Home Tags Sygdom

Tag: sygdom

Ny forskning vil undersøge sygdomsudbrud ved colitis ulcerosa

0

Skyldes udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa kontakt mellem blodstørkningssystemet og forkert foldede proteiner? Det spørgsmål vil forskere fra Sydvestjysk Sygehus forsøge at finde svar på i et helt nyt forskningsprojekt. Håbet er, at svaret vil gøre det muligt at finde nye sygdomsmarkører, der bedre kan forudsige sygdomsudbrud i fremtiden.

Foto SVS: Ph.d.-studerende Morten Lee Halling vil undersøge, hvad der sker under udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa.

Colitis ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, der er kendetegnet ved tilbagevendende udbrud. Udbruddene øger risikoen for dårlig livskvalitet, indlæggelse, fjernelse af tyktarm, blodpropper, andre kroniske betændelsestilstande og på lang sigt tyktarmskræft.
I et nyt forskningsprojekt vil afdelingslæge og ph.d.-studerende Morten Lee Halling derfor undersøge, hvad der sker under udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa.
– I forskningsprojektet vil vi undersøge sammenhængen mellem forkert foldede proteiner, blodstørkningssystemet og colitis ulcerosa. Håbet er, at det giver mulighed for at finde nye sygdomsmarkører, der gør det muligt bedre at forudsige udbruddene og derved forbedre behandlingen, fortæller Morten Lee Halling.

Forskning for patienterne
I Danmark er der ca. 30.000-35.000 personer, der lider af colitis ulcerosa. Sygdommen viser sig oftest i 20-40 års alderen. Og netop det, at sygdommen rammer unge mennesker, gør indtryk på Morten Lee Halling.
– Det er unge mennesker, der har udsigt til at leve med sygdommen i mange år. Så hvis vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at behandle et udbrud tidligt, kan det være med til at mindske komplikationer. Det er vigtigt, fordi det kan hjælpe patienterne med at bevare livskvalitet og fx være i stand til at tage en uddannelse eller fastholde arbejde, siger Morten Lee Halling.
Han tilføjer, at det for ham har været helt afgørende, at forskningen i sidste ende kan gøre en forskel for patienterne.
– Vi håber, at forskningsprojektet kan bane vejen for, at en blodprøve på sigt kan erstatte afføringsprøver og mindske antallet af kikkertundersøgelser i den regelmæssige kontrol af sygdommen. I bedste fald kan det være, at det er muligt at udvikle eller anvende allerede tilgængelig medicin rettet mod blodstørkningssystemet til behandling af colitis ulcerosa, fortæller Morten Lee Halling.
Forskningsprojektet sker i et samarbejde mellem Enheden for Tromboseforskning og forskningsgruppen for Medicinsk og Kirurgisk Gastroenterologi og Hepatologi på Sydvestjysk Sygehus.

Sygeplejerske får 1.100.000 kr. til udvikling som skal forbedre behandlingsforløbet for leverpatienter

0

Sygeplejerske og forsker på afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus, Lea Ladegaard Grønkjær, har fået bevilget over 1.000.000 kr. til kommende udviklingsprojekt.

Lea Ladegaard Grønkjær har modtaget over 1.000.000 kr. til et kommende udviklingsprojekt for patienterne på afsnit for mave- og tarmsygdomme

På det medicinske afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus undersøges patienterne for lidelser i mave, tarm, eller leversygdomme.
Sygeplejerske og forsker på afsnittet, Lea Ladegaard Grønkjær, har siden 2018 arbejdet fast på afsnittet. Hun har været med til at tilse mange ambulante leverpatienter, og nu håber hun, at hun kan være med til at løfte behandlingen, så den bliver endnu bedre i fremtiden.

  • Baggrunden for projektet er, at der findes forskellige sværhedsgrader af sygdom i leveren, og vi oplever, at nogle af vores patienter måske vil have glæde af at blive fulgt tættere af sygehuset, når deres lever har en svær sygdom, fortæller Lea.
    Det kommende projekt, som Lea og hendes forskergruppe vil belyse, om en omorganisering af de ambulante forløb for patienter med leversygdom vil fremme tilfredsheden og bedre kvaliteten af behandlingen for patienterne.
  • Vi behandler vores patienter ud fra den viden vi har i dag. Men ingen har faktisk spurgt patienterne, hvad de selv synes om deres behandling, og om der er noget, vi kan forbedre. Derfor vil vores forskningsprojekt komme helt tæt på patienternes egne oplevelser, så vi kan tilbyde dem en endnu bedre behandling i fremtiden, siger Lea.

Klar til start
For nyligt modtog Lea og hendes forskergruppe 1.156.600 kroner fra Sundhedskartellets Udviklings- og forskningspulje som hjælp til at få sat det vigtige projekt i gang.

  • Det er yderst sjældent at en enkelt gruppe forskere får bevilget et så stort et engangsbeløb, så det er meget stort og en kæmpe hjælp.
  • Det betyder, at vi kan komme i gang med projektet med det samme. Lige nu skal vi blot have de sidste detaljer på plads, inden projektet får luft under vingerne, men vi er mere end klar, når det sker, fastslår Lea Ladegaard Grønkjær.

Foto: SVS

Mænds sundhed er i fokus

0

Mænd halter ofte efter kvinderne, hvad sundhed angår. Derfor sætter Esbjerg Kommune i uge 24 ekstra fokus på mænds sundhed som et led i årets Men’s Health Week. I Esbjerg Kommune markeres ugen blandt andet med tilbud om sundhedstjek i lokale byggemarkeder.

Foto:Yesbjerg

Mænd i Danmark går sjældnere til lægen end kvinder, lever 4-5 år kortere, har stor overdødelighed og rammes oftest af de fleste sygdomme. Det viser tal fra Forum for Mænds Sundhed. Derfor besøger Esbjerg Kommunes sundhedscentre i uge 24 arbejdspladser og byggemarkeder rundt omkring i Esbjerg Kommune for at møde mændene der, hvor de færdes i hverdagen.

Her kan mænd få en snak, råd og vejledning om sundhed og for eksempel få målt deres fedtprocent og body age, som kan giver en indikation af, hvordan kroppen har det, og hvor man med fordel kan sætte ind. De fleste steder er det også muligt at få lavet en lungefunktionsmåling.

Arrangementet er en del af den internationale Men’s Health Week, som hvert år i uge 24 sætter fokus på mænd og sundhed.

– Vi skal øge mænds opmærksomhed på eget helbred. Derfor kommer kommunen i uge 24 ud, hvor mænd færdes, med tilbud om et sundhedstjek og en snak om sundhed. Tilbuddet er en del af en langsigtet indsats i Esbjerg Kommune med fokus på mænds sundhed, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Her kan mænd få tjekket sundheden i uge 24

• Tirsdag den 11. juni kl. 10 – 14 i STARK, Stampemøllevej 6, Ribe

• Onsdag den 12. juni kl. 08 – 12 i Steff-Byg, Østre Gjesingvej 18, Esbjerg

• Torsdag den 13. juni kl. 07 – 11 i XL-BYG, Industrivej 30, Bramming

• Fredag den 14. juni kl. 08 – 12 i STARK, Kvaglundvej 81, Esbjerg (ingen lungefunktionsmåling)

 

Læs mere om Men’s Health Week på:

http://www.sundmand.dk/Mens-Health-Week.php

 

 

 

 

Læserbrev af regionsrådspolitiker Marianne Mørk Matthiesen

0

REGIONSPOLITIKERE ER BLOT BUTIKSBESTYRERE.

Danmark er opdelt i 5 regioner med hvert sit regionsråd. Hvert regionsråd har 41 folkevalgte politikkere. Regionsrådets primære opgave er at administre sygehuse og det primære sundhedssystem. Men regionsrådspolitikere har ingen magt.

Det er folketinget, der beslutter, hvor stor et beløb regionen har til sin rådighed og hvilke opgaver der skal udføres. I princippet er regionspolitikere blot butiksbestyrere.

Det er da heller ikke regionspolitikerne, der skaber nytænkningen. For ca. et år siden beklagede jeg mig over, at jeg som regionspolitiker, ikke kunne få punkter og idéer på dagordenen i egne udvalg. Regionens næstformand gennem flere valgperioder stod på åben skærm og benægtede dette faktum. Reglen er efterfølgende ændret. Men næstformanden har åbentbart ikke på noget tidpunkt haft behov for at få et punkt på eget udvalgs dagorden.

I denne måned modtager han en ridderorden.

Luk du blot regionsrådet, Lars Løkke.

Ingen vil opdage det.

Få målt din lungefunktion

0

Alt for mange danskere går rundt og mister pusten og slår det måske hen med dårlig form eller alder. Men åndenød kan være et tegn på en kronisk lungesygdom. På Lungedagen 21. november 2018 kan du, som bor i Esbjerg Kommune, få målt din lungefunktion i Ribe, Bramming eller Esbjerg.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Omkring 600.000 danskere har en lungesygdom, og alt for mange ved det ikke. Det fremgår af tal fra Lungeforeningen. De typiske tegn på lungesygdom er længerevarende åndenød, hoste eller pibende vejrtrækning. Jo hurtigere man opdager en lungesygdom, jo hurtigere kan man bremse sygdommens udvikling med rygestop, medicin og træning. Derfor tilbyder Esbjerg Kommune i samarbejde med Lungeforeningen alle interesserede borgere at få et lungetjek på Lungedagen, onsdag den 21. november 2018.

I Esbjerg Kommune prioriterer vi borgernes sundhed højt. Vi vil gerne understøtte, at borgerne kan leve et aktivt liv med livskvalitet længst muligt. Derfor bakker vi op om Lungedagen med tilbud om lungetjek, og jeg håber, at mange vil gøre brug af tilbuddet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Et lungetjek eller en lungefunktionsmåling foregår ved, at man puster i et apparat, der måler, hvor meget og hvor hurtigt man kan puste luft ud af lungerne. Målingen kan hurtigt afsløre, om der er behov for et besøg hos lægen.

Her kan du få målt din lungefunktion den 21. november:

Kl. 9.30 – 11.00 på Ribe Sundhedscenter, Tangevej 6, Ribe

Kl. 12.00 – 14.00 i Bramming Kultur- og Fritidscenter, Idræts Allé 8, Bramming

Kl. 15.00 – 18.00 i Bilka Esbjerg, Stormgade 157, Esbjerg N

I Ribe og Bramming er det nødvendigt at bestille tid, hvis du vil have testet din lungefunktion. Ring til tlf. 76 16 32 75 på hverdage kl. 9 – 11.

Alle tre steder kan du også få en snak om lungesygdommen KOL og de tilbud, der findes til borgere med KOL i Esbjerg Kommune, f.eks. en app, som du kan bruge derhjemme til at få overblik over dine KOL-målinger i hverdagen.

App kan lette hverdagen for mennesker med KOL eller diabetes

0

I Esbjerg Kommune kan borgere med KOL eller type 2-diabetes bruge en app til at skabe overblik over deres målinger derhjemme og få råd og vejledning om, hvordan de bedst håndterer deres sygdom og sundhed i hverdagen. Oplevelsen af at mestre egen sygdom og sundhed kan være med til at styrke den enkelte borgers tryghed og livskvalitet.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Nye teknologier og digitale velfærdsløsninger som f.eks. telemedicin til borgere med KOL skal være med til at skabe bedre og tryggere service til borgerne. Det fastslår regeringen i en ny rapport, Digital service i verdensklasse. I Esbjerg Kommune kan borgere med KOL allerede i dag via en app følge deres helbredstilstand og dele tallene med deres læge. Løsningen findes også til borgere med type 2-diabetes.

Aktiv del i egen sundhed
I Esbjerg Kommune har vi allerede i en del år brugt det, vi kalder telemonitorering, til borgere med KOL, der kan have sundhedsfaglig gevinst af det. Men telemonitorering er ikke kun et tilbud til borgere med KOL. Det kan med fordel bruges også til borgere med andre kroniske sygdomme. Vi vil gerne hjælpe borgere med en kronisk sygdom til aktivt at tage del i egen sundhed og så vidt muligt forebygge, at de oplever et fald i deres helbredstilstand. Det gør vi nu med en app, som borgerne selv har været med til at udvikle. Vi tror nemlig på, at de gode løsninger er dem, vi finder sammen, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

Appen er foreløbigt udviklet til borgere med KOL eller diabetes. Den kan på en brugervenlig og sikker måde hjælpe den enkelte borger med at skabe overblik over sine målinger og gøre det lettere for ham eller hende at forstå sin sygdom og handle i forhold til egen sundhed. Samtidig kan sygeplejersker fra kommunens Center for Sundhedsteknologi med aftalte intervaller følge op på målingerne, hvis borgeren ønsker det. Oplevelsen af at mestre egen sygdom og sundhed kan være med til at styrke den enkelte borgers tryghed og livskvalitet og samtidig begrænse behovet for at besøge sygehuset, egen læge eller at få besøg af sundhedspersonale fra kommunen.

Appen kan bruges på udstyr, de fleste allerede har derhjemme i forvejen, f.eks. en mobiltelefon eller en iPad, og er udviklet på en måde, så den også kan tilpasses andre behov, der måtte opstå i de kommende år.

Fakta
Læs mere om appen på:
http://dinsundhed.esbjergkommune.dk/appkol
http://dinsundhed.esbjergkommune.dk/appdiabetes

Vil man som borger høre mere om appen kan man også kontakte Esbjerg Kommunes Center for Sundhedsteknologi på tlf. 76 16 32 77. Telefonen er åben mandag – torsdag kl. 8 – 15 og fredag kl. 8 – 12.

Læserbrev: Din baby skal vaccineres igen

0

DIN BABY SKAL VACCINERES EN EKSTRA GANG, FORDI NOGLE BØRN IKKE VACCINERES.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

I denne uge er der konstateret et mæslingertilfælde på Fyn hos en uvaccineret person. Sandsynligheden for en mæslingerepidemi er dog lille. Men startes epidemien bør alle babyer vaccineres uanset alder og igen når de er 18 mdr. gamle.

Normalt skal børn først vaccineres når de er 18 mdr. gamle.  Babyer skal altså vaccineres en ekstra gang, fordi nogle ikke vil lade deres børn vaccinere.

En epidemien kan også smitte alvorligt syge børn (cancer),som  ikke tåler vaccinationer.

Inden Danmark 1987 indførte mæslingervaccination,  døde 6 børn årligt af denne alvorlige virusinfektion.

Jeg syntes, forældre der undlader at få deres børn vaccineret, skal overveje denne beslutning endnu engang. Det kan få alvorlige konsekvenser både for deres egne og andres børn.

Marianne Mørk Mathiesen

Læge og medlem af Regionsrådet Syddanmark

Til træning med FC Prostata

0

Hvad kæmper vi for? LIVET! 

Foto: Christina Simonia Straarup

I anledning af et øget fokus på området omkring mænds sundhed har Yesbjerg haft fornøjelsen af at besøge fodboldklubben, FC Prostata, i Esbjerg, som har til formål at øge livskvaliteten hos mænd med prostatakræft, samt at undersøge de eventuelle sundhedsmæssige fordele ved den fysiske aktivitet.

Tommi Andersen fortæller at FC Prostata har været en stor positiv oplevelse ovenpå slaget efter at have fået konstateret prostatakræft. 

“Én af mine holdkammerater påstod at hans kone mente at han var blevet nemmere at leve sammen med, og det kunne han ikke forstå.”

Tommi Andersen
Alle mænd med prostatakræft kan deltage i projektet, og det er ikke en betingelse at man før har spillet fodbold. Ole Madsen fortæller at der altid er plads til flere på holdet, og så meget gerne flere nye medlemmer.

“Det bedste ved FC Prostata er sammenholdet, og dét at være sammen med andre med samme sygdom. Det er rart at man har mulighed for at snakke med andre mænd med samme problemer som én selv.”

Ole Madsen

Undersøgelser viser at deltagerne i projektet får en øget muskelmasse og styrke, og ikke mindst oplevelsen af at genvinde kontrollen over eget liv. 

FC Prostata er meget livsbekræftende – spillerne er altid glade. Derudover er det dejligt at opleve, hvordan et fællesskab, som de oplever, kan påvirke deres humør. Det er som at høre unge drengerøve (undskyld sproget) igen, hvor man mærker at det de har sammen, er noget helt specielt.  
I forhold til træningen er det ikke kvaliteten, der er i højsædet, men vi holder fokus på at de får dyrket motion som styrker hele kroppen.
Jeg synes, at det er interessant. Jeg tænker ikke på dem, som mænd med prostatacancer – jeg tænker på dem, som mænd, der vil hinanden det bedste, og som kan li’ at være sammen.

Rasmus Copsø, Træner Det er gratis at deltage i FC Prostata og man kan følge træningen på kunstgræsbanen på Gl. Vardevej i Esbjerg. Holdet træner tirsdag fra kl. 07.30 og fredag fra kl. 08.00.