32-årig mand fremstilles kl. 14 i retten i Esbjerg sigtet for forsøg på voldtægt af 15-årig pige. Manden anholdt lige efter anmeldelse ved tre-tiden i nat i Esbjerg Ø. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.
#politidk
Foto: Yesbjerg/Adobe
32-årig mand fremstilles kl. 14 i retten i Esbjerg sigtet for forsøg på voldtægt af 15-årig pige. Manden anholdt lige efter anmeldelse ved tre-tiden i nat i Esbjerg Ø. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.
#politidk
Foto: Yesbjerg/Adobe
Esbjerg Børne- og ungdomsteater spiller Alice i Eventyrland i starten af det nye år.
Foto: Esbjerg Børne- og Ungdomsteater
18 unge mellem 11 og 15 år har siden august arbejdet med Alice i Eventyrland.
Alice i Eventyrland er en børnemusical af Jens E. Hansen, Komponist Jacob Kragh.
Den dejlige historie om Alice, der i en drøm tager på opdagelse i Eventyrland, er en fortælling for både børn og voksne. Alice møder en masse forskellige dyr og væsener, bl.a. den altid smilende filurkat, syvsovermusen, det vanvittige te-selskab m.fl. Der er skrevet ny, god musik.
Alice spilles af Laura Grøndal Amdi på 14 år. Kongen spilles af Christian Bossen på 12 år fra Hjerting.
Alice i Eventyrland spilles i Teaterhuset i Borgergade 25, Esbjerg.
Spilledato
Fredag den 25. Januar kl. 18.30
Lørdag den 26. Januar kl. 13.00 og 16.00
Søndag den 27. Januar kl. 13.00 og 16.00
Fredag den 1. Februar kl. 18.30
Lørdag den 2. Februar kl. 13.00 og 16.00
Søndag den 3. Februar kl. 13.00 og 16.00
Billetpris 60 kr. Ved køb på www.teaterhuset.org og 65 kr. Ved køb i døren.
Dørene åbnes 1/2 time før forestilling begynder.
En teknisk rapport slår nu fast, at rust fra broprojektet Landgangen ikke kan gøre skade på andre metaller eller materialer. Corten-stål, som broen er konstrueret i, afgiver ikke flyverust, men rustpartikler opløst i regnvand vil forekomme, især i de første 2-5 år.
Foto: Esbjerg Kommune
Esbjergs nye cykel- og gangsti, Landgangen, som forbinder Esbjergs
bymidte med Dokhavnen, ruster. Det er en kendt og forventet
egenskab
ved byggematerialet Corten-stål, hvor et rustlag, som dannes på
overfladen igennem de første år, beskytter stålet imod korrosion.
Afsmitning
fra rusten har givet anledning til bekymring fra brugere af den
parkeringsplads, der ligger lige ved Landgangens bro ved
Dokhavnen. Derfor har Esbjerg Kommune bedt ingeniørvirksomheden COWI undersøge, om der er risiko for flyverust fra broens
stålkonstruktioner.
Ingen flyverust
En rapport fra COWI slår nu fast, at rust fra Landgangen ikke kan
gøre
skade på andre metaller eller materialer, men der forekommer
afsmitning af rust opløst i regnvand der vil kunne give misfarvning på
sugende overflader som f.eks. betonen under broen.
Rustafsmitningen fra broen vil aftage efter 2-5 år, når Corten-stålet
har dannet sit korrosionsbeskyttende lag, men vil dog aldrig helt
forsvinde.
Vi
har hele tiden vidst, at denne proces ville ske. Stålet på Landgangen
ruster, især i begyndelsen. Jeg er dog glad for, at vi med den tekniske
rapport nu har fået slået fast, at broen ikke afgiver flyverust og
dermed ikke kan beskadige f.eks. lak på biler.
Afsmitning fra rust opløst i regn vil forekomme og kan afvaskes fra
ikke
sugende underlag. Afsmitningen aftager med tiden, og jeg håber, at
brugere af parkeringspladsen ved Landgangen vil bære over med
de gener fra rustfarvet vand, der indtil da måtte være, siger formand
for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune,
Søren Heide Lambertsen.
Vi
sætter stor pris på, at Esbjerg Kommune har taget vores henvendelse om
rustnedfald på biler alvorligt og har undersøgt sagen til bunds.
Vi
tager rapportens konklusioner til efterretning, siger direktør Søren
Clemmensen fra virksomheden Niels Winther, der har parkeringsplads lige
ved Landgangen på Dokhavnen.
Med BilkaToGo kan kunderne i Bilka Esbjerg fra den 2. januar fylde indkøbskurven på hjemmesiden bilkatogo.dk eller på en indkøbs-app med samme navn, og efterfølgende afhente varerne i Bilka Esbjerg. Bestiller man sine varer inden klokken 10.00, kan de afhentes fra klokken 14.00 samme dag
Foto: Bilka
BilkaToGo-konceptet kan beskrives som en blanding af en færgehavn og en drive-through, som det kendes fra burgerrestauranter. Ved ankomst til parkeringspladsen får man af vide, hvilken vejbane man skal køre til, når man har tastet sit telefonnummer. Når man holder på den rette plads, kommer en Bilka-medarbejder med varerne og stiller dem i bagagerummet. På den måde sparer man både tid og man slipper samtidig for at slæbe alle sine varer fra Bilka og ud til bilen.
BilkaToGo blev lanceret i Bilka Tilst og Hundige i efteråret 2017 og blev modtaget rigtig godt. Siden er konceptet blevet yderligere optimeret og lanceret i næsten alle Bilkas varehuse. Nu er man også klar til at tilbyde denne service for kunderne i Esbjerg-området.
”Modtagelsen af BilkaToGo har været så positiv, at vi satte os for at rulle det ud i hele Danmark, så hurtigt det kan lade sig gøre. Efter vi har samlet erfaringer fra de andre butikker, er vi nu klar til at åbne for BilkaToGo i Bilka Esbjerg,” fortæller Bilkas direktør Mark H. Nielsen og fortsætter:
”Med BilkaToGo har vi en løsning, der hænger godt sammen for både forbrugerne og Bilka, fordi der ikke er omkostninger til transport ud til hver enkelt kunde. En anden stor fordel er, at kunderne inden for fire timer kan bestille og afhente sine varer. Det er meget kortere, end hvis man bestiller på nettet og skal have varerne leveret”.
Fakta om BilkaToGo
Eksplosivt. Med det ene topladede ord rammer Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen, holdenes betingelser i det Final4-format, der siden 2015 har afgjort kvindernes pokalturnering, ind.
Foto: Yesbjerg / Adobe
Det er med en godt brugt kliché knald eller fald fra første fløjt, og da især når lodtrækningen har været så nedrig at placere værtsholdet i en semifinale med Odense Håndbold, der har slået alle hjemlige modstandere i denne sæson.
Når man i en stærk dansk liga har spillet 14 kampe og vundet 14 sejre, er man dygtig. Odense har først og fremmest en fysik, som de fleste hold har svært ved at stå imod. Derfor har vi primært fokus på den angrebsmæssige del af spillet, at få flyttet rundt på de store spillere i deres defensiv, siger Jesper Jensen.
De to træningsdage efter juleferien har styrket hans optimisme forud for kraftprøven med Odense yderligere.
Vi har i forvejen haft en god periode med truppens øvrige spillere, og nu er EM-spillerne vendt tilbage og har budt ind med meget godt. Vi var usikre inden Final4 i fjor, men endte med at spille noget af det bedste, vi har præsteret, og vinde. Min fornemmelse er, at vi er bedre rustet denne gang, og vi er længere fremme i udviklingen af holdet, siger Jesper Jensen.
Odense Håndbold har bestået den internationale eksamen ved at kvalificere sig til hovedrunden i EHF Champions League fra slutningen af januar. Team Esbjerg fortsætter det europæiske togt i den næsten lige så stærke EHF Cup allerede 6. januar – og med lige så store ambitioner.
– Vi er blot to kampe fra at vinde Final4, der er den mindste af de tre turneringer, vi deltager i. En DM-titel er det største, og en europæisk titel vil også være kæmpestort. Selv om vi ikke er favoritter, ser jeg os potentielt som vindere af alle tre turneringer. Der er ikke nogen af dem, vi ikke kan vinde, siger Jesper Jensen.
Han har en erfaren trup til rådighed. Fem af de kampklare spillere var med til at vinde pokaltitlen i fjor, og året før var stregspilleren Clara Monti Danielsson med til at slå FC Midtjylland i finalen. Læg dertil alle de internationale kampe på klub- og landsholdsniveau, som truppens spillere har bag sig.
Maria Mose Vestergaard og Lene Østergaard genoptræner fortsat med henblik på et comeback i det nye år, og den tredje spiller med langtidsfravær, Rut Jónsdóttir, er tvivlsom til Final4. Truppens nye spiller, Marit Malm Frafjord, er som udgangspunkt hentet til at forstærke holdet i HTH Ligaen og EHF Cup.
Det blå tv-gulv er under finpudsning, det lange, røde Santander Final4-banner bliver hængt op, og lederen af de 35 frivillige er ved at forberede deres indsats de næste dage. Imens møder spillerne ind til den første træning efter juleferien.
Foto: Yesbjerg / Adobe
Marit Malm Frafjord kommer i god tid til sin første arbejdsdag i Team Esbjerg, og snart stævner truppen ind fra Norge, Sverige, Serbien, det øvrige Danmark – og Holland.
Derfra kommer spilleren, der kan se tilbage på størst national og personlig succes ved EM i Frankrig, Estavana Polman. Hun blev topscorer for sit land med 36 mål, og hollænderne viste endnu en gang, at de ikke er døgnfluer i top fire ved store turneringer, ved at tage bronze.
Når man kommer i en semifinale, er det altid hårdt at tabe, men Frankrig var bedre, og vi havde ingen stregspillere i truppen. Så jeg er tilfreds, også med min egen indsats. Jeg havde det sjovt, følte mig godt tilpas, og min familie var der for at se på. Fysisk har jeg det rigtig godt bagefter. Nogle gange gør det ondt efter store turneringer, men jeg mærker intet og har ingen skader, siger en velfornøjet Estavana Polman.
Den 26-årige stjerne spillede kun i angrebet for Holland, men opnåede til gengæld næsten fire timers spilletid i de maksimale otte kampe, et landshold kunne spille. Nu tager hun de positive vibrationer fra landsholdet og 10 dages juleferie i Holland med til de sidste forberedelser før lørdagens semifinale i Final4 mod Odense Håndbold.
Det stjernespækkede fynske hold stiller med syv danske landsholdsspillere og i alt ni ud af 17 EM-spillere i Final4, det har ikke sat point til i den hjemlige liga og er videre til hovedrunden i EHF Champions League. Jeg håber, vi bliver det første danske hold til at vinde over Odense, og jeg kan love, at vi vil gøre alt for at få det til at lykkes, siger ”Essie”.
Hun er en af fem kampklare spillere, der for et år siden oplevede triumfen med en sikker sejr over København Håndbold i pokalfinalen i Jysk Arena i Silkeborg.
De andre er Sandra Toft, Sanna Solberg, Kristina Liscevic og Vilde Ingstad. Pokaltitlen kom efter et år med flere skuffelser, størst den manglende kvalifikation til slutspillet i ligaen. Efter sommerferien begyndte opbygningen af et nyt hold og en ny kultur.
– Det betød så meget for os at vinde den finale og få medaljer ligesom året før. I Final4 er der mere pres på end i turneringen, hvor du kan tabe, men har mulighed for at revanchere sig i den næste kamp. Her skal du være på i begge kampe. Vi fem spillere ved, hvordan det var at vinde, og vi vil helt sikkert gerne opleve det igen, siger Estavana Polman.
Julen blev tilbragt hos familien i Arnhem og hos kæresten Rafaels familie lidt længere oppe i landet. ”Essie” elsker maden, vinen og gaverne. Nu er hun klar til at præstere, som da hun var med til at drive Holland frem til bronzemedaljer ved EM med en sejr over Rumænien.
Semifinalen i Santander Final4 spilles lørdag kl. 16.00 i Blue Water Dokken. Forinden er der lejlighed til at se den følgende dags modstander an, når Randers HK og Nykøbing F. Håndbold mødes i den anden semifinale kl. 13.30.
Team Esbjerg og Divisionsforeningen Håndbold er i gang med de sidste forberedelser til Santander Final4 lørdag og søndag i Blue Water Dokken. Tv-gulvet i to blå nuancer er ved at blive lagt, og billetsalget går ind i den afsluttende fase.
Foto: Yesbjerg / Adobe
Over 2.200 af siddepladserne i Blue Water Dokken er solgt, så den intense stemning og håndboldfesten er sikret. Siden Divisionsforeningen 1. oktober offentliggjorde, at Esbjerg var valgt som værtsby, har vi glædet os på både byens og Team Esbjergs vegne, og de praktiske forberedelser kulminerer lige nu med en masse detaljer, der skal gøre begivenheden til en mindeværdig oplevelse for spillere, sponsorer og tilskuere fra de fire deltagende klubber, siger Team Esbjergs direktør, Hans Christian Warrer.
På Divisionsforeningens hjemmeside, Tophaandbold.dk, kan du under punktet Final4 få adgang til de ca. 300 resterende siddepladser til finalestævnet 29. og 30. december. Eventbilletten til alle fire kampe, to semifinaler, bronzekamp og finale, kan købes for 295 kr. plus et gebyr på 10 kr. Udbuddet af ståpladser er fortsat pænt, og de sælges for 195 kr. plus gebyr.
Første semifinalekamp spilles lørdag kl. 13.30 mellem Randers HK og Nykøbing F. Håndbold, og kl. 16.00 spiller Team Esbjerg og Odense Håndbold. Søndagens kampe om 3.-4. pladsen og pokaltitlen spilles på de samme tidspunkter.
– Vi håber naturligvis at slå Odense i semifinalen, og gør vi det, bliver søndagens program yderligere interessant. Jeg forudser, at vi i så fald hurtigt får udsolgt til finaledagen. Det sikreste er at købe billetter til hele Final4 på forhånd, siger Hans Christian Warrer.
Som værtsklub arbejder Team Esbjerg tæt sammen med Divisionsforeningen Håndbold og Sport & Event Park Esbjerg, der står for catering og salg i hallen de to dage. Ud over inviterede sponsorer fra de fire klubber deltager tre borgmestre. Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg Kommune vil være der begge dage, og borgmesterkollegerne fra Odense og Guldborgsund, Peter Rahbæk Juel og John Brædder, deltager i søndagens program.
Den 1.550 kg tunge og knap 5½ meter lange grindehval, der strandede i Skagen, blev dissekeret på Fiskeri- og Søfartsmuseet under stor bevågenhed af både presse og gæster.
Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
Umiddelbart lignede det en ældre hval, som meget vel kunne være død af alderdom. Udefra var der ingen tegn på, at noget unaturligt var hændt. Det indtryk skulle dog ændre sig – for hvalen gemte på en tragisk hemmelighed.
Vi undersøger hvordan den døde
I dagene op til dissektionen havde mange lagt vejen forbi for at se hvalen, mens den stadig var hel.
Spørgsmålet der gik igen var oftest hvordan den døde. Det er et centralt spørgsmål, som kun kan besvares ved at sammenholde alle de fund der gøres under obduktion, dissektion og det efterfølgende laboratoriearbejde. I dette tilfælde skulle selve dissektionen dog afsløre fundet af omfattende kranieskader.
Sådan foregik det
Igennem dagen fik både børn og voksne mulighed for at komme helt tæt på den lugtende men spændende proces. Fiskeri- og Søfartsmuseet fik under dissektionen udtaget en lang række videnskabelige prøver, hvoraf en del sendes til forskellige forskningsinstitutioner rundt omkring i Danmark.
Det umiddelbare indtryk af hvalen var et velnæret og sundt dyr med et fornuftigt spæklag og ingen ydre tegn på en dødsårsag. Heller ikke dyrets organer viste umiddelbare tegn på sygdom og i maven fandtes intet plastik, men udelukkende rester af fiskeben fra dyrets sidste måltid.
Kollision mellem hval og skib?
Billedet ændrede sig dog da dissektionsteamet kom ind til dyrets skelet. Her viste det sig at kraniet, samt mindst en ryghvirvel, var totalt knust. Der er ingen tvivl om, at der har været voldsomme kræfter i spil for at skabe så omfattende skader på skelettet i så stort et dyr.
“Lige nu hælder vi mest til at grindehvalen må være kollideret med et stort skib – men om dette er sket da dyret var i live eller efter det allerede var dødt, ved vi ikke med sikkerhed.” lyder det fra udstillingschef og konservator Joakim Engel, som sammen med den naturhistoriske inspektør Charlotte Bie Thøstesen, dyrlæge Aage Alstrup fra Aarhus Universitet og et team af formidlere fra Fiskeri- og Søfartsmuseet varetog dissektionen.
Vi vil forsøge at få retsmedicinsk hjælp til at afklare spørgsmålet om, hvordan grindehvalen endte sine dage.
Fakta:
Art: Langluffet grindehval (Globicephala melas)
Udbredelse: Nordatlanten og vestlige dele af middelhavet
Længde: 546 cm
Vægt: 1.550 kg
Hjerte vægt: 4.9 kg
Køn: Han
Alder: Endnu ukendt – men formodentligt et ældre dyr. Tænderne vil give os en endelig aldersbestemmelse
Dødsårsag: Endnu ukendt – men sandsynligvis kollision med stort fartøj