Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstiller onsdag klokken 10.30 en 24-årig mand i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.
Manden, der er fra Esbjerg, blev anholdt tirsdag klokken 16.47 i byen og er sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med en skudhændelse torsdag den 16. august om aftenen i Esbjerg.
Der blev afgivet flere skud mod en personbil på Askelunden i Esbjerg, men ingen personer kom noget til ved hændelsen.
Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre ved grundlovsforhøret.
Politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen om sagen.
En 42-årig mand fra Varde blev tirsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for grov vold mod sin samlever.
Hændelsen fandt sted mandag aften i Varde. Gerningsvåbnet var en kniv. Og den 42-årige blev anholdt kort efter klokken 19.00.
Kvinden blev indlagt på Sydvestjysk Sygehus, hvor hun stadig opholder sig. Hendes tilstand er stabil, og hun er uden for livsfare.
Syd- og Sønderjyllands Politi samt anklagemyndigheden har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen.
Esbjerg er Danmarks energimetropol, og kunne i år for første gang præsentere et forhåbentlig tilbagevendende folkemøde i energiens tegn. Formålet med Energiens Folkemøde var at give den almindelige befolkning i Esbjerg et bedre indblik i, hvad energivirksomhederne i Esbjerg arbejder med og hvad det betyder for byen. Der var 25 virksomhedstelte man kunne besøge på folkemødet.
Aalborg Universitet Esbjerg var en af de virksomheder man kunne møde
Spændende talere
Mødet var spækket med spændende talere, bl.a. besøgte Energiminister Lars Christian Lilleholt byen og fortalte om hans fremtidige visioner indenfor dansk energi og Esbjergs betydning for det danske erhvervsliv. H
En glad minister
Lilleholt understregede, at han løbende har en god dialog med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, som han ser som en god samarbejdspartner.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen
Stærke kvinder i energien
Ligestillingsminister Eva Kjær Hansen skulle have deltaget i mødet men var i sidste øjeblik forhindret. Det lykkedes dog uden problemer panelet fint at diskutere emner som innovation og ligestilling i energiens verden.
Susanne Nordenbæk, Stephanie Lose og Glenda Napier
Panelet bestod af Susanne Nordenbæk, direktør i Esbjerg Erhvervsudvikling, Regionsformandinde Stephanie Lose og Direktør i klyngenetværket OffshoreEnergy Glenda Napier.
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede mandag en 42-årig mand fra Esbjerg i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.
Den 42-årige er sigtet for flere indbrud i kirker i Esbjerg og Varde kommuner samt brugstyveri af en personbil.
Rettede mistanke mod manden
Manden blev anholdt tidligt søndag formiddag, efter at han forulykkede i en stjålet personbil på Varde Landevej, nord for Varde.
Efterforskningen viste efterfølgende, at bilen var stjålet på Åkirkevej i Janderup, nær Janderup Kirke, kort før ulykken fandt sted.
Og da politiet kort forinden havde modtaget anmeldelse om et indbrud i kirken og havde sendt en patrulje til stedet, blev mistanken rettet mod den 42-årige mand.
Ransagning
Ved en efterfølgende ransagning på mandens bopæl, blev der fundet flere genstande, som politiet mistænker stammer fra indbrud i kirker.
Den 42-årige blev under grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger.
Den sigtede erkendte under grundlovsforhøret brugstyveriet af køretøjet samt et tilfælde af tyveri i en kirke.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen, da den stadigvæk efterforskes.
Konkurrencen er nu slut! Vinderen blev Dan Gedebjerg – stort tillykke!
Nu får du muligheden for at vinde 2 billetter til årets Esbjerg Revy i Musikhuset. Billetterne gælder til lørdag den 8. september kl. 16.00 og gevinsten kan naturligvis ikke ombyttes til kontanter.
Sådan deltager du
Det eneste du skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar her på artiklen (på Yesbjerg.dk). Du skal blot fortælle os, hvem du gerne vil invitere med ind at se revyen.
Vinderen
Vi trækker en tilfældig vinder blandt alle deltagere den 27. august, så du kan nå at planlægge en god aften, hvis det bliver dig, der løber af med præmien.
Trine Gadeberg, Jan Svarrer, Leif Fabricius og så det nye skud på stammen Kasper Gattrup.
Men hvad ved de egentlig om Esbjerg? Yesbjerg besluttede at udsætte dem for en lille quiz med 5 spørgsmål om Esbjerg. Du kan se alle de sjove indslag her. Hvem tror du render med 1. pladsen?
I forbindelse med festugen fik alle i Skolegade tilbuddet om at rykke ud på gaden og være med til at lave et festligt gademiljø. Kun 2 af gadens mange restaurationer tilsluttede sig dog festugens gode idé.
Ea Gram foran Rankin Park
Ea Gram fra Rankin Park var glad for tilbuddet og benyttede sig af muligheden for at udvide butikken på fortovet foran restaurationen. Hun har skabt et hyggeligt miljø foran caféen, som ikke har været helt gratis. Hun fortæller at det har krævet en del ressourcer og kunne derfor godt tænke sig at det kunne blive en permanent løsning, hvor man lukkede Skolegade helt af fra kirken og ned til Østergade.
Industrien tog også imod tilbuddet om at udvide deres serveringsområde i Skolegade i forbindelse med festugen. I følge Rasmus Madsen var den kreative udsmykning på fortorvet noget der lod sig gøre over en flaske rødvin, sammen med hustru og medindehaver Amalie Egholm, dagen inden åbningen.
På Esbjergs vegne kunne man håbe at flere restaurationer vil deltage i projektet til næste år, da det medvirker at festugen ikke blot er fest på torvet, men også fest i gaden. Rankin Park og Industrien er strålende eksempler på hvordan det kan gøres, hvad enten man har mange midler til rådighed eller blot finder symaskinen frem.
Rasmus Madsen på Industrien
Ingen bevilling til udskænkning udendørs
Flere restaurationer i Skolegade har nævnt, at man ikke må servere udendørs. Det vil med andre ord sige, at man ikke kan sætte en fadølsmaskine op foran sin restauration og på den måde skabe mere liv i gaden. Øllen kan dog købes indendørs og nydes udendørs.
Gademiljøet var opsat i weekenden
Ved Skræddergården og King George havde man en udendørs opstilling i weekenderne omkring ugen, og Yesbjerg har modtaget dette billede fra Skræddergårdens udendørs miljø.
Vi er på besøg ved Jane Trold, kommunal dagplejemor i Østerbyen. Allerede da vi kommer ind, kan man mærke roen, der behageligt indrammer lokalet.
Der er 3 små piger alle på 2 år i Janes dagpleje.
Normalt ville her være larm og højlydt leg på denne tid af dagen, men de 3 små piger virker rolige og glade, leger med dukker, tegner og læser bøger.
Certificeret Mindful Dagplejer
Sammen med 11 andre dagplejere er Jane på det første hold, der har fået uddannelsen med navnet certificeret Mindful Dagplejer. Holdet var en stor succes og siden har kommunen derfor givet tilskud til endnu et hold, så der i dag er 27 mindfulnessdagplejere i Esbjerg kommune.
Da Jane blev tilbudt kurset, var hun ikke et sekund i tvivl.
Det var bare sådan en fed chance at få, og en god mulighed for at lære at give børnene en endnu bedre dagligdag, siger Jane.
Flere værktøjer
Underviseren Mette Møldrup Hansen forklarer, at dagplejeren lærer at være bevidst nærværende i børnehøjde, gøre op med den automatiske og ubevidste adfærd i det pædagogiske arbejde og udvikle en faglig og autentisk rollemodel.
Kurset lærer bl.a. også dagplejeren at guide børnene i dagplejen i børnemeditationer og at lave børneyoga.
Mere afslappede børn
Uanset alder kan børnene have glæde af mindfulness, og Janes 3 piger har allerede taget den nye måde at tænke på så meget til sig, at Jane kan mærke, de er mere afslappede og hviler mere i sig selv.
Hvis man for eksempel har nogle børn der er helt oppe i træerne, kan man bruge meditationerne til at få dem ned igen, siger Jane.
Jane med Ariana
Ariana er én af Janes piger. I nat har hun ikke sovet så godt, og hun er derfor lidt ekstra følsom i dag. Efter en lille kontrovers over en dukke er hun ked af det og ikke lige til at stille tilfreds, og Jane foreslår at vise en af de børnemeditationer, hun plejer at bruge på børnene, så Ariana kan finde roen igen.
Humlebien
Daglig meditation er en del af hverdagen i Janes dagpleje. Hvis børnene har problemer med at finde roen, har hun en række meditationer, hun kan bruge, én af favoritterne er Humlebien.
Ida får besøg af Humlebien
Pigerne hjælper selv med at slæbe de små madrasser ud i gangen, hvor de lægger sig godt til rette med hver deres lille nulreklud. Jane har en lille legetøjsbi, der flyver fra tå til næsetip og hjælper de små med at mærke deres egen krop og falde lidt til ro.
Du kan se videoen fra meditationen og selv prøve den derhjemme. Humlebien kan ligeså vel være en bamse eller en sommerfugl, alt efter hvad du lige har derhjemme.
Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet at indføre en visitationszone i Esbjerg by.
Område
Visitationszonen omfatter et område afgrænset af E20 – Dokken – E20 – Adgangsvejen – H E Bluhmes Vej – Sædding Strandvej – Gudenåvej – Stenhuggervej – Smedevej – Sædding Ringvej – Gjesing Ringvej – Kjersing Ringvej og tilbage til E20 inklusiv de nævnte gader.
Visitationszonen er gældende i tidsrummet fra og med fredag den 17. august 2018 klokken 18.00 til og med mandag den 17. september 2018 klokken 18.00.
Stikprøvevisitationer
Politiet kan indføre visitationszoner i medfør af politilovens paragraf seks. I zonen har politiet ret til at foretage såkaldte stikprøvevisitationer, hvor myndigheden ellers udelukkende må visitere på baggrund af en konkret mistanke.
Politiet må i visitationszonen kropsvisitere borgere samt undersøge borgernes tøj, andre genstande samt borgernes biler.
Flere sammenstød
Indførelsen af en visitationszone sker som følge af, at der i den seneste tid har været flere voldelige sammenstød mellem to lokale grupperinger, senest i går, torsdag den 16. august 2018, hvor der blev afgivet skud på hjørnet af Hermodsvej og Jagtvej i Esbjerg. En personbil med skudhuller blev efterfølgende fundet på Askelunden i Esbjerg.
Visitationszonen omfatter en betydelig del af Esbjerg by. Og zonen skal ses i sammenhæng med, at grupperingernes sammenstød er sket flere steder i byen.
Visitationszonen har et forebyggende sigte med hensyn til at forebygge yderligere sammenstød og deraf følgende fare for personers liv og helbred.
Teknik & Byggeudvalget har bedt om at se, hvordan den kommende supercykelstibro mellem Jernbanegade og Exnersgade i Esbjerg kan tage sig ud. Med udvalgets accept arbejdes der nu videre med udgangspunkt i de seneste visualiseringer af supercykelstibroen
Teknik & Byggeudvalget blev fredag formiddag orienteret om, hvordan projektet med en supercykelstibro fra Exnersgade til Jernbanegade skrider frem. Her blev materialet med visualiseringerne af den nye bro kigget igennem af udvalgets medlemmer. Broens udseende henter inspiration fra banegårdsterrænet, og materialer og farver afstemmes i forhold til de eksisterende omgivelser.
“Der stilles på forhånd mange krav til projektet, og det er naturligt at se på, hvordan kravene kan spille sammen med udformningen. Derfor har vi i udvalget bedt om at se, hvordan funktionalitet og det arkitektoniske kunne løses på en tilfredsstillende måde, så broen fremstår som en helhed på trods af meget forskellige nedslagsløsninger i henholdsvis Exnersgade og Jernbanegade og højdekravet fra BaneDanmark pga. elektrificeringen af banen”, siger Henning Ravn, næstformand for Teknik & Byggeudvalget.
Supercykelstibroen er en del af den kommende supercykelstiforbindelse mellem Østerbyen og Midtbyen, som gør det nemmere og hurtigere for cyklister at bevæge sig mellem bydelene. At broforbindelsen krydser jernbanesporene komplicerer projektet, og projektet vil kræve en endelig godkendelse af BaneDanmark. Den godkendelsesproces forventes i begyndelsen af 2019.
Visualiseringen af supercykelstibroen viser en en 5,8 m bred stibro der på strækningen over selve banen opdeles i en separat gangsti og dobbeltrettet cykelsti. Opdelingen sker ved en bærende gitterbjælke. Denne løsning sikrer, at der senere kan laves trappeadgang til perronerne, hvis BaneDanmark ønsker det.
Ved tilslutningen til rullerampe på Jernbanegadesiden etableres et fællesstiområde, som skal benyttes af cyklende og gående. På Exnersgadesiden fortsætter den dobbeltrettede cykelsti ned af en 3,1 m bred “sneglerampe”. Fodgængere får mulighed for at tage trappen ned.
I Exnersgade etableres der p-pladser, som reserveres til rejsende med kollektiv trafik. Muligheden for at lave en trappeforbindelsen fra broen det nye biografcenter undersøges i samarbejde med biografcentret, som skal betale for løsningen.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.