Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Sundhedsreform og gulerødder i Kongensgade

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) diskuterer sundhedsreform og uddeler sunde snacks i Kongensgade lørdag formiddag. Søndag kan morgenfriske esbjergensere løbe med Sydvestjyllands minister i Strandskoven.

 Foto: Christina Simonia Straarup

Der er fuld tryk på forhandlingerne om regeringens sundhedsudspil i disse uger, og lørdag kan esbjerggenserne give deres besyv med til udviklingsminister og folketingskandidat for Venstre Ulla Tørnæs.

Ulla Tørnæs vil være tilstede i Kongensgade i Esbjerg klokken 11-13 til en snak om sundhedsudspillet, hvor hun også vil uddele sunde snacks – i form af gulerødder – til esbjergenserne. Også borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) vil være at finde i Kongensgade lørdag.

Søndagen står også i sundhedens tegn – her kan morgenfriske esbjerggenserne deltage i en politisk løbetur med Ulla Tørnæs og folketingskandidat Anders Kronborg (S).

Der er afgang fra Danhostel Esbjerg (Esbjerg Vandrehjem) kl 09.00, hvorfra der løbes en tur i Strandskoven på ca. fem kilometer. Børge Bull fra Danhostel Esbjerg løber med, og efter løbeturen vil der være debat om, hvordan Esbjerg kan styrke turismen. Tilmelding til arrangementet ikke nødvendig.

 

Energy er klar til hård kamp mod Bulldogs

0

Der kan sættes flueben ud for to ting, når Esbjerg Energy fredag klokken 19.00 tager imod Odense Bulldogs i Granly Hockey Arena, hal 2. Ikke alene er det grundspillet i Metal Ligaens sidste hjemmekamp for Energy, men samtidigt er det den foreløbigt sidste kamp i hal 2, inden vestjyderne i slutspillet indvier den nye Granly Hockey Arena.

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Tirsdagens udekamp i Aalborg mod Pirates, som esbjergenserne vandt med 6-3, var endnu et skridt i den rigtige retning. Efter en skidt start, hvor hjemmeholdet scorede mod os i første skift, formåede vi at spille vores bedste periode hidtil i denne sæson, fastslår cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Energy-spillerne leverede en disciplineret indsats i Aalborg, hvor Kim Karlsson, Andreas Wejse, Anders Koch, Felix Scheel, Niklas Andersen og Andreas Grundtvig alle fandt vej til netmaskerne for Energy.

– Vi vidste jo på forhånd, at ”Pirates” er dygtige til at udnytte mulighederne for omstillinger. Derfor var det vigtigt, ikke at blive fanget med for mange spillere dybt i vores offensive zone ved pucktab. Derfor havde vi fokus på at holde fast i pucken, forklarer den 51-årige canadier.

Sejren betyder, at Esbjerg Energy minimerede afstanden til Aalborg Pirates på Metal Ligaens fjerdeplads til tre point før weekendens to spillerunder, ligesom esbjergenserne efter kampen er bedst indbyrdes.

– Vi spillede som altid for sejren og glæder os både over de tre point, men også over at vi fortsatte opbygningen frem mod slutspillet. Vi skal have vores mind-set på plads, så vi kan glæde os over en sejr, eller ærgre os over et nederlag på kampdagen, men dagen efter være klar til ydmygt at fortsætte arbejdet.

Esbjerg Energy er placeret på Metal Ligaens femteplads med 59 point for 38 kampe. Odense er nummer ni med 19 point efter 38 kampe.

– Jeg håber og tror på en god kamp hjemme mod Odense Bulldogs. Men jeg forventer samtidigt, at det bliver en hård kamp, hvor vi aldrig bliver overmodige, for der findes ingen lette kampe i denne liga. Vi skal have fokus på os selv, og de forhold som vi kan påvirke.

– Vi arbejder for sejre og for point. Et fokus på, om vi når fjerde- eller femtepladsen har vi ikke. Næste kamp, en sejr her og den rette tilgang og disciplin er det vigtigste. Så må vi jo se hvad fremtiden bringer. Vi har en opgave fredag i Esbjerg mod Odense, og efter den kan vi fokusere på udekampen søndag i Vojens, slutter Mark Pederson.

Søndag klokken 17.30 spiller Esbjerg den sidste kamp i Vojens mod SønderjyskE i grundspillet.

Manden de kaldte Niarn gæster Esbjerg

0

I Manden de kaldte Niarn kombinerer Niels Roos musik og historiefortælling fra et liv som musiker og misbruger.

Foto: Niarn

Du kender Niels Roos som den aalborgensiske rapper Niarn, der står bag hits som Dobbelt A og Antihelt. For fem år siden droppede Niels karrieren som Niarn, efter han var døden nær af sit massive alkohol- og stofmisbrug.

Niels har dog kun lagt Niarn, ikke musikken, på hylden, og er nu tilbage med et underholdningsshow, der kombinerer musik og historiefortælling.

Udover indlevelsesrige og humoristiske historier, indeholder showet også både nye såvel som ældre musiknumre krydret med anekdoter om Niels’ tid på toppen af hitlisterne og forrest i baren.

Med sig på scenen har Niels de to musikere og brødre Eirikur og Heini Corfitz, der tidligere var en del af det dansk/færøske punkband The Dreams, som Niarn ved flere lejligheder har arbejdet sammen med.

Hvis du er Niarn-fan, var det for ti år siden, eller bare er glad for musik og gode historier fra et indholdsrigt – og til tider vanvittigt – liv som rap-stjerne, så er dette et show, du helt sikkert ikke vil gå glip af.

Tid: Fredag den 22. februar, kl. 20.00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Billetter: https://www.mhe.dk/program/niels-roos-manden-de-kaldte-niarn/

Åbent hus: Kom tæt på uddannelserne i Esbjerg

0
Imagebilleder - Studiebyen Esbjerg. Fotograferet ved Street Food, Landgangen og I.C. Møller Parken.

Lørdag den 23. februar 2019 kan du komme helt tæt på de videregående uddannelser i Esbjerg. Fem institutioner og ca. 60 studier inviterer indenfor til årets Åbent Hus-arrangement i Studiebyen Esbjerg.

Foto: Christer Holte

Hvad enten du vil være ingeniør, markedsføringsøkonom, sociolog, sygeplejerske, maskinmester, eller noget helt andet, er det lørdag den 23. februar fra 10-14 du skal kigge forbi.

Tæt på – i mere end en forstand
Med 60 studier, 6 videregående uddannelsesinstitutioner og små 6.000 studerende, er uddannelsesmiljøet i Esbjerg nærværende. Som landets femte største by, kan Esbjerg tilbyde de studerende noget helt særligt. Du har fordelene ved at bo i en stor by, men du er stadig tæt på det, der betyder noget. Du er tæt på vennerne, din underviser, skolen, byens mange tilbud og naturen.

Netop nærheden til studiekammerater, underviser og byens faciliteter, er også noget Sociologi- og kulturanalysestuderende Josephine Malling sætter pris på ved Esbjerg.

”I Esbjerg er man tæt på det, der betyder noget. Vi bor i en lejlighed ca. 2. km fra universitet, har kort afstand til byen, skoven og vandet. Stort set alle vores venner her i byen bor inden for 2 km. af vores lejlighed, og det gør at vi kommer hinanden ved, og altid er meget sociale”, siger Josephine, som også er overrasket over den tætte kontakt til hendes undervisere.

”Døren står altid åben til din undervisers kontor. Det betyder, at vi kan få den sparring vi har behov for når vi laver vores opgaver. Det er guld værd og giver os en tryghed på studiet”, slutter Josephine.  

Unikt samarbejde
I Studiebyen Esbjerg forstår de forskellige uddannelsesinstitutioner godt, at det kan være svært at vælge uddannelse. Derfor bruger de mange ressourcer på at informere de kommende studerende så godt som muligt, så de kan træffe det rigtige valg.

I stedet for at afholde Åbent Hus fem forskellige dage, har de videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg valgt at åbne dørene samme dag. Det sker lørdag den 23. februar, hvor der er mulighed for at møde undervisere, studerende og tidligere studerende. De står klar til at svare på alle tænkelige spørgsmål om studielivet. Der vil også være mulighed for at få en rundvisning på institutionerne, og se nærmere på faciliteterne de enkelte steder.  

Fakta
Åbent Hus afholdes lørdag den 23. februar fra kl. 10.00-14.00, og du kan besøge Aalborg Universitet Esbjerg, Erhvervsakademi Sydvest, Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg, SDU Esbjerg og UC SYD.

Se alle uddannelser i Esbjerg, og find programmet for åbent hus på www.studiebyenesbjerg.dk

Syd og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til voldsepisode i Varde

0

Hændelsen fandt sted tirsdag den 22. januar på Murtfeldts Plads, hvor en 21-årig mand blev udsat for vold.

Foto: Thomas Tolstrup

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af en voldshændelse i Varde.

 

Hændelsen fandt sted tirsdag den 22. januar kl. 15.30 på Murtfeldts Plads i Varde, hvor en 21-årig mand, der var til fods, blev udsat for vold. 

 

Gerningsmændene kom kørende i en sort Subaru XV med registreringsnummer BT85294. Bilen standsede, flere mænd steg ud af køretøjet og begik vold mod den 21-årige, hvorefter gerningsmændene kørte fra stedet igen.

 

Politiet er interesseret i at høre fra eventuelle vidner, der har set voldsepisoden, køretøjet samt gerningsmændene. 

 

Vidner kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4. 

Team Esbjerg viser sig frem i Rækker Mølle

0

Rækker Mølle 10 km nord for Skjern har ikke meget over 300 indbyggere, men landsbyen har til gengæld en håndboldklub med dame- og herrehold i 2. division samt mange ungdomshold.

Foto:Yesbjerg/Adobe

Tirsdag aften tager damerne imod Team Esbjerg i femte runde af Santander Cup.

– Vi havde gerne ventet en runde eller to med at træde ind, for vi har rigeligt at se til, men det er en opgave, der skal løses, og vi kan forhåbentlig give en god håndboldoplevelse i en hal, vi ikke er vant til at optræde i, siger Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen.

Rækker Mølle er nummer tre i 2. divisions pulje 2, men har spillet en eller to kampe flere end de øvrige hold i toppen og får svært ved at avancere. Sidst i januar slog træner Michael Iversens mandskab Team Esbjerg HK med 18-17, og i pokalturneringen blev det til en sejr på 30-28 over Sif/Ansager Håndbold i fjerde runde.

Team Esbjerg har helet de mentale sår oven på det ærgerlige nederlag i Final4 til Odense Håndbold lige før nytår og har siden været i topform. Selv uden Estavana Polman, der sidder over efter et hårdt kampprogram, vil holdet være en stor opgave for Rækker Mølle, og ambitionen er klar.

– Vi drømmer om at vinde Santander Cup, hver gang vi stiller op, siger Jesper Jensen.

Team Esbjergs trup til kampen i Santander Cup, 5. runde, mod Rækker Mølle Håndbold (2. division) tirsdag den 19. februar kl. 18.30 i Rækker Mølle-Hallen:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Kristina Liscevic, Annette Jensen og Line Jørgensen.

Energy klar til en vanskelig kamp

0

Stærke nordjyder er klar til at møde Energy i TV kamp.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Der venter Esbjerg Energy en ny vanskelig opgave i Metal Ligaen, når Aalborg Pirates tirsdag klokken 20.30 tager imod i Bentax Isarena. En kamp, som vises på TV 2 Sport.

– Jeg forventer, at vi kommer til at møde et Aalborg-hold med masser af energi og fart i skøjterne. På samme måde som det lykkedes Rødovre at presse Rungsted, formåede Aalborg ligeledes at presse det nordsjællandske førerhold i ligaen i fredags, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

– Et hurtigt kig på Metal Ligaen viser en tendens til, at tingene strammer til. At holdene får tingene til at gå op i en højere enhed og at den berømte barre hæves. Man kan tale om, at formen er tæt på at være på plads til det slutspil, som venter forude.

Esbjerg Energy besejrede fredag Rødovre Mighty Bulls med 3-2 efter forlænget spilletid og straffeslag. Aalborg Pirates gæstede Hørsholm, hvor Rungsted sejrede med 2-1 efter en tæt kamp.

– Jeg ser vores kamp mod Rødovre som et skridt frem i forhold til den forudgående kamp mod Frederikshavn. Her bemærker jeg specielt, at vi spillede et godt boxplay, når vi var i undertal, på trods af dommerne udnyttede muligheden til at dømme en del udvisninger imod os, fortsætter den 39-årige assistent.

Colin Vock og Marc Hagel scorede i ordinær tid mod Rødovre. Andreas Grundtvig og Max French scorede på straffeslag efter overtiden.

– I forhold til stillingen er kampen i Aalborg vigtig, da en sejr vil halvere afstanden til ”Pirates”. Men det spillemæssige og mentale udbytte er vigtigere på denne tid af året, hvor slutspillet nærmer sig. Og her oplever jeg et stærkt fokus blandt spillerne på de rigtige ting i hverdagen.

– Her er samtalerne rettet mod de forhold, som skal til, for at vi kan få succes. Et fokus som jeg oplever både under træningen, og i omklædningsrummet. Og en vilje til samtidigt at gøre de ting der skal til, for at vi kan få succes som hold, understreger Energy-assistenten.

Aalborg Pirates og Esbjerg Energy har begge spillet 37 kampe. Aalborg er nummer fire i Metal Ligaen med 62 point. Esbjerg er nummer fem med 56 point.

– Og så er det fint, at der ikke er pres på os for at vi skal underholde og skabe kampen. Vi kan rette vores fokus mod resultatet. Aalborg er et stærkt og skøjtestærkt hold, så det kræver, at vi spiller med omtanke, og at vores markeringer ligger tæt i egen zone, slutter Thor Dresler.

Kom til fyraftensforedrag om Østerbyen

0

På tirsdag den 19. februar kl. 16.30 inviterer Esbjerg Byhistoriske Arkiv indenfor til et fyraftensforedrag om Østerbyen – i korte træk ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Fotoet viser Finnehusene i Østerbyen, ca. 1950.

Østerbyen er under forandring: Der bygges nyt, planlægges byfornyelse og opgradering af områdets grønne områder. Tirsdagens fyraftensforedrag handler om Østerbyens historie fra begyndelsen og frem til i dag. Foredraget er ledsaget af billeder, som understreger kvarterets historie.

Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, 6700 Esbjerg.
Entré: 50 kr. som betales ved indgangen.

Der kræves ikke forhåndstilmelding.

Byhistorisk Arkiv

Torvegade 47

6700 Esbjerg

Ny kampagne mod indbrud

0

Syd og Sønderjyllands Politi går sammen med kommunerne om at stække indbrudstyvene.

Indbrud sker, fordi tyvene kan afsætte de ting, de stjæler. Derfor samarbejder kommunerne og politiet om at gøre borgerne bevidste om, hvad det betyder, når de falder for alt for billige varer.

Foto: Niclas Jessen

Syd- og Sønderjyllands Politi og de otte kommuner i politikredsen lancerer tirsdag den 12. februar en hjemmeside, stop-e-hæleri.dk, der fokuserer på at gøre det trygt for borgerne at købe brugt på nettet – og undgå at købe hælervarer.

Det er kredsrådet i Syd- og Sønderjyllands Politi, hvor Esbjerg, Varde, Vejen, Tønder, Aabenraa, Fanø, Haderslev og Sønderborg Kommune samt politikredsen arbejder sammen om blandt andet forebyggelse, som står bag tiltaget.

Stop e-hæleri-kampagnen har til formål – ved hjælp af skærpet opmærksomhed fra borgernes side – at gøre det sværere for indbrudstyvene at afsætte deres tyvekoster som for eksempel designermøbler, antikviteter, smykker, computere m.m. på nettet.

– De seneste år er antallet af indbrud i private beboelser heldigvis dalet i politikredsen som helhed. Men set i forhold til internationale tal bliver der stadigvæk begået alt for mange indbrud, og det er en meget traumatisk oplevelse for de borgere, det går ud over, understreger fg. vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Han står i spidsen for politikredsens kriminalpræventive indsats.

Chr. Østergård peger på, at politikredsen sammen med kommunerne traditionelt fokuserer på at rådgive borgerne om, hvordan de sikrer deres boliger, og hvordan de kan være aktive nabohjælpere, der passer godt på deres boligområde. Men denne indsats kan ikke stå alene.

– Skal vi bringe antallet af indbrud længere ned, er vi afhængige af, at borgerne er årvågne og undgår at købe hælervarer, når de spotter et godt fund på nettet. For køber de hælervarer, bestiller de reelt også det næste indbrud, da tyvene ved, at de kan afsætte deres tyvekoster, tilføjer den fg. vicepolitiinspektør.

Nettet har gjort det nemt at gå på skattejagt efter et godt tilbud. Omvendt er mange hjemmesider med brugtmarkeder også blevet en platform, hvor tyve skjult bag fiktive identiteter sætter deres hælervarer til salg. Og for den utrænede køber kan det være svært at skelne mellem et godt køb og et ulovligt køb.

Derfor indeholder hjemmesiden en række konkrete råd om, hvordan man sikrer sig, at der er tale om ærlige brugte genstande, og hvordan man sikrer sig, at sælger er den, vedkommende udgiver sig for at være.

Link til hjemmesiden: www.stop-e-hæleri.dk.

Kom til fyraftensforedrag om Østerbyen

0

På tirsdag den 19. februar kl. 16.30 inviterer Esbjerg Byhistoriske Arkiv indenfor til et fyraftensforedrag om Østerbyen – i korte træk ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Fotoet viser Finnehusene i Østerbyen, ca. 1950.

Østerbyen er under forandring: Der bygges nyt, planlægges byfornyelse og opgradering af områdets grønne områder. Tirsdagens fyraftensforedrag handler om Østerbyens historie fra begyndelsen og frem til i dag. Foredraget er ledsaget af billeder, som understreger kvarterets historie.

Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, 6700 Esbjerg.
Entré: 50 kr. som betales ved indgangen.

Der kræves ikke forhåndstilmelding.

Byhistorisk Arkiv

Torvegade 47

6700 Esbjerg