Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Loyale og involverende ledere: Derfor gik årets diplomlederpriser til disse to kvinder

Årets diplomlederpriser er overrakt til to kvindelige offentlige ledere. Den ene for sin store loyalitet og den anden for sin store involvering. Begge har netop færdiggjort diplomuddannelsen i ledelse på UC SYD.

Diplomlederpris - Lene, Birgitte og Tina.JPG

De to prismodtagere Lene Høxbro Larsen (tv.) og Birgitte Lindberg Henriksen (th.). Og i midten Tina Halkjær fra Lederne, som overrakte dem begge diplomet.

Det er ikke hver dag, man hører historien om en leder, der nedlægger sit projekt og egen stilling for the greater good. Eller historien om lederen, der vælger at involvere alle aktører, selvom det stiller særligt store krav til hende selv.

Men de historier findes.

Og derfor er Lene Høxbro Larsen, der er iværksætterkonsulent i Odense Kommune, og Birgitte Lindberg Henriksen, der er pædagogisk leder på Fourfeldtskolen Bohr i Esbjerg Kommune, de fortjente modtagere af årets diplomlederpris.

Begge har de afsluttet diplomuddannelsen i ledelse på UC SYD. Og de har gjort det med så stor overbevisning, at de blev hædret på UC SYD i Esbjerg, hvor bestyrelsesmedlem fra Lederne Tina Halkjær overrakte dem diplomet foran alle dimittender og deres pårørende.

-Jeg er meget glad, beæret og ikke mindst overrasket over at modtage diplomlederprisen. Nu har jeg skrevet på mit afgangsprojekt i lang tid, så det er skønt at komme i hus med uddannelsen på sådan en god måde, fortæller Birgitte, og det er Lene meget enig i:

-Jeg er meget rørt, for jeg havde slet ikke regnet med at modtage diplomet, nu hvor jeg på papiret ikke er leder. Så jeg er glad og stolt over, at min vejleder alligevel har valgt at indstille mig, siger hun med tårer i øjnene.

Diplomlederpris - Lene.JPG
Diplomlederpris - Birgitte 2.JPG

En glad – og tydeligt rørt – Lene, som modtog diplomlederprisen på UC SYD i Esbjerg.

Loyalitet, involvering og refleksion belønnes

Lene startede først som projektleder for det politiske initiativ “Socialøkonomiske virksomheder i Odense Kommune”, som hun arbejdede på i to år. Men efter at have analyseret implementeringen af projektet i sin afgangsopgave, endte hun til sidst med at lave en indstilling til styregruppen om at nedlægge projektet.

-Gennem hele min diplomuddannelse har jeg dykket ned i, hvad der skal til for at arbejde med socialøkonomiske virksomheders udvikling. Og med tiden er jeg blevet meget bevidst om, at det ikke er muligt at bringe de værktøjer i spil, som er nødvendige for, at projektet kan lykkes. Der har været for mange begrænsninger, forklarer Lene og fortsætter:

-Derfor har jeg valgt at være loyal over for projektet og har indstillet til, at det blev lukket ned. Hvis du skal være en god leder, bliver du nødt til at træffe hårde beslutninger – også selvom det rammer dig selv. Kompetencerne og modet til det har jeg fået styrket på uddannelsen.

Som pædagogisk leder er Birgitte også løbet ind i udfordringer. Politisk blev det sidste år besluttet, Esbjerg Skolevæsen skal sættes mest muligt fri af statslig og kommunal regulering for at udvikle velfærden og skabe større lokalt handlerum. Men hvordan skal det konkret lade sig gøre? Dét har Birgitte med afgangsprojektet på diplomuddannelsen reflekteret over og forsøgt at finde svar på.

-Jeg har fundet ud af, at frisættelsen af skolen fordrer, at ledelsen i fællesskab med lærere, elever og forældre finder en strategi. Men det er op til ledelsen at køre processen, og her ligger mange strategiske overvejelser og valg. Diplomuddannelsen har givet mig nye værktøjer til at løfte udfordringen, og det betyder også, at nogle ting er tilrettelagt anderledes, end hvad vi i ledelsen ellers ville have gjort, forklarer Birgitte.

Smilet var ikke til at skjule, da Birgitte fik diplomet i hænderne.

Udvikling – hele livet

Selvom Lene og Birgitte i dag står med både afgangsbevis og diplomlederpris, har vejen dertil ikke været nem. Og det er netop også én af de pointer, som Tina Halkjær fra Lederne er kommet med i sin tale til de to prismodtagere:

-Efter- og videreuddannelse er ikke noget, du får foræret – det er noget, du kæmper sig til. I har familie og et arbejde ved siden af, som også skal passes og plejes.

Derfor synes Anne Tolstrup Gregersen, som er faglig leder på diplomuddannelsen i ledelse, at diplomlederprisen er en vigtig form for anerkendelse.

-Det er sindssygt vigtigt at blive anerkendt for det arbejde, du laver. Og selvom samtlige dimittender har knoklet, har vi her at gøre med to prismodtagere, som har gjort en ekstraordinær indsats. Derfor betyder det meget, at Lederne kommer og overrækker prisen, så også verden uden for får øje på dem.

Hverken Lene eller Birgitte er afskrækket ved tanken om mere uddannelse. Faktisk tværtimod.

-Det er netop diplomuddannelsen i ledelse, som har hjulpet mig med at tage springet fra lærer til leder. Jeg er kommet hele vejen rundt om ledelse, og det betyder, at jeg har fået noget at hænge min hat på, siger Birgitte og tilføjer:

-Selvom jeg lige nu nyder at være færdig med min diplomuddannelse, og jeg trives i mit nye job, vil jeg ikke afvise at skulle læse videre en dag. For jeg synes, det er så vigtigt, vi mennesker udvikler os. Og det er dét, efter- og videreuddannelse kan hjælpe os til. Vi kan få nye perspektiver, og vi kan flytte spor.

Fakta

Lederne og UC SYD uddeler hvert år diplomlederprisen til to dimittender fra diplomuddannelsen i ledelse. Prisen bliver indstillet af eksaminatorer på uddannelsen ud fra de studerendes faglige viden og engagement i uddannelsen.

Foto UC Syd

Flydende vaskeplads begejstrer Esbjergs sejlere

Kentek

Lige nu kan lystbådesejlere få deres båd vasket, renset og malet på Esbjerg Havn. I 4. bassin på Esbjerg Havn ligger et flydende vaskested, en slags flydedok med eget rensningsanlæg. Manden bag idéen er Kent Sylvestersen.

Begejstrede brugere

Yesbjerg har talt med flere brugere af flydebroen, og de er alle henrykte over faciliteterne og letheden i at benytte vaskepladsen.

Jeg har sejlet i 40 år og aldrig set så fin en foranstaltning før.

Eigil Olesen, ejer af Lady Havbåd

Nørdinfo om miljøliften

Selve miljøliften er 16 x 10 meter lang og kan bære op til 13-14 tons. Det beskidte vand pumpes op i et båndfilter, derefter kommer det gennem et posefilter, processen gentages, og vandet er herefter rent. Det hele foregår i en container, der står på kajen ved flydedokken. På denne måde skånes miljøet for belastning, når bådejerne skal have rengjort deres skuder. Det rensede vand kan i øvrigt genbruges.

Miljøliften flyder videre

Bådejerne er begejstrede, men den flydende vaskeplads får ikke tilbudt en fast plads på Esbjerg Strand. Der er fremlagt et forslag til en blivende løsning for styregruppen for Esbjerg Strand, men denne har ejeren af miljøliften Kent Sylvestersen fået afslag på.
Derfor bliver vaskepladsen foreløbigt kun 5-6 uger mere i Esbjerg, hvor Kent Sylvestersen lejer sig ind ved Esbjerg Havn.

Patrick Schmidt ny angriber i Esbjerg fB

0

Østrigske Patrick Schmidt er ny mand i Esbjerg fB, idet angriberen har underskrevet en lejeaftale for den kommende sæson. Han kommer til fra engelske Barnsley FC.

Foto: EfB


Esbjerg fB styrker angrebspositionen yderligere, idet 22-årige Patrick Schmidt tiltræder på en lejeaftale gældende frem til næste sommer fra Barnsley FC i England.
Adm. direktør Brian Bo Knudsen glæder sig over tilgangen af Schmidt, som med sin kvalitet og erfaring skal være med til at føre EfB tilbage i Superligaen.

  • Vi har et erklæret mål for den kommende sæson om at slutte på en af de to oprykningspladser, og det kommer til at kræve mange dygtige spillere med spidskompetencer og ærgerrighed. I Patrick Schmidt får vi en sulten angriber, der har bevist sig på et højt niveau i både England og Østrig, og vi glæder os til at se ham på Blue Water Arena i EfB-trøjen, fortæller han.
    Angriberen, der tidligere har spillet på det østrigske U21-landshold, ser frem til at prøve kræfter med dansk fodbold:
  • Jeg er glad for at være her i EfB og i Danmark, og jeg håber, vi får en god sæson. Nu kigger jeg frem mod at møde holdkammeraterne og staben, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med dem, så vi forhåbentligt kan opnå målet om oprykning næste sommer. Jeg håber og tror på, jeg kan bidrage til det ved at score mål og udfordre modstandernes forsvarsspillere med dybe løb, siger Patrick Schmidt.
    Schmidt får nummer 14.
    Fakta:
    Navn: Patrick Schmidt
    Født: D. 22. juli 1998
    Tidligere klubber: Admira Wacker, Barnsley FC, SV Ried

Esbjergenserne skal hjælpe med at finde Esbjergs guld

0

Hvad er det, der gør Esbjerg unik og har potentiale til at tiltrække nye indbyggere? Det skal et hold antropologer nu rundt i alle afkroge byen for finde ud af sammen med esbjergenserne, så råstoffet til en ny fælles fortælling om Esbjerg kan begynde at tage form.

Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Education Esbjerg er klar til at tage arbejdshandskerne på og hjælpe brandingekspert Nikolaj Stagis med at finde guldet i Esbjerg, så den nye fælles fortælling om Esbjerg kan formes. Fra venstre Susanne Nordenbæk, direktør Business Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, borgmester, brandingekspert Nikolaj Stagis, kommunaldirektør Rikke Vestergaard, Dennis Jul Pedersen, havnedirektør og Erling Petersson, leder af Education Esbjerg.  Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Education Esbjerg er klar til at tage arbejdshandskerne på og hjælpe brandingekspert Nikolaj Stagis med at finde guldet i Esbjerg, så den nye fælles fortælling om Esbjerg kan formes. Fra venstre Susanne Nordenbæk, direktør Business Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, borgmester, brandingekspert Nikolaj Stagis, kommunaldirektør Rikke Vestergaard, Dennis Jul Pedersen, havnedirektør og Erling Petersson, leder af Education Esbjerg. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

For blot en måned siden gav de fire store spillere, Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, Business Esbjerg og Education Esbjerg, håndslag på, at de sammen vil arbejde på at sætte skub i udviklingen af Esbjerg gennem en fælles indsats og fælles investeringer.

Allerede i denne uge er et hold antropologer fra brand- og analysefirmaet Stagis landet i Esbjerg for at grave efter Esbjergs guld sammen med esbjergenserne.

”Vi har gennem alt for mange år set indbyggertallet i Esbjerg stagnere. Det går bare ikke, hvis vi vil udvikle Esbjerg. Og det vil vi. Så nu appellerer vi til alle esbjergensere: Fortæl os, hvad der er unikt ved Esbjerg. Hvad mener I, at Esbjerg skal kendes for i fremtiden? For vi får brug for alle esbjergenseres hjælp til at udvikle byen,” fortæller Rikke Vestergaard, kommunaldirektør i Esbjerg Kommune.

I de kommende uger vil et hold af Stagis’ antropologer komme rundt i hele Esbjerg og tale med en række esbjergensere om, hvad det er, der gør Esbjerg unik. Hvor Esbjergs styrker og potentialer ligger, og hvilke markante tiltag esbjergenserne mener, at Esbjerg skal kendes for i fremtiden.

Ind til kernen
”Esbjerg skal finde sit potentiale og udvikle det for at få samme udvikling i at fastholde og tiltrække den yngre halvdel af befolkningen, som vi ser hos de andre store byer i Danmark. Det er essentielt, at vi kommer ind til kernen af, hvad der kan gøre Esbjerg unik i fremtiden. For vi skal både have byen til at skille sig ud fra mængden, men på basis af noget der giver mening i forhold til den historie og mentalitet der er i Esbjerg,” fortæller brandingeksperten Nikolaj Stagis, som i 25 år har arbejdet med branding og rådgivet en lang række virksomheder og kommuner om udvikling og image.

Både kommunaldirektør og borgmester er klar til at gå i felten for at finde frem til byens guld:

”Vores ambitioner for Esbjerg er tårnhøje. Men de kræver flere tilflyttere og flere studerende, så vi kan sikre at vores virksomheder har den arbejdskraft, der er nødvendig. Vi er stolte over vores historie, men vi er langt mere end vores industri og virksomheder i dag. Esbjerg er også et fantastisk sted at leve og bo. Derfor glæder vi os over at være med til at sætte gang i den her proces for at finde den fælles styrkeposition for Esbjergs fremtid,” siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

FAKTA:

ESBJERGS ARBEJDE MED DET NYE BRAND

Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Education Esbjerg og Esbjerg Havn arbejder sammen med en lang række virksomheder, institutioner, foreninger og borgere på at identificere og implementere en ny strategisk retning og et nyt Esbjerg-brand som skal understøtte bosætning og vækst i hele kommunen. I disse måneder tager de fire partnere de første skridt i et arbejde som skal præge indsatser og aktiviteter de næste 10 år.

Gørding storhitter med salg af nye grunde

0

I begyndelsen af maj satte Esbjerg Kommune 27 nye grunde i Gørding til salg, og en måned efter er der allerede solgt otte grunde og endnu tre kan være tæt på et salg.

Sådan så det ud, da de 27 grunde blev byggemodnet i september sidste år.
Sådan så det ud, da de 27 grunde blev byggemodnet i september sidste år.

Foto: Esbjerg Kommune

Ca. 50 interesserede personer havde på forhånd skrevet sig op til at modtage salgsmaterialet, så snart at grundene på Bavnehøj blev udbudt. Det skete den 5. maj, og inden den 20. maj skulle potentielle købere skulle tilkendegive interesse for en eller flere grunde.

Esbjerg Kommune modtog henvendelser fra otte interesserede. Især to grunde tiltrak sig flere køberes opmærksomhed. Det resulterede i budrunder på de to grunde, og i sidste ende fik alle interesserede købere en grund.

”Otte solgte grunde står som en rigtig flot start for udstykningen på Bavnehøj, og interessen ser ud til at fortsætte med tre reserverede grunde. Gørding har meget at byde på, og vi har manglet at kunne styrke bosætningen i forhold til den gruppe, som ønsker at bygge i et nyt kvarter. Det har Gørding Lokalråd været opmærksomme, og de har skubbet på for at få udstykningen på plads”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Grundene i den nye udstykning varierer i størrelse fra 696 kvadratmeter og op til 1152 kvadratmeter, og størrelserne tager hensyn til, at man som nybygger har forskellige behov og drømme for et nyt hus. Køberne kan se frem at nyde den flotte natur i området samtidig med at få en central placering, da Bavnehøj er en sidevej til Aikevej, som forbinder Gørding og Bramming.

Esbjerg: Kandidatuddannelsen i medicin er populær

0

Interessen for at høre mere om kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg har været stor. Nu har SDU, Sydvestjysk Sygehus og de øvrige samarbejdsparter fået de første tal for søgningen – og de er gode.


I september 2022 åbner den nye kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. Satsningen vil både give det fine studiemiljø i Esbjerg en yderligere indsprøjtning samt have positiv effekt på lægedækningen i Sydvestjylland – også på langt sigt.

De studerende, som søger ind på lægeuddannelsen ved SDU, har som noget nyt fået mulighed for at vælge at gennemføre kandidatdelen (de sidste år) af uddannelsen i Esbjerg.

’Esbjerg-kandidaten er på ønskelisten hos næsten 1200 ansøgere. Det er en virkelig flot søgning, og vi kunne ikke have ønsket os bedre signal fra de kommende studerende’, siger Lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus, Anna-Marie Bloch Münster. ’Det viser, at vi sammen med SDU og de øvrige sygehuse har fat i noget, når vi har høje ambitioner på de studerendes vegne og lægger vægten på den kliniknære læring i trygge rammer. Vi sigter mod at lette overgangen fra livet som stud.med til livet som cand.med, samt mod en robustgørelse i rollen som læge, hvor de bliver mere trygge ved det ansvar, der følger med’, tilføjer hun.

Lidt over 100 ansøgere fra kvote 2 har Esbjergkandidaten i 2024 som deres første valg.

’Det er virkelig positivt, at vi allerede nu ved, at så mange har Esbjerg-uddannelsen som deres første prioritet, men det kommer ikke helt bag på mig’, siger Ole Skøtt, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Han tilføjer: ’Sydvestjysk Sygehus og de andre sygehuse i det sydjyske har skruet en meget attraktiv uddannelse sammen, hvor de medicinstuderende både kommer meget tæt på det kliniske arbejde, og hvor der er ved at blive etableret nogle meget attraktive uddannelses- og boligforhold. I forhold til lægedækningen i det sydjyske tror jeg, vi har fundet en frem til en rigtig god model for en bedre dækning fremover i dette samarbejde mellem sygehuse, universitet og region’.

De knap 1200 ansøgere til de 30 pladser på Esbjerg-kandidaten kan sammenlignes med, at SDU sidste år fik 3125 ansøgere (fra både kvote 2 og kvote 1) til 368 pladser på medicinuddannelsen. Også Esbjerg-kandidaten venter at få endnu flere ansøgere fra den gruppe, som søger ind via kvote 1 til juli.

Grafisk fremstilling af forløbet for de første tre kandidatårgange

Denne figur viser forløb for de tre første årgange på Esbjergkandidaten. Forløbet for årgang 3 er anderledes, fordi de kan vælge Esbjerg-kandidaten allerede inden de starter deres bachelor i Odense. Det er årgang 3, der nu (som første årgang) er tal fra. De røde stjerner markerer, hvornår studerende får mulighed for at vælge Esbjerg.

Fakta

  • 1184 har alene fra kvote 2 søgt medicin med kandidat i Esbjerg fra 2024.
  • De studerende, som søger en uddannelse, angiver typisk både et førstevalg og øvrige, prioriterede ønsker. Odense-kandidaten står efter kvote 2-fristen øverst på listen hos dobbelt så mange, som der er plads til totalt på kandidaten i Odense. 104 førstevalg til Esbjerg-kandidaten fra kvote 2 betyder, at der alene i denne gruppe er over tre gange så mange interesserede, som der er pladser til.
  • Det er forventningen at også årgang 3 på Esbjerg-kandidaten vil være et hold med en blanding af studerende, som har søgt via hhv. kvote 2 og kvote 1.

Listebrødrene har en plan

2
Listefabrikken

Før de lister af, har tvillingebrødrene Knud og Bent Nielsen lagt planer for, hvad der kan ske med deres store grund ved Esbjerg Listefabrik. Drømmen er at bygge et bofællesskab for seniorer, hvor beboerne bindes sammen gennem den samme interesse og passion – her skal det være interessen for blandt andet teknik og veterankøretøjer, som brødrene også selv deler en stor passion for.

Kvinderne er der også plads til

Der er brug for dynamikken med både mænd og kvinder, og der kommer også aktiviteter, der vil interessere kvinderne i fællesskabet. Vi prøver lidt at skubbe til, at mændene kan komme op til overfladen, så de ikke keder sig ihjel, siger Knud Nielsen.

Der er også behov for boliger for ældre singler, der ikke vil ud og finde en ny partner, men også for par. Der mangler noget mellem beskyttede ældreboliger og plejehjem. Det vil forlænge levevilkår og livsværdien mange år for vores seniorer.

Mandfolk har brug for nogle lidelsesfæller at lave noget sammen med, sparke dæk og fortælle løgnehistorier sammen med. Det kan de få her.

Knud Nielsen

En idé fra Ringkøbing

Real Danias projekt Havtorn i Ringkøbing er inspirationen. Her er temaet naturen med insektboliger, havudsigt, bærhaver og søer. 139 boliger danner rammen om den nye naturbydel Ringkøbing K, hvor du både kan bo til leje, eje eller bo i et bofællesskab.

Stor interesse for boligerne

Mange har allerede skrevet sig op til en lejlighed, selvom idéen endnu kun er på tegnebrættet.

Der mangler dog en bygherre eller investor, der tror på brødrenes idé. Lige nu står Knud og Bent Nielsen i det dødvande, at de mangler en investor, der siger GO for idéen. Grunden er 5,5-6000 kvadratmeter og har blandt andet en privat vej lige ned til skoven. I skrivende stund har brødrene Nielsen budt på endnu mere grund nær Listefabrikken.

Det er tvillingebrødrenes helt store drøm og vision, at få etableret seniorfællesskabet, og efter et skambud på ejendommen, var svaret fra brødrene resolut, at så ville de hellere lave en hundekirkegård, sagt med andre ord.. ikke tale om!!!

Mulighed for en repair café

Hele Esbjerg kan komme med noget, der skal repareres. Sådan lyder én af idéerne til bofællesskabet, hvor beboerne har teknisk flair og interesse. Eneste krav er, at man kan bære det, man kommer med. Der er altså ikke tale om kummefrysere, men en PC skærm eller et elektrisk apparat, kan man godt komme med. Så er der nogle i fællesskabet, der reparerer de ting, der kommer ind.

Listefabrikken-værktøj

Træ-tvillingerne takker af

De omgås sjældent hinanden privat, og de har heller ikke mange fælles venner. Vi bliver aldrig uvenner, for vi er tro kopier af hinanden, og vi supplerer hinanden godt med hver vores opgaver, fortæller Bent Nielsen.

Deres Far Erik Nielsen startede fabrikken op i 1945, og de kunne således fejre et 75 års jubilæum i november 2020.

Den 30. juni er det slut. Brødrene takker af efter en lang karriere med træ i generationer, men de mener ikke, de kommer til at savne det. De har personligt været med i 50 år.

Vi har bygget på idéen i nogle år, så vi er klar til, at der skal ske noget nyt nu.

Alt har sin tid, siger Bent Nielsen, da jeg spørger til, om ikke det bliver vedmodigt, når ejendommen på et tidspunkt skal rykkes ned.

De vil stadigt ikke til at se hinanden privat, men de vil begge gerne flytte ind i det nye fællesskab, så mon ikke her bliver plads til et par timer sammen i fællesskabets ånd til den tid.

Listefabrikken (4)

Alt har sin tid.

Bent Nielsen

Projektudvikler og investor søges

Kommunen kan ikke gå ind i det, selvom der er positive tilkendegivelser, så det er en privat investor, der skal til. Er du selv interesseret, eller ved du hvem, der er den idéelle investor til projektet, så kig ned forbi Listebrødrene.

Listefabrikken (2)

Sydvestjysk Sygehus ansætter professor i kirurgiske mave- og tarmsygdomme

0

Den 1. april blev overlæge Victor Verwaal ansat som klinisk professor i kirurgiske mave- og tarmsygdomme ved Institut for Regional Sundhedsforskning – Sydvestjysk Sygehus. Her vil han være en af drivkræfterne bag opbygningen af det kirurgiske forskningsområde inden for tarmkræft.

Foto: SVS

Den 1. april blev overlæge Victor Verwaal ansat som klinisk professor i kirurgiske mave- og tarmsygdomme.

Den nyudnævnte professor Victor Verwaal har en fast rettesnor: Vi bør altid stræbe efter at gøre i morgen bedre end i dag. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at Sydvestjysk Sygehus er det helt rette match for ham.
Her skal han nemlig både være med til at opbygge forskningsområdet på Kirurgisk Afdeling og være en del af forberedelserne til, at sygehuset er klar til at uddanne medicinstuderende fra 2022.
Udnævnelsen som professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning – Sydvestjysk Sygehus betyder desuden, at Victor Verwaal får mere tid til at forske. Aktuelt forsker han blandt andet i den kirurgiske behandling af spredning ved tyktarmskræft i lymfeknuder. Ligesom han forsker i, om 3D print kan gøre det muligt endnu mere præcist at vurdere kræft i tarmen inden operation. Fælles for hans forskning er, at han ønsker at forbedre den kirurgiske behandling af tarmkræft og minimere langtidskonsekvenser for patienterne.

Symbiosen mellem forskning, undervisning og klinik
For Victor Verwaal at se er noget af det særlige ved at være på Sydvestjysk Sygehus, at han som læge og forsker er meget tæt på patienterne. Det giver gode muligheder for en tæt kobling mellem forskning og klinik, hvor forskningsresultater kommer ud i klinikken og til patienterne.
– Der er allerede en masse forskning i gang, og jeg glæder mig til, at vi får endnu mere. Her bliver det uden tvivl en stor gevinst, at vi får medicinstuderende, som også kan deltage i forskningsprojekter og blive klædt på til at blive morgendagens forskere, siger Victor Verwaal.

Fakta

I 2016 flyttede Victor Verwaal til Danmark og tiltrådte som kirurg og klinisk lektor på Mave-Tarm afdelingen på Aarhus Universitetshospital
I 2020 startede Victor Verwaal som overlæge og forskningsansvarlig på Kirurgisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus, hvor han tiltrådte som klinisk lektor pr. 1. maj 2020
I 2021 er Victor Verwaal udnævnt som klinisk professor i kirurgisk gastroenterologi.

Besøg sygehusets hjemmeside her: www.sydvestjysksygehus.dk/

Nyt træningssamarbejde skal styrke unge golftalenter på tværs af kommunen

0

Unge golftalenter i Esbjerg Kommune får nu mulighed for at blive en del af et nyt træningssamarbejde, som skal bane vejen for fremtidens elitegolfspillere og styrke Esbjerg som en af Danmarks bedste idrætskommuner.

4 – 8 unge, talentfulde golfspillere i alderen 11-15 år fra hver af klubberne Ribe Golfklub, Kaj Lykke Golf Klub, Breinholtgård Golf Klub og Esbjerg Golf Klub er inviteret til at deltage i et helt nyt træningssamarbejde, som skal hjælpe de unge til at blive endnu bedre til deres idræt. Målet er at bane vejen for fremtidens måske kommende elitegolfspillere og styrke Esbjerg som en af Danmarks bedste idrætskommuner.

Optimale rammer for eliteidrætsudøvere 

– I Esbjerg Kommune vil vi understøtte et mangfoldigt fritids- og idrætsliv med en bred vifte af tilbud, der sikrer, at borgere i alle livets faser kan have et aktivt og attraktivt fritids- og idrætsliv, som er meningsfuldt for den enkelte. Samtidig vil vi gerne sammen med de lokale idrætsforeninger og -klubber sikre optimale rammer for eliteidrætsudøvere og talentudviklingen i Esbjerg Kommune. Det nye træningssamarbejde inden for golf er et led heri. Jeg håber, at træningen vil være med til at motivere de unge golfspillere til at holde fast i deres idræt og udvikle deres talent på vejen mod en eventuel fremtid som elitegolfspillere, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen.

Kim Meyer fra Breinholtgård Golf Klub, som er projektkoordinator på vegne af de fire deltagende golfklubber, glæder sig til samarbejdet med og omkring de unge golftalenter:

– Vi ser meget frem til at holde fælles træningssamlinger på tværs af klubberne for vores unge talenter. Her kan de unge få mulighed for at mødes og videreudvikle både deres tekniske kompetencer og taktiske evner som golfspillere, samtidig med at de deltager i aktiviteter som mental træning, individuel fysisk træning og viden om kost, konkurrence med mere, som alt sammen er en del af forudsætningerne for at kunne blive en bedre golfspiller. Vi lægger vægt på, at træningssamlingerne bliver karakteriseret af både et socialt godt, men også et konkurrencepræget miljø, siger Kim Meyer.

Fem træningssamlinger 

De unge golfspillere mødes første gang den 11. april 2021 på Breinholtgård Golf Klub. Der planlægges gennemført i alt fem træningssamlinger i golfsæson 2021, som holdes på skift i de fire deltagende golfklubber. Klubberne vil derefter tage stilling til, om der er grundlag for at fortsætte træningssamarbejdet.

Træningssamarbejdet er et led i projekt ”Talentgolf Esbjerg”, som Esbjerg Kommune gennemfører i samarbejde med fire af kommunens golfklubber i 2021 og de næste to år.

Besøg kommunens hjemmeside her:
http://www.esbjerg.dk

Politi, Esbjerg Kommune og Bo trygt går sammen om at forebygge indbrud i kommunen

0

En femårig indsats, hvor borgerne er i centrum, skal bringe antallet af indbrud i private boliger yderligere ned – til under 230 om året.

Esbjerg Kommune, Syd- og Sønderjyllands Politi og Bo trygt sætter de kommende år fokus på at bringe antallet af indbrud i private boliger i kommunen endnu længere ned. Projektets titel er ”Bo trygt i Esbjerg”.

De seneste fem år er udviklingen i forvejen gået den rigtige vej, hvor antallet af indbrud er dalet fra 707 i 2016 til 313 i 2020, et fald på hele 55,7 procent.

Sidste år blev udviklingen uden tvivl forstærket af COVID-19. Men tallene for de seneste fem år viser samtidig, at det er en varig proces at mindske antallet af indbrud og gøre Esbjerg til en endnu tryggere kommune at bo i.

– Selvom antallet af indbrud heldigvis er dalet, er det en voldsom oplevelse for de familier, det går ud over. Som politi kan vi gøre vores for at efterforske, anholde gerningsmændene og få dem dømt ved en domstol. Men denne indsats kan ikke stå alene. Vi er afhængige af borgernes engagement, hvis vi skal fortsætte den positive udvikling, understreger politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hvor trygt er det at bo i Esbjerg?

Netop deltagelse fra borgernes side er et af nøglepunkterne i ”Bo trygt i Esbjerg”.

Her er målet at inspirere borgerne til dels at sikre deres boliger bedre mod indbrud, dels at gå sammen som nabohjælpere i deres lokalområde, hvor de kigger efter hinandens boliger.

For at få et grundigt indblik i, i hvordan borgerne ser på trygheden i deres lokalområde og på sikring af deres bolig mod indbrud, sender Esbjerg Kommune om kort tid et online-spørgeskema ud til 6.000 udvalgte borgere i kommunen. Skemaet indeholder 35 spørgsmål, og den årlige undersøgelse skal bruges til at måle effekten af Bo-trygt-indsatsen.

– I Esbjerg Kommune har vi en klar ambition om at bringe antallet af indbrud endnu længere ned og gøre kommunen til et endnu tryggere sted at bo i. Vi har i denne sammenhæng brug for borgernes mening. Og derfor håber vi, at alle tager godt imod spørgeskemaundersøgelsen og deltager, opfordrer borgmester Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg Kommune.

Endnu færre indbrud i vores nabolande

Selvom antallet af indbrud daler, er tallet stadig markant højere i Danmark end i vores nabolande. 
Derfor er der et nationalt behov for at tænke indbrudsforebyggelse på en ny og bedre måde. Og her er det brede samarbejde et vigtigt element, pointerer programchef Britt Wendelboe fra Bo trygt.

– Med aftalen er Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands politi med til at gå foran og sætte et helt nyt niveau for indbrudsforebyggelse. Det gælder ikke kun lokalt, men også på landsplan, hvor Danmark har en kedelig rekord med tre gange så mange indbrud som i vores nabolande, fastslår Britt Wendelboe.

Partnerskabserklæring på plads

Esbjerg Kommune, Syd- og Sønderjyllands Politi og Bo trygt underskrev i marts en partnerskabserklæring, der er den formelle ramme om samarbejdet.

Selve indsatsen løber i en fem-årig periode frem til foråret 2026, mens Bo trygt understøtter arbejdet til og med udgangen af 2022.

Bo trygt er et initiativ af TrygFonden og Realdania med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, der har til formål at bringe antallet af indbrud i Danmark ned fra godt 29.000 i 2018 til maksimalt 10.000 i 2023.

Faktaark:

Baggrunden for at Esbjerg er blevet Bo trygt-kommune

Esbjerg Kommune er landets sjette største. Det er derfor naturligt at fokusere på, hvad kommunen, politi og Bo trygt kan udrette i fællesskab i forhold til at bringe antallet af indbrud yderligere ned.

Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune har desuden i forvejen et godt og tæt samarbejde vedrørende forebyggelse. Parterne tog således i 2015 initiativ til den fælles kampagne ”Stop e-hæleri” for at gøre borgerne opmærksomme på, hvordan de undgår at købe hælervarer, når de køber brugt på nettet.

Esbjerg Kommune er den anden kommune i Syd- og Sønderjyllands Politikreds, som er blevet Bo trygt-kommune. Sønderborg Kommune har været det siden oktober 2019.

De konkrete mål med samarbejdet – inden for en fem-årig periode

– At mindske antallet af indbrud i private boliger i Esbjerg Kommune til under 230 årligt.

– At styrke nabofællesskabet – og i denne sammenhæng rekruttere 8.000 nye, aktive nabohjælpere i kommunen. Tallet skal ses i sammenhæng med, at der i dag p.t. er 4683.

– At øge trygheden i kommunen yderligere.

Udviklingen i antallet af indbrud i private boliger i Esbjerg Kommune de seneste fem år

2016: 707

2017: 571

2018: 569

2019: 480

2020: 313

Koordineret indsats ud fra de fire Bo trygt-principper 

Omdrejningspunktet i Bo trygt-samarbejdet er, at kommune, politi og Bo trygt gør hinanden bedre ved at tage fælles ansvar, og den fokuserede lokale indsats kan noget særligt, når det gælder om at forebygge indbrud og skabe øget tryghed.

Den fælles indsats hviler på fire Bo trygt-principper

– Tæt samarbejde om at forebygge indbrud – og dermed at øge trygheden yderligere.

– Forebyggelse af indbrud skal være højt på borgernes dagsorden.

– Konstruktiv og tryghedsskabende kommunikation om indbrud.

– Indsatsen skal være baseret på data – og der skal sættes ind, hvor tiltagene gør en forskel.