Over 85 procent føler sig trygge i Syd- og Sønderjylland

0
340

85,6 procent af borgerne i syd- og Sønderjyllands Politikreds følger sig grundlæggende trygge i deres nabolag, fremgår det af Politiets Tryghedsundersøgelse. Tallet er præcis det samme som på landsplan.

Borgerne i Syd- og Sønderjylland føler sig lige så trygge, som i Danmark som helhed.

Det fremgår af den nyeste udgave af Politiets Tryghedsundersøgelse, som Rigspolitiet offentliggjorde tirsdag.

Undersøgelsen dækker 2019. Og her oplyser 85,6 procent, at ”de føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag” i forhold til kriminalitet. Med nabolag menes det område, der umiddelbart dækker borgernes bopæl.

Tallet for politikredsen er nøjagtig det samme som på landsplan, der også ligger på 85,6 procent.
Og tallet for Syd- og Sønderjyllands Politi er desuden på niveau med sidste år.

Tal for kommunerne

Som noget nyt har Rigspolitiet offentliggjort tal for den oplevede tryghed på kommuneniveau.

Her fremgår det, at borgerne på Fanø ligger i top. Her føler hele 94,9 procent sig trygge i deres nabolag, mens borgerne i Varde Kommune kommer ind på en andenplads, hvor 88,8 procent føler sig trygge.

De øvrige seks kommuner i politikredsen er placeret enten over eller under gennemsnittet på de 85,6 procent, men der er ifølge Rigspolitiet ikke tale om såkaldt signifikante tal. Det vil sige, at tallene ligger uden for den statistiske sikkerhed. Og Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at udsvingene blot skyldes tilfældigheder.

For Fanøs vedkommende er der dog tale om et signifikant tal, og for Vardes vedkommende er der tendens til, at tallet er signifikant.

Leave a Reply