Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Procol Harum

0

De britiske rockpionerer gæster Musikhuset og fejrer 50-året for udgivelsen af A Whiter Shade of Pale.

For et halvt århundrede siden brød Procol Harum med A Whiter Shade of Pale så markant igennem lydmuren, at braget – eller måske snarere hammondorglet – stadig kan høres!

Foto: Musikhuset

Procol Harum blev dannet i 1967 i Essex i England og udgav i de følgende ti år en række epokegørende album, inden de gik i opløsning. I deres ti års levetid var deres store inspiration fra klassisk musik, særligt Bach, med til at skabe den symfoniske rock, som senere blev til den progressive rockmusik, og deres stilskabende musik inspirerede bands som Pink Floyd, The Grateful Dead, Electric Light Orchestra og mange flere.

I 1991 genopstod Procol Harum, og siden har den legendariske sanger og sangskriver Gary Brooker og hans nye besætning turneret verden rundt.

I 2003 besøgte de Musikhuset, hvor de gav en forrygende koncert, og nu – 15 år senere – vender de langt om længe tilbage for at optræde i Koncertsalen.

Tid: 26. oktober kl. 20.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Fra Pacman til E-Sport

Musikhuset var lørdag noget af et tilløbsstykke, da de fra 10-18 kunne åbne dørene for et velbesøgt E-Sportsarrangement. Der var et væld af aktiviteter at vælge imellem, og det var helt klart et trækplaster for ungdommen, der var kommet for at prøve det seneste nye inden for gaming og E-Sport.

Foto: Christina Simonia Straarup

Fortnite-turnering
Fortnite Danmark holdt en drop-in-turnering for alle, der måtte lyste at prøve sig med spillet Fortnite, og der var V-Bucks til dem, der kunne lave flest “kills” eller få et “win”. 
Husk også at deltage i Yesbjergs Fortnite event den 11. november, du kan tilmelde dig på Facebook.

En koncentreret spiller

Vilde processorer
Electronics Center havde en masse udstyr med, de kunne vise frem, blandt andet en utrolig nørdet processor, der havde Danmarkspremiere på messen og først nu kan sælges i hele landet. Og her kommer så lige lidt nørdinfo på sådan en fætter: 
Denmark premiere på intel i9 processor.
NZXT Fallout limited edition kabinet kun 2000 stk. i verden.
Fallout NZXT bundkort cover,  kun 400 stk. i verden.

Intel i9 processor

Gamerdrenge
Yesbjerg mødte nogle af eleverne fra Bakkeskolens E-sportslinje, der havde sin egen bod med spillecomputere, man kunne komme og prøve.
Drengene spiller noget, der hedder CS:GO, og de får lys i øjnene, når de fortæller Yesbjerg om spillet.

Elias Nis Johannesen på 13 år synes, det er en skøn dag, fordi han her kan møde en masse ligesindede med samme interesse for at spille. Du kan dyste mod Elias i spillet CS:GO tirsdage mellem 15 og 17.
Hans spillernavn er: Zitte
Følg Elias på YouTube

Elias Nis Johannesen

Daniel D. Damgaard, også på 13 år, er også elev på E-Sportslinjen, og han viser entusiastisk sit seneste køb frem … Yesbjerg må blankt indrømme, at det ikke får mange pærer til at lyse, og Daniel forklarer, at man kan købe våben og skins i spillet… altså for rigtige penge. Hans seneste indkøb har kostet 580 kr. og er disse såkaldte daggerter med det fornemme navn: Shadow Daggerter Damaskus Steel.
Daniel går med aviser og bruger alle sine penge på at købe nye ting i spillet. Den dyreste kniv i spillet koster 1630 euro.

Vil du prøve at dyste mod Daniel i CS:GO, kan du finde ham under spillernavnet: Confesh^^
Følg Daniel på Youtube

Daniel med sine nyindkøbte Daggerter

Hvis du har fået smag for E-Sport, har vi her i Esbjerg to  E-sportsforeninger, du kan melde dig ind i.
Læs mere om dem her:
Esport Esbjerg
SGI Esport

Fortnite er det nye sort

Har du interesse i Esbjergs eneste E-Sportslinje, kan du følge dem på Facebook her:
BakkeCosmos Esport

I sidste øjeblik

0

Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen og Susanne Heinrich i lun komedie om at blive ældre.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det gælder om at have det sjovt, så længe man kan. Eller som Piet Hein opfordrede: ”Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det”. Det forsøger tre gamle veninder at holde sig for øje – i sidste øjeblik.

Lisbet Dahl er enken Marianne, som er det dominerende centrum i bridge-aftenerne med veninderne Solvej og Anne-Louise. Som fjerdemand til kortspillet kommer den nyslåede enkemand Per og får Solvejs kinder til at gløde. En yngre mand, der er udsendt af kommunen, fordrejer hovedet på både Solvej og Per, og har man nået en alder, hvor man er ligeglad med, hvad andre tænker om en, er der lagt op til overraskende slutninger. Før det er for sent. I sidste øjeblik.

Glæd dig til at opleve nogle af dansk teaters mest erfarne og dygtige skuespillere i denne lune og livsbekræftende komedie fra Folketeatret.

Tid: 24. oktober kl. 20.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

To mænd varetægtsfænglset for grov vold i Esbjerg

0

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede fredag to mænd på henholdsvis 22 og 24 år i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

De to personer blev varetægtsfængslet i fire uger for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om grov vold.

Hændelsen fandt sted den 11. august i Esbjerg, hvor en 23-årig mand blandt andet blev stukket med en kniv.

Politiet vurderer, at hændelsen har relation til den verserende konflikt mellem to bandegrupperinger i Esbjerg.

De sigtede nægter sig skyldige. Den ene sigtede har desuden kæret varetægtsfængslingen.

Syd- og Sønderjyllands Politi og anklagemyndigheden har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen.

Klubtour Delux med Jesper Juhl og Uffe Holm

0

I oktober byder FBI Comedy Tour på en komisk cocktail af ungdommelig galskab og finurlig eftertænksomhed, når Danmarks sjoveste drengerøv, Uffe Holm, og den veltimede, satiriske Jesper Juhl sammen drager på Danmarksturné.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Uffe Holm gjorde sin entré på den danske standup-scene for snart 25 år siden, og med den lange erfaring i bagagen kan Uffe Holm som de færreste få publikum til at føle sig trygt fra det sekund, han går på scenen. Uffe Holm er ekspert i at læse publikum og har en stærk situationsfornemmelse, som sikrer, at han altid befinder sig på niveau med tilskueren.

Jesper Juhl er en sjov mand med noget på hjerte. Hans stil er finurlig og elegant – og samtidig fyldt med stærke følelser og selvironi. De senere år har han vundet stadig større respekt i branchen, ligesom han er blevet en kendt figur i offentligheden, blandt andet som satirevært på DR og holdkaptajn på Kanal 5’s prisvindende gameshow Den 5. Halvleg. Jesper Juhl har på det seneste udgivet sit eget onemanshow Sikke en joke, og han var medvært på sidste års Comedy Aid 25-års-jubilæum.

Tid: Mandag den 22. oktober kl. 19.30
Sted: MHE Comedy Club i Musikhuset Esbjerg

28-årig mand varetægtsfængslet i sag om afpresning og frihedsberøvelse

0

En 28-årig mand fra Vejen-området blev onsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger. Manden er sigtet for afpresning, frihedsberøvelse, vold, blufærdighedskrænkelse, trusler samt for at have udsat andre for nærliggende fare for liv eller førlighed.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Fandt sted i weekenden

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen tirsdag formiddag, men ifølge den 27-årige kvinde, som er anmelder, fandt hændelsen sted i weekenden på deres fælles bopæl.

Den 28-årige blev anholdt tirsdag klokken 15.39 nær bopælen.

Den sigtede nægter sig skyldig og har taget forbehold for kære i forhold til kendelsen om varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden og politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til sagen på grund af den fortsatte efterforskning.

Politiet advarer mod falske indsamlere

0

Vær opmærksom på personer, der udgiver sig for at indsamle penge til døvstumme. Der har været anmeldelser fra flere steder i politikredsen, hvor man i butikker eller andre offentlige steder tager kontakt for at lokke penge fra borgere. Brug ikke feriepengene på falske indsamlere.

Sådan skriver politiet i dag på Twitter til Esbjergs borgere.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Store og små stjernedrømme

I går vrimlede det med store og små fodboldstjerner på de grønne baner omkring fodboldstadionet på Gl. Vardevej i Esbjerg. Det årligt tilbagevendende fodboldtræf “Træn med EfB” kunne i går trække hele 417 børn plus forældre til en sportslig dag i Esbjerg. For at være med skulle man komme fra én af de 56 SFS klubber i regionen. I går var hele 40 af disse klubber repræsenteret.

Jeppe Højbjerg er MÅLE-MANDEN !

Udover selve dagen fik børnene en t-shirt, en bold og nogle helt specielle oplevelser med hjem. Hele formiddagen kunne børnene træne med de talentfulde ungdomsspillere og over middag spillede børnene kamp sammen med Superligatruppen, der fordelte sig på de forskellige baner, børnene spillede på. 
Og der var mange, der drømte om Van der Vaart, men lige så mange sendte beundrende blikke til eksempelvis Oti Emmanuel og Jeppe Højbjerg..

Se det er ham der er måle-manden !!!

Mikkel 6 år

Børnene står i kø ved Lasha for at få en autograf og et lille kram

Dagen sluttede af lidt over 14 med det sædvanlige high five udløb, hvor alle børnene skulle løbe igennem Superligatruppen og have en high 5 med hjem.

Vil du se flere billeder fra dagen, har Yesbjerg på Facebook samlet et stort galleri af alle de små kommende sportsstjerner og et par af dem, der lever drømmen ud lige nu.

Oti Emmanuel skriver autograf på en sko


Efterårsferie på BROEN

Efterårsferien er godt i gang, og på BROEN Esbjerg byder de på adskillige aktiviteter for både børn og voksne. Så hvis du endnu ikke har planlagt ugens forløb får du her lidt inspiration. 

Cirkus Big kan du møde til og med på lørdag i tidsrummet kl. 13.00 – 16.00. Mr. Big og Andreas Magic har brug for hjælp til at finde deres cirkusredskaber. Tag ungerne i hånden og lad jagten gå ind. 

Se også:
E-sport på Musikhuset

Panduro byder på kreativt værksted, hvor du får hjælp til at skabe kreative naturværker. Alt du skal gøre er at medbringe dine fund fra skov og have, resten klarer Panduro. Lørdag kan du ligeledes deltage i perlemagisk demonstration foran butikken.

Har du heller ikke fået udhulet dit græskar til årets Halloween? Så vil Kvickly byde på workshop og græskarsuppe torsdag d. 18 oktober. Her får du hjælp til at lave dit eget græskar med det helt rigtige udtryk. 

Se også: 
Efterårsferieworkshops på Esbjerg Kunstmuseum

Søndag d. 21 oktober bydes der på gratis ansigtsmaling og glittertattoo. Ungerne elsker det og BROEN ser frem til at byde velkommen til sminkejunglen foran frk. Anna. 

Politiet forlænger visitationszonen i Esbjerg

0

Visitationszonen omfatter E20 – Dokken – E20 – Adgangsvejen – H.E. Bluhmes Vej – Sædding Strandvej – Gudenåvej – Stenhuggervej – Smedevej – Sædding Ringvej – Gjesing Ringvej – Kjersing Ringvej og tilbage til E20 inklusive de nævnte gader.

Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet at forlænge den eksisterende visitationszone i Esbjerg.

Det sker i medfør af politilovens paragraf seks.

Visitationszonen omfatter et område afgrænset af E20 – Dokken – E20 – Adgangsvejen – H.E. Bluhmes Vej – Sædding Strandvej – Gudenåvej – Stenhuggervej – Smedevej – Sædding Ringvej – Gjesing Ringvej – Kjersing Ringvej og tilbage til E20 inklusive de nævnte gader.

Foto: politiet

Forlænges med en måned

Visitationszonens forlængelse gælder fra onsdag den 17. oktober 2018 klokken 18.00 til lørdag den 17. november 2018 klokken 18.00.

I zonen kan politiet foretage stikprøvevise visitationer af personer, genstande og køretøjer.

Anspændt situation

Baggrunden for forlængelsen er den fortsat anspændte situation i Esbjerg mellem to lokale grupperinger. Spændinger, der fortsat fører til voldelige sammenstød. Det er politiets opfattelse, at de to grupperinger fortsat har vilje til at opsøge konflikten i det offentlige rum.

413 visitationer

Der har i visitationszonen til og med den 14. oktober 2018 været 413 visitationer. De har resulteret i:

29 sager vedrørende lov om euforiserende stoffer 15 våbenlovssager 3 knivlovssager 1 sag vedrørende fornærmelig tiltale mod politimand 3 færdselssager (2 x §54-kørsel i påvirket tilstand, samt 1 kørsel uden førerret) 1 konfiskation (skudsikker vest) jævnfør straffelovens §77a 1 sag vedrørende ordensbekendtgørelsen

Formålet med forlængelse af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved så vidt muligt at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.