Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Jubel på sygehuset over stor søgning til ny lægeuddannelse

Mange studerende har her til morgen fået svar på, om de er kommet ind på drømmestudiet. SDU, Sydvestjysk Sygehus og de øvrige samarbejdsparter kender dermed de konkrete tal for søgningen til første hold lægestuderende, som kan søge direkte ind på at afslutte medicinuddannelsen i Esbjerg. Der er fuldt hus!


I september 2022 åbner den nye kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. Satsningen vil øge antallet af studieretninger i det fine studiemiljø i byen og forhåbentlig have positiv effekt på lægedækningen i Sydvestjylland.

De studerende, som søger ind på lægeuddannelsen ved SDU i år, har som de første direkte kunnet vælge at gennemføre kandidatdelen (de sidste år) af uddannelsen i Esbjerg.

’De 32 pladser er besat til holdet, der starter her i 2024, og det betyder fuldt hus!’ fortæller administrerende sygehusdirektør på Sydvestjysk Sygehus, Per Busk.

’Det er en fantastisk nyhed. Det er jo højaktuelt at drøfte, om man kan have succes med at justere i balancen mellem hvor mange uddannelsespladser der udbydes i de største byer og i resten af landet. Det er svært at se dette som andet end et tegn på, at det KAN lykkes at få søgning til attraktive uddannelser uden for København, Aarhus og Odense’, fortsætter Per Busk. ’Men vi har også arbejdet benhårdt for det’, siger han.

Esbjerg-kandidaten har været på ønskelisten hos 1389 ansøgere, og har både været søgt som kvote 2 og kvote 1.Traditionelt bruges opgørelser over karakter-gennemsnit, hvis man vil sammenligne uddannelsers tiltrækningskraft, og her har den nye Esbjerg-kandidat skubbet til den traditionelle rangliste ved at kræve højere snit end medicinuddannelser i Aarhus og Aalborg.

’Vores tanker og ambitioner på de studerendes vegne har mødt genklang’ konkluderer lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus, Anna-Marie Bloch Münster. ’Vi har lagt mange kræfter i at bygge vores uddannelse op, så der er lagt mest muligt vægt på klinik-nær læring i trygge rammer. Det er centralt at lette overgangen fra livet som stud.med til livet som cand.med og at forberede de studerende til det ansvar, der følger med rollen som læge’.

’På den ene side kan vi juble over at det i den grad er lykkedes at sætte vores uddannelse på landkortet, men lad os heller ikke glemme, at der er næsten 100 studerende, der kunne tænke sig at komme med på holdet, men som ikke fik en plads. Om alt går vel er de studerendes kraftige signal om at vælge den klinik-nære læring med til at påvirke også de uddannelser, de ender med at få. Det håber jeg’, tilføjer administrerende sygehusdirektør Per Busk.  

De 1389 ansøgere til de 32 pladser på Esbjerg-kandidaten kan sammenlignes med, at SDU har haft 2852 ansøgere til 338 pladser på Odense-kandidaten.

illustration over søgning til de tre første årgange på kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg

Denne figur viser forløb for de tre første årgange på Esbjerg-kandidaten. Forløbet for årgang 3 er anderledes, fordi de kan vælge Esbjerg-kandidaten allerede inden de starter deres bachelor i Odense. Det er årgang 3, der nu (som første årgang) er tal fra. De røde stjerner markerer, hvornår studerende får mulighed for at vælge Esbjerg.

Arbejdet med at etablere en lægeuddannelse i Esbjerg foregår som et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Region Syddanmark, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Psykiatrien i Region Syddanmark samt almen praksis.

Fakta:

  • 32 studerende har fået plads på medicin med kandidat i Esbjerg fra 2024
  • 1389 har søgt ind
  • 126 af disse har haft netop denne kombination af bachelor i Odense og kandidat i Esbjerg som deres førsteprioritet.
  • Gennemsnittet for optag i Esbjerg gennem kvote 1 landede på 10,3. Dette kan sammenlignes med 10,5 i København, 10,4 i Odense, 10,2 i Aarhus og 10,1 i Aalborg

1734 tilbydes en studieplads på UC SYD

Faldet rammer specielt de fire store uddannelser til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver. De udgør ca. 74 pct. af alle studerende på UC SYD, og i år er der et samlet optag på 1223 mod 1382 i 2020. Det svarer til et samlet fald på 11,5 pct.

Foto: UC SYD

På landsplan er antallet af optagne på de fire store velfærdsuddannelser faldet med 4 pct. fra 2020 til 2021, og det svarer til 576 færre optagne. Optaget er faldet mest uden for de fire største byer. Her er faldet 7 pct. mod et fald på 1 pct. inden for de fire største byer, hvor 74 pct. af alle studerende er optaget.

Fald i hele Danmark – brug for en national strategi

Faldet i søgningen til velfærdsuddannelserne er en tendens, der er tydelig i hele Danmark – og som tallene viser specielt tydelig uden for de store uddannelsesbyer.

– Søgningen til velfærdsuddannelserne understreger, at der nu og i stigende grad i de kommende år vil mangle uddannede til velfærdsprofessionerne og særligt til de største, som også Damvad Analytics dokumenterer i deres analyse fra maj i år – Behovet for velfærdsuddannede i 2030. Den viser, at der om under ti år vil mangle flere end 35.000 lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere i Danmark. Den viser også, at der i Sydjylland alene vil mangle 4200 velfærdsuddannede i 2030. Der er brug for en samlet, national rekrutteringsplan for at rette op på problemet, siger rektor Alexander von Oettingen.

– Ellers vil manglen på professionsuddannede især ramme de grupper, som velfærdssamfundet i særlig grad skal støtte og hjælpe på vej – børn i daginstitutioner og skoler, unge, ældre, syge og sårbare. Men vi er stadig forhåbningsfulde. Vi vil arbejde på at få fyldt vores ledige studiepladser. Sidste år fik vi et stort efteroptag, så vi nåede 2113 studerende, som var det højeste antal optagne på UC SYD i fem år. Det var specielt uddannelserne til lærer, pædagog og socialrådgiver, der fik flere studerende i efteroptaget, og vi tror på lignende tal i år.

Det største fald på UC SYD er sket på socialrådgiveruddannelsen, som tilbyder 185 en studieplads i år mod 252 sidste år – et fald på 27 pct. Læreruddannelsen følger med 234, der tilbydes en studieplads, mod 263 i 2020. Det svarer til et fald på 11 pct. Sygeplejerskeuddannelsen oplever et fald på 9 pct fra 287 tilbudte studiepladser i 2020 til 261 i år og pædagoguddannelsen et fald på 6,4 pct. fra 580 tilbudte pladser i 2020 til 543 i år.

Hvor der altså i år er større eller mindre tilbagegang for alle de fire store uddannelser på UC SYD, var der sidste år en lille fremgang på pædagoguddannelsen, en større fremgang på uddannelserne til sygeplejerske og lærer og status quo på socialrådgiveruddannelsen.

På den positive side er den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator, der afløser lægesekretæruddannelsen, kommet godt fra land med tilbud til 35 ansøgere om en studieplads.

Se en oversigt over alle ledige studiepladser her: ucsyd.dk/ledige-studiepladser.

Hvem ejer hunden, der løb efter ryttere ved Nordby?

Tre kom til skade, da de blev kastet af hestene. En tysk kvinde brækkede flere knogler.

En løs hund, som løb efter en gruppe ryttere på den nordlige del af Fanø forårsagede i går mandag, at tre ryttere blev kastet af. To ryttere kom lettere til skade, mens en tysk kvinde på 52 år brækkede flere knogler.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser derfor ejeren af hunden og vidner, der måske kan hjælpe os frem til ejeren af hunden.

Ulykken skete kl. ca. 11.05 – altså sidst på formiddagen. Gruppen af ryttere havde været på tur og var på vej tilbage til hestenes opstaldningssted. I et klit- og plantageområde mellem Vangled og Nørrebjergevej nordvest for Nordby blev en brun og hvid jagthunde-lignende hund på størrelse med en korthåret hønsehund luftet uden snor.
Hunden løb to gange efter gruppen af heste og ryttere. Første gang lykkedes det rytterne at få beroliget deres heste. Anden gang blev tre af rytterne kastet af ved Vangled. Alle rytterne bar fornødent sikkerhedsudstyr, inklusive ridehjelme.

Et vidne mener, at det muligvis var et ældre dansk ægtepar, der luftede hunden. Det kan dog også have været andre. I nærheden af området ligger også en hundeskov, hvor hunde må luftes uden snor.

Hvis du mener at have oplysninger, der kan hjælpe os, bedes du ringe 114.

Esbjerg fB henter Elias Sørensen

0

21-årige Elias Sørensen er ny Esbjerg fB-spiller, idet angriberen har underskrevet en fire-årig aftale frem til sommeren 2025. Sørensen kommer til fra engelske Newcastle United FC, hvor han har spillet siden 2016.

Foto: EfB

Esbjerg fB styrker den offensive kæde yderligere, idet angriber Elias Sørensen tilknyttes på en lang aftale frem til 2025. 21-årige Sørensen kommer til fra engelske Newcastle United FC, hvortil han skiftede i 2016 fra HB Køge.

 

Paul Conway, bestyrelsesmedlem i EfB, ser frem til at se den talentfulde angriber i aktion på Blue Water Arena.

 

– Elias Sørensen er en dygtig angriber, som vi er glade for og spændte over at bringe tilbage til dansk fodbold, og vi er overbeviste om, at han bliver en populær spiller i EfB. Han har gennem en årrække spillet i forskellige udenlandske klubber og fået meget erfaring, som vi glæder os til at drage nytte af, og vi ser frem til at byde ham velkommen på lørdag mod FC Helsingør. fortæller han.

 

Angriberen, der blandt andet har repræsenteret det danske U21-landshold, ser frem til at trække i den blå-hvide trøje og spille på Blue Water Arena.

 

– Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang i EfB, der er en stor og spændende klub med en ambitiøs målsætning om at rykke op i Superligaen til sommer. Det tiltaler mig meget, for jeg er en type, der stiller høje krav til mig selv, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bidrage til, at vi lykkes som hold.

 

– EfB er det rigtige valg for mig, og jeg ser frem til at møde mine nye trænere og holdkammerater og stifte bekendtskab med den nye spillestil. Jeg er en aggressiv angriber, der er glad for at sætte det første pres fremme på banen, så jeg tror på, at jeg med hårdt arbejde kan score en masse mål og gøre fansene på stadion glade, siger Elias Sørensen.

 

Fakta:
Navn:
Elias Sørensen
Født:
D. 18. september 1999
Tidligere klubber:
HB Køge, Newcastle United FC, Blackpool FC, Carlisle United FC, Almere City FC

25-årige Helle fra Esbjerg bor med genbrugsfund, og de må helst ikke koste mere end 150 kr.

En væg spækket med brødkurve, og 30 af de samme billeder ved siden af hinanden. Valgene Helle fra Esbjerg har begået i sit hjem er ret finurlige, men fælles for dem alle er, at det meste er købt brugt. Selv rullegræsset i haven er genbrug, og det gælder også de to vaser, som kæresten ikke bryder sig om. Nu har Helle en tredje vase af samme design på vej med posten.

Foto: DBA Guide

Klokken 16 er der diskofest hjemme hos Helle fra Esbjerg. Hver dag. Næsten. For klokken 16 rammer solens stråler Helle Roagers vindue i gangen, og strålerne rammer ind på hendes hjemmelavede disko-lysekrone, der reflekterer strålerne ud på væggen i massevis af små pletter.

En diskokugle-lysekrone. Sådan en har din nabo garanteret ikke, og derfor siger den lampe rigtig meget om 25-årige Helle og hendes indretning. Helle bor nemlig med et væld af finurlige løsninger i hjemmet, hun selv har hittet på, og nærmest alle hendes møbler og boligtilbehør er købt brugte. Det skriver DBA Guide.

Helles dyreste genbrugsfund 

Der var 200 kr. mellem Helle og sælger, da Helle handlede om sit kommende spisebord på genbrugsmarkedet. Men Helle er en benhård forhandler og fik derfor sælger ned på sine 1.000 kr., og således fik hun gjort sit hidtil dyreste køb på genbrugsmarkedet. Men det er et køb, hun er glad for, for bordet er flot og ikke mindst langt.

– Jeg er generelt ikke så glad for at give meget for tingene, jeg finder brugte. Prisen skal helst ikke over 150 kr. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken ting jeg køber, og hvor meget jeg gerne vil have den, siger Helle.

Hendes princip, hvad angår prisen, kommer også til udtryk, når Helle fortæller om sin unikke billedvæg i stuen. Her pryder 30 billeder, store som små, hendes hvide væg, og det pudsige er: Alle billederne har samme motiv. Rammerne er forskellige, og hele molevitten er købt brugt. Men for gode priser:

– Jeg leder faktisk stadig efter billeder af fiskeren. Jeg er ikke helt færdig med væggen endnu, griner Helle til DBA Guide og fortsætter:

– Jeg har dog svært ved at finde flere billeder med motivet. Det er som om, jeg har støvsuget hele markedet. Jeg vil ellers gerne finde små billeder af motivet, som kan udfylde de mindre, frie spots på væggen. Men jeg er ikke villig til at betale meget for sådan et billede. Vi skal helst ikke op over 50 kr.

Det billigste billede på væggen betalte hun 7,5 krone for. Det er dog ikke dét billede, hun mindst bryder sig om. For hun er også kommet til at gøre et fejlkøb: 

– Mange siger, at det broderede billede i midten er lidt uhyggeligt, fordi fiskerens øjne er skarpe. Men ude i garagen har jeg ét, der er endnu mere uhyggeligt. Det får det ikke lov til at komme op og hænge.

’I kan bare lade det stå’

Helle og kæresten har kun boet i deres hus i et lille års tid. Huset købte de for 13 måneder siden, hvor de fik underetagen totalrenoveret.

Huset var er dødsbo, og der var flere ejendele fra den tidligere ejer, som arvingerne ikke orkede at skille sig af med – ting som Helle i dag nyder stor glæde af.

– Jeg sagde til sælgerne, at de endelig bare skulle lade det stå, de ikke orkede at fjerne fra huset. Jeg kan ofte bruge ting, eller bruge dele fra tingene, og hvis ikke jeg kan det, kan jeg jo altid selv sælge dem, fortæller Helle til DBA Guide.

To trætte optimistjoller lå og ventede i haven på Helle og kæresten, da de fik nøglerne til huset, og i dag har hun beholdt den ene, mens den anden er solgt. Jollen gør i dag gavn som jordbærbed. Det eneste, det har krævet af handywoman-evner, var at bore hul i bådens bund.

Denne ting har du nok aldrig tænk på, man kunne købe brugt 

Helle er ikke blot kreativ, når det gælder at style sit hjem, hun ser også flere muligheder for at købe brugt end de fleste af os andre. F.eks. har hun fået en del af sin græsplæne gratis. Rullegræsset, som pryder den bakkede del af haven, skaffede hun gratis på brugtmarkedet.

Og det er ikke den eneste grønne “organisme”, som Helle har givet nyt liv:

– Flere af mine planter er genbrugsplanter: Nogle har jeg købt brugte, andre har jeg fundet gratis, og én har jeg hevet op af skraldespanden, da vi overtog huset. Mange af dem, jeg har fået gratis eller fundet, havde de tidligere ejere givet op på, men i dag står de så fint hjemme hos mig, fortæller Helle, der har grønne fingre med én undtagelse:

– Brejner kan jeg simpelthen ikke holde i live.

Helles planter bliver ofte genbrugt over flere omgange i den forstand, at hun gror stiklinger på dem og sælger dem videre. 

Helle har også gang i salget 

Helle er sjældent på jagt efter noget bestemt, når hun scroller gemmen DBA eller diverse genbrugssites, og derfor sker det nogle gange, at hun begår nogle handler for at erfare, at møblet ikke passer ind i indretningen. I de tilfælde sælger Helle tingene videre, og det har hun god erfaring med. 

Hun gør det faktisk så ofte, at hun har en storvægreol i kælderen, kun med ting hun har til salg, og i hjørnet står gamle papkasser, hun selv har fået leveret varer i, mens hun har fået andre fra familien, fordi de samler sammen til hende. Papkasserne venter på at blive sendt ud af hendes hjem igen med en anden vare i æsken.

– Jeg kan også finde på at sælge ting, som jeg egentlig godt selv vil beholde, men hvor jeg har købt tingene til en så fordelagtig pris, at jeg nærmest ikke kan lade være med at sælge den videre for at tjene lidt på min gode handel, siger Helle.

Men ikke alle tingene på Helles reol får hurtigt ben at gå på. Et tungt glasfad i matteret glas med et mønster af gul-lignende glas på har opholdt sig på hylden i et år. 

– Jeg kan ikke få det solgt. Det er til salg for 120 kr., og jeg ved virkelig ikke hvorfor, der er ingen, der har købt det endnu, fortæller Helle til DBA Guide.

Hun er også overrasket over, at hendes fliser ude i haven, som hun og kæresten har gravet op og sat op af muren, endnu ikke er blevet afsat. Fliserne har hun sat til salg på DBA i gratis-kategorien og for anden uge i træk uden held. 

Denne genbrugsting er kæresten ikke vild med

Det er primært Helle, der står for at indrette hjemmet. Hendes kæreste er for det meste glad for hendes fund og hjemmets stil, men det sker dog nogle gange, at Helles kæreste lader en bemærkning falde om nogle af de nye brugtfund, Helle bringer til indretningen. 

– Bl.a. har han sagt, at han synes, West Germany-vaserne i soveværelset ikke er så pæne, siger Helle til DBA Guide og smiler, fordi hun i samme ombæring fortæller, at der i skrivende stund er endnu en vase i samme stil og farve på vej med posten.

– Hvis det er nogle ting, jeg selv er MEGET glad for, rykker jeg ikke på det, når han lige nævner, at tingene ikke er hans stil. Og de her vaser, synes jeg bare, passer så godt til vores soveværelse, fortæller Helle slutteligt i interviewet.

Vær med til at give udsatte børn en sommer med venner og fællesskab

0

I hele juli kan alle, der handler i Aldis butikker bidrage til, at flere børn og unge kommer på sommerferie. Alle kan donere 25 kr. til Red Barnet, som i år arrangerer 52 ferielejre i hele landet, heraf 8 ferielejre via lokalafdelingerne i bl.a. Vejle, Give, Fredericia og Esbjerg. Aldi bidrager også direkte med 75.000 kr. til indkøb til lejrene, hvor 450 frivillige sætter fokus på leg, fællesskab og glade sommerdage for udsatte børn og familier.

Foto: Essencius

I år giver Red Barnet 1200 børn, unge og familier mulighed for at komme på sommerferie. Aldi og Aldis kunder er med til at støtte op om sommerlejrene. Sidste år gav Aldis kunder i hele landet godt 70.000 kr. til Red Barnets sommerlejre. Også i år kan Aldis kunder igen donere til indsamlingen ved køb af støttestregkoder, som lægger 25 kr. oven i kundens indkøb. Muligheden for at støtte fortsætter i hele juli.

Og administrerende direktør Finn Tang håber, at kunderne vil bakke lige så flot op i år.

”Sammen med Aldis kunder og medarbejdere arbejder vi for at sikre, at sårbare børn og familier får nogle af de muligheder, som mange tager for givet. Fx at komme på sommerferie. Når hverdagsøkonomien er stram, er det ofte sådan noget som ferier, der spares væk. Men alle børn og voksne har brug for gode oplevelser og kvalitetstid, og det kan vi hjælpe med ved at støtte Red Barnets sommerlejre.”

Aldi rejser løbende midler som doneres til Red Barnets aktiviteter for udsatte børn og familier. Foruden kundedonationerne, der går ubeskåret til Red Barnet, bidrager Aldi igen i år til sommerlejrene med 75.000 kr. til at forsøde sommerdagene.

”Vi håber, at frisk frugt, saft, is, kiks og andet lækkert, der smager af sommerferie, kan bidrage til at sommerlejrene, der er sat i gang af Red Barnets lokalafdelinger bl.a. her i det syd- og midtjyske kan bringe smil på læben og søde minder at tage med sig hjem,” siger distriktschef for Aldi i Esbjerg og Vejen m.fl, Ronnie Bo Jørgensen, der glæder sig over, at hans arbejdsplads og kunderne sammen kan bidrage til, at flere børn kan indgå i positive fællesskaber med sjove aktiviteter og udflugter. Sommerlejrene afholdes blandt andet hos Randbøldal Camping og ved Hvidbjerg Strand.

450 frivillige og donationer gør 52 sommerlejre muligt

Det er bl.a. danske kommuner, der inviterer børn, unge og familier til Red Barnets sommerlejre. Herefter overtager Red Barnets frivillige kontakten og aktiviteterne. Og behovet er stort. Indsatsen fra Red Barnets 450 frivillige på sommerlejre er uvurderlige, og donationer fra forbrugere, organisationer og virksomheder gør en stor forskel.

 

”Flere og flere udsatte børn og familier ønsker at komme på vores sommerlejre. Det så vi før Corona-krisen, og siden er børnenes behov for et pusterum kun blevet større. Vores frivillige har haft kontakt med mange udsatte familier gennem krisen, og mange af dem er pressede. For mange er de problemer, som familierne i forvejen sloges med, kun vokset sig større. Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi modtager. For donationerne betyder, at vi eksempelvis kan sende flere udsatte børn og familier af sted på ferielejr, hvor børnene bliver en del af et stærkt fællesskab, udvikler sig og får venner, ” siger Martha Thilde Ahlmann, national chef i Red Barnet.

 

Red Barnet beretter, at det kræver overskud både økonomisk og mentalt, at sommerferien bliver en god oplevelse. Det er desværre ikke alle forældre, der har de muligheder:

”Mange børn har siddet meget derhjemme i lange perioder og har været afskåret fra kammeraterne og de voksne i skoler, dagtilbud og i fritidslivet. Sommerlejrene kan være med til at hjælpe både børn og deres forældre, og give dem gode minder, ” slutter Finn Tang, adm. direktør i Aldi Danmark.

 

 

Fakta om Red Barnets ferielejre 
Red Barnet arrangerer i år 52 sommerlejre i hele landet for børn og familier, der ikke ellers har råd eller overskud til at komme på ferie. Det er omkring samme høje niveau som sidste år, hvor antallet af lejre og deltagere var rekordhøjt.

  • Red Barnet forventer at sende omkring 1.200 børn og forældre afsted på ferielejrene i år.
  • Nogle sommerlejre er for børn og teenagere, mens andre er for børn og deres forældre.
  • Omkring 450 frivillige er med på lejrene.
  • Det er gratis for børn og familier at komme med på Red Barnets sommerlejre. Alle deltagere er henvist i samarbejde med bl.a. landets kommuner.
  • Aldi, der har været fast samarbejdspartner og sponsor for Red Barnet siden 2018, bidrager også i år til Red Barnets sommerlejre. Der sker dels via Aldis kunder, der aktivt tilkøber en ’støttestregkode’ til en værdi af 25 kr. (i 2020 blev det til hele 70.000 kr. fra Aldis kunder) og dels ved, at Aldi donerer 75.000 kr. til indkøb af frisk frugt, saft, is, kiks mm.
  • Op mod 10 procent af alle børn i Danmark kommer ikke på ferie blot én enkelt gang årligt. Det viser rapporten ’Børn og unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2018’ fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
  • På årets sommerlejre anbefaler Red Barnet, at alle deltagere over 15 år fremviser coronapas, og der er stort fokus på rengøring og god håndhygiejne.

Esbjergs arbejdsgivere havde styr på de unges rettigheder

Der var heldigvis styr på tingene på langt de fleste arbejdspladser, da Jobpatruljen besøgte Esbjerg og omegn med 3F’s forbundssekretær som frivillig og TV Syd i hælene.

I Juli besøgte Jobpatruljen Esbjerg, Ribe og omegn som led i den informationskampagne, der skal give unge bedre forhold på deres fritidsjob.

Jobpatruljen er en landsdækkende aktion skabt af HK og 8 andre fagforbund. I Esbjerg besøgte patruljen 82 virksomheder, og aktivisterne fik mange gode samtaler med unge i fritidsjob.

I Esbjerg var 3F’s forbundssekretær Henning Overgaard med rundt på virksomhederne, ligesom patruljen også havde selskab af journalister fra TV Syd, som producerede et indslag om Jobpatruljens arbejde.

– Det var rart at opleve, at flere arbejdsgivere gerne ville indgå i en sparring med os om, hvordan man skaber de bedste vilkår for fritidsjobbere. Som arbejdsgiver for en ung, der måske har sit allerførste møde med arbejdsmarkedet, har man et stort ansvar for, at dette møde bliver en god oplevelse. Og det ansvar tager de fleste arbejdsgivere heldigvis gerne på sig, siger HK Sydjyllands ungdomskonsulent, Angelika Thøgersen, der står i spidsen for den sydjyske del af Jobpatruljen.

Jobpatruljen består af grupper af engagerede unge mennesker, der gerne vil bruge lidt af deres sommerferie på at skaffe andre unge bedre løn- og arbejdsvilkår.

Foto af 3F’s forbundssekretær Henning Overgaard, som tidligere har siddet i byrådet i Esbjerg, var med på Jobpatrulje i Esbjerg.

Læs også mere på www.jobpatruljen.dk

Hvordan smager Syddanmark?

Den populære madblogger og opskriftsudvikler Maria Vestergaard er blevet sat på lidt af en udfordring. Hun skal finde ud af, hvordan Syddanmark smager. Det sker i samarbejde med Aalborg Akvavit. Derfor beder hun nu sine 38.000 følgere på Instagram om hjælp. Hun opfordrer alle til at byde ind med egnsretter, lokale specialiteter eller særlige råvarer, som det sydlige Danmark er kendt for, og som udgør smagen af landsdelen. Kan du hjælpe hende?

Foto: Presse

Kan man sætte smag på en landsdel? Det skal Maria Vestergaard undersøge sammen med Aalborg Akvavit. Den ikoniske danske drik har nemlig indledt jagten på den enkle smag af Danmark, og den populære madblogger skal finde svaret på, hvordan hendes elskede sydlige Danmark smager.  

”Jeg elsker dansk mad, men jeg har aldrig tænkt så meget over, om man kan sætte smag på Danmark. Jeg kender nogle egnsretter, men langt fra dem alle,” fortæller Maria, der derfor opfordrer sine 38.000 Instagram-følgere til at byde ind med tips.

”Hvis du kender til egnsretter, særlige specialiteter eller lokale råvarer herfra det sydlige Danmark, må du meget gerne dele dit tip med mig på Instagram. Jeg er sikker på, at der findes mange lækre retter, som fortjener at få noget opmærksomhed, så lad os gøre det sammen. Alle bud er velkomne, og jo flere jo bedre.”

Man kan dele sine tips med @mariavestergaard.dk og @aalborg_akvavit_official på Instagram.

Lokale specialiteter samles i bogen ’Smagen af det enkle’

Med inspiration fra de lokale tips skal Maria udvikle sit eget bud på egnsretter eller specialiteter. Retten skal enten passe til en Aalborg Akvavit – eller der skal indgå Aalborg Akvavit i retten.

”Jeg synes, at det er virkelig spændende at udvikle opskrifter, og det bliver sjovt at arbejde med to så ikoniske elementer. Mange kender jo til lokale retter, som de er vokset op med – og alle kender også Aalborg Akvavit. Det er en oplagt kombination, fordi akvavit passer til rigtig mange retter. Flere end man lige tror. Når man nipper akvavitten til mad – og ikke skyller den ned – så opnår man en større samlet smagsoplevelse, fordi aromaer fra mad og akvavit folder sig ud i hinandens selskab. Derfor glæder jeg mig til at kombinere egnsretter med akvavit på en ny måde,” fortæller Maria, der har stor erfaring i at udvikle opskrifter, som man kan se på hendes Instagram profil og blog.

Til slut samles opskrifterne i en bogen ’Smagen af det enkle’ med specialiteter fra hele Danmark indsamlet af 9 danske influencere og opskriftsudviklere. 

”Vi elsker det enkle ved den danske smag. Den enkle mad, de enkle øjeblikke, de enkle minder. Derfor synes vi, at det kunne være spændende at finde frem til smagen af Danmark og undersøge, hvordan Aalborg Akvavit bedst supplerer lokale specialiteter fra hele landet. Vi glæder os til se, hvilke særlige retter, specialiteter og råvarer, som kendetegner det sydlige Danmark,” fortæller Lajs Kaznelson fra Aalborg Akvavit, der byder alle indenfor i akvavittens univers.

Kør med veterantog søndag den 25. juli 2021

Få en oplevelsesrig dag for hele familien med en søndagsudflugt med veterantog og besøg på Danmarks Jernbanemuseum.

Søndag den 25. juli kører vi et typisk eksprestog, som det så ud i 1950’erne og 1960’erne. Stig på veterantoget i Esbjerg, besøg museet i Odense og bliv bragt hjem igen. Museets café ”The Food Stall” står klar med mad og drikke kl. 11-15.30. I er også velkomne til at tage madpakken med. Der er ca. 2 timers ophold på Danmarks Jernbanemuseum.

Foto: Asger Christiansen

Turen køres med MY 1101 fra 1954. Det blev leveret til DSB som det første MY-lokomotiv. MY-lokomotiverne blev lige fra begyndelsen indbegrebet af styrke og et moderniseret DSB. Fra leveringen kørte det de internationale tog og de store landsdelstog, som E-maskinerne ellers havde stået for. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA. 1101 blev overdraget Danmarks Jernbanemuseum i 1986, hvor det i 2017-19 gennemgik en større hovedreparation. Det fremstår nu – 67 år senere – i omtrent den oprindelige udformning og lakering, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke er noget nummer påmalet fronten. Det var først fra 1957, at det blev standard.

Det er en af juvelerne i Danmarks Jernbanemuseums samling, og det er med stolthed, vi kører med det. Det er et flot udtryk fra dengang Danmark og DSB valgte at blive moderne ved at udfase den gamle dampteknologi – også selvom den først var tilendebragt i 1970.

Billetter købes via https://www.jernbanemuseet.dk/aktiviteter/kom-med-veterantoget-my-1101-fra-esbjerg-til-odense-og-retur-igen/ og er inklusive entré til museet.

Køreplan

Afgang Esbjerg: ca. kl. 11.05
Ankomst Odense: ca. kl. 12.35 
Afgang Odense: ca. kl. 14.25 
Ankomst Esbjerg: ca. kl. 15.55 

Esbjergs bygningsarv er unik!

Ny særudstilling på Esbjerg Museum fortæller hvorfor.

De fleste esbjergensere ved, at Esbjerg er andet end havn og fiskeri, men de færreste ved til gengæld, at bygningerne i det centrale Esbjerg er udpeget til unikke på landsplan. Det er de, fordi der ikke andre steder findes så mange huse samlet, som alle repræsenterer én bestemt arkitektonisk stilart, nemlig historicismen. Den ny udstilling på Esbjerg Museum, “ESBJERG – alle tiders bygningskultur”, fortæller hvorfor man finder en så unik samling i netop Esbjerg.

’Pionerbyen’ Esbjerg opstod på få årtier efter havnenes anlæggelse fra slutningen af 1860’erne. De første årtier var præget af stor aktivitet, der ligefrem udviklede sig til et sandt byggeboom. I 1880’erne og 90’erne kom byggeriet og jordopkøbet ud af kontrol, og tiden er blevet kendt som Esbjergs ’amerikanske’ periode. Det hele endte med et brag i 1890’erne, men tilbage stod en by der var skudt op inden for relativt kort tid, og som derfor bar tydeligt præg af den stilart, der var moderne i perioden: Historicismen. Flere borgere har bidraget til udstillingen med fotos af Esbjergs mange historicistiske detaljer. Disse er fanget af Henriette Thomsen Andersson i Finlandsgade.

Historismens har nogle fantastiske træk” fortæller museumsinspektør Mette Slyngborg. Hun står bag udstillingen og glæder sig over at kunne dele fortællingen om Esbjergs unikke bygningsarv på Esbjerg Museum. ”I dag kommer arkitekter fra hele landet for at se bygningerne i det centrale Esbjerg, for det er et af de eneste steder i landet, hvor man kan se et byrum, der i den grad er præget af netop den stilperiode.”

Den eventyrlige stil
Det karakteristiske ved historicismen er, at alt var tilladt. Man lånte med arme og ben fra andre stilarter og perioder, og det giver en detaljerigdom, som i dag kan virke næsten helt eventyrlig. I løbet af 1920’erne og 30’erne gik man væk fra at bygge på den måde. Man ønskede enkelthed og anså nu den store detaljerigdom og stilsammenblanding som smagløs. Måske derfor er der gået mange år, før man for alvor har fået øjnene op for Esbjergs særpræg.


”I dag vil det dog ikke være forkert at sige, at Esbjerg har nogle af de samme kvaliteter, der gør en by som Ribe så attraktiv. Den ensartethed i stil, der gør, at vi finder Ribes byrum så harmonisk og historisk autentisk, kendetegner faktisk også de centrale dele af Esbjerg – her befinder vi os bare i en anden periode, men om 200 år, vil den være lige så unik. Det er også derfor vi skal passe godt på den”, siger Mette Slyngborg med en mere alvorlig mine.

Skal museet ind i debat?

Når Esbjerg Museum vælger at sætte fokus på Esbjergs bygningskultur netop nu, hvor der også foregår en debat om, hvordan byen skal udvikle sig i fremtiden, er det fordi det er aktuelle spørgsmål. Udstillingen er også tænkt som et input til debatten om, der skal være højhuse i det centrale Esbjerg, og hvis der skal, hvor høje de så skal så være – eller om vi helt skal holde os fra at bygge højt midt i bykernen?
Nogen vil måske spørge, om et museum overhovedet have en mening om den slags.
Men det skal museet bestemt mener Lulu Anne Hansen, som er leder af Historie og Formidling ved Sydvestjyske Museer. ”Som kulturhistorisk Museum har vi en forpligtelse til at varetage de kulturhistoriske interesser i byen – det står faktisk i loven. Det centrale Esbjerg er udpeget til særligt bevaringsværdigt kulturmiljø både af Slots – og Kulturstyrelsen og af Esbjerg Kommune, så fra et kulturhistorisk synspunkt er det selvfølgelig noget, man skal passe rigtigt godt på. Selvfølgelig skal der være plads til diskussion af, hvordan vi gør, så Esbjerg også kan udvikle sig fremadrettet, men vores rolle er også at give esbjergenserne et kulturhistorisk og fagligt informeret grundlag at debattere på.”

I udstillingen kan man netop blive klogere på, hvad der karakteriserer bygningskulturen i Esbjerg. ”Bygningskultur er jo sådan et lidt fagligt begreb”, siger Mette Slyngborg, ”men egentlig handler det jo bare om, hvad der karakteriserer bygningerne, og i Esbjerg er det altså historicismen, der dominerer. Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, at noget som der i mange år er blevet set lidt ned på, nu er blevet anerkendt.”
I udstillingen viser bl.a. en masse megaprints af detaljer i byen, hvad man kan kigge efter, når man bevæger sig igennem Esbjerg, men der er selvfølgelig også blevet plads til at fortælle noget om de andre stilarter, der i Esbjerg som andre steder har sat deres spor. Udsigt fra taget af Broen i Jernbanegade mod Kongensgade. Foto: Peter Langwithz Smith

Fakta
Mette Slyngborg havde sit 25-årsjubilæum som museumsinspektør i 2020. Hun har været projektleder på flere af Sydvestjyske Museers seneste projekter, og så blev hun i 2018 af kulturministeren udpeget til Det Særlige Bygningssyn, der er Slots- og Kulturstyrelsens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring. Endelig har hun i flere år haft plads i Esbjerg Kommunes Byfond.

Udstillingen kan ses af offentligheden i Esbjerg Museums åbningstid fra den 17. juli til den 31. oktober næste år.

Udstillingen er støttet af Esbjerg Kommunes Byfond og Kirk & Kløgt.

To fotografer har hjulpet med fotos af byen:
Peter Langwithz Smith og Poul Madsen.

Philip Skovgaard fra ”10 Fingers” har leveret ny skrifttype.

Fem borgere har bidraget med fotos af byens bygningsdetaljer: Henriette Thomsen Andersson, Johannes Sonnichsen, Karsten Sonnichsen, Lisa Waldhaus og Niels Ole Egebjerg Kirk Jessen.

Tre borgere interviewes på film om deres syn på byens udvikling: Indretningsarkitekt Michael Langaa, formand for Esbjerg Kommunes Byfond, arkitekt Helene Plet og socialrådgiver og cand.soc. Line Britt Madsen

Udstillingen består af fotos, film og tekster og rummer en 3D-printet model af byen, hvis løse elementer gæsterne kan flytte rundt med, så de skaber forskellige by-udtryk.

Se en kort præsentationsvideo på Esbjerg Museums Facebookside:

https://fb.watch/6qrXDv16tS/

Udstillingens udgangspunkt er, at en by rummer fortid, nutid og mulige fremtider, og at en levende by er i konstant forandring. Byens fremtid afhænger af nutidens beslutninger.

Esbjerg Museums åbningstider:

1/7-31/8
mandag – onsdag: 13-16,
torsdag – søndag: 10-16

1/9-30/6
tirsdag – onsdag: 13-16,
torsdag – søndag: 10-16

Efterårsferie og vinterferie
tirsdag-søndag kl. 10-16

Priser: Voksne 65,- Børn <18 år gratis