Home Tags Borger

Tag: borger

33- årig mand varetægtsfængslet i sag om uagtsomt manddrab

0

Den sigtede erkender delvist.

En 33-årig mand fra Nordjylland blev mandag ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for spirituskørsel i forbindelse med færdselsuheld og for uagtsomt manddrab.

Den sigtede erkender delvist og har ikke kæret varetægtsfængslingen.

Hændelsen fandt sted søndag den 14. juni 2020 klokken 13.14 på Tarp Byvej tæt på Kibsgårdsvej i Esbjerg, hvor en 63-årig mandlig cyklist blev påkørt af en bil og afgik ved døden.

Fra i dag er vaccination mod pneumokokker gratis for personer, der er fyldt 65

0

Fra i dag kan alle personer, der er fyldt 65 år blive gratis vaccineret mod pneumokokker. Tilbuddet skal bidrage til at sikre, at personer, der er i særlig risiko for svær pneumokoksygdom, ikke bliver ramt af sygdommen under COVID-19 epidemien. 

Pneumokokker er bakterier, der kan forårsage meningitis, blodforgiftning og lungebetændelse. Personer over 65 år er i øget risiko for at udvikle disse alvorlige sygdomme, hvis de bliver smittet med pneumokokbakterier, og fra i dag kan de derfor blive gratis vaccineret.

Tilbuddet om pneumokokvaccination er en del af en samlet vaccinationspakke, som regeringen har vedtaget i forbindelse med corona-epidemien. Formålet med vaccinationspakken er at forsøge at beskytte personer i særlig risiko under COVID-19 epidemien mod at bliver ramt af andre infektionssygdomme. 

Alder og kronisk sygdom øger risikoen

Fra april blev personer med visse kroniske sygdomme tilbudt gratis pneumokokvaccination, og nu er tilbuddet udvidet til også at gælde alle, der er fyldt 65 år.

”Vi ved, at alder og kronisk sygdom har betydning for, hvor sårbar man er over for pneumokokker. Disse grupper er samtidig i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, og vaccination mod pneumokokker skal sikre, at de ikke samtidig rammes af en alvorlig pneumokok-infektion under COVID-19-epidemien,” siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg og tilføjer: 

”Vaccinationen beskytter ikke mod COVID-19, men mod pneumokok-infektion og de alvorlige tilstande, der kan opstå i den forbindelse”.

Tilbuddet om gratis vaccination gælder fra og med den 15. juni 2020. For at udbrede kendskabet til tilbuddet lancerer Sundhedsstyrelsen en kampagne, der primært kommer til at køre efter sommerferien. Kampagnen sætter fokus på, at pneumokokvaccination er svært at sige, men let at få og skal bidrage til at øge vaccinationstilslutningen blandt målgruppen. 

Læs mere

Find mere information om vaccinationen mod pneumokokker

Yderligere information til fagpersoner om pneumokoksygdom

Kilde SST

Nye retningslinjer for besøg på plejehjem

0

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 11. juni påbudt kommunerne at udstede nye, midlertidige restriktioner for besøg på plejehjem. Restriktionerne lemper bl.a. reglerne for besøg indendørs. I Esbjerg Kommune kan restriktionerne først træde i kraft, når Sundhed & Omsorgsudvalget har behandlet dem på et møde mandag den 15. juni. Indtil da gælder de nuværende retningslinjer for besøg på kommunens plejehjem.

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 11. juni 2020 påbudt kommunerne at udstede nye, midlertidige restriktioner for besøg på plejehjem, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Covid-19. De nye, midlertidige besøgsrestriktioner indebærer, at:

  • besøg på plejehjem så vidt muligt skal foregå på udendørsarealer.
  • beboere, som af helbredsmæssige årsager eller på grund af de fysiske rammer ikke kan modtage besøg udenfor, fremover kan have besøg indendørs af 1-2 faste besøgspersoner.

Afventer behandling i Sundhed & Omsorgsudvalget

I Esbjerg Kommune kan restriktionerne først træde i kraft, når de har været behandlet i Sundhed & Omsorgsudvalget mandag den 15. juni 2020. Indtil da gælder de nuværende retningslinjer for besøg på kommunens plejehjem, som man finder på kommunens hjemmeside, www.esbjerg.dk/corona.

– I takt med, at samfundet genåbner efter coronanedlukningen, er det naturligt, at vi også søger at åbne vores plejehjem mest muligt igen af hensyn til beboernes og de pårørendes livskvalitet. Det skal dog ske på en måde, så vi fortsat har øje for at beskytte sårbare borgere, som bor på plejehjem, mod risiko for coronasmitte. Jeg ser frem til sammen med de øvrige medlemmer af Sundhed & Omsorgsudvalget at behandle de nye besøgsrestriktioner på vores møde mandag, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

I Esbjerg Kommune er det allerede nu muligt at komme på udendørs besøg efter aftale med lederen på det enkelte plejehjem. En af de væsentligste ændringer, som følger af de nye restriktioner, som kommunerne er påbudt at indføre, er derfor muligheden for, at beboere, som af helbredsmæssige årsager eller på grund af de fysiske rammer ikke kan modtage besøg udenfor, fremover kan have besøg indendørs af 1-2 faste besøgspersoner.

Læs mere

Se de nuværende retningslinjer for besøg på Esbjerg Kommunes plejehjem på www.esbjerg.dk/corona

Læs mere om de nye besøgsrestriktioner på: https://stps.dk/da/nyheder/2020/lempelse-af-besoegsrestriktioner-paa-blandt-andet-plejehjem-og-sygehuse-covid-19/

Troels Bech tilbage i Esbjerg fB

0

Esbjerg fB har ansat Troels Bech som cheftræner for resten af sæsonen, og han starter med øjeblikkelig virkning. Bech stod også i spidsen for holdet i 2006-2008.

Foto: EfB

53-årige Troels Bech er ny cheftræner i Esbjerg fB, og skal således stå i spidsen for holdet resten af indeværende 3F Superliga-sæson. Han starter med øjeblikkelig virkning, og har sit første træningspas onsdag kl. 10.30.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen glæder sig over, at tilgangen af Bech er faldet på plads.

– Vi er glade for at have lavet en aftale med Troels Bech, som kommer til EfB med stor erfaring og sult for at blive en del af holdet og gøre en positiv forskel resten af sæsonen. Han kender klubben og dansk fodbold indgående, så vi er i trygge hænder i forhold til de udfordringer, vi står overfor, fortæller han.

Troels Bech, der også stod i spidsen for EfB i perioden 2006-2008, er glad for at være tilbage, og ser frem til at komme i gang med de kommende opgaver, hvor målet er helt klart.

– Det er dejligt at være tilbage i Esbjerg, som er en rigtig, dejlig fodboldby. EfB er en stor klub, som hører til i Superligaen, og det er nu mit og klubbens helt store fokus at give alt for, at vi også kan tilbyde fodbold på første række efter denne sæson. Det bliver ikke nemt, men jeg tror på, at vi i fællesskab kan klare det, siger han.

Yderligere info kan fås ved sportschef Jimmi Nagel Jacobsen+45 23 39 32 92

Med venlig hilsen / Kind regards 

Kenni Poulsen
Presse- og kommunikationsansvarlig

Direkte:
Mobil:
E-mail:40543333
40543333
kp@efb.dk

Dansk mester: 1961, 1962, 1963, 1965, 1979 
Pokalvinder: 1964, 1976, 2013

EfB Elite A/S | Blue Water Arena | Gl. Vardevej 82, DK-6700 Esbjerg

{Original Message Below Reply Separator}

Sidste nyt fra Vagtchefen

0

Stille nat er ikke kun starten på en julesang, men også betegnelsen på denne nat. Dog er der i Esbjerg stjålet 2 El cykler ved et indbrud. Tilbydes du en sådan cykel, så ring gerne 114. Der findes ikke andre af samme model. De er helt nye. Vagtchefen. #politidk foto: Politidk

Løs krudt på havnen i forbindelse med øvelse

0

Syd og Sønderjyllands Politi træner tjenestehundene på havnen i Esbjerg, hvor der bliver skudt med løst krudt. Både hunde og betjente er ok. Hundene bliver også trænet i indsættelse fra vandsiden, skriver vagtchefen ved Syd og Sønderjyllands Politi.

#politidk foto: Politidk

TalentIdrætsRådet får ny formand

0

Lars Henry Andersen bliver ny formand for TalentIdrætsRådet. Han afløser Lars Lundgaard, som har haft posten siden juni 2017.

Lars Henry Andersen overtager i løbet af juni 2020 formandsposten i TalentIdrætsRådet. Lars er tidligere rektor for Rybners og selv aktiv idrætsudøver inden for cykelsporten. Han ser frem til i sin nye funktion som formand for TalentIdrætsRådet at bringe sin erfaring i spil i arbejdet med at udvikle miljøerne omkring børn og unges idrætsdeltagelse i samarbejde med rådets øvrige medlemmer:

– Det er et par store sko, som jeg nu skal forsøge at fylde ud. Lars Lundgaard har i sin tid som formand gjort et fantastisk stykke arbejde for idrætten i Esbjerg Kommune. Dette arbejde håber jeg, vi i rådet kan fortsætte med. I uddannelsesverdenen har vi igennem mange år talt om livslang læring, noget af det vil jeg gerne overføre til TalentIdrætsRådets arbejde, nemlig livslang bevægelse, men ikke blot bevægelse, for mig er det også vigtigt, at der kommer kvalitet i den bevægelse eller idræt, som gennemføres. På den måde får børn og unge i Esbjerg Kommune de bedste forudsætninger for et godt og langt idrætsliv, siger Lars Henry Andersen.

Den afgående formand for TalentIdrætsRådet, Lars Lundgaard, har efter en stor og engageret arbejdsindsats i rådet siden juni 2017 valgt at takke af. Han har i sin formandsperiode bidraget til at udvikle idræts- og talentudviklingsmiljøerne i Esbjerg Kommune på en række områder og ser nu frem til at give stafetten videre til den nye formand:

– Der ligger nu en flerårig strategi for TalentIdrætsRådets arbejde – med fokus på udvikling af talentmiljøer, der virkeligt kan gøre en forskel. Så det er et godt tidspunkt at skifte formand. Min efterfølger og navnebror kan glæde sig til samarbejdet med meget kompetente og dedikerede kolleger i rådet, siger Lars Lundgaard.

Om TalentIdrætsRådet

TalentIdrætsRådets opgave er at rådgive om områder, som har indflydelse på udvikling af kvalificerede idræts- og talentudviklingsmiljøer i Esbjerg Kommune.

Rådet arbejder med at kvalificere børneidrætten i Esbjerg Kommune, så alle kommunens børn får de bedste forudsætninger for at få et langt og sundt idrætsliv. Blandt rådets fokusområder er også udviklingen af Danmarks mest kompetente talentudviklingstrænere og udvikling af nye talentudviklingsmiljøer i mange flere individuelle idrætsgrene. Endelig arbejder rådet også med at kvalificere den fysiske træning for talenterne og med faciliteter og økonomi omkring talentudviklingsmiljøerne.

Genkender du denne gerningsmand til et røveri i Esbjerg?

0

En cirka 20-årig mand røvede tirsdag MP Marked i Esbjerg-bydelen Kvaglund.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et røveri tirsdag den 2. juni mod MP Marked, Kvaglundvej 47 i Esbjerg.

Røveriet fandt sted klokken 19.46, hvor en gerningsmand røvede kiosken for et kontantbeløb.

Signalement

Signalement af gerningsmanden (se foto i bunden af siden):

  • Mand
  • Cirka 20 år
  • Cirka 170 centimeter høj
  • Spinkel af kropsbygning
  • Hudfarve: Brun
  • Yderligere kendetegn: Brune øjne
  • Talte dansk 
  • Var iført sort tøj samt en sort elefanthue, hvor han selv havde klippet hul til øjnene
  • Medbragte en gennemsigtig pose 
  • Var bevæbnet med en kniv

Gerningsmanden ankom til butikken ad Kvaglundvej i sydlig retning og forsvandt igen ad Kvaglundvej i nordlig retning, mod Spangsbjerg Møllevej.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at komme i kontakt med vidner, der har lagt mærke til gerningsmandens færden før og efter røveriet, ög at komme i kontakt med personer, som i øvrigt har oplysninger i sagen.

Borgere kan henvende sig til Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4. Oplys venligst journalnummer: 3300-76313-00007-20.


Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Færre indbrud i Syd- og Sønderjylland i 2019

0

I 2019 dalede antallet af indbrud i Syd- og Sønderjylland med hele 17,9 procent.

Det er blevet endnu tryggere at bo i Syd- og Sønderjylland og at drive virksomhed i landsdelen.

Antallet af indbrud i 2019 dalede således med hele 17,9 procent, målt i forhold til året før.

Det fremgår af nyligt offentliggjorte tal fra Rigspolitiet.

Når det gælder det konkrete antal indbrud i politikredsen, lå tallet på 4.592 i 2018, og 3.771 året efter, et fald på 821. Nedgangen omfatter samtlige tre hovedområder, som politiet måler udviklingen på: Private beboelser, virksomheder samt fritidshuse og kolonihavehuse.

Flere årsager

Politiinspektør Kaj Nielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi peger på, at der er flere årsager til den positive udvikling.

– Dels er kriminaliteten generelt dalet de seneste år. Og den udvikling har også smittet af på antallet af indbrud i perioden. Dels har Syd- og Sønderjyllands Politi også prioriteret indsatsen mod indbrud højt, understreger Kaj Nielsen.

Indsatsen mod indbrud har været bredt forankret:

  • Efterforskningsmæssig indsats, hvor indbrudsgrupper i politikredsens tre områdecentre har særligt fokus på området
  • Patruljer har særligt fokus på områder med øget indbrudskriminalitet samt personer og køretøjer, som politiet kan knytte til indbrud
  • Øget analysebaseret tilgang, blandt andet fokus på at dele informationer internt, når politiet modtager anmeldelser og efterforsker indbrudskriminalitet
  • Forebyggende indsats i form af gode råd til borgerne, afholdelse af borgermøder i samarbejde med kommuner og BoTrygt, målrettet rådgivning til brancher, kampagner for at skaffe flere nabohjælpere m.m.

Fond bakker op om at styrke Esbjerg som uddannelsesby

Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond uddeler i år 210.000 kr. til aktiviteter, der markerer og udvikler Esbjerg som uddannelsesby, og fonden sender økonomisk opbakning til både Education Esbjerg og den nye kulturelle ungdomsfond.

Esbjerg skal være en attraktiv studieby for unge. Det er målsætningen for både Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond og Education Esbjerg, og den fælles ambition bliver nu bakket op af 50.000 kr. fra fondens årlige uddeling til Education Esbjerg.

Samtidig giver Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond 30.000 kr. årligt frem til 2022 til Den Kulturelle Ungdomsfond, som er Education Esbjergs nye initiativ. Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond har tidligere støttet den sociale studieevent Kongekampen, som dog er aflyst i år på grund af coronavirus, og fonden har derfor i år og i de kommende to år valgt at give pengene til Den Kulturelle Ungdomsfond med håbet om, at den unge bestyrelse fortsat vil bidrage til Kongekampen.

Samlet har Den Kulturelle Ungdomsfond nu over en million kroner årligt til at give et skub til kulturelle aktiviteter, som unge er engagerede i og optagede af, så Esbjerg også på den måde får bedre kort på hånden.

Unge med om bord

Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, der også er formand for Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond, er glad for, at bestyrelsen har valgt at støtte aktiviteterne i Education Esbjerg.

“Der er et stærkt signal i, at fonden bidrager til Education Esbjerg, fordi hele indsatsen bygger på samarbejde og et fælles sigte mod en endnu stærkere positionering af Esbjerg som en god og spændende by at uddanne sig, bo og leve i. Education Esbjerg er motoren og bindeleddet i missionen, og det er i høj grad en styrke, at vi har de unge selv med om bord, så vi sætter en retning, hvor de går med. Det hele handler jo netop om at få flere unge til at vælge Esbjerg”, siger Jesper Frost Rasmussen.

Musikkens verden

Esbjerg Seminariums Uddannelsesfond uddeler i år i alt 210.000 kr., og 80.000 kr. går til Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, hvor ambitionen er, at flere unge skal få smag for en uddannelse inden for musikkens verden.

Den resterende del af beløbet uddeler fonden til fire lærerstuderende på UC Syd og tre studerende på Aalborg Universitet Esbjerg.

Positivt videre med indsatsen

Samlet ser Jesper Frost Rasmussen årets uddeling fra fonden som et boost til det vigtige fokus på Esbjerg som uddannelsesby.

“Det viser med al tydelighed, at vi har mange spændende projekter, stærke og alsidige uddannelsesinstitutioner og dygtige studerende at bakke op om, og det understreger klart, at vi har et isolidt fundament at bygge videre på, så der er god grund til at være optimistiske og gå positivt videre med indsatsen”, siger Jesper Frost Rasmussen.