Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

May-Britt Andrea Andersens tale på flagdagen for Danmarks Udsendte

0

Her får du hele talen, som Formand for Kultur- & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune May-Britt Andrea Andersen i dag holdte ved en grundet Corona privat ceremoni på Musikhuset i Esbjerg. Du kan læse om eventen her.

Foto: Esbjerg Kommune

Kære veteraner og familie til veteraner

Jeg vil gerne på vegne af Esbjerg Kommune byde jer alle et varmt velkommen til flagdagen for Danmarks udsendte. 

I år fejrer vi dagen på en lidt anden måde, end vi plejer. Coronasituationen sætter sine begrænsninger for, hvor mange vi må samles. Derfor mødes vi i år ikke på Torvet, men i stedet her i Musikhuset med et begrænset antal pladser.

Jeg er dog rigtig glad for, at I er så mange, som har valgt at være med her i dag.

Den 5. september er en særlig dag for jer, som har gjort en særlig indsats for Danmark. På denne dag hejser vi flaget for at hylde alle jer, der har deltaget eller fortsat deltager i international tjeneste og humanitære missioner. Det er en god og smuk anledning til at stoppe op og anerkende den fremragende og professionelle indsats, som I yder og har ydet i verdens konfliktområder. 

I Esbjerg Kommune sætter vi meget stor pris på jeres indsats, og med dagen i dag vil vi gerne markere vores taknemmelighed og respekt over for jer og jeres familier. Vi er stolte af jer og det arbejde, som I har udført i tjeneste for vores land. 

I har kæmpet for vores fælles værdier og principper. Vores sikkerhed, tryghed og frihed. I har bidraget til fred og stabilitet i nogle af verdens brændpunkter. For det skylder vi jer en stor tak – selvom tak i denne sammenhæng blot er et fattigt ord.

Som udsendte har I udført et meget vigtigt stykke arbejde under ofte ret ekstreme forhold, samtidig med at I har skullet undvære nærheden til familie og venner. Og mens jeres opgaver har bragt jer langt væk fra Danmark, har jeres familier også lidt afsavn derhjemme.

For den familie, som må sende en mand, hustru, kæreste, mor eller far ud i verden, er det lige svært hver gang.

Jeg kender det selv, fordi min bedre halvdel er officer i flyvevåbenet. Følelsen af afsavn og nogle gange også den frygt man som pårørende fyldes af, den kender jeg personligt. 

Jeg ved, at der kommer en dag, hvor jeg kommer til at stå alene i hverdagen med mine to små døtre, fordi deres far drager ud i verden på mission. Første gang han var afsted, var det trods alt kun mig han forlod for at drage i krig. 

Jeg har ofte spekuleret på, hvordan man som mor forklarer sine to små børn, at nu kan far ikke være hjemme den kommende periode og deltage ved foldboldkampe og livets store begivenheder. 

Hvordan forbereder man egentlig sine små børn på, at far ikke kan putte dem, eller kysse dem godnat i en periode – og at de kan kun tale med ham begrænset over skype? 

Jeg har tænkt tanken mange gange, og jeg har ikke et svar på det. Måske ved man det i virkeligheden først, når man står i situationen. 

Jeg kan ikke påstå, at jeg ved hvordan det er at være den drager ud i verden på mission, jeg kan end ikke forstille mig, hvad I går igennem og jeg har ikke mærket på egen krop, hvad man tager med sig hjem. Men jeg ved hvordan det er, at være pårørende.

Jeg har ved forskellige lejligheder mødt veteraner der er kommet hjem med ar på krop og sjæl, og ved derfor at de menneskelige omkostninger ved at have være udsendt kan være enorme. 

Alt har en pris, men den pris jer og jeres pårørende betaler er høj. At have været udsendt påvirker et menneske. Mange af jer vender styrkede hjem og har opnået stærke kvalifikationer og erfaringer, som I kan bruge – også i en civil hverdag. 

For andre byder livet efter en mission på udfordringer både fysisk og psykisk. Mén efter udsendelsen kan antage mange former og ramme forskelligt både hos den, der vender hjem, men også hos familien. 

I Esbjerg Kommune har vi netop startet et nyt tilbud op. Det er gå- og løbetræning for skadede veteraner og deres familier, som lige nu er i gang hver mandag aften i Guldager i samarbejde med DIF Soldaterprojekt. 

Her kan man mødes i trygge rammer for at være aktiv sammen med ligesindede. Det foregår på et lukket hold kun for skadede veteraner og deres pårørende. 

Man arbejder i øjeblikket på at få startet holde op i resten af kommunen også. Skulle nogle af jer have lyst til at deltage, kan I stadig nå at være med. Og det kan jeg kun anbefale, da jeg ved de har et fantastisk fællesskab på holdet.

Med tilbud som disse vil vi gerne vise, at vi ikke kun én gang om året – den 5. september – sætter fokus og pris på den indsats, I har ydet for Danmark. Også i hverdagen ønsker vi at være parate til at yde jer den støtte, I måtte have brug for.

Jeg vil slutte med endnu engang at sige alle jer veteraner en kæmpestor tak for jeres dedikerede indsats. 

Tak fordi, at I har stillet jer selv i forreste række for andres skyld. Og ikke mindst også en stor tak til jeres familier. Jeg ved hjemmefra, at jeres opbakning som familie er uvurderlig for, at man som udsendt kan udføre den opgave, som man er blevet bedt om i tjeneste for Danmark.

Veteraner blev fejret musik og taler

0

Esbjerg Kommune havde grundet Covid-19 begrænsninger flyttet festligholdelsen af Flagdagen fra Torvet til Musikhuset i Esbjerg.

Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune havde inviteret til traktement, musik og taler. 

Veteranerne og deres pårørende blev budt velkommen af May-Britt Andrea Andersen, formand for kultur- og fritidsudvalget, som holdt velkomsttalen på vegne af Esbjerg Kommune til de fremmødte. Udover, at talen var en tak til veteranerne, havde den en personlig vinkel, da May-Britt Andrea selv er pårørende til en veteran. Du kan læse hele May-Britt Andreas tale her.

Musik blev leveret af den lokale Rikke Egholm Ravn, som sammen med Mads Jørgensen leverede en smuk blanding af musik under spisningen.

Dagens anden tale blev holdt af Michael Leuenhagen fra Danske Veteraner, hvori han blandt andet havde citater fra ”Soldatens Bøn”. Talen blev mere følelsesladet end forventet, men et citat fra talen, hvor han kom rundt om mange aspekter er: ” Vi har gjort op med os selv, om vi ville eller ikke ville. Vi har stået overfor vore familier og venner og sagt: ”Jeg tager afsted”.”

” I disse tider vil man gerne have nogen at se op til, en HELT, en med kappe og superkræfter….

Men virkelighedens helte i medierne er dem, som drager ud for at gøre en forskel…..

De som bliver tilbage og holder skansen i hjemmet, kæresten, konen, manden og børnene, er dem med superkræfterne”.

Der blev uddelt Børnemedaljer til 2 børn, som begge var stolte modtagere af denne.

”Jeg vil gerne på vegne af Danmarks Veteraner takke byen for et godt og vellykket arrangement og vi glæder os til næste år, hvor vi forhåbentlig er tilbage på torvet” Udtaler Michael Leuenhagen, Danmarks Veteraner.

26-årig mand varetægtsfængslet for at have overtrådt opholdsforbud

0

Den sigtedes tre-årige opholdsforbud gældende for Esbjerg by blev afsagt i forbindelse med en fængselsdom ved Vestre Landsret i juni for bandekriminalitet.

En 26-årig mand med bopæl i Bramming blev onsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i knapt fire uger.

Den 26-årige mand er sigtet for at have overtrådt sit tre-årige opholdsforbud, gældende for Esbjerg by, tre gange på få måneder.

Den sigtedes opholdsforbud blev afsagt i forbindelse med en fængselsdom ved Vestre Landsret i juni 2020 for bandekriminalitet.

Opholdsforbuddet dækker postdistrikterne 6700, 6705, 6710 og 6715 i Esbjerg.

Muligheden for at meddele et opholdsforbud i forbindelse med domme for bandekriminalitet blev vedtaget af Folketinget i 2017.

Den sigtede erkender to af forholdene, men nægter et tredje forhold. Han har ikke kæret varetægtsfængslingen.

Ingen bombe i det centrale Esbjerg

0

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 08.45 anmeldelse fra kultur- og studenterhuset Huset Esbjerg om, at de havde modtaget en bombetrussel pr. mail. Politiet har undersøgt stedet, og der var ingen bombe.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 08.45 anmeldelse fra kultur- og studenterhuset Huset Esbjerg, Finsensgade 1 i Esbjerg, om, at de havde modtaget en bombetrussel pr. mail.

Politiet tog initiativ til, at kulturhuset samt nabobygningen, Hovedbiblioteket, blev evakueret, ligesom et større område blev afspærret af sikkerhedshensyn.

Politiets bombehunde undersøgte stedet, ligesom Forsvarets bomberydningshold, EOD, også ankom.

Politiets undersøgelse viste, at der ikke var nogen bombe på stedet, hvorefter afspærringen blev ophævet klokken 11.34.

Bombetruslen bliver fortsat efterforsket.

Syd- og Sønderjyllands Politi har p.t. ikke yderligere til pressen.

Social- og indenrigsminister på besøg for at drøfte tvangsfjernelser

0
Tvangsfjernelser
Diana Mose Olsen, der er formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune har inviteret social- og indenrigsminister Astrid Krag på besøg. Ministeren kommer til Familiens Hus i Esbjerg den 7. september for at høre mere om, hvad Esbjerg Kommune gør for at undgå, at børn og familier ender i udsatte livssituationer, og hvordan vi hjælper, når behovet opstår.

Foto: Esbjerg Kommune

Fokus på både forebyggelse og nødvendige anbringelser
Besøget udspringer af debatten om tvangsfjernelser, der for alvor kom i gang efter statsministerens nytårstale. I Esbjerg Kommune optager emnet i høj grad politikerne. – Jeg er utroligt glad for, at ministeren er interesseret i at høre om vores erfaringer med både forebyggelse og anbringelser. At fjerne et barn fra dets biologiske familie er en af de største og sværeste beslutninger, og derfor har vi alle et medansvar for at sikre, at vi gøre alt, hvad vi kan for at forebygge. Og når en anbringelse er det rigtige, så skal det ske på den bedste måde og på det rigtige tidspunkt. Vi har vi mange positive erfaringer i Esbjerg Kommune, og dem ser jeg frem til at fortælle Astrid Krag om, siger Diana Mose, formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune. Ministerbesøget foregår i Familiens Hus, hvor der samtidig er gang i husets sædvanlige aktiviteter. Astrid Krag kan derfor opleve, hvordan det summer af liv, og hun vil under rundvisningen få mulighed for at hilse på nogle af forældrene med deres babyer.

Rød tråd mellem indsatserne gør forskellen i Familiens hus
I Familiens Hus rækker de en hjælpende hånd ud til de helt unge forældre, allerede før barnet er født. Mødrene, der alle er under 22 år, får tilbudt ungekonsultationer ved en jordemor, hvor der er tid og overskud til at vejlede. Senere får de mulighed for en særligt tilrettelagt fødselsforberedelse. Efter fødslen screenes babyen, og en sundhedsplejerske hjælper familien i den første tid. Alt sammen for at sikre barnet og familien den bedste start. Med den tætte kontakt i hele forløbet kan medarbejderne fra Familiens Hus være med til at skabe tryghed, og samtidig være parate til at sætte ind med det samme, hvis en baby mistrives.

I vores opvækstmiljøer vokser børn op i almindelige hjem
Astrid Krag er også interesseret i at høre om vores opvækstmiljøer, der ikke findes magen til andre steder i landet. Esbjerg Kommunes har fire parcelhuse, der fungerer som opvækstmiljøer for anbragte børn. I hvert hus bor der op til seks børn, der vokser op i et parcelhus, der minder så meget som overhovedet muligt om et almindeligt hjem. I opvækstmiljøerne er der et tæt samarbejde med forældrene og langt de fleste besøger ofte. Børnene får hjælp til at passe deres skole og har en hverdag, der minder om deres klassekammeraters. Mange flytter ind sammen med deres søskende og får opbygget tætte relationer med andre børn og voksne i huset. Børnene bevarer tilknytningen, selv når de er flyttet derfra, og ligesom i en almindelig familie får børnene hjælp til at flytte hjemmefra, når den tid kommer. Selv efter de er flyttet, er de altid velkomne til at komme og spise og fx være med til at fejre jul.

Hånd om Familien arbejder på at forebygge anbringelser
Ministeren vil også blive præsenteret for initiativet Hånd om Familien, der er et eksempel på, hvordan vi i Esbjerg Kommune sætter massivt ind for at forebygge anbringelser. Vi har gode erfaringer med at hjælpe hele familien i deres eget hjem, og i nogle tilfælde er det muligt at undgå at skulle anbringe barnet. Andre gange er det nødvendigt at finde et andet sted, hvor barnet kan vokse op i trygge omgivelser. Men selv i de tilfælde, hvor anbringelse er nødvendigt, er det en fordel at have forsøgt at forebygge. På den måde er kommunen kommet tættere på familien, og den viden og indsigt er guld værd i det videre arbejde med at sikre barnet de bedst mulige vilkår.

Praktisk information
Ministerbesøget er skemalagt til mandag den 7. september 2020 kl. 14-15 i Familiens Hus, Skolebakken 86, 6700 Esbjerg. På grund af coronavirus begrænses antallet af deltagere.

Esbjerg Kommunes mange forskellige tilbud er samlet under Familiecentret, og det samlede overblik findes her: Familiecentret
Diana Mose Olsen, 2014.
Diana Mose Olsen, byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, valgt for Socialistisk Folkeparti. Formand for Børn- & Familieudvalget.

Den Digitale Hotline åbner i Esbjerg

0
Nu bliver det endnu lettere at få hjælp til digital selvbetjening – også uden for normal åbningstid. Esbjerg Kommune går med i en fælles, landsdækkende hotline, hvor kompetente medarbejdere sidder klar på tlf. 70 20 00 00 til at svare på spørgsmål, hvis en offentlig, digital selvbetjeningsløsning driller.    
Stadigt flere kontakter til kommunen kan i dag klares ved, at man betjener sig selv digitalt. Det giver frihed til at ordne sit ærinde, hvor og når det passer én bedst. Men hvad gør man, hvis man sidder foran skærmen en søndag eftermiddag og ikke kan komme videre med at udfylde en digital selvbetjeningsløsning? Man ringer til 70 20 00 00.   Her, på Den Digitale Hotline, sidder medarbejdere fra Borgerservice i Esbjerg Kommune eller en af landets andre kommuner klar til at hjælpe den enkelte videre i selvbetjeningsløsningen over telefonen. De kan f.eks. også hjælpe, hvis man har spørgsmål om digital post, e-Boks eller brug af NemID. Medarbejderne kan vejlede i de fleste offentlige digitale løsninger, men de kan ikke udføre direkte sagsbehandling.  

Få hjælp til digital selvbetjening 60 timer om ugen  
– Esbjerg Kommune er gået med i Den Digitale Hotline, fordi vi gerne vil give borgerne en endnu bedre service, også når kommunen har lukket. Betjeningen af hotlinen går på skift mellem de kommuner, som er med i ordningen. Det betyder, at vi med brug af få ressourcer kan udvide vores service til borgerne, så de nu kan få hjælp til digital selvbetjening hele 60 timer om ugen, siger formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Henrik Vallø.   Den Digitale Hotline på tlf. 70 20 00 00 er åben mandag til torsdag kl. 8 – 20, fredag kl. 8 -16 og søndag kl. 16 – 20.

Hotlinen er lukket lørdage og helligdage.   Hvis man ringer til Esbjerg Kommune i kommunens normale åbningstid med spørgsmål om digital selvbetjening, vil man også blive stillet videre til Den Digitale Hotline.    

AFLYSNING: Besøg af Kulturministeren er udsat

0

Da forhandlinger i ministeriet ikke er afsluttet, så har Kulturministeren været nødsaget til at aflyse sit besøg i Esbjerg her til eftermiddag. Der vil snarest blive arbejdet på et nyt besøg i Esbjerg og hos de pågældende institutioner.

Foto: Red Star

Ny chef for Esbjerg Kommunes Biblioteker

0
Chef for Esbjerg Kommunes Biblioteker
Ann-Britt von Seelen står fra den 1. oktober i spidsen for Esbjerg Kommunes biblioteker, hvor hun ser frem til at fortsætte arbejdet med at skabe et stærkt, udviklende og mangfoldigt kulturmiljø.    
Foto: Esbjerg Kommunes Biblioteker
Når Ann-Britt von Seelen den 1. oktober 2020 tiltræder stillingen som leder af Esbjerg Kommunes biblioteker, trækker hun værdifuld erfaring fra biblioteksverdenen med ind i sit nye job.   Ann-Britt von Seelen er oprindeligt uddannet bibliotekar og siden cand. it i webkommunikation, mens hun i de seneste år har udvidet sine kompetencer og opgaver inden for ledelse. Hun forlader et job som leder for Team Oplevelse på Koldingbibliotekerne og vender tilbage til Esbjerg Kommunes biblioteker, hvor hun selv som barn satte stor pris på at gå på opdagelse i bøgernes verden.  

Bibliotek for alle
Ann-Britt von Seelen glæder sig til at fortsætte arbejdet med at skabe et stærkt, udviklende og mangfoldigt kulturmiljø i Esbjerg Kommune med et relevant folkebibliotek som et kulturelt flagskib.  

– Biblioteket er til for borgerne, og jeg brænder for, at folkebiblioteket skal være for alle. Det skaber vi ved at stå på vores kernefaglighed, men også ved modigt at udforske, hvordan biblioteket kan interagere og gøre en forskel i det omkringliggende samfund, siger Ann-Britt von Seelen.  


Et bibliotek, der bobler af viden og kultur
Områdechef for Kultur & Pædagogik, Ulla Visbech, er sikker på, at Ann-Britt von Seelen er den rigtige til opgaven, og et enigt ansættelsesudvalg har valgt hende blandt 34 ansøgere.  

– Det har været vigtigt for os at finde en leder, som kan stå i spidsen for et veldrevet bibliotek, der bobler af viden og kultur. Vi er gået efter en leder med stor ledelseserfaring og kærlighed til kulturområdet, og som har modet til at udfordre og evnen til at tænke ud af boksen, siger Ulla Visbech.  

Ann-Britt von Seelen afløser Annette Brøchner Lindgaard, der efter 16 år i spidsen for bibliotekerne i Esbjerg Kommune har valgt at træde et skridt tilbage og blive bibliotekar igen på biblioteket i Ribe. Ann-Britt von Seelen bor sammen med sin familie i Fredericia, men er født og opvokset i Esbjerg.      

Kulturminister Joy Mogensen kommer til Esbjerg i morgen

0

Den står på både kunstmuseum, teater og gøglerier når kulturminister Joy Mogensen (S) besøger Esbjerg fredag den 28. august.

Ministeren skal blandt andet besøge Cirkus- og Teatergruppen Fugl Føniks og Esbjerg Kunstmuseum.

Det lokale folketingsmedlem fra Esbjerg, Anders Kronborg (S), glæder sig til at hilse kulturminister Joy Mogensen velkommen til Esbjerg. Anders Kronborg sidder selv i Kulturudvalget i Folketinget, og kunst og kultur fylder meget på hans politiske dagsorden.

I forbindelse med besøget på Esbjerg Kunstmuseum er Formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune May-Britt Andrea Andersen (C) også at finde på talerlisten. Et godt tegn på, at der samarbejdes bredt om kulturen i Esbjerg Kommune.

”Kultur er et forunderligt og vigtigt fænomen. Jeg er ikke bange for at se ballet, opera eller tage en tur på kunstmuseum, men jeg kan også godt lide en uhøjtidelig håndbajer i forbindelse med en landskamp eller superligakamp”, siger Anders Kronborg. 

Programmet for ministerens besøg starter kl. 15.45-16.45 hos Cirkus- og Teatergruppen Fugl Føniks. Her vil Kai Jørgensen tage imod kulturministeren og ministeren vil møde både børn og ledere.

Efter besøget hos Cirkus- og Teatergruppen Fugl Føniks går turen videre til Esbjerg Kunstmuseum, men der vil også blive tid til at besøge Bomholts Plads i Esbjerg.

Billedtekst: Kulturminister Joy Mogensen har tidligere givet Vestjylland opmærksomhed, som f.eks. da hun indviede udstillingen Fanø Dagbog på Anders Kronborgs kontor i Folketinget. Ved ferniseringen var flere fra Fanø mødt op i Fanødragter. FOTO, Redstar

Tilflytterservice Esbjerg erfarer at Covid-19 ikke har bremset tilflytterne

0
Tilflytterservice Esbjerg

Esbjerg kommunes Tilflytterservice har haft masser af henvendelser de seneste 5 måneder på trods af COVID-19. Ligesom alle andre har Tilflytterservice været nødt til at ændre på dagligdagen og finde på alternative løsninger med skype møder og virtuelle events.

Foto: Red Star

Pia Enemark som er Bosætningskoordinator i Tilflytterservice Esbjerg, bekræfter, at der ikke har været fald i antallet af telefonopkald og mails fra tilflyttere, som for eksempel søger bolig, information om boligområder, børnepasning, skoledistrikter eller som søger netværk eller foreninger. Hun fortæller, at især Internationale tilflyttere har haft brug for sparring under Covid-19, fordi det pludseligt blev mere besværligt at ankomme og få sit opholdsbevis i den periode, hvor der var lukket for personlig henvendelse mange steder.

´Det har krævet lidt kreativitet at holde kontakt med tilflytterne´ siger Pia Enemark ´Vi har for eksempel holdt virtuel jobcafe, virtuelle Cook & talks, virtuel tilflyttercafe og nu afholder vi kun udendørs arrangementer eller mindre workshops med siddende pladser og god afstand. Det har især været ærgerligt at se de større events som for eksempel International dag, som vi holder sammen med 3i1, Mosaikken og Esbjerg festuge blive aflyst’.

Events i Tilflytterservice Esbjerg

Tilflytterservice i Esbjerg Kommune afholder typisk mellem 60 og 70 events om året for tilflyttere som for eksempel foreningsbesøg, besøg hos kulturinstitutioner, seminarer om dansk kultur, jobsøgnings workshops og sociale events for tilflyttere.

I Tilflytterservice Esbjerg arbejder også Maria Anglada, som står for et program med jobsøgning for medflyttende partnere. Maria Anglada forklarer, at ´når én person skal flytte efter et job er der ofte en medflyttende partner, som også gerne vil finde job i området, hvis familien skal blive boende her. Derfor hjælper vi medflyttende partnere med jobsøgning og med at få kontakt til lokale virksomheder. Og det har vi heldigvis kunne fortsætte med, bare med skype møder og sparring over mail og telefon i stedet for at mødes personligt´.

Læs også: Tilflytter i Esbjerg – Hvad nu?

Åbning udskydes

Tilflytterservice var netop flyttet ind i det gamle Arresthus ved Torvet og skulle have holdt en stor åbning af Esbjergs nye Internationale hus, da alle større arrangementer blev aflyst. Men planen er, at der bliver en formel åbning af det Internationale hus på et senere tidspunkt.

Fakta om Tilflytterservice

Tilflytterservice holder til i det internationale hus lige ved Esbjerg Torv.

Adressen er Torvegade 23, 6700 Esbjerg. 

Tilflytterservice kan for eksempel hjælpe med at: