I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Sydvestjysk Sygehus undersøge, om det allerede i starten af et udredningsforløb er muligt at udpege, hvilke patienter med stabil hjertekrampe der vil opleve vedvarende symptomer efter endt behandling. Det skal gøre det muligt at afgøre, hvem der bør tilbydes målrettet symptomlindrende behandling tidligt i forløbet.
Foto: SVS
Op mod 100.000 danskere lever med stabil hjertekrampe og oplever periodevist smerte eller ubehag i brystet.
Stabil hjertekrampe skyldes i de fleste tilfælde åreforkalkning af hjertets kranspulsårer, som reducerer blodforsyningen til hjertet. Behandlingen kan spænde fra medicinsk behandling til ballonudvidelse med stent eller bypassoperation. Til trods for at der i dag er både gode udrednings- og behandlingsmuligheder, oplever et stigende antal patienter fortsat trykken og ubehag i brystet efter endt behandling, hvilket kan påvirke livskvaliteten negativt.
Læge og ph.d.-studerende Kristian Tækker Madsen undersøger i et nyt projekt muligheden for tidlig opsporing af de patienter, som er i risiko for vedvarende symptomer.
– Patienter med stabil hjertekrampe, som behandles medicinsk eller i kombination med ballonudvidelse/bypassoperation, har generelt en god prognose, men er ikke garanteret fuldstændig frihed for tilfælde med hjertekrampe. Derfor vil en del af patienterne have behov for at modtage supplerende symptomlindrende medicinsk behandling, forklarer Kristian Tækker Madsen.
Han tilføjer, at problemet er, at det aktuelt ikke er muligt at identificere, hvilke patienter der har behov for ekstra behandling. Derfor bliver behandlingen i nogle tilfælde ikke opstartet, eller også påbegyndes den sent i forløbet.
Ny teknologi skal finde patienter i risiko
Ved hjælp af en ny og avanceret analysemetode kaldet FFRCT vil forskerne undersøge, om de kan forudsige, hvilke patienter som er i risiko for at få vedvarende symptomer.
FFRCT er en avanceret computersimulering af blodgennemstrømningen i patientens kranspulsårer og kan med høj præcision vurdere, hvorledes åreforkalkningen påvirker blodforsyningen til hjertet. Teknologien er baseret på data fra en hjerte-CT scanning, som de fleste patienter allerede har fået udført. Patienten skal dermed ikke gennemgå yderligere undersøgelser.
– Vi har til dette forskningsprojekt ud fra eksisterende FFRCT-analyser udviklet en ny metode til at vurdere, om åreforkalkningens påvirkning af blodgennemstrømningen kan anvendes som grundlag for at udpege de patienter, der vil have behov for supplerende symptomlindrende medicinsk behandling, forklarer Kristian Tækker Madsen.
Samarbejde på tværs af regioner
Forskningsprojektet bygger på lovende resultater fra et nyligt forskningsprojekt af forskerne på Sydvestjysk Sygehus og foretages i samarbejde med Odense og Aarhus Universitetshospital.
Tilsammen er cirka 900 patienter med stabil hjertekrampe fra de tre sygehuse blevet undersøgt og fulgt i 3 år. I perioden er de blevet adspurgt, om de oplever vedvarende symptomer, ligesom de er blevet bedt om at vurdere deres livskvalitet.
Målet er bedre behandling
Håbet er, at forskningen kan bruges til allerede fra starten af udredningen at forudsige, hvem der bør tilbydes øget behandling, så patienternes symptomer enten reduceres eller helt forsvinder.
– Vi håber, at forskningsprojektet vil resultere i, at vi får et værktøj, der gør os i stand til at påbegynde den korrekte behandling og opfølgning så tidligt som muligt, således at vi kan forbedre patienternes livskvalitet mest muligt. Hvis vores analysemetode viser sig at være effektiv, vil det være muligt at udbrede den til de steder i verden, hvor man benytter FFRCT. På den måde kan resultaterne få betydning for rigtig mange mennesker, siger Kristan Tækker Madsen.
Fakta:
– Forskningsprojektet startede den 1. maj 2021 og forventes afsluttet i 2024.
– Stabil hjertekrampe anvendes her som synonym for den medicinske betegnelse stabil angina pectoris.
– FFRCT er en relativ ny undersøgelsesmetode, der består af komplekse, matematiske beregninger baseret på 3D-information fra patientens egen hjerte-CT scanning. I Danmark anvendes metoden til klinisk undersøgelse i Region Syddanmark og på Aarhus Universitetshospital.