Home Tags Barn

Tag: Barn

Aftenåbent på Esbjerg Kunstmuseum

Farveforsøg, fysikfænomener, forundring, fortolkninger i lyd og ikke mindst fri entré…

Foto: Yesbjerg/Adobe

Onsdag d. 30. januar kl. 16 – 20 inviterer Esbjerg Kunstmuseum indenfor i den prisbelønnede udstilling Wunderkammer 1 – flydende form og giver både store og små mulighed for at opleve den på vidt forskellige måder. Udstillingen er blevet til i samarbejde med professor i fysik Tomas Bohr, der forsker i væskers bevægelser. I udstillingen kombineres hans forsøgsopstillinger med billedkunst, så der opstår helt nye betydningsrum og mulighed for forundring, sansning og nye erkendelser.

Hele museet åbnes op, vi byder på forfriskninger og holder også udsalg i museumsbutikken.

Program:

Kl. 16 – 17: Farveforsøg, eksperimenter og opdagelser i udstillingen for især børn og børnefamilier.

Kl. 17 – 18: Mød Tomas Bohr! Gå med på en ualmindelig rundvisning, hvor Tomas fortæller om sine forunderlige forsøgsopstillinger og om forskningen i noget, vi alle synes, vi kender, som f.eks. en dråbe, der falder i en vandpyt.

Kl. 18 – 19: Kuratorerne viser rundt – samme udstilling set med andre øjne! Museets direktør og inspektør fortæller om udvalget af kunstværker og det interessante arbejde med at skabe en udstilling i nært samarbejde med en fysikprofessor.

Kl. 19 – 20: Elektronisk rundgang. Studerende fra Syddansk Musikkonservatoriums linie for elektronisk musik skaber en lydkunstnerisk tur gennem wunderkammeret, hvor de præsenterer nykomponerede lydværker inspireret af udstillingen.

Hvor: Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg Hvornår: Onsdag d. 30. januar kl. 16 – 20

Fri entré. Alle er velkomne!

Flere punkter til forbedring før ny kamp om vigtige point

0

Team Esbjerg har på kort sigt to vigtige mål: At kvalificere sig til kvartfinalerne i EHF Cup og at holde sig i den gruppe af fire hold, der er ved at skille sig ud i HTH Ligaen og får point med over i slutspillet.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Tirsdag aften gælder det på hjemmebane vigtige ligapoint mod Skanderborg Håndbold, der senest overraskende slog Aarhus United og i forrige hjemmekamp besejrede TTH Holstebro.

– Når man kigger på Skanderborgs trup, lyser den ikke op i forhold til landsholdsniveau. Men det er et hold af unge spillere, der har gjort det bedre og bedre, og hvis kompetencer træner Kristian Danielsen har været god til at få frem. Det er dog indiskutabelt en kamp, der skal vindes, siger Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen.

Skanderborg har vundet tre af de seneste fem ligakampe, men har også haft udfald, tydeligst med et 19-26-nederlag på hjemmebane mod Ajax København. Den slags er heller ikke et ukendt fænomen for Team Esbjerg.

– Danske hold har generelt svært ved at være favoritter. Det er som om, det fylder mere, at man ikke må tabe, end muligheden for at vinde. Det er en spændende mental udfordring, at vi er så gode til at være underdogs, men har det dårligt med det modsatte, siger Jesper Jensen.

Storfavoritterne har et andet forbedringspunkt forud for de kommende kampe i EHF Cup og HTH Ligaen.

– Vi spillede 45 flotte minutter mod Bietigheim, men så var vi ved at tabe det hele på gulvet på 10 minutter. Det samme billede har vi set i andre kampe, og det er måske holdets største udviklingspunkt at få de gode perioder til at vare hele kampen, siger Jesper Jensen.

Han melder om en trup i fysisk topform og sender roser til den fysiske stab for dens bidrag til at planlægge, hvad kroppe og hoveder kan klare i det tætte kampprogram.

Line Jørgensen sidder ude, efter hun fik en opfølgende blokade i højre knæ lørdag aften oven på hjemmekampen mod Bietigheim. Den første indsprøjtning fik hun i december, og den har haft så god effekt, at den næste kunne udskydes og planlægges til, hvornår det passede bedst ind i programmet. Derudover er Rut Jónsdóttir samt de to genoptrænende spillere, Maria Mose Vestergaard og Lene Østergaard, fortsat ikke med i truppen.  

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Skanderborg Håndbold tirsdag den 22. januar kl. 18.30 i Blue Water Dokken:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic og Annette Jensen.

 

Den store mandedrukning

16. januar 1362. Den Store Mandedrukning fortalt af Michael Harbøll.

Foto: Michael Harbøll

I 1362 var digerne på den jyske vestkyst små og skrøbelige. Så da stormfloden kom den 16. januar fik det store konsekvenser for både lokalbefolkningen og landskabet.

Hele bysamfund forsvandt i vandmasserne, blandt andet handelsbyen Rungholt, der lå ca. 20 km vest for Husum.

Kigger man på landkort fra før og efter stormfloden, kan man se de store geografiske konsekvenser. Store landområder blev skyllet væk og opdelt i mindre øer.

Helt op til 1800-tallet skal man af og til have sat et barn ud i en tønde så Vadehavet kunne tage det, istedet for landet. Men mon ikke det er en skrøne… 😉

Ny forsøgsordning

Fra i dag er det lovligt at køre på dit eldrevne løbehjul eller skateboard i trafikken. Forsøgsordningen starter i dag, og du skal være fyldt 15 år og må ikke overstige hastigheden 20 km i timen.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Regler for elløbehjul

Elløbehjul må anvendes på samme veje og områder som en cykel må køre på. Skal du køre med elløbehjul på offentlig vej, skal du bl.a. overholde disse regler:

  • Permanent lys i form af minimum en forlygte, der giver et hvidt eller gult lys, og en rød baglygte. Lygterne skal kunne ses på minimum 300 meters afstand
  • Elløbehjulet skal have mindst én hvid refleksanordning, der er synlig forfra
  • Elløbehjulet skal have mindst én rød refleksanordning, der er synlig bagfra
  • Elløbehjulet skal have mindst én gul eller hvid refleksanordning, der er synlig fra begge sider
  • Du må højst køre op til 20 km i timen
  • Der må kun være én person på løbehjulet

Kilde: FDM

Jeppe Schultz udlejes til FC Sydvest

0

EfB sender Jeppe Schultz på leje i 2. divisionsklubben FC Sydvest frem til sommer. Her skal det 20-årige forsvarstalent bygge videre på en god periode og forøge kampformen.

Foto: EfB

Jeppe Schultz er tilbage i EfB efter endt lejeophold hos Kolding IF, hvor forsvarsspilleren har haft en god periode træningsmæssigt efter et længere skadesforløb.  Nu sender EfB defensivspilleren på et nyt ophold i 2. divisionen frem til sommer.

FC Sydvest tilknytter nemlig talentet på en lejeaftale, hvor han skal fortsætte med at vokse og gro erfaring på seniorniveau.

– Jeppe har altid vist et stort potentiale på ungdomssiden og vi ved, han har nogle spændende kvaliteter, men nu handler det om, at han skal tage det næste skridt og få løftet sit spil. Vi har et godt samarbejde med FC Sydvest, hvor Hans Henrik Andreasen er cheftræner, så det er en rigtig god mulighed for alle parter. Vi er selvfølgelig alle interesserede i, at Jeppe får spillet mange kampe henover foråret, fortæller ungdomselitechef, Niels Erik Søndergård.

Jeppe Schultz håber ligeledes, at han kan fortsætte den gode periode, få en masse minutter i benene og stå skarpere for enden af lejeopholdet.

– Det er altid spændende at prøve noget nyt og møde nye mennesker, så det ser jeg selvfølgelig frem til. Nu har jeg haft seks gode måneder uden skader og trænet godt, men jeg mangler at bygge på i forhold til kampformen, siger Schultz.

Næsbjerg-knægten er på kontrakt i EfB frem til sommeren 2020.

På billedet ses EfB’s ungdomselitechef, Niels Erik Søndergård, Jeppe Schultz og Jørgen Kristensen, der er en del af FC Sydvests sportslige udvalg.

 

14 årig har sovet trygt på politigården

En 14-årig knægt faldt i søvn i toget og endte i Esbjerg – han skulle have være stået af på Fyn. Nu giver vi ham husly på politigården indtil hans fader afhenter ham. Der er sørget for lidt godt og varmt til knægten i ventetiden 🙂 Vagtchefen. #politidk

Foto: Yesbjerg/Adobe

14 årig har sovet trygt på politigården

En 14-årig knægt faldt i søvn i toget og endte i Esbjerg – han skulle have være stået af på Fyn. Nu giver vi ham husly på politigården indtil hans fader afhenter ham. Der er sørget for lidt godt og varmt til knægten i ventetiden 🙂 Vagtchefen. #politidk

Foto: Yesbjerg/Adobe

Hvem får Årets Idrætspris og Årets Lederpris?

0

Torsdag den 3. januar omkring kl. 8.30 bliver der sat navn på de nominerede til Årets Idrætspris. Umiddelbart derefter er der mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Borgmester Jesper Frost Rasmussen mødes med formand for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn og sportsjournalist Chris Uldahl Pedersen for at pege på de tre nominerede til Årets iIrætspris.

Det sker torsdag den 3. januar fra morgenstunden i borgmesterens mødelokale, og pressen er velkommen til at vente uden for på at de nominerede offentliggøres kl. ca. 8.30.

Umiddelbart derefter vil der være mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Fætter BR er erklæret konkurs

Den legendariske legetøjsbutik er gået konkurs. Firmaet Top Toy, som står bag BR og Toys R Us lukker øjeblikkeligt.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Hvad betyder det helt konkret for dig, som lige har fået et gavekort i julegave eller sidder med en masse hæfter fyldt med BR mærker.

Gavekort er uden værdi

BR-Konkursen betyder, at gavekort og værdihæfter ikke længere kan indløses.

53 butikker holder åbent januar ud

I disse udvalgte butikker kan man indtil nytår bytte julegaven til andre varer. Man kan ikke få penge retur, selvom man har kvitteringen. 

I Esbjerg holder Toys R Us åbent.

12 årige Oskar overrasker hjemløse

0

12 årige Oskar Aalund Olsen har et stort hjerte. Efter en tur i Paris, hvor han for første gang oplevede hjemløse, kunne han ikke give slip på tanken om, at nogle er så ringe stillet. Med dét i hjertet besluttede Oskar sig for, at han i år ville give julegaver til danske hjemløse.

Foto: Maj-Britt Aalund Olsen

Stolt mor

Det er naturligvis en stolt mor, der sidder bag en dreng med så stort et hjerte. Om sin søn fortæller hun:

Oskar er en meget nysgerrig og kærlig dreng. Han er meget interesseret i andre mennesker og, hvordan samfundet generelt hænger sammen.

Oskar brænder for at hjælpe andre.

I sommers var vi i Paris, og der han blev han meget berørt over at se en hjemløs dreng og hans far. Det endte med at han ikke kunne slippe dem i sine tanker og vi måtte tilbage og donere nogle af hans lommepenge. Der startede det hele og han ville lave en indsamling til danske hjemløse. Hans faster bor i København og han spurgte hende til råds og hun donerede nogle penge og tog kontakt til varmestuen ”Fedtekælderen” på Christianshavn. Her fik hun at vide, hvad de hjemløse har mest brug for – og det er ikke søde sager, men derimod håndcreme, læbepomade, varme handsker, halstørklæder osv. Så det har Oskar været ude at samle og købe ind og i alt har han lavet 10 gaver. Som han i dag har overrakt til ”Fedtekælderen”.

Projektet fortsætter

Hans plan er at projektet til næste år skal blive endnu større – til den tid er Oskar fyldt 13 år og må få en facebook profil, så der regner han med at starte som indsamling.