyggelse & Vejledning håber med demonstrationerne igen i år at være medvirkende til, at så mange som muligt får et godt årsskifte, og at gener ved for tidligt brug af fyrværkeri minimeres. SSP Forebyggelse & Vejledning har erfaring for, at demonstrationerne er medvirkende til, at der i de seneste år ikke har været alvorlige ulykker med fyrværkeri i Esbjerg Kommune.   

Ved årsskiftet 17/18 var der desværre på landsplan en stigning i antallet af tilskadekomne, som ikke benyttede beskyttelsesbriller. Ved “Fyrværkeri er flot – men!”-demonstrationerne sættes der i år ekstra fokus på at minde eleverne om, at alle skal have briller på, når der fyres krudt af sammen med familie og venner. Dermed er håbet, at der ved det kommende årsskifte vil være meget få skader. Både i Esbjerg og alle andre kommuner.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com