Home Tags Frivillig

Tag: Frivillig

Fire glade prismodtagere til årets Frivillighedsfest i Ribe

0

Fredag eftermiddag stod fritidscentret i Ribe på den anden ende. Det var nemlig første gang, centret skulle lægge gulv til årets Frivillighedsfest, og det gik over alt forventning.

Der var lagt op til et par festglade timer i frivillighedens tegn, da Social & Arbejdsmarkedsudvalget bød indenfor til den årlige Frivillighedsfest. Mere end 200 forventningsfulde frivillige havde taget turen til Ribe Fritidscenter, hvor de blev fejret som sig hør og bør på en fredag, hvor hele Danmark fejrede frivilligheden. Gæsterne var frivillige i foreninger og organisationer på socialområdet, og ud over en påskønnelse for deres store arbejde i året, der er gået, skulle årets vindere af Frivillighedsprisen 2019 og Johan Hoffmann Fondens pris findes.

Feltet af indstillede var stærkt og bestod af i alt 35 frivillige foreninger og organisationer, der alle på hver sin måde har gjort en vigtig indsats på det sociale område og havde vinderpotentiale, så det var ikke nogen nem beslutning for Social & Arbejdsmarkedsudvalget at vælge årets tre vindere.

Årets Frivillighedspriser gik til:

1.    pladsen – Unge for Ligeværd

2.    pladsen – Røde Kors Vågetjenesten i Bramming

3.    pladsen – Sind Syd-Vest

Johan Hoffmann Fondens Pris, der i år blev uddelt for tredje gang, gik til ETACs venner.
Prisen er et tilskud på 15.000 kr. til en udvalgt handicapforening.

Om Frivillighedsprisen

Frivillighedsprisen gives som en påskønnelse af en forening eller en organisation inden for social- og sundhedsområdet, der har gjort en særlig indsats. Den uddeles hvert år i forbindelse med den årlige frivillighedsfest, der afholdes i forbindelse med den nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag.

Tidligere modtagere af Frivillighedsprisen

2009: Pusterummets støtteforening
2010: Brobyggernes kontaktfamilie
2011: De Hjemløses Venner
2012: X-House
2013: 1. præmien: Mentornetværk i Esbjerg/Varde, 2. præmien: Frivillignet Ribe, 3. præmien: Røde Kors i Esbjerg
2014: 1. præmien: Multiklubben i Bramming, 2. præmien: De frivillige ved kvindernes krisecenter, 3. præmien: Børns Voksenvenner
2015: 1. præmien: Stafet for Livet, 2. præmien: Ungdommens Røde Kors, 3. præmien: Ældresagen i Esbjerg
2016: 1, præmien: Opgangsvenner, 2. præmien: Ung Kræft, 3. præmien: Hjerneskadeforeningen Sydvestjylland
2017: 1. præmien: Varmestuestrik.dk, 2. præmien: Aflastningstjenesten, 3. præmien: Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors

2018: 1. præmien: Recovery Bulls, 2. præmien: KFUM-Ballast, AURA-Esbjerg, Mødrehjælpens lokalforening Esbjerg

Tidligere modtagere af Johan Hoffmann Fondens pris

2017: Team Tvilling

2018: Sydvestjysk Handicapdans

Foto: Esbjerg Kommune

Hvem får Årets Idrætspris og Årets Lederpris?

0

Torsdag den 3. januar omkring kl. 8.30 bliver der sat navn på de nominerede til Årets Idrætspris. Umiddelbart derefter er der mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Borgmester Jesper Frost Rasmussen mødes med formand for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn og sportsjournalist Chris Uldahl Pedersen for at pege på de tre nominerede til Årets iIrætspris.

Det sker torsdag den 3. januar fra morgenstunden i borgmesterens mødelokale, og pressen er velkommen til at vente uden for på at de nominerede offentliggøres kl. ca. 8.30.

Umiddelbart derefter vil der være mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

2,6 millioner kroner til den frivillige sociale indsats

0

Der er godt nyt til Esbjerg Kommunes frivillige sociale foreninger, der får lidt ekstra at gøre godt med i 2019. Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune har netop fordelt 2,6 millioner kroner til de i alt 75 foreninger, der har søgt den årlige pulje.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Tilskuddet går til netværk, foreninger og organisationer, som gør et stort stykke arbejde i deres fritid for at hjælpe:

• Børn og unge med særlige vanskeligheder eller ensomhedsproblemer

• Mennesker med fysiske eller psykiske handicap og kronisk syge

• Ensomme, udstødte og marginaliserede grupper

• Flygtninge og indvandrere

• Misbrugere – både nuværende og tidligere

• Mennesker i krise

De frivillige sociale foreninger og politikerne i Esbjerg Kommune er enige om, at de gerne vil skabe bedre muligheder for at arbejde sammen på tværs i foreningslivet. Derfor er der i år blevet plads til at give et beløb til arrangementer, hvor flere foreninger går sammen om indsatsen.

Der har været rigtig mange ansøgninger i år om at få del i Esbjerg Kommunes midler til den frivillige sociale indsats i 2019, og det vidner om, at frivilligheden har det godt i Ribe, Esbjerg og Bramming. Nye foreninger ser dagens lys, og flere kommer til fra resten af landet.

– Jeg er rigtig glad for, at vi igen i år kan tilgodese så mange frivillige sociale foreninger. Der har været rigtig mange ansøgere, og det viser os, at vores store arbejde med at skabe de bedste vilkår for vores frivillige foreninger virker, siger formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune Henrik Vallø

Ny strategi for den frivillige sociale indsats

Den 19. november blev Esbjerg Kommunes Strategi for den frivillige indsats vedtaget 2019-2022. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes fire forvaltninger og repræsentanter fra de frivillige sociale foreninger, og med den er vejen for de kommende fire års samarbejde lagt.

10 året for Frivillighedsfesten blev fejret med manér

0

Det blev på alle måder lidt vildere i år til den netop veloverståede Frivillighedsfest i Musikhuset Esbjerg. Og det manglede da også bare. For i år var det nemlig 10 året for fejringen af de frivillige på det sociale område i Esbjerg Kommune, og det kunne ses på både antallet af deltagere – og antallet af priser.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Fredag den 28. september var der igen fest for frivilligheden på det sociale område i Esbjerg Kommune. Og det for 10. gang, så det skulle markeres med lidt ekstra af det hele. Derfor var festen flyttet fra sin vanlige plads i Rådhushallen til Musikhuset Esbjerg, hvor der var plads til endnu flere glade frivillige, og så havde der også sneget sig en ekstra Frivillighedspris ind.

I anledningen af 10-året var tredjeprisen nemlig blevet skiftet ud med to ekstra andenpriser, så der i alt blev uddelt fire Frivillighedspriser 2018. Og det var nogle glade vindere fra KFUM Ballast, Recovery Bulls, AURA-Esbjerg og Mødrehjælpens lokalforening Esbjerg, der løb med årets priser.

“Det var ikke helt til at forestille sig, at vi skulle stå her og markere og fejre frivilligheden og de frivilliges store indsats for 10. gang, dengang for lidt over 10 år siden, da jeg som formand for Vindrosen foreslog det første gang. Derfor kan jeg heller ikke lade være med at være lidt ekstra glad og stolt over at stå her i dag. Det er blevet en glædelig tradition, som jeg ser frem til hvert år.”

Henrik Vallø

Årets vindere af Frivillighedsprisen 2018

Antallet af indstillinger har været helt overvældende i år, hvor intet mindre end 73 personer havde benyttet sig af muligheden for at indstille deres favoritkandidat. Af dem opfyldte 19 frivillige foreninger kriterierne for at komme med i kampen om de fornemme priser. Fælles for dem alle er, at de på hver sin måde gør en uvurderlig frivillig indsats på det sociale område, og at de gør en kæmpe stor forskel for rigtig mange.

Med tredjeprisen på bænken til fordel for to ekstra andenpriser så årets fordeling af frivillighedspriserne 2018 sådan ud:

  • Førsteprisen gik til Recovery Bulls
  • Andenprisen gik til:
    • KFUM-Ballast
    • AURA-Esbjerg
    •  Mødrehjælpens lokalforening Esbjerg

Johan Hoffmann Fondens pris
Heldigvis kom der sidste år en helt ny pris på banen, som Social & Arbejdsmarkedsudvalget uddelte på vegne af Johan Hoffmann Fonden. Prisen er et tilskud på 15.000 kr. til en udvalgt handicapforening, og i år gik den til Sydvestjysk Handicapdans.

credit: Esbjerg Kommune, foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistorisk arkiv.

Min sommer

0

I den kommende tid kan du møde fremtrædende Esbjergensere, når Yesbjerg tager temperaturen på deres sommer.

Du kan bl.a. møde politikere, erhvervsledere, musikere og frivillige i byen, når Yesbjerg spørger dem én for én, hvad det bedste ved deres sommer har været i år.

Er der en speciel person, du synes Yesbjerg skal tage en snak med, så skriv en kommentar til denne artikel, så kommer det med i de fremtidige overvejelser.

Børnedag på torvet

Nu på tirsdag afholdes børnedagen, og Yesbjerg har fået den ære at tage del i dagen ved at male børneansigter.

Hele formiddagen vil Christina fra Yesbjerg male katte, grise, giraffer, tigere, Hulk, Spiderman eller lige hvad det enkelte barn har lyst til.

Har du lyst at vide mere om Yesbjerg, står Kathrine klar til en hyggelig og informativ snak.

Kom og se de mange forskellige aktiviteter og kig da lige forbi og sig hej i vores bod.

Du kan se alle aktiviteterne for dagen her:

– Christina Simonia (Yesbjerg) – Ansigtsmaling kl. 9-12

– Bogbussen – Højtlæsning og “Kan du spytte lige så langt som Gummi Tarzan? Balancere som Pippi Langstrømpe? Hoppe som kængurubarnet?” kl. 9-12.30

– Kulturskolen – Sanglege kl. 9-12.30

– Yogahuset – Eventyryoga kl. 10.30

– Midtgårds sansebaljer – føl dig frem til hvad der er i baljerne

– EKKO (Esbjerg Kommunes Kreative Orkester – musik og sanglege)

– Midtgårds trillebørræs

– Kunstmuseet – Mal med kroppen

Aktiviteter for alle børn (kl. 9-16):

– Fotobooth – få taget et billede med grise eller anden landlig/outdoor/fiskebaggrund (pris pr. billede 10kr.)

– Fiskeri- og Søfartsmuseet (FIMUS) – forskellige spil, opskriftshæfter og fortællinger om fisk

Surprise-frieri til Grøn Koncert

0
Grøn koncert 2018 med AQUA, DAD, Suspekt og mange flere gode navne.

Lige før AQUA gik på, afbrød Jakob Haugaard og kaldte den frivillige med kaldenavnet Anyway på scenen. Her fik Anyway mikrofonen og kaldte sin kæreste Rikke op på scenen.

Det var en tydeligvis rørt og overrasket Rikke, der få minutter senere stod foran en mand på knæ.

Først så det ud, som om hun sagde nej, men da hun fik mikrofonen lød et tydeligt “JA” og en glad Anyway kunne omfavne sin kommende kone og løbe ned af scenen, så AQUA kunne komme på.

Grøn koncert 2018 med AQUA, DAD, Suspekt og mange flere gode navne.

Lokale ildsjæle blev hyldet

GF fejrer ildsjæle med ekstra overskud
I aftes afholdte GF forsikring i Esbjerg en overraskelsesfest for nogle af regionens ildsjæle. De indbudte vidste ikke, hvorfor de skulle dukke op, de fleste havde fået en historie om, at de kunne få en virkeligt billig forsikring i hus, hvis de dukkede op i GF huset på Gl. Vardevej i går eftermiddag kl 16.30.

Der var 14 smukke unikke mennesker, der hver især har gjort en særlig indsats for deres lokalsamfund. Blandt de nominerede var blandt andet en pigehåndboldtræner fra SGI, en receptionist fra TV SYD, et speedwayteam, Breinholtgård golfklub, en skolelærerinde fra en specialklassen på Bakkeskolen i Esbjerg, et ældre par der hvert år deler julekurve ud til værdigt trængende, en cykel klub og mange andre.

Sheila Sydbøge modtog hæder og diplom for at være en uovertruffen fantastisk kærlig, givende og omsorgsfuld skolelærer i specialklassen på Bakkeskolen. Hendes forståelse og omsorg for børn med særlige behov og hendes levende, farverige, sprudlende væsen, der altid kan gøre omgivelserne i godt humør var indstillingsgrunden for en mor til et af Sheilas skolebørn.

Breinholdtgård golfklub fik sin hæder for at være særligt gode til at skabe en ungeafdeling.
Sammen med deres diplom modtog de også en check på kr. 6000.
De to glade damer fra klubben, kan du se med deres flotte diplom herunder.

Bliv skribent på Yesbjerg.dk

0

Har du en lille journalist i maven, og elsker du at formidle og fortælle små gode historier fra dit lokalområde?

Kan du svare ja til ovenstående, og vil du være med til at bidrage med blogindlæg til siden.

Bidrag til siden er på frivillig basis og kan gøres, når det passer godt ind i dit skema.

Send en mail til Christina med et par ord om, hvorfor du gerne vil være med.

Du sender en mail på siden kontakt.