Home Tags By

Tag: by

Spektrum Parken bliver Østerbyens midtpunkt

0

Med et bidrag på 4,8 mio. kr. fra fonde er finansieringen af Spektrum Parkens første etape nu i mål. Ambitionen er at samle Østerbyen, og borgerne kan glæde sig til etableringen af et attraktivt udeområde, som byder på nye aktiviteter, natur og fællesskab især for børn og unge.

Foto: Esbjerg Kommune

I forbindelse med udviklingen af planerne for Spektrum Parken blev der sat forskellige initiativer i værk i området – blandt andet Øen, som blev et populært ”hænge ud-miljø” på tværs af generationerne.

Spektrum Parken bliver Østerbyens stolthed og midtpunkt, og området, som før har delt bydelen, bliver nu det, der samler den. Sådan lyder visionen, som en række fonde har valgt at bakke op om, så finansieringen af den første del af det ambitiøse projekt nu er på plads. 2 mio. kr. kommer fra Lauritzen Fonden, lige som ni lokale fonde er gået sammen om et bidrag på 2,8 mio. kr., og Esbjerg Kommune giver selv 4,4 mio. kr.

Det betyder, at der samlet er 9,2 mio. kr. til at realisere første etape af Spektrum Parken, som i sin helhed dækker 264.000 kvadratmeter og kommer til at ligge i byens grønne ring. Spektrum Parken er delt ind i fire områder – Frikvarteret, Eventyrskoven, Sanseengen og Paradissøerne, og i den første etape bliver Frikvarteret etableret.

Leg, oplevelser og fællesskab
Frikvarteret er særlig målrettet børn og unge, og konkret bliver boldbanerne og skolegården på Præstegårdsskolen Urban bundet tættere sammen. Søndervangen lukkes for trafik, så den kan danne rammen om fælles aktiviteter og oplevelser. Samtidig bliver området mere åbent for at øge trygheden og synligheden.

”I Esbjerg Kommune har vi sammen med fonde og samarbejdspartnere mange indsatser i gang, som hver især og sammen skaber et kulturelt løft i selve Østerbyen og på tværs af bydelene, fordi Spektrum Parken bliver et oplagt og attraktivt samlingspunkt både for lokalområdet og hele Esbjerg. Her får vi et kulturelt og aktivt uderum med et væld af muligheder for leg, oplevelser og fællesskab, hvor foreninger, institutioner, familier og ikke mindst børn og unge kan mødes”, siger formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen.

Aktiverer bynær natur
Også i Teknik & Byggeudvalget ser formanden, Søren Heide Lambertsen, frem til at følge etableringen af Spektrum Parken.

”Spektrum Parken er et spændende projekt, der bakker op om den positive udvikling af Østerbyen. Selv om Esbjerg er en stor by, er vi så heldige at være omkranset af en grøn ring af bynær natur, og den er Spektrum Parken med til at aktivere og gøre mere åben og tilgængelig for borgerne. Det, er jeg sikker på, bliver en gevinst for Østerbyen”, siger Søren Heide Lambertsen.

Klar i 2022
Med finansieringen på plads er det næste skridt nu at sende projektet i udbud, mens Esbjerg Kommune i sommeren 2021 forventer at kunne gå i gang med den konkrete etablering. Det betyder, at borgerne kan glæde sig til at tage de nye faciliteter i Frikvarteret i brug i løbet af 2022.

Spektrum Parken etableres i fire etaper, og i årets budgetforlig var der politisk enighed om at arbejde videre med udviklingen af Den Grønne Ring og Spektrum Parken. Derfor vil finansieringen af de næste faser blive draget ind i budgetforhandlingerne i de kommende år.

Bidragsydere til Spektrum Parken
Esbjerg Kommune har sammen med følgende fonde bidraget til projektet:
Esbjerg Kommune 4,4 mio. kr.
Lauritzen Fonden 2,0 mio. kr.
Johan Hoffmann Fonden 800.000 kr.
Claus Sørensens Fond 800.000 kr.
ObbekjerFonden 250.000 kr.
Lida og Oskar Nielsens Fond 200.000 kr.
Blue Water Fonden 200.000 kr.
Henning G. Kruses Fond 200.000 kr.
Alice og Tage Sørensens Fond 150.000 kr.
Esbjerg Fonden 150.000 kr.
Esbjerg Ugeavis Fond 50.000 kr.

I forbindelse med udviklingen af planerne for Spektrum Parken blev der sat forskellige initiativer i værk i området – blandt andet Øen, som blev et populært ”hænge ud-miljø” på tværs af generationerne.


http://www.esbjerg.dk

Det nye udsatteråd er på plads

0

Der træder fire nye personer ind i Udsatterådet 2018-2021. De nye kandidater repræsenterer Kirkens Korshærs varmestue, Ballast under KFUM’s Sociale Arbejde, Red Barnet Ungdom og Foreningen Grønlandske Børn.

Social & Arbejdsmarkedsudvalget og Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune har godkendt Udsatterådet 2018-2021.

En vigtig stemme for udsatte grupper

En af Udsatterådets vigtigste funktioner er at være et samlet talerør for mange forskellige udsatte grupper i Esbjerg Kommune. Derfor er sammensætningen vigtig for at sikre, at flest muligt føler sig repræsenteret.

– Jeg er utroligt glad for, at vi med de 12 medlemmer får tilført ny viden fra vidt forskellige foreninger, der har fingeren på pulsen og gør et fantastisk stykke arbejde for dem, der har brug for en hjælpende hånd. Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde har fået nye repræsentanter, men det er meget glædeligt, at begge organisationer fortsat er med i Udsatterådet, siger Henrik Vallø, der er formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

Diana Mose Olsen glæder sig også over, at det nye Udsatteråd er på plads, og at der nu er endnu mere fokus på de yngste.

– Esbjerg Kommune skal være et trygt sted at vokse op, og det glæder mig, at børnenes stemme også får plads i Udsatterådet. Vi får nye medlemmer fra Red Barnet, Foreningen Grønlandske Børn og fra Ballast, der er et gratis og anonymt tilbud for 5-25 årige, der vokser op i familier med alkohol eller andre misbrug. Jeg ser meget frem til at fortsætte samarbejdet med Udsatterådet, siger Diana Mose Olsen, der er formand for Børn & Familieudvalget.

Udsatterådet får et nyt medlem fra Kirkens Korshærs varmestue, hvor deres socialsygeplejerske bygger bro til det offentlige sundhedssystem, der nogle gange mangler erfaring med misbrugsproblematikker.


Medlemmer af Udsatterådet 2018-2021

Disse fire personer er de nye medlemmer af Udsatterådet 2018-2021:

• Sunyan Nordquist fra Kirkens Korshærs varmestue
• Charlotte Mathiesen fra Ballast under KFUM’s Sociale Arbejde
• Lasse Olsen fra Red Barnet Ungdom 
• Anton Nielsen fra Foreningen Grønlandske Børn


Disse medlemmer fastholder deres plads i Udsatterådet:

• Anja From fra SIND Sydvest (formand)
• Janni Vesti Mai fra RECOVERY BULLS (næstformand) 
• Ingelise Wenzel fra De Hjemløses Venner 
• Cliff Hulsten fra Foreningen X-House 
• Gitte Morberg Jensen fra Frivillighuset Vindrosen 
• Jette Jensen fra Mødrehjælpen 
• Erik Gram fra Unge på vej – Kids ‘n’ Teens
• Pernille Hermansen fra Ventilen

Udsatterådet fungerer blandt andet som rådgivningspartner for byrådet, og de arbejder ud fra Esbjerg Kommunes Strategi for socialt udsatte mennesker. En af hovedpointerne i strategien er, at vi alle kan havne i en udsat livssituation.

For at komme i betragtning til Udsatterådet skal man indstilles som kandidat af en af bruger- og interesseorganisationerne i Esbjerg Kommune.

Det sociale frikort fortsætter

0

Siden januar 2019 har Esbjerg Kommune været med i den forsøgsordning, der giver socialt udsatte mulighed for at få et socialt frikort. Med frikortet kan de tjene 20.000 kr. om året skattefrit og uden at blive trukket i sociale ydelser. Socialministeriet har nu forlænget ordningen, så borgere med særlige sociale problemer kan bruge et socialt frikort til og med 2022. Alle skal dog søge igen for at få et frikort til perioden 2021-2022.

Jobs til de mest udsatte

Med et socialt frikort i hånden kan socialt udsatte, hjemløse, misbrugere og andre af samfundets udsatte tage mindre jobs og tjene op til 20.000 kroner om året uden at blive trukket i deres kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som de kan leve op til, og dermed tjene egne penge. 
Det at arbejde og blive en del af et fællesskab kan bidrage til en følelse af værdighed, selvstændighed og livskvalitet.

Lokale virksomheder kan ansætte socialt udsatte

Indtil videre har ca. 50 borgere i Esbjerg Kommune fået bevilget et socialt frikort.

Det kan være en gevinst for virksomheden at ansætte en medarbejder med et socialt frikort, og Esbjerg Kommune, Jobcentret og Videns- og netværkshuset Cabi har samarbejdet med flere lokale virksomheder.

TrygFonden støtter projektet økonomisk, og der er desuden stor opbakning fra de frivillige organisationer i Esbjerg Kommune.

Et eksempel fra ”Gadens stemmer”

Kasper er en af dem, der har benyttet sig af et socialt frikort. Han arbejder for den socioøkonomiske virksomhed ”Gadens stemmer”. Kasper fortæller, at han takket være det sociale frikort har en stabil indkomst, der gør at hverdagen fungerer bedre. Han føler sig værdsat og undgår at være kriminel for at fungere i det daglige.

Søg om socialt frikort

For at få et socialt frikort, skal man leve op til en række forskellige kriterier, der er beskrevet på denne side, hvor man kan søge om at komme med i ordningen hos Esbjerg Kommune:
www.esbjerg.dk/din-oekonomi/oekonomisk-hjaelp/soeg-om-socialt-frikort

Planer for udvidelse af p-hus går i offentlig høring

0

Sydvestjysk Sygehus er et sygehus i udvikling, og allerede i dag mangler sygehuset parkeringspladser til sine medarbejdere – som derfor parkerer uhensigtsmæssigt. Derfor ønskes en udvidelse af det eksisterende p-hus i Nørrebrogade, hvilket kræver en kommuneplanændring og dernæst en ny lokalplan.

Foto: Esbjerg Kommune

Sydvestjysk Sygehus får flere og flere funktioner – blandt andet en ny lægeuddannelse, og der er generelt flere og flere af os, der kører i bil. Det betyder, at der i området omkring sygehuset mangler parkeringspladser til både medarbejdere, patienter og pårørende.

– Parkeringshuset i Nørrebrogade er fyldt op, og vores medarbejdere er nødt til at parkere andre steder. Vi er meget opmærksomme på, at det er til gene for området. Det vil vi gerne gøre bedre med en udvidelse af parkeringshuset, siger administrerende sygehusdirektør, Per Busk.

– Så kan vores medarbejdere være sikre på at få en parkeringsplads i huset, og vi kan sikre pladserne tættest på sygehuset til vores patienter og pårørende.

Planer i offentlig høring

For at sikre parkeringspladser ønskes en udvidelse af det eksisterende parkeringshus i Nørrebrogade, og der er derfor udarbejdet forslag til en kommuneplanændring, som er en forudsætning for forslaget til den nye lokalplan. Når der sker større ændringer i et område, skal kommunen lave en lokalplan og en efterfølgende høring. Til materialet hører også et teknisk notat, som undersøger, hvordan en udvidelse vil påvirke trafikken, om der kommer mere støj og hvordan den visuelle fremtræden vil påvirke de, der bor tæt på.

P-husets naboer er fx kolonihaverne, lejlighederne i karreen, som Arbejdernes Boligforening har. Tæt på finder man også det gamle vandtårn fra 1952 og det gamle remiseanlæg fra 1904 med GAME Street Mekka.

– I den offentlige høring inviterer vi alle interesserede til at dykke ned i forslaget til lokalplanen og læse hele materialet og kommentere på det, fortæller Karen Sandrini, der er formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.

– Efter høringen skal vi i byrådet kigge på det, der er kommet ind og eventuelle ændringsforslag, når vi behandler lokalplanen.

Høringsfasen løber fra 10. december 2020 til 4. februar 2021. Kommentarer, forslag og input skal sendes til plan@esbjerg.dk for at indgå i den videre behandling. Se mere på: www.esbjerg.dk/planer-projekter-og-trafik/byudviklingsprojekter/p-huset-noerrebrogade

Dom i omfattende sag om sexafpresning og digitale sexkrænkelser

0

En 22-årig mand er blevet idømt seks års fængsel i sagen. Han udbad sig betænkningstid i forhold til anke. 

I Retten i Esbjerg er der netop faldet dom i den omfattende sag om sexafpresning og digitale sexkrænkelser af 169 piger og kvinder over hele landet. 

En 22-årig mand fra Varde var tiltalt for via sociale medier som Snapchat at have presset piger og kvinder i alderen 11-21 år til at sende seksuelle billeder og videoer. Overgrebene fandt sted fra ultimo 2015 og frem til den 2. april 2019. Manden blev anholdt dagen efter. Størstedelen af de forurettede har politiet fundet frem til under efterforskningen. 

Manden var også tiltalt for at have voldtaget en 16-årig pige, som han tvang til at møde op i et skovområde i august 2018. Han blev også dømt for det forhold 

Den 22-årige mand blev idømt seks års fængsel. Han udbad sig betænkningstid i forhold til anke. 

Sagen har været afviklet som domsmandssag, da den tiltalte har fravalgt medvirken af nævninger.

Specialanklager Rikke Brændgaard-Nielsen udtaler efter dommen:

– Vi er tilfredse med, at tiltalte blev dømt for voldtægt. Og at han er dømt for at have afpresset alle 169 piger og kvinder.
I forhold til strafudmålingen har det ikke været muligt at finde retspraksis, som var direkte sammenlignelig med denne sag. Derfor har Anklagemyndigheden ønsket at give domsmandsretten et vist spillerum for strafudmålingen.
Anklagemyndigheden vil nu gennemlæse dommens præmisser i forhold til, om den skal ankes fra anklagemyndighedens side.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg skal have ny direktør

Museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen, har valgt at opsige sin stilling med udgangen af januar 2021.

Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen, har valgt at opsige sin stilling med udgangen af januar 2021.

David Dupont-Mouritzen har opsagt sin stilling som museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. David Dupont-Mouritzen blev ansat som museumsdirektør 1. marts 2016 og har efter knapt fem år i stillingen valgt at søge nye udfordringer. Han stopper derfor på museet med udgangen af januar 2021.

– Det er med beklagelse, at jeg har modtaget David Dupont-Mouritzens opsigelse. David har udført et meget stort stykke arbejde med at udvikle museet, og har bragt Fiskeri- og Søfartsmuseet ind i den næste vigtige fase, så det nu er på vej til at blive Danmarks museum for havet. Jeg takker David for hans indsats og ønsker ham alt det bedste på sin vej videre. Bestyrelsen vil nu søge hans afløser, som vil tage over på det store forarbejde, der er gjort, og drible bolden i mål med en realisering af de ambitiøse planer om at gøre museet til et oplevelses- og attraktionscenter, som vil skabe opmærksomhed både nationalt og internationalt, siger bestyrelsesformand for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Jakob Lose.

Efter at have lagt sidste hånd på forprojektet for museets udviklingsplaner, er museumsdirektør David Dupont-Mouritzen klar til at give stafetten videre:

– Det har været både spændende og berigende at stå i spidsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet, og sammen med alle museets dygtige medarbejdere, at videreudvikle museets tilbud og profil, så museet i fremtiden fortsat kan være en maritim attraktion, der kan tiltrække både lokale besøgende og turister. Der ligger nu et forprojekt klar for den videre udvikling af museet, som jeg er sikker på, at bestyrelsen sammen med min efterfølger vil bære godt videre, siger museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen.

Om jobsituationen uddyber direktøren:

– Selvom det har været et stort privilegium at bestride posten som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, har jeg fået tilbudt et job, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg kan dog desværre endnu ikke afsløre, hvad jeg skal lave i fremtiden.

Bestyrelsen for Fiskeri og Søfartsmuseet mødes senere i december for at aftale den videre proces for rekruttering af ny direktør.

Både dagtilbud og skoler har fået nye hjemmesider

0

Esbjerg Kommunes dagtilbud og skoler er gået i luften med helt nye hjemmesider. Her kan forældrene få et kig ind i hverdagen i den enkelte daginstitution eller skole og blive klogere på mulighederne for deres barn.

Både dagtilbud og skoler har fået nye hjemmesider. Her får du et kig ind i skolernes nye hjemmesideunivers.

Når man som forældre skal vælge dagpleje, daginstitution eller skole for sit barn, er det en stor beslutning. Der følger mange tanker og overvejelser med, og mavefornemmelsen skal gerne være rigtig. I Esbjerg Kommune har forældrene nu fået et bedre grundlag for at træffe det bedste valg for netop deres barn og familie. Dagplejen og alle daginstitutioner og skoler har nemlig fået helt nye hjemmesider, som er mere moderne end de gamle og præsenterer et aktuelt og reelt billede af kommunens dagtilbud og skoler.

I øjenhøjde med forældre
Det er let at finde de nye hjemmesider, som er samlet i to universer – børnepasning.esbjerg.dk og folkeskoler.esbjerg.dk. Også fra Esbjerg Kommunes overordnede hjemmeside, Esbjerg.dk, bliver man let hjulpet videre til dagtilbud og skoler.

På de nye hjemmesider er der lagt vægt på at kommunikere i øjenhøjde med forældrene og gøre siderne indbydende og overskuelige, så forældrene let kan finde de informationer, der er vigtige for dem. Det handler fx om hverdagens rytme, fysiske rammer, særlige profiler og samarbejde med forældre, og siderne samler også praktiske oplysninger om opskrivning, ferie, transport og madordninger. På den måde kan forældrene ét sted navigere i alt det, der følger med valget af dagtilbud eller skole.

Sammenhæng og forskel
Strukturen for hjemmesiderne er ens, så forældrene oplever sammenhæng og samtidig kan kende forskel og sammenligne mulighederne.

”Det er helt naturligt for forældrene at søge viden digitalt, og de nye hjemmesider fungerer som et vindue ind i vores dagtilbud og skoler. Siderne skal selvfølgelig afspejle de trygge, levende, aktive og udviklende steder, som vi hver dag gør vores allerbedste for at skabe, fra børnene er helt små, til de som unge mennesker går ud af folkeskolen. Derfor håber jeg, at de nye hjemmesider bliver et værdifuldt redskab, der bakker forældrene op i at træffe velovervejede valg for deres barn og familie”, siger direktøren for Børn & Kultur, Jørn Henriksen.

Skoleindskrivning til januar
For børn født i 2015 er det tid til skolestart efter sommerferien i 2021. Selve skoleindskrivningen ligger fra den 4. til den 17. januar 2021, og forældrene får nærmere besked i eBoks. Forældrene kan fx bruge de nye hjemmesider til at blive klogere på folkeskolerne i Esbjerg Kommune.

Miljøminister får flere vandløbsønsker fra Esbjerg Kommune

0

Mens Miljøministeriet har kig på forbedringer i ca. 73 km vandløb, vil Esbjerg Kommune sammen med ni andre kommuner øge omfanget. Derfor har ministeriet nu modtaget en udvidet ønskeseddel.På tur: Det nuværende Vandråd har holdt seks møder, hvoraf et bestod af forskellige besigtigelser. Foto: Esbjerg Kommune

Kommunerne er af miljøminister Lea Wermelin blevet bedt om at foreslå konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i de vandløb, som miljøministeriet har udpeget. Det skal danne grundlag for en vandområdeplan frem mod 2027. Ministeren har også udtrykt et ønske om mere fremdrift i de allerede planlagte vandløbsindsatser. Begge aspekter har høj prioritet i Esbjerg Kommune.

Godt samarbejde med Vandrådet

Den 22. november afleverede Esbjerg Kommune sammen med ni andre kommuner en ønskeliste i form af et indsatsprogram til Miljøministeriet. Listen indeholder forslag til vandløbsindsatser de steder, som staten allerede har udpeget. Sammen med Vandrådet har kommunerne peget på hvilke indsatser, der bedst forbedrer vandmiljøet i hovedvandoplandet til Vadehavet.

”Samarbejdet med Vandrådet fungerer rigtig godt. Vandrådets anbefalinger har samlet set handlet om, at vi skal skabe mest miljø for pengene. Det afspejles i det samlede indsatsprogram for hele hovedoplandet til Vadehavet og også i de løsninger, som nu forslås for Esbjerg Kommune”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, Søren Heide Lambertsen.

Den økonomiske ramme for hele oplandsområdet beløber sig til ca. 46 mio. kr., mens indsatserne i Esbjerg Kommune lander på ca. 8,5 mio. kr., som staten vil finansiere. Pengene skal bruges til at forbedre de fysiske forhold på strækninger af samlet set 73 km vandløb i Esbjerg Kommune. Det vil omfatte 22 projekter i store og mindre vandløb. Virkemidlerne dækker fjernelse af tre spærringer og åbning af to rørlagte strækninger, dertil kommer etablering af seks okkeranlæg og udlægning af grus evt. kombineret med udskiftning af vandløbsbund, dér hvor den f.eks. består af sand og mudder.

Udover at løse den bundne opgave, har kommunerne også mulighed for at gøre opmærksom på øvrige indsatser, og den mulighed har Esbjerg Kommune grebet. Her er der tale om fem indsatser, som Esbjerg Kommune gerne vil have økonomi til at undersøge nærmere. Det drejer sig om 3 betydelige spærringer i Ribe og om to mindre vandløb.

Flere projekter allerede næste år

Mens det kommende indsatsprogram rækker frem mod perioden 2022-2027, så skal Esbjerg Kommune sætte gang i yderligere seks vandløbsprojekter inden 2021 er omme. Vandløbene er Darum Bæk, Roager Vesterbæk, Skærbæk, Ravnsø-Størsbøl Bæk, den nedre del af Krogsgaard Møllebæk og Kirkeby Bæk. Disse vil blive ansøgt i 2021. Dermed når kommunen at tage hånd om de 23 projekter, som er en del af den seneste vandområdeplan.

Esbjerg Kommune har netop ansat endnu en medarbejder, som skal være med til at sætte vandområdeplanernes mange indsatser i søen. Det gælder både vandløbsrestaureringer og vådområder.

Hvad er et Vandråd?

Sammen med ni andre kommuner udgør Esbjerg Kommune hovedvandoplandet til Vadehavet. For oplandet er der nedsat et Vandråd, som Esbjerg Kommune varetager sekretariatsfunktionen for. Vandrådet er blevet inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af indsatsprogrammet. Vandrådet må max bestå af 20 medlemmer, som repræsenterer forskellige interesser fx landbruget, miljø, lystfiskere m.fl.

De ni kommuner udover Esbjerg i oplandet til Vadehavet er Billund, Fanø, Haderslev, Kolding, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

På tur: Det nuværende Vandråd har holdt seks møder, hvoraf et bestod af forskellige besigtigelser.

UC SYD diskuterer sammenhængen mellem demokratisk dannelse og kontroversielle emner

0

“Undervisning i kontroversielle emner – hvad er på spil?” Webinar for undervisere og studerende på læreruddannelsen i Haderslev og Esbjerg, afholdt 26. oktober.

Hvordan skal emner, som vækker stærke følelser og skaber spændinger, gribes an i arbejdet med demokratisk dannelse i folkeskolen?

Demokratisk dannelse og undervisning i kontroversielle emner som slaveri, religion, fri abort, kønsidentitet og ligestilling m.m. hænger sammen. Men hvordan skal de og lignende emner gribes an i folkeskolen i en tid, hvor vi er blevet mindet om, at undervisning også kan være farlig?

Det afholdt læreruddannelsen på UC SYD webinar om torsdag for godt 50 undervisere og studerende og med deltagelse af bl.a. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, der talte om, hvad der kan være på spil i folkeskolen fra et skolelederperspektiv, når man underviser i kontroversielle emner.

For det er ikke en let opgave for skoleledere at sætte rammerne for en skolekultur, der beskytter og styrker demokratisk dannelse – eller for lærere at navigere i spændet mellem dannelse og kontroversielle emner og samtidig styrke elevernes evne til at indgå i respektfuld dialog med mennesker, der har andre værdier, end de selv har.

Læreruddannelsen skal reflektere over sin tid

– På læreruddannelsen er vi optagede af at understøtte refleksion om de emner, der fylder i den offentlige debat, og det gælder fx kønsidentitet og ytringsfrihed. Det sker selvfølgelig lokalt på de forskellige hold, men det er også vigtigt, at vi som institut skaber rum for refleksion på tværs af uddannelsen for både studerende og undervisere, siger Dorthe Kingo Thruelsen, institutchef på læreruddannelsen.

Med webinaret ønsker læreruddannelsen på UC SYD at skabe en ramme for de dilemmaer, de studerende vil møde i folkeskolen, hvor de selvstændigt skal argumentere for de didaktiske valg, de træffer – også når der skal undervises i kontroversielle emner.

Stærkt fundament og klar prioritering

Men webinaret er også udtryk for uddannelsens prioriteringer, for der dukker hele tiden nye forslag op om aktuelle fagligheder, som uddannelsen skal forholde sig til eller undervise i.

– Kønsidentitet og ytringsfrihed er blandt de seneste af mange emner, og det kræver et stærkt fundament og en klar prioritering af læreruddannelsen, hvis man løbende skal etablere en stærk faglighed og forskningsbasere de fag og emner, som er på dagsordenen i et omskifteligt samfund. For det er den eneste måde at udvikle den læreruddannelse, som er afgørende for udviklingen af folkeskolen, understreger Dorthe Kingo Thruelsen.

Skibsfart afprøver biodiesel på raps

For første gang i Skandinavien blev et skib tanket med biodiesel. Det skete fredag på havnen i Esbjerg som en del af en omstilling til en mere klimavenlig skibsfart.

Foto: Mathilde / Christina Simonia Straarup

Foto: Mathilde – Hanen åbnes

Fredag blev det 2.627 bruttoregisterton store tankskib Key Bora i Esbjerg tanket med biodiesel fra Emmelev A/S i Otterup. Denne biodiesel er produceret på grundlag af raps fra danske marker og erstatter fossil sort diesel.

Foto: Simonia

Det er ifølge medejer af Emmelev A/S, Morten Simonsen, første gang i Skandinavien, et skib tanker biodiesel, og generelt er det sjældent, at biodiesel indgår i brændstof til havs.

Foto: Simonia

Men flere og flere tager hensyn til klimaet, og biodiesel indgår i stigende grad som brændstof på busser og tunge lastbiler og nu til skibsfarten. Biodiesel produceret på raps fortrænger 72 procent af den CO2, som almindelig fossil diesel udleder, og dermed vil tankskibet Key Bora, hvis det sejler på 100 procent biodiesel, være fire-fem gange mere klimavenlig, end hvis der blev tanket ren fossil diesel.

Politisk tilfredshed

Medieinteressen for tankningen var stor, og til stede var også Niels Fl. Hansen, som er transportordfører for Det Konservative Folkeparti og med fokus på klimaløsninger for skibsfarten.

”Biodiesel er en del af løsningen i en tid, hvor vi arbejder med mange forskellige muligheder for at nedbringe CO2-udledningen. Jeg tror ikke, vi finder kun en løsning, og biodiesel har den fordel, at der umiddelbart kan bruges i dieselmotorer uden tekniske ændringer,”sagde Niels Fl. Hansen i forbindelse med, at han sammen med Morten Simonsen drejede på hanen og dermed satte tankningen i gang.

På vej til Amsterdam

Key Bora ankom til Esbjerg fra Thyborøn ved midnatstid og forlod havnen igen kl. 17 kort tid efter med kurs mod Skagen og siden Amsterdam. Key Bora sejler med olie og kemikalier i den nordlige del af Europa, og på broen udtrykte kaptajn og ejer tilfredshed med, at der nu kan sejles mere miljøvenligt.

Med til tankningen var også sales manager Søren Madsen fra Nordic Marine Oil, som er specialiseret i forsyning af bunker og smøreolie til skibsfarten. Han forklarede, at skibsfarten skal reducere CO2-udledningen med 40 procent fra 2018 til 2030. Sektoren har fået mulighed for selv at finde frem til løsninger og vise handling inden 2023, forklarede Søren Madsen.

God overgangsløsning

Morten Simonsen, Emmelev A/S, sagde, at biodiesel produceret på raps er et omkostningseffektivt bidrag til at nå målet om 70% CO2-reduktion i 2030:

”I en situation, hvor der især indenfor den tunge transport vil være en betydelig andel af dieseldrevne køretøjer mange år frem, er biodiesel på raps en god overgangsløsning,” siger Morten Simonsen.

Udnytter al biomasse

Alt biomasse fra rapsmarken anvendes i produktionskæden. Det primære produkt er foderkager, men også glycerin til den farmaceutiske industri. Biodiesel udgør således kun 20 procent af markens biomasse, forklarer han.

Dermed er biodiesel-produktion også med til at styrke dansk foderproduktion og undgå øget sojaimport fra bl.a. Sydamerika, forklarer Morten Simonsen.

Dansk 1. generations-biodiesel fra Emmelev har en certificeret 72 procent CO2-reduktion sammenlignet med fossil diesel. Biodiesel kan anvendes direkte i biler og maskiner, der i dag kører på fossile brændstoffer, og kan øjeblikkeligt bidrage til CO2-reduktionen fra transportsektoren, uden at der skal opbygges ny infrastruktur eller udskiftes materiel.

Foto: Medejer Morten Simonsen, Sales manager Søren Madsen og MF Niels Flemming Hansen var med på havnen i Esbjerg, da Key Bora blev tanket.

Morten Simonsen og Niels Fl. Hansen åbnede for hanen, og dermed var biodiesel som brændstof til Key Bora en realitet.