Home Tags Kampagne

Tag: Kampagne

For høj fart er skyld i hver anden dødsulykke

0

Vi kunne redde knap halvdelen af alle trafikdræbte, hvis alle overholdt fartgrænserne eller kørte efter forholdene.

Derfor vil Esbjerg Kommune nu sammen med Rådet for Sikker Trafik have endnu flere trafikanter til at sætte farten ned.

Foto: Esbjerg kommune

Der bliver kørt for stærkt på de danske veje, og det fører hvert år til tragiske ulykker, hvor personer mister førligheden eller i værste fald livet. I 47 procent af dødsulykkerne i 2018 var hastigheden en medvirkende faktor, viser ulykkestal fra Vejdirektoratet. Enten kørte trafikanterne for hurtigt i forhold til hastighedsgrænsen eller hurtigere end de burde for eksempel på grund af vejens forløb eller vejret.

I en undersøgelse, som Promonitor har gennemført for Rådet for Sikker Trafik i 2018, siger 30% af de danske bilister, at de altid, ofte eller en gang i mellem kører 100 km/t på en strækning, hvor de kun må køre 80 km/t.

Og det er et problem. For det er ikke kun de meget høje hastighedsoverskridelser, der giver ulykker på vejene. I 62% af de dødsulykker, hvor der er for høj fart involveret, var hastighedsgrænsen overskredet med mindre end 20 km/t. Så de små fartoverskridelser koster altså også mange liv.

 

“Det kan være svært at forstå, hvorfor selv en lille hastighedsoverskridelse kan gøre stor skade. Mange bilister kører på erfaringen og har ikke tidligere oplevet, at farten i sig selv er en trussel for trafiksikkerheden. Men den dag de pludselig skal bremse op, fordi der sker noget uventet, har hastigheden afgørende betydning for, om der sker en ulykke, og hvor alvorligt udfaldet bliver,” siger seniorprojektleder Michelle Laviolette fra Rådet for Sikker Trafik.

Farten skaber utryghed

For høj fart er ikke alene farlig, men skaber også utryghed blandt de familier, der bor ved veje, hvor der bliver kørt for stærkt. Derfor modtager mange kommuner og politiet hvert år henvendelser fra borgere, som er utrygge og ønsker fartsænkende tiltag på deres vej eller et besøg af politiets fotovogne.

For at styrke indsatsen mod problemet med for høj fart er Esbjerg Kommune gået med i den landsdækkende kampagne “Sænk farten før det er for sent” i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.

 

“Problematikken er desværre velkendt. Hastighedsgrænsen overskrides ofte, og folk i lokalområderne er bekymrede for trafiksikkerheden. Derfor opsætter vi 85 kampagneskilte på kommunens vejnet. Skiltene skal få bilisterne til at tjekke speedometeret en ekstra gang og lette foden fra speederen”, siger Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget.

Se den aktuelle kampagne “Sænk Farten – bare lidt” her: https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/saenk-farten

Fartulykker koster dyrt

Foruden de store menneskelige omkostninger, som er forbundet med, at en person mister livet eller førligheden i en trafikulykke, har ulykkerne også store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Hvert år koster ulykker i trafikken samfundet mere end 17 milliarder kroner, viser tal fra Transport DTU. En stor andel af de udgifter lander hos kommunerne.

 

Fakta:

Hvor mange meter skal du bruge på at bremse, og hvor sker fartulykkerne? Se mere på Rådet for Sikker Trafiks temaside om farten på vejene:

www.sikkertrafik.dk/fart

Dræbte pr. politikreds i fartulykker i årene 2012-2017 (minus 2016):

I perioden 2012 til 2017 (2016 undtaget) blev 416 dræbt i ulykker med for høj hastighed på de danske veje (kilde: Vejdirektoratet):

– Bornholm: 6

– Fyn: 25

– Københavns Vestegn: 15

– København: 18

– Midt- og Vestjylland: 90

– Midt- og Vestsjælland: 39

– Nordjylland: 38

– Nordsjælland: 27

– Syd- og Sønderjylland: 28

– Sydsjælland: 39

– Sydøstjylland: 40

– Østjylland: 51

– I alt: 416

 

Anton vandt kør sikkert kampagnen

0

Vinderen – i @SjylPoliti og kommunernes #kørsikkert konkurrence – Anton, får overrakt sin præmie. STORT til lykke herfra. Gense filmen her: bit.ly/2E0OZIX og kampagnen på FB kørsikkert. #politidk

Foto: Politiet

Trafikkampagne på Esbjerg Havn

0

Netop nu er en trafikkampagne i gang med Esbjerg Havn. Bag kampagnen står en lang række af virksomhederne på havnen.

Foto: Esbjerg havn

Formålet med kampagnen er at sætte fokus på trafiksikkerheden på havnen. Skal den forbedres handler 75 procent af indsatsen om adfærdsændringer, mens fysiske foranstaltninger står for resten. Derfor er det vigtigt med virksomhedernes engagement”, fortæller havnedirektør Ole Ingrisch:

”Formålet med denne kampagne er at ændre adfærden på Esbjerg Havn, så alle kan komme sikkert hjem fra arbejde. Derfor er vi også glade for, at så mange virksomheder støtter op om kampagnen. Målet er, at alle virksomheder på Esbjerg Havn lader sig inspirere af anbefalingerne til sikker adfærd på Esbjerg Havn og skriver trafiksikkerhed ind i deres sikkerhedspolitik, hvis de ikke allerede har det”.

Kampagnen ’Sikker sammen på Esbjerg Havn’ kører i uge 48-50. Læs mere om kampagnen her: www.sikkersammen.dk 

Esbjerg med i “Kør Sikkert” kampagne

0

Stor regional trafiksikkerhedskampagne

Esbjerg Kommune gennemfører sammen med Politiet og de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjylland igen i år, kampagnen “Kør Sikkert”, der er et opråb til bilisterne om at tænke sig om, når de sidder bag rattet.

Opråbet leveres fra bagsædet – fra børnene, som ser alt.

Som et led i kampagnen inviteres alle skolebørn på 1. og 2. årgang i regionen til at skrive breve til deres forældre. I brevene kan børnene komme med gode råd til, hvordan forældrene kan køre mere sikkert i trafikken og ikke mindst fortælle med egne ord, hvorfor de skal køre sikkert.

Derfor har de syd- og sønderjyske kommuner i løbet af sommeren sendt alle klasselærere på 1. og 2. årgang et brev med information om kampagnen. Ideen er, at børnene skriver brevene som en del af en skoletime, hvor man forud kan have haft trafiksikkerhed som tema og talt om, hvad det er for nogle ting, der er vigtige at holde øje med i trafikken, og hvilke ting man rent faktisk ikke må, når man kører bil.

Der er desuden blevet produceret en rørende film, hvor børn læser brevene op for deres forældre, og fortæller om den utryghed, de føler, når deres forældre er uopmærksomme i trafikken.

Kampagnen kører igen i år på Facebook, hvor man kan se filmen og uploade brevene.

Søren Heide Lambertsen, der er formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, har støttet op om kampagnesiden med et like.

“Det er vigtigt, at vi som voksne er rollemodeller for vores børn. De hører og ser mere end vi lige tror og det kan ikke være rigtigt, at børn skal gå og bekymre sig om, hvorvidt deres forældre kører sikkert,” siger Søren Heide Lambertsen.

I 2017 sigtede Syd- og Sønderjyllands Politi 1.799 trafikanter for at tale i håndholdt telefon, mens de kørte på vejene i Syd- og Sønderjylland. Derfor glæder det Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi, at lovgivningen forventes ændret i 2019, så det fremover giver et klip i kørekortet at bruge håndholdt mobiltelefon.

“Børnene på bagsæderne skal ikke føle sig utrygge, fordi deres forældre kører med hovedet under armen. Derfor håber vi med denne kampagne, at det lykkes børnene at råbe forældrene op,” udtaler Christian Østergård, Syd- og Sønderjyllands politi.

“Kør Sikkert”

Trafiksikkerhed er relevant for alle – voksne som børn. De syd- og sønderjyske kommuner står sammen med Børneulykkesfonden og Syd- og Sønderjyllands Politi bag en stor regional trafiksikkerhedskampagne “Kør Sikkert”, som løber af stablen i efteråret 2018. Dette års kampagne sætter fokus på den uro, børn ofte sidder med som medpassager og skarp observatør af, hvad deres forældre laver, når de kører bil. Uopmærksomhed i trafikken er nemlig fortsat den største årsag til ulykker i trafikken. Ifølge Rådet for Sikker Trafik skyldes hver 3. dødsulykke uopmærksomhed.

Konkurrence

Når børnene har afleveret det brev, de har skrevet i skolen til deres forældre, kan forældrene tage et billede af brevet og dele det på facebook eller Instragram med #kørsikkert. Så deltager familien i en konkurrence om et familieophold til Lalandia.

Anders Samuelsen på charmeoffensiv i Esbjerg

Anders Samuelsen tager rundt i Danmark for at bakke kandidaterne op,  og i dag er turen nået til Esbjerg.

Vi har fået mange huk gennem de sidste 7 år, men vi bliver alligevel ved med at få flere vælgere, siger Samuelsen småsmilende.

Liberal Alliance holder opstillingsmøde på Portlands i Skolegade.

Kandidaterne giver hver en kort præsentation af sig selv. Yngste kandidat er Mads på 18 år, studerende. Mads lægger ud, da han skal nå at tilbage i skole.

Rene på 55 år har været i udlandet mange år, og oplever der er for mange regler og bureaukrati at vende tilbage til, så det vil han fokusere på at gøre noget ved.

Jens på 44 år ønsker at streetrace skal have en bane, de må køre lovligt på. Ligeledes vil han kæmpe for bedre vilkår for landbruget.

Lasse på 42 år kæmper for, at erhvervslivet skal have bedre vilkår og Esbjerg skal være en bedre by at komme til som tilflytter.

Marianne siger hun har sparet regionen for ufatteligt mange penge,  “og inden jeg er færdig med regionen, så er kommunen blevet totalt skattefri”, griner Marianne.
Du kan stemme på Marianne Mørk Matthiesen til regionsrådsvalget.

Nikolaisen, spidskandidaten til kommunalvalget, arbejder meget med unge i kommunen, unge der har det svært. Nikolaisen vil gerne lave et ungehus, så den unge kun har 1 indgang og 1 sagsbehandler.

LA har valgforbund med Borgerlisten, Dansk Folkeparti og Venstre, og den med fleste stemmer får borgmesterposten, man må formode, det her er Jesper Frost Rasmussen, der er tale om.