Home Tags Borgmester

Tag: borgmester

Borgmesterens bryllupper

0

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen har allerede mange bryllupper bag sig – ikke personligt men rent fagligt. Sidste dag i festugen traf jeg ham, da han skulle vie Anette Rueløkke og Torben Lyngesen, og jeg spurgte ham ved den lejlighed om, hvor mange bryllupper han nu havde bag sig.

Foto: Christina Simonia Straarup

Jeg kan ikke tælle dem op, da jeg ikke har adgang til min gamle kalender længere – men jeg har haft 7 vielser hen over sommeren i år.

Jesper Frost Rasmussen
Anette Rueløkke og Torben Lyngesen blev viet på den sidste uge i Festugen

Fakta om borgerlige vielser
En borgerlig vielse kan foretages af borgmesteren eller en anden person, som borgmesteren har bemyndiget til det.

Vielsen foregår som regel på rådhuset, men borgmesteren kan tillade, at vielsen foregår eksempelvis i en skov eller park. Stedet skal dog være inden for kommunegrænsen.
Straks efter vielsen får brudeparret udleveret vielsesattesten, som bekræftes af mindst 2 vidner.

Hvor har de fleste borgmestervielser fundet sted
Det var til Tall Ships Race, hvor jeg havde 3 på samme skib. Gørding Hovedgård har jeg været på 2 gange, og ellers er de fordelt over hele kommunen”, fortæller Jesper Frost Rasmussen.

Anette og Torben holdte  vielse og fest på Spisestuen

Hvilken vielse har rørt dig mest?
Alle vielser er noget særligt, så det er altid en oplevelse man bliver rørt af.

Hvad rørte dig mest ved din egen vielse?
Det er noget helt specielt at stå for enden af kirkegulvet mens bruden bliver ført op ad kirkegulvet – og det var det også for mig.

Personligt er Jesper Frost Rasmussen gift med Heidi Ritter.
De blev viet den 13/9 2008.

Bryllupsfotografering ved springvandet i H.C. Ørstedsparken

Har ikke som sådan et personligt forhold til Jesper – og dog – hans søster er kontordame i Torbens firma 😃 så nemt lige at arrangere via hende, og når nu borgerligt må borgmesteren jo være “Det ypperste” 🙂

Anette Rueløkke

 

Esbjerg får gylden hæder

0

Esbjerg Kommune får fornem pris for nytænkning.

Foto: Esbjerg Kommune

Byggesocietetet har tildelt Esbjerg Kommune prisen Det Gyldne Søm for Esbjergs evne til gennem 150 år at transformere sig og skabe gunstige betingelser for byens erhvervsliv.
Indbyggerne i Esbjerg Kommune er kendt for deres entreprenørånd. Det er deres helt unikke DNA, der igennem 150 har præget udviklingen i Esbjerg og resten af kommunen, og som har gjort, at 23 indbyggere i 1868 i dag er vokset til mere end 116.000 indbyggere.
 
Denne særlige entreprenørånd har Byggesocietetet nu hyldet, ved at overdrage den fornemme pris “Det Gyldne Søm” til Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen. Byggesocietetet er en landsdækkende interesseorganisation og Danmarks stærkeste netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen.

“Årsagen til, at Esbjerg Kommune får Det Gyldne Søm, er byens evne til at transformere sig og skabe de rigtige betingelser for byens erhvervsliv. Derfor har det været muligt over 150 år at gå fra en eksporthavn til fiskerihavn, videre til olie- og gasoperationer og herefter igen en udbygning med vindaktiviteter, som i alt er endt med optagelse i netværket for verdens energibyer, WECP, der på sigt vil få positiv betydning for byens erhvervsliv, ” siger Finn Ehlers, formand for Byggesocietetet Syd & Vestjylland.


I Esbjerg Kommune er man naturligvis meget stolt over at modtage den fornemme pris.

“I byen hersker en helt særlig entreprenørånd og vilje til fremdrift. Esbjergenserne er vant til at omstille sig og gribe de nye muligheder. Erhvervslivet bærer derfor præg af nytænkning, og klynger af virksomheder blomstrer op omkring de fag, hvis kompetencer er efterspurgt. Alt sammen vidner om en by, der efter 150 år trives i bedste velgående og har sat kursen mod en lys fremtid. Et fortsat højt gear og spændende ambitioner for udviklingen kræver selvfølgelig, at mange gode kræfter også fremover arbejder sammen, og i Esbjerg Kommune sætter vi stor pris på netværket og samspillet med blandt andet Byggesocietetets medlemmer her i Syd- og Vestjylland, siger borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Foto: Esbjerg Kommune
 

Officiel åbning af ny bilterminal

0

I går fejrede SAL (Scandinavian Auto Logistics) og Esbjerg Havn den officielle åbning af en ny 60.000 m2 stor bilterminal i havnens østlige ende, da byens borgmester Jesper Frost Rasmussen klippede det røde bånd. Faktisk fandt den første indkaldelse på terminalen sted i sidste weekend, da vognmanden “City of Rome” ankom til Esbjerg havn.

Fotos af Esbjerg Havn

Foto: Esbjerg Havn

Business Region Esbjerg på workshop

0

Onsdag eftermiddag satte op imod 100 byrådsmedlemmer fra Tønder, Varde, Fanø og Esbjerg kommuner hinanden et historisk stævne. Det var første gang, alle fire byråd mødtes for at drøfte Business Region Esbjergs fremtid.

Konstellationen Business Region Esbjerg blev etableret 1. januar 2017, og målet med den nye region er at fremme udviklingen af både erhverv og turisme. Og det var netop disse emner, de mange byrådspolitikere og de fire borgmestre diskuterede. Efter et spændende oplæg fra Carsten Jahn Hansen, der er associeret professor ved Aalborg Universitet, gik deltagerne i gang med at drøfte temaerne sundhed, bosætning og internationalisering, uddannelse og arbejdskraft, infrastruktur og kultur og turisme. Opsamlingen fra de fem workshops pegede på følgende:

– Vi har fået rigtigt mange gode og konkrete forslag, og der er samklang på tværs af de forskellige workshops. Således peger to arbejdsgrupper på, at vi skal blive meget bedre med hensyn til at skilte på tværs af kommunegrænser og henvise til hinandens seværdigheder og forskellige tilbud. I forhold til infrastruktur blev der også peget på en udbygning af landevej 11, at fastholde timekørsel af togene fra Esbjerg mod Odense og at styrke den kollektive trafik ved en bedre togforbindelse på ruten Esbjerg – Tønder – Hamborg.

– Stort set alle workshops pegede også på vigtigheden af samarbejdet i regionen med hensyn til at påvirke Christiansborg for at få flere uddannelsespladser og arbejdskraft til regionen. I forhold til sundhed kan de fire kommuner også lære af hinanden og udbrede velfærdsteknologi og anvendelsen af akutteams, som er kommet rigtigt godt fra start i Esbjerg og Fanø kommuner.

Efter det fem timer lange møde havde borgmestrene følgende kommentarer:

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen:

– Uddannelse er nok en af de faktorer, vi virkelig skal have fokus på. Det er enormt afgørende for hele regionen, at vi har et stærkt studiemiljø i Esbjerg og tiltrækker endnu flere unge til byen. Og så skal vi også blive bedre til at holde de unge mennesker i regionen, når de er færdiguddannet. Det er også med til at sikre vores lokale virksomheder arbejdskraft.

Henrik Frandsen, der er borgmester i Tønder Kommune, sagde efter mødet:

– Vi har i dag opnået et fælles ejerskab fra alle byrådsmedlemmer. Der har været masser af god energi, og jeg føler, at vi står ved begyndelsen til noget stort.

Erik Buhl, der er borgmester i Varde Kommune:

– Det er enormt vigtigt, at vi fremadrettet skal have ejerskab fra alle byrådsmedlemmer. Det har været en rigtig god idé at afvikle dette fælles møde i dag, og jeg synes, vi skal gør det igen samme tid næste år.

Sofie Valbjørn, borgmester i Fanø Kommune, sagde:

– De forskellige workshops har med al tydelighed vist, at der er et kæmpe potentiale, hvis vi fremadrettet bliver meget bedre til at arbejde på tværs af kommunegrænser. Nu handler det om, at vi griber bolden og dribler videre med de mange konkrete forslag, der er kommet. Det vil vi gøre på de kommende møder i Business Region Esbjergs regi.

Fotos fra Esbjerg Byhistoriske arkiv

En bykonge går af

    0

    Historien om borgmester Johnny Søtrup, der sad som bykonge i 24, næsten 25 år. JS var dermed den længst siddende borgmester i Esbjergs historie.

    Søtrup bliver ny formand for Esbjergs populære festuge

    Afgående borgmester Johnny Søtrup bliver ny formand for styregruppen for Esbjerg Festuge.

    Det bliver et særdeles kendt ansigt, som fra årsskiftet afløser Brian Knudsen på posten som formand for styregruppen for Esbjerg Festuge.
    Johnny Søtrup har takket ja til opgaven, og Esbjergs borgmester gennem 24 år glæder sig til den:

    ”Det var ikke svært at takke ja, da jeg blev spurgt. Festugen er en af de bedste events, vi har i kommunen og Esbjerg by. Jeg har selv været med til at starte den op i sin tid, og det har været spændende at følge Festugens rejse og enorme udvikling”, siger Johnny Søtrup.

    Festugens afgående formand, EfB-direktør Brian Knudsen, har selv været med til at pege på sin afløser.
    ”Johnny Søtrup er det helt oplagte valg. Gennem min tid som formand har jeg oplevet hans store engagement i Festugen; ikke bare i form af kommunens sponsorat men også i form af en oprigtig interesse og veneration for Festugen. Han har været en fremragende medspiller”, siger Brian Knudsen:

    ”Johnny Søtrup kender – om nogen! – Esbjerg. Han kender erhvervslivet, som er vigtigt for at kunne tiltrække sponsorer og sikre finansieringen af Festugen, og han kender byen og ved, hvordan man skal samle den”, siger Brian Knudsen.

    Brian Knudsen har været meget glad for sine otte år som formand og er navnlig glad for den mangfoldighed, Festugen har udviklet sig til med over 200 arrangementer i år.
    For Johnny Søtrup er det fortsættelsen af netop den linje, der er målsætningen:

    ”Den formel, vi har på Festugen i dag, er rigtig god. Der er noget for enhver smag, og den brede appel er en af de klare styrker, som jeg gerne vil holde fast i. Den giver samtidig plads til en løbende udvikling, som gennem årene har været med til at forandre og forme den Festuge, vi har i dag”, siger Johnny Søtrup.

    Direktør Tom Nielsen fra Esbjerg Erhvervsudvikling, som Festugen hører under, glæder sig over Johnny Søtrups ja til opgaven:
    ”Det er en opgave, der kræver et stort netværk – og det fås næppe meget større end Johnny Søtrups! Vi skylder Brian Knudsen stor tak for otte gode år ved roret. Jeg er sikker på, at vi med Johnny Søtrup i spidsen kan fortsætte den positive udvikling, Esbjerg Festuge har været i, siger Tom Nielsen.

    FAKTA:
    I 2017 overtog Annette Posselt depechen som event manager for Festugen efter Bjarne Simonsen. Der er således to nye i spidsen for Festugen.

    Esbjerg kan få sin første kvindelige borgmester

    Du har sikkert ikke tænkt over det, for kun de største partier har meldt ud, de deltager i kampen om borgmesterposten, men rent faktisk er alle spidskandidaterne for de forskellige partier borgmesterkandidater.

    Om det rent sandsynligt kan lade sig gøre, at gå ind og blive borgmester for eksempelvis Diana Mose afhænger 100 % af, hvor mange stemmer hun får til valget.

    Hun skal have flere stemmer end de partier, hun har dannet valgforbund med, og her er den største modkandidat John Snedker og Socialdemokratiet.
    Under normale omstændigheder, ville SF ikke få flere stemmer end S, men da det i år er et valg,  hvor Johnny Søtrup ikke stiller op, står hans ca. 12.000 personlige stemmer og flyver lige nu….

    De kunne sagtens flyve Dianas vej?

    Ville det overraske dig?

    Kampen om den bedste lygtepæl

    Jesper Frost Rasmussen borgmester kandidat i Esbjerg kv17

    På lørdag går valgkampen for alvor i gang. Byens lygtepæle frigives klokken 12.00, og alle kandidater til KV17 kan hermed hænge deres valgplakater op.

    Men hvad er strategien, hvor skal man hænge sine plakater op? Er det den bedste synlighed, man kæmper om, eller gælder det om at blive set i sit lokalområde… der hvor man regner med at hente flest stemmer?

    Jeg har sendt spørgsmålet videre til nogle af kandidaterne i KV17.

    Hvilken lygtepæl vil du satse på:

    Maria Høj Pedersen (Borgerlisten)
    Før jeg blev spurgt af dig havde jeg ikke tænkt videre over, hvor det var bedst at starte med at sætte op, for alle 300 plakater skal jo bare op, fra en ende af.
    Men egentlig så tror jeg at en af mine favorit lygtepæle bliver efter et af de mange lyskryds i Jernbanegade.
    Så kan folk sidde der uendeligt for rødt lys, kigge på mig og huske på at med en stemme på mig, så gør vi ikke sådan noget tåbeligt noget igen 😉

    Britta Bendix (Venstre)
    Det bliver nok den på Hjerting Byvej v. Kirken/centeret 🙂

    Diana Mose (SF)
    Jeg har ikke fundet en lygtepæl… hos os får vi en køreplan og den er tilrettelagt af vores kyndige organisationsfolk, som har langt mere viden end jeg

    Jakob Lose (Venstre)
    Hmm det må være ud for ECH Park i Stormgade 🙂

    John Snedker (Socialdemokratiet)
    Jeg finder umiddelbart de store indfaldsveje og til byen og større fordelingsveje i byen som vigtige og synlige steder. Storegade, Frodesgade, Stormgade, Hjertingvej, Jernevej. Men altså desværre ikke et specifikt sted. Synlighed betyder noget.

    Jesper Frost Rasmussen (Venstre)
    Det er jo et svært spørgsmål – og hvis man er alt for åben, er man jo ikke alene ved lygtepælen:-)

     

    Henrik Vallø (Borgerlisten)
    hahaha det er jeg aldrig blevet spurgt om før, det har jeg slet ikke tænkt over…hmmm det må være på strækningen mellem Spangsbjerg Møllevej og Spangsbjerg Kirkevej på Stormgade.

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Save

    Pantholdere på Esbjergs skraldespande

    0

    Herunder en fin artikel i Ugeavisen af journalist Kim Westphal.

    Dog må knyttes den lille kommentar, at jeg ej har opfundet selve idéen, blot har jeg viderebragt den til vores by.