Home Tags Jul

Tag: jul

Læserbrev Esbjerg: Din bæredygtige juleguide

0

Af Simon Husted

For mange er bæredygtighed sådan noget klimatosset halløj, som er et ord den ydre venstrefløj har fundet på for at pudse glorien. Det er dog helt forståeligt, at ordet for nogen kan have fået den klang, da det ofte omtales i sammenhæng med skræmmekampagner og ungdomsdemonstrationer.

Faktisk handler bæredygtighed egentlig bare om, at vi udfører handlinger, som ikke begrænser mennesker i fremtiden – om det er socialt, økonomisk eller miljømæssigt. Det er altså et slags lingvistisk “klistermærke” for alle de ting, som du kan gøre for at dine børnebørn har (mindst) lige så gode forudsætninger for at leve, som du.

Og se så frygt pludselig blevet erstattet af noget som føles godt, og det er netop her magien opstår. Mit navn er Simon Tykgaard Husted. Jeg er grøn iværksætter, som er passioneret omkring simple og skalerbare koncepter. I uge 47 var jeg grøn rollemodel for hele Danmarks iværksætteruge. Jeg mener, at det er virksomhedernes pligt at have bæredygtige forretningsmodeller, produkter og services. I mine øjne har vi gjort forbrugeren til tovet i en tovtrækningskonkurrence mellem hardcore businesses, som skal tjene penge og derfor skider højt og helligt på etik, sundhed og bæredygtighed. Til gengæld gør de det godt, for de arbejder 120% med at give forbrugere hvad forbrugere efterspørger – også når forbrugeren ønsker noget som faktisk begrænser mennesker i fremtiden. På grøn hold tyes der ofte til skræmmekampagner, og det er sgu ikke lige det vi gider bruge vores tid på. Beslutningsprocessen ligger desværre for langt fra logikken i hjernen, så den tilgang vil tabe på den lange bane.

Jeg er dybt fascineret af mennesker og hvordan vi gør det attraktivt for forbrugeren at tage det “rationelle” valg for både både forbrugeren og omverdenen. Har efterhånden sort bælte i adfærdsdesign og med det har jeg skabt en sjov, simple og bæredygtig guide til juleracet!

  1. Juleindkøb.
    Køb ind lokalt. Gør det til en familietur. Planlæg hjemmefra hvilke gaver der skal købes hvor og hvor der spises til middag. Sådan undgår du pludselig at blive draget af det fantastiske stykke arbejde som for eksempel fast fashion-butikkernes markedsføringsafdelinger laver.
    Spar miljøet for over 10 kg CO2 pr. genstand købt, som er produceret i Danmark. Og så tag da lige og få en god juleskid på med en cykel-, gåtur eller med det offentlige, hvis der er under 5 km til centrum.
  2. Julegaverne.
    Nu mødte jeg forleden min gamle klasselærer, Ole, som er en mand jeg har stor respekt for. Han fortalte mig om et helt fantastisk fedt julekoncept, de har indført på hjemmefronten. Genbrug og hjemmelavede julegaver til de gamle! Interessant nok viser det sig nemlig, at 9/10 danskere på over 30 år “har alt hvad de har brug for til under 1.000 kr.” samt at 94% af samme målgruppe hellere “går mere op i julehyggen og maden end gaverne”. Sidst men ikke mindst; brugt er unikt, og vi kan faktisk godt lide følelserne i det unikke. Tag snakken op med dem du skal holde jul med! Lad os snakke om det, så det ikke længere er tabu at give genbrug og hjemmelavede gaver til hinanden – det er sejt!
    Spar miljøet for omkring 1.500 liter vand, 3 kg. CO2 og over 0,5 kg kemikalier pr. T-shirt du køber brugt. Gang det tal med 8, hvis alternativet er et par jeans.
    Julemaden (økologi, vildfanget og sukkererstatninger)
  3. Julemaden
    And, sovs, brunede kartofler og risalamams. Og gang så lige kvantiteten med 2, så har du indholdet af sækken som vi to timer efter indtag danser om træet med. Av min arm en omgang. Nogle ved måske jeg har haft juicebaren i det gamle Streetfood og ved en del om kosten. Jeg sørger selv for at faste i løbet af dagen. Derved kan min krop komme i bund med diverse processer ligesom det får mig til at få en tilpas følelse i kroppen – når sulten efter 30 minutter har lagt sig første gang. Så starter vi selvfølgelig ud med verdens bedste julejuice som en appetizer (2 æbler, 2 appelsiner uden skræl, skræl fra en halv appelsin, 4 mellemstore gulerødder, 8 cm rødbede og 2 tsk. kanel). Så er vi ligesom også i gang. Derefter kan det være smart at portionsanrette eller aftale indbyrdes med sig selv, hvor mange tallerkener man må fylde. Til dagens kok, husk altid at gå all-in på økologi og vildfanget kød – det gør en kæmpe forskel for smag, sundhed og omverden. Sørg ydermere for at erstatte al sukker med honning, dadler, vaniljestang, stevia eller andet. Mættet fedt og raffinerede kulhydrater som sukker er ikke særlig gode venner.
    Og her må jeg smide en bombe. Økologi udleder mere CO2 end konventionelt. Men man giver altså ikke sin Ferrari octan 92. Frugter skal man ikke kunne spejle sig i. Grøntsager skal lige som mennesker heller ikke være ens i udseende. Kyllinger som er blevet store og stærke af græs og sollys på 120 dage gør noget andet biokemisk end kyllinger som er blevet store og opfostrede på 25 dage med raps, soya og alverdens hormonforstyrrende medikamenter.

Fætter BR er erklæret konkurs

Den legendariske legetøjsbutik er gået konkurs. Firmaet Top Toy, som står bag BR og Toys R Us lukker øjeblikkeligt.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Hvad betyder det helt konkret for dig, som lige har fået et gavekort i julegave eller sidder med en masse hæfter fyldt med BR mærker.

Gavekort er uden værdi

BR-Konkursen betyder, at gavekort og værdihæfter ikke længere kan indløses.

53 butikker holder åbent januar ud

I disse udvalgte butikker kan man indtil nytår bytte julegaven til andre varer. Man kan ikke få penge retur, selvom man har kvitteringen. 

I Esbjerg holder Toys R Us åbent.

62 indbrud i julen

0

Politiet har fået anmeldelser om 62 indbrud i boliger i politikredsen fra og med den 20. december og til nu. Det er 62 for mange. Så nabohjælp.dk, tænd og sluk-ure, fake-tv, rod i stuen og indbrudshæmmende vinduer m.m. er forslaget fra politiet.

Foto/Statistik: Politiet

Oversigt over indbrud i boliger 2018

Opgørelse over antal anmeldte indbrud i bolig (villa, lejlighed, værelse og landejendom) registreret efter anmeldelsestidspunkt.

Tallene opgøres hver dag kl. 06.00 og dækker det foregående døgn (fra midnat til midnat) – og offentliggøres første gang den 24. december og sidste gang den 27. december (for døgnet den 26. december). Der tages forbehold for efteranmeldelser og efteropdateringer (f.eks. kan et indbrud være sket den 24.12 og først blive anmeldt den 26.12)

I politiet opgøres et juleår fast som perioden fra 20. december til 3. januar.

Oversigt over indbrud i boliger 2017

Opgørelse over antal anmeldte indbrud i bolig (villa, lejlighed, værelse og landejendom) registreret efter anmeldelsestidspunkt. Tallene dækker et døgn (fra midnat til midnat).

Der tages forbehold for efteranmeldelser og efteropdateringer mht. tal for 2018 (f.eks. kan et indbrud være sket den 24/12 (gerningstidspunkt) men først være anmeldt den 26/12 (anmeldelsestidspunkt).

Fra os til jer

0

Med et ganske personligt foto og en kærlig hilsen fra den ægte 
julemand, sendes du her varme julehilsner til dig og dine kære.

Foto: Tivoli

Med taknemmelighed kan vi se tilbage på et år fyldt med positive tilbagemeldinger fra jer brugere.

Det første år i Yesbjergs historie lakker mod enden, og selv her i julen slipper vi ikke arbejds-handskerne.
Masser af spændende artikler venter dig, også i den søde juletid, og på vores Facebook-kanal kan du årets 8640 timer (rundt regnet) deltage i debatten omkring aktuelle nyheder og events i Esbjerg.

Et par gange i måneden er der også fortsat skønne lokale konkurrencer, du kan deltage i.

Fra os til jer

Glædelig jul


Politiet advarer mod tricktyve i supermarkeder

0

Politiet har modtaget flere anmeldelser om tyve og tricktyve i supermarkeder.

Foto: Yesbjerg

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer både butikspersonale og handlende til at være særligt opmærksomme, efter at politiet har modtaget flere anmeldelser om tyverier og tricktyverier i supermarkeder.

Hændelserne er primært gået ud over ældre borgere. I flere tilfælde distraheres borgeren, mens tyveriet begås af en eller flere gerningsmænd i fællesskab.

Otte gode råd

Syd- og Sønderjyllands Politi peger på otte gode råd, som er nemme at huske og som samtidig gør det sværere at være tyv og tricktyv:

• Efterlad ikke din pung eller taske i indkøbsvogn eller kurv.

• Brug kontaktløs betaling, når det er muligt.

• Brug en hånd til at dække over indtastningen af pinkoden.

• Bed personerne bag dig om at træde et par skridt tilbage, så de har sværere ved at spotte pinkoden.

• Vær opmærksom på personer, der virker til at være mere interesserede i din betaling end i varerne på hylderne nær kassen.

• Lad være med at have tegnebog/betalingskort i en yderlomme. Og kan du lyne eller lukke lommen med værdierne, så gør det.

• Vær ekstra opmærksom hvis nogen støder ind i dig eller forsøger at distrahere dig.

• Det sker, at tricktyve lægger en pengeseddel på gulvet og spørger om den er din – for at aflede din opmærksomhed. Vær ekstra opmærksom på dine værdier i sådanne situationer.

Hvis tyven har været på spil…

Anmeld hurtigst muligt tyveriet – også hvis tyven ikke er lykkedes med sit forehavende.

Ring 1-1-2, hvis tyveriet er i gang, eller det netop er sket.

Ring 1-1-4, hvis der er gået et stykke tid.

Er dit betalingskort blevet stjålet, så få det spærret ved at ringe til dit pengeinstitut eller NETS på telefon 4489 2929.

Sådan steger du juleanden

0


Juleaften står den på and i mange danske hjem, og her får du den bedste opskrift og gode tips til, hvordan du steger anden helt perfekt.

Foto og opskrift:  Madens verden

For det første skal du ikke købe ænder på under tre kilo. Der er så meget skrog og ben i en and. at der bliver for lidt kød tilbage, hvis anden er under de tre kilo.Køber du en frossen and, og det kan være glimrende, skal du huske at tø den op i god tid. I køleskabet kan det tage op til to døgn, måske endda længere. Så vær opmærksom på det,så du ikke kommer til at putte en halvfrossen and i ovnen juleaftensdag.

Vi vil anbefale dig, at stege anden ved 160 graders almindelig varme, for det giver det bedste resultat.Stegetiden afhænger selvfølgelig af hvor stor anden er. En and på tre kilo skal have cirka tre timer ved 160 grader. En tommelfingerregel er, at stegetiden er cirka en time pr. kilo.

Klargøring af anden:
En and skal klargøres for at få det bedste resultat. Ofte er der en pose med blandt andet indmad inde i anden, og den skal tages ud. Den bruges til at lave andesovs med.Gumpen på anden skæres fra, hvorefter du fylder anden med svesker, æblebåde og gerne også appelsinbåde.Luk anden med en kødnål, og salt den udvendigt med et par spiseskefulde salt. Sørg for at få saltet hele vejen rundt.Læg anden på en rist i en bradepande og hæld lidt vand i bunden. I bunden af fadet lægger du også et par grofthakkede gulerødder og løg.Læg nu også indmaden i bradepanden, og du kan i øvrigt med fordel også skære det yderste led af vingerne, og komme dem med i fadet.Hæld 5 deciliter vand ved.

Stegning af anden:
Bradepanden med anden sættes nu ind i en forvarmet ovn ved 160 grader over- og undervarme, og her skal den have cirka tre timer. Altså afhængig af hvor stor anden er.Undervejs skal du lige holde øje med at væden i bradepanden ikke koger tør, for den skal du bruge til din andesovs. Nu er det blot at nyde duften af andesteg i køkkenet.
Der er flere måder at tjekke om anden er gennemstegt. Du kan enten måle kernetemperaturen med et stegetermometer, og her skal den være på 75 grader.Du kan også blot vrikke et af andelårene forsigtigt, og hvis det falder fra anden, så er andestegen perfekt.Er skindet ikke helt sprødt, kan du give anden nogle minutter under ovnens grill til sidst.

Andesovs:
Den færdigstegte and skal hvile på et skærebræt i 15 minutter inden udskæring, imens laver du sovsen.Sigt skyen over i en lille gryde, og kog den op. Jævn med lidt maizena, der er rørt ud i en smule koldt vand. Tilsæt eventuelt også lidt fløde. Smag til med salt og peber.Du kan se flere opskrifter og gode tips på ​Madensverden.dk​, hvor du også kan se hvordan du laver brunede kartofler og meget andet til juleaften.

Få dig en juleven

Ingen skal sidde uønsket alene juleaften. Julen handler om hygge og fællesskab,  og med julevenner skaber vi kontakt mellem værter og gæster, der har lyst til at holde juleaften sammen. Gæster og værter mødes over en dejlig julemiddag og hyggelige juletraditioner. 

Credit: Røde Kors

Hvem er gæsterne? 

Det er rigtig mange forskellige mennesker, der melder sig som julegæster. Det er vores erfaring at rigtig mange af julegæsterne er enlige mænd eller kvinder i alle aldersgrupper, som ikke har mange andre muligheder for at holde jul i godt selskab. Nogle tilmelder sig sammen med deres børn, for at give dem en god jul.

Gæsterne kan også være asylfamilier, udvekslingsstuderende eller måske danskere med udenlandske rødder, som har boet her det meste af deres liv, men aldrig har prøvet at holde en dansk jul og er nysgerrige på at opleve den tradition, som fylder så meget for så mange af os.

Hvem er værterne?

Det er rigtig mange forskellige mennesker, der melder sig som juleværter. Det kan både være enlige, par med børn, eller flere familier der holder jul sammen, og som synes at det vil være hyggeligt at dele julen med flere julegæster.

Bliv julevært med Røde Kors, og oplev fornøjelsen ved at få nye julegæster rundt om bordet og glæden ved at give andre en god jul. Juleværtsfamilier er et meget vigtigt led i at kunne hjælpe de, som føler sig ufrivilligt alene i julen.

Du bliver kontaktet

Røde Kors kontakter dig, så snart de har fundet en juleven til dig, og så anbefales det altid, at I får en god snak, inden I mødes. Her kan i eksempelvis aftale, om der er særlige hensyn til, hvilken mad der skal serveres, og om i ønsker at give hinanden små julegaver.

Kender du nogle, som skal høre mere om Julevenner? Så sig det endelig videre.

Tilmeld dig her

Juleworkshops for de mindste på Esbjerg Kunstmuseum

0

H V A D V A N D G E M M E R er en workshop for børnehaver og 0. klasser på Esbjerg Kunstmuseum i anledning af julen.

Grafik: Yesbjerg / Adobe

Frem til d. 20. december (mandage og weekender undtaget) inviterer Esbjerg Kunstmuseum alle daginstitutionsbørn og 0. klasses elever indenfor til forundring og (tanke)eksperimenter i særudstillingen WUNDERKAMMER 1 – Flydende form.

Udstillingen blander fysikeksperimenter og billedkunst og er lavet i samarbejde med professor i fysik Tomas Bohr. Han er stærkt optaget af, hvordan vand, som vi kender det fra vores hverdag, bevæger sig på utrolige måder – og i eksperimenterne har han gjort noget, vi synes, vi kender, synligt på en ny måde.

Sammen med museets pædagogiske medarbejder skal børnene på en tur gennem udstillingen, der bl.a. indbefatter et brusebad i lyden af vand og kunstværker lavet af tårer og sved! Selv skal de forvandles til en bølgende skulptur, og naturligvis lægges der op til samtaler om alt det, børn og voksne undrer sig over og kommer til at tænke på undervejs.
Det hele omsættes i laboratoriet, hvor børnene selv skal være videnskabsmænd og -kvinder og prøve at lade væsker flyde sammen i en magisk lille julekugle.

Farverig fredag

Var du til Black Friday i Esbjerg, så mødte du garanteret også Julemanden og hans søde hjælpere. Yesbjerg mødte ham og nisserne i Esbjerg midtby, hvor han igen i år på Torvet trofast kom med sin magi og tændte julelys i store og små øjne og ikke mindst i det store juletræ på skøjtebanen.

Yesbjergs Facebook kan du se live videoen fra åbningsceremonien.
Se flere billeder her: Julestemning med Pyt

Nissen Pyt ( Trine Gadeberg ) leverede med sin smukke sangstemme underholdningen, mens alle de små ventede på at se julemanden dukke op på balkonen over Danske Bank. 

Lysene er nu officielt tændt i hele byen, og Gågaden er du næsten nødt til at besøge en mørk eftermiddag eller aften.

Julebyen åbnede fredag kl. 12 og kan i år byde på lidt for enhver smag.
Og uanset om du er til flæskestegssandwich eller tombola, er julebyen et besøg hver, stemningen og lysene skal opleves.