Skyldes udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa kontakt mellem blodstørkningssystemet og forkert foldede proteiner? Det spørgsmål vil forskere fra Sydvestjysk Sygehus forsøge at finde svar på i et helt nyt forskningsprojekt. Håbet er, at svaret vil gøre det muligt at finde nye sygdomsmarkører, der bedre kan forudsige sygdomsudbrud i fremtiden.
Foto SVS: Ph.d.-studerende Morten Lee Halling vil undersøge, hvad der sker under udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa.
Colitis ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, der er kendetegnet ved tilbagevendende udbrud. Udbruddene øger risikoen for dårlig livskvalitet, indlæggelse, fjernelse af tyktarm, blodpropper, andre kroniske betændelsestilstande og på lang sigt tyktarmskræft.
I et nyt forskningsprojekt vil afdelingslæge og ph.d.-studerende Morten Lee Halling derfor undersøge, hvad der sker under udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa.
– I forskningsprojektet vil vi undersøge sammenhængen mellem forkert foldede proteiner, blodstørkningssystemet og colitis ulcerosa. Håbet er, at det giver mulighed for at finde nye sygdomsmarkører, der gør det muligt bedre at forudsige udbruddene og derved forbedre behandlingen, fortæller Morten Lee Halling.
Forskning for patienterne
I Danmark er der ca. 30.000-35.000 personer, der lider af colitis ulcerosa. Sygdommen viser sig oftest i 20-40 års alderen. Og netop det, at sygdommen rammer unge mennesker, gør indtryk på Morten Lee Halling.
– Det er unge mennesker, der har udsigt til at leve med sygdommen i mange år. Så hvis vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at behandle et udbrud tidligt, kan det være med til at mindske komplikationer. Det er vigtigt, fordi det kan hjælpe patienterne med at bevare livskvalitet og fx være i stand til at tage en uddannelse eller fastholde arbejde, siger Morten Lee Halling.
Han tilføjer, at det for ham har været helt afgørende, at forskningen i sidste ende kan gøre en forskel for patienterne.
– Vi håber, at forskningsprojektet kan bane vejen for, at en blodprøve på sigt kan erstatte afføringsprøver og mindske antallet af kikkertundersøgelser i den regelmæssige kontrol af sygdommen. I bedste fald kan det være, at det er muligt at udvikle eller anvende allerede tilgængelig medicin rettet mod blodstørkningssystemet til behandling af colitis ulcerosa, fortæller Morten Lee Halling.
Forskningsprojektet sker i et samarbejde mellem Enheden for Tromboseforskning og forskningsgruppen for Medicinsk og Kirurgisk Gastroenterologi og Hepatologi på Sydvestjysk Sygehus.