Home Tags Forskning

Tag: forskning

Forskningsprojekt undersøger åreforkalkning hos nydiagnosticerede type-2 diabetikere

By
Yesbjerg
-
0

I et ph.d.-projekt fra Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital har læge Monija Mrgan Hansen undersøgt åreforkalkning blandt patienter med type-2 diabetes, som netop har fået stillet diagnosen. Resultaterne viser, at diabetikerne har mere åreforkalkning – også af den mere farlige form, der kan udvikle sig til blodpropper.

Foto: Læge og ph.d.-studerende Monija Mrgan Hansen til ph.d. forsvar på Esbjerg Sygehus.

Omkring 250.000 danskere lever med type-2 diabetes, og tallet er stigende. Hvis du lider af diabetes, har du også en øget risiko for åreforkalkning. Men hvordan ser det ud hos de diabetikere, som netop har fået stillet diagnosen?

Det har læge og ph.d.-studerende Monija Mrgan Hansen undersøgt i sit ph.d.-projekt ved Esbjerg Sygehus,  Syddansk Universitetshospital, hvor hun har undersøgt åreforkalknings udbredelse, struktur og påvirkning af strømningen i kranspulsårerne hos nydiagnosticerede type-2 diabetikere. Undersøgelsen er fundet sted ved anvendelse af hjerte-CT scanning kombineret med non-invasiv måling af fractionel flow reserve, FFRCT.

 

Resultaterne viser, at asymptomatiske ny-diagnosticerede diabetikere har mere åreforkalkning end alders- og kønssvarende raske mennesker, at åreforkalkningen ser ud til at være mere skrøbelig, og at flere allerede på diagnosetidspunktet har påvirkning af hjertets blodgennemstrømning. 

 

’Når vi finder, at åreforkalkningen blandt diabetespatienter allerede ved diagnosetidspunktet kan være udbredt og betydende, er det vigtig viden, som kan indikere, at der skal iværksættes tidligere behandling’, siger Monija Mrgan Hansen, der understreger, at resultaterne dog først skal testes på en større gruppe af patienter.


Øget risiko blandt kvinderne

 

Resultaterne viste også, at kvinder med type-2 diabetes ved diagnosetidspunktet havde en større andel af skrøbelig åreforkalkning og en øget forekomst af irritationsmarkører i blodet sammenlignet med mænd med type-2 diabetes.

 

’Overordnet skelner vi mellem om åreforkalkning er hård og stabil, eller om den er blød og skrøbelig og dermed indikerer øget risiko for at forårsage blodpropper. Vores resultater viser, at kvinderne har en større andel af den skrøbelige åreforkalkning. Normalt er det kvindelige køn en beskyttende faktor, men den effekt synes reduceret hos kvinder med ny-diagnosticeret type-2 diabetes’, siger Monija.

 

Hun forklarer at viden om, hvem der er i særlig risiko for at udvikle alvorlige hjerte-kar hændelser, må formodes at være vigtig, så behandlingen kan optimeres med henblik på at bedre prognosen.

 

Selvom Monija Mrgan Hansens ph.d. nu er forsvaret, slipper hun ikke forskningen. Hun vil nemlig deltage i et større nationalt forskningsprojekt omhandlende screening af patienter med type-2 diabetes ved hjælp af hjerte-CT scanning med henblik på tidlig opsporing af personer med åreforkalkning.

 

 

Læs mere

 

Om projektet

–        Forskningsprojektets resultater blev præsenteret til ph.d.-forsvar fredag den 11. november på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital.

–        I projektet er der inkluderet 44 raske personer, som er matchet med 44 diabetikere i forhold til køn og alder, ligesom der er set på kønsforskelle mellem mænd og kvinder blandt 112 personer med type-2 diabetes.

–        Deltagerne er blandt andet spurgt indtil anamnese/sygehistorie, ligesom der er foretaget spørgeskemaundersøgelse, undersøgt højde, vægt og talje-hofte-forhold, taget blod- og urinprøver, blodtryksmåling, ultralydsundersøgelse af halskar, måling af karrenes stivhed, hjerte-CT scanning og FFRCT.

 

I løbet af ph.d.-projektet har Monija Mrgan Hansen blandt andet publiceret artiklerne:

–        High burden of coronary atherosclerosis in patients with a new diagnosis of type 2 diabetes.

–        Sex differences in coronary plaque composition evaluated by coronary computed tomography angiography in newly diagnosed Type 2 diabetes: association with low-grade inflammation.

–        Coronary flow impairment in asymptomatic patients with early stage type-2 diabetes: Detection by FFRCT.

 

 

 

Venlig hilsen

Katrine Klelund Josephsen 
Kommunikationsmedarb. 
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen

E-mail:

Katrine.Klelund.Josephsen@rsyd.dk

Direkte:

Mobil:

92435722

image005.jpg



Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Hovednummer:

+45 7918 2000

https://sydvestjysksygehus.dk



 

Morten Bjerregaard-Andersen er ny klinisk lektor inden for diabetesforskning

By
Yesbjerg
-
0

Afdelingslæge og ph.d. Morten Bjerregaard-Andersen er ny klinisk lektor inden for diabetes ved Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet og Sydvestjysk Sygehus.

Foto: Afdelingslæge og ph.d. Morten Bjerregaard-Andersen

 

Morten Bjerregaard-Andersens lektorat skal blandt andet styrke forskning i diabetes, som er omdrejningspunktet for hans forskning.

Aktuelt forsker han blandt andet i, omCovid-19 øger risikoen for at udvikle type-1 diabetes. I forskningsprojektet undersøger forskerne, om infektion med Covid-19 kan være med til at udløse type 1-diabetes ved at starte en autoimmun reaktion i kroppen. Forskningen sker som et større multicenter studie, som er forankret over hele Danmark via Steno Diabetes Centre og Coimbra Universitet i Portugal.


Morten Bjerregaard-Andersen forsker desuden i, om tuberkulosevaccinen  – den såkaldte Calmette-vaccine – kan anvendes til forebyggelse af type 2-diabetes. Projektet sker i samarbejde med Bandim Health Project i Guinea-Bissau i Vestafrika og kan få stor betydning i lavindkomstlande, hvis det viser sig, at vaccinen kan reducere risikoen for at udvikle diabetes, da adgangen til korrekt behandling flere steder er utilstrækkelig.


Turen går til Afrika
Ét gennemgående træk i Morten Bjerregaard-Andersens forskningskarriere har været at rejse ud i verden for at fordybe sig i sin forskning.


Allerede som medicinstuderende tog han et forskningsår i Guinea-Bissau i Vestafrika. Her har han siden forsket i diabetes, børnedødelighed, tuberkulose og bakterieinfektioner. Under sit ph.d.-studie fortsatte han i Guinea-Bissau og stod blandt andet bag etableringen af et tvillingeregister, som var det første af sin slags i Afrika. Registeret skulle bidrage til at forbedre tvillingeoverlevelsen, men også til at belyse risikofaktorer for blandt andet diabetes.


Som efterfølgende post.doc. hos Statens Serum Institut var han ligeledes udstationeret i Guinea-Bissau. Forskningen i udlandet har givet en indføring i international forskning, som han ikke ville være foruden.


’Det har bidraget med nye idéer og udsyn at rejse ud. Samtidig fører det internationale såvel som nationale samarbejde typisk til et mere solidt datagrundlag, som bidrager til at styrke forskningen, ’ siger Morten Bjerregaard-Andersen.


Derfor vil han også i fremtiden arbejde for at styrke sin forskning gennem internationalt samarbejde. Næste udlandsophold er da også allerede i kalenderen, da han senere i år har planlagt et tre måneders forskningsophold i Portugal.

Læs mere

Om Morten Bjerregaard-Andersen

·         Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2008.

·         I 2013 fik han sin ph.d. ved Syddansk Universitet, som omhandlede epidemiologiske studier ved Bandim Health Project i Guinea-Bissau i Vestafrika i samarbejde med Odense Universitetshospital.

·         Fra 2013 til starten af 2015 var han post.doc. ved Forskningscenter for Vitaminer og Vacciner ved Statens Serum Institut samt Bandim Health Project i Guinea-Bissau.

·         Fra 2021 til 2022 har han været ansat som post.doc ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, samt Steno Diabetes Center Odense, Odense Universitetshospital.

·         Blev i 2021 speciallæge i endokrinologi

 

 

Venlig hilsen

Katrine Klelund Josephsen 
Kommunikationsmedarb. 
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen

E-mail:

Katrine.Klelund.Josephsen@rsyd.dk

Direkte:

Mobil:

92435722

image002.jpg



Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Hovednummer:

+45 7918 2000

https://sydvestjysksygehus.dk



 

Nye forskningsresultater: Arbejdsevnen påvirkes markant blandt de ældste arbejdstagere

By
Yesbjerg
-
0

Et hold forskere fra Sydvestjysk Sygehus har i en stor undersøgelse set på, hvordan alder, fysisk belastning og smerter påvirker arbejdsevnen. Undersøgelsen er navngivet ’Esbjergundersøgelsen’, og resultaterne tegner et tydeligt billede af, at arbejdsevnen reduceres med alderen.

Foto: Forskningsgruppen bestående af post.doc. Niels-Peter Brøchner Nygaard, overlæge Gert Thomsen fra Arbejdsmedicinsk Afdeling, forskningsleder og lektor Bibi Gram og forskningsleder, klinisk lektor og ledende overlæge Lars Rauff Skadhauge fra Arbejdsmedicinsk Afdeling. Derudover er ledende overlæge Jesper Rasmussen fra Arbejds- og Miljømedicin ved Odense Universitetshospital også en del af holdet, selvom han ikke havde mulighed for at stille op til foto.


Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Men hvad betyder den høje pensionsalder for arbejdsevnen?

Det er et af de spørgsmål, som forskere fra Sydvestjysk Sygehus har set nærmere på i Esbjergundersøgelsen. De første resultater fra undersøgelsen er nu klar, og de efterlader ingen tvivl om, at alder i sig selv spiller en rolle for arbejdsevnen.


Undersøgelsen sker i et samarbejde mellem Enheden for Sundhedsfaglig Forskning og Arbejdsmedicinsk Afdeling ved Sydvestjysk Sygehus, hvor en af forskerne bag er forskningsleder og lektor Bibi Gram. Hun fremhæver, at alder særligt ser ud til at have en negativ betydning for arbejdsevnen i de sidste 10 år af arbejdslivet:


’Vores forskning viser, at der med alderen følger en øget risiko for nedsat arbejdsevne. Lav arbejdsevne kan være et udtryk for dårligt helbred og resultere i sygefravær. For eksempel kan vi ved sammenligning af forskellige aldersgrupper se, at særligt borgere over 60 år vurderer deres arbejdsevne markant dårligere end de 50-55-årige. Lidt mere overraskende ser vi også, at de 56-60-årige selv vurderer deres arbejdsevne, som dårligere end den yngste gruppe. Resultaterne tydeliggør, at alder i sig selv er en vigtig faktor for arbejdsevnen’, siger Bibi Gram.


Hun fremhæver, at undersøgelsen er vigtig, fordi den giver viden om, hvornår i arbejdslivet nogle kan have behov for, at arbejdet eksempelvist tilrettelægges anderledes. Det er vigtigt at vide, hvis man vil sætte ind med forebyggende tiltag på arbejdspladsen. Det vil være tiltag, som ofte vil indeholde justeringer i forhold til udførelse af arbejdsopgaven, og som forudsætter en individuel dialog om den enkeltes oplevelse af arbejdsevnen.


13.000 esbjergensere har svaret
Undersøgelsen bygger på svar fra over 13.000 borgere mellem 50 og 65 år i Esbjerg Kommune. Når netop Esbjerg er udvalgt, er det blandt andet, fordi undersøgelsen er udført af forskere fra Sydvestjysk Sygehus.  Valget er dog også faldet på Esbjerg, fordi kommunens borgere kommer fra et stort område, der inkluderer både land og by og derved kan være repræsentativ for resten af Danmark.


’Esbjerg Kommune afspejler den danske befolkning godt. Kommunen har blandt andet en bred sammensætning. Det gælder for eksempel beskæftigelse, hvor mange forskellige erhverv er repræsenteret. Derfor kan de resultater, som vi finder frem til også bredes ud til den danske befolkning’, forklarer Bibi Gram.

Nye områder skal afdækkes
Udover alder finder forskerne frem til, at både smerter i for eksempel ryg og skulder og fysiske belastninger for eksempel i form af løft har en negativ betydning for arbejdsevnen. Begge er områder, som forskerne vil undersøge nærmere i fremtidig planlagt undersøgelse, der har fokus på fysiske test og klinisk undersøgelse.


’Den kommende undersøgelse skal være med til at gøre os klogere på, hvordan smerter og konkrete fysiske belastninger hænger sammen med arbejdsevnen. På den lidt længere bane skal det være med til at gøre os klogere på både behandling, og på hvordan vi bedst forebygger og reducerer påvirkningen af disse faktorer’, forklarer Bibi Gram.

Fakta om Esbjergundersøgelsen

·       I 2017 og 2018 inviterede forskere fra Sydvestjysk Sygehus 23.000 borgere mellem 50 og 65 år i Esbjerg Kommune til at være med i Esbjergundersøgelsen, som er en stor undersøgelse om, hvad den høje pensionsalder betyder for helbredstilstanden. Spørgeskemaet blev sendt ud via e-boks, og over 13.000 borgere svarede. Omkring 300 af de adspurgte vil i en kommende undersøgelse blive inviteret til en helbredsundersøgelse på Sydvestjysk Sygehus.

·       Arbejdsevne er i undersøgelsen målt ved hjælp af en anerkendt og valideret skala, hvor borgerne selv har rangeret deres arbejdsevne på en skala fra 0-100.

·       Esbjergundersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Afdeling og Enheden for Sundhedsfaglig Forskning ved Sydvestjysk Sygehus.

·       Forskningsgruppen består fra Enheden for Sundhedsfaglig Forskning af forskningsleder og lektor Bibi Gram og post.doc. Niels-Peter Brøchner Nygaard. Fra Arbejdsmedicinsk Afdeling består af gruppen af forskningsleder, klinisk lektor og ledende overlæge Lars Rauff Skadhauge og overlæge Gert Thomsen. Derudover er ledende overlæge Jesper Rasmussen fra Arbejds- og Miljømedicin ved Odense Universitetshospital også en del af forskerholdet.

Læs mere på sygehusets hjemmeside

www.sydvestjysksygehus.dk/



 

Forskning fra EASV i et af verdens førende tidsskrifter

By
Yesbjerg
-
0

Esbjerg har som den eneste større by i Danmark ikke haft befolkningsfremgang siden 1980’erne. Kommunen og byen har aldrig formået at slippe af med sit image som en ildelugtende og voldelig industriby, fortæller to forskere fra Erhvervsakademi SydVest, der nu har fået offentliggjort et forskningsprojekt i et af verdens førende tidsskrifter for byplanlægning, Cities. Med udgangspunkt i netop Esbjerg giver de et bud på, hvad der skal til for at vende et negativt by-brand til et positivt.

Det er ikke hver dag, et forskningsprojekt fra et dansk erhvervsakademi finder vej til spalterne i Cities, et af verdens mest anerkendte tidsskrifter for byplanlægning. 

En blåstempling af EASV’s forskning

Men det er ikke desto mindre sket for det projekt, som Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt, der er henholdsvis forsknings- og udviklingsspecialist og lektor på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg (EASV), netop har afsluttet.

Rektor på EASV, Henrik Larsen kalder det “en blåstempling af, at et lille erhvervsakademi langt ude vestpå kan levere forskning på et meget, meget højt niveau”.

Danmarks Vilde Vesten

I projektet har Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt med udgangspunkt i EASV’s hjemby, Esbjerg, undersøgt, hvad der skal til for at vende en kommunes og en bys negative image til et positivt. En helt aktuel udfordring i Esbjerg, der stadig kæmper med et ry, som Danmarks Vilde Vesten, hvor både fiskelugt og lussinger hænger lavt over byen.

“Der har været forsket en del i byer, der har skabt et positivt brand, men meget lidt i byer, der står over for den store udfordring at vende et indgroet negativt image til et positivt,” forklarer Christian Dragin-Jensen.

Sammen med Mathias Lenholdt har han fundet frem til fire afgørende faktorer for at vende en negativ udvikling og skabe et positivt by-brand:

Opbakning fra borgerne
“Man er nødt til at have de mennesker, der allerede bor i byen, som ambassadører for byens brand. Derfor skal de ikke alene kunne se sig selv i det, men også være med til at skabe det.”

Branding på by- og ikke kommuneniveau

“Byerne i en kommune er som regel så vidt forskellige, at de ikke kan rummes i det samme brand. For Esbjerg Kommunes vedkommende er der for eksempel vidt forskellige fortællinger om Esbjerg, Ribe og Bramming, så en kommunal branding er måske en Mission Impossible.”

Myopi, eller nærsynethed

“Det er langt mere kompliceret at brande en by end en virksomhed. Under de tre hovedmålgrupper, beboere, turister og virksomheder, er der et hav af undermålgrupper. Derfor bør man arbejde med en såkaldt branded house strategy med flere sub-brands og et overordnet brand, der kan favne dem alle. Derfor er det essentielt, at by-branding, byplanlægning, visioner og politiske processer spiller sammen omkring den overordnede retning for byens udvikling, der gerne skal række langt ud over en enkelt eller to valgperioder.”

De fire faktorer er især afgørende for byer, der som Esbjerg ikke alene kæmper med at skabe et positivt brand, men faktisk skal vende et negativt image til et positivt. Og som nævnt er Christian Dragin-Jensens og Mathias Lenholdts forskning ikke kun relevant i Esbjerg. De to har fået offentliggjort en artikel i et af verdens mest anerkendte tidsskrifter for byplanlægning, Cities

De to EASV-forskere er også blevet inviteret til at bidrage til den proces, der netop nu er i gang for at skabe et nyt Esbjerg-brand. Processen skal ses som en erkendelse af, at EnergiMetropol Esbjerg, som blev lanceret for 10 år siden, netop har vist sig ikke at favne borgerne, og derfor bliver de aldrig de nødvendige ambassadører for byen. 

“EnergiMetropol Esbjerg er rigtig godt til at få virksomheder i tale og fortælle, hvad Esbjerg kan på erhvervsområdet, men det er ikke noget, byens, eller kommunens, borgere kan se sig selv i,” forklarer Christian Dragin-Jensen og Mathias Lenholdt.

De håber på, at den nye brandingproces vil involvere borgerne, så de bliver aktive medspillere i at vende Esbjergs negative image i omverden.

Foto presse: I et nyt forskningsprojekt har Christian Dragin-Jensen (th) og Mathias Lenholdt (tv) med udgangspunkt i EASV’s hjemby, Esbjerg, undersøgt, hvad der skal til for at vende en kommunes og en bys negative image til et positivt.

Ny forskning vil undersøge sygdomsudbrud ved colitis ulcerosa

By
Yesbjerg
-
0

Skyldes udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa kontakt mellem blodstørkningssystemet og forkert foldede proteiner? Det spørgsmål vil forskere fra Sydvestjysk Sygehus forsøge at finde svar på i et helt nyt forskningsprojekt. Håbet er, at svaret vil gøre det muligt at finde nye sygdomsmarkører, der bedre kan forudsige sygdomsudbrud i fremtiden.

Foto SVS: Ph.d.-studerende Morten Lee Halling vil undersøge, hvad der sker under udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa.

Colitis ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, der er kendetegnet ved tilbagevendende udbrud. Udbruddene øger risikoen for dårlig livskvalitet, indlæggelse, fjernelse af tyktarm, blodpropper, andre kroniske betændelsestilstande og på lang sigt tyktarmskræft.
I et nyt forskningsprojekt vil afdelingslæge og ph.d.-studerende Morten Lee Halling derfor undersøge, hvad der sker under udbrud af den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa.
– I forskningsprojektet vil vi undersøge sammenhængen mellem forkert foldede proteiner, blodstørkningssystemet og colitis ulcerosa. Håbet er, at det giver mulighed for at finde nye sygdomsmarkører, der gør det muligt bedre at forudsige udbruddene og derved forbedre behandlingen, fortæller Morten Lee Halling.

Forskning for patienterne
I Danmark er der ca. 30.000-35.000 personer, der lider af colitis ulcerosa. Sygdommen viser sig oftest i 20-40 års alderen. Og netop det, at sygdommen rammer unge mennesker, gør indtryk på Morten Lee Halling.
– Det er unge mennesker, der har udsigt til at leve med sygdommen i mange år. Så hvis vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at behandle et udbrud tidligt, kan det være med til at mindske komplikationer. Det er vigtigt, fordi det kan hjælpe patienterne med at bevare livskvalitet og fx være i stand til at tage en uddannelse eller fastholde arbejde, siger Morten Lee Halling.
Han tilføjer, at det for ham har været helt afgørende, at forskningen i sidste ende kan gøre en forskel for patienterne.
– Vi håber, at forskningsprojektet kan bane vejen for, at en blodprøve på sigt kan erstatte afføringsprøver og mindske antallet af kikkertundersøgelser i den regelmæssige kontrol af sygdommen. I bedste fald kan det være, at det er muligt at udvikle eller anvende allerede tilgængelig medicin rettet mod blodstørkningssystemet til behandling af colitis ulcerosa, fortæller Morten Lee Halling.
Forskningsprojektet sker i et samarbejde mellem Enheden for Tromboseforskning og forskningsgruppen for Medicinsk og Kirurgisk Gastroenterologi og Hepatologi på Sydvestjysk Sygehus.

Esbjerg deltager i forskningsprojektet Danmark i Bevægelse

By
Yesbjerg
-
0

Er du mest til gåture eller sofahygge? Løb eller ludo? Forskningsprojektet Danmark i Bevægelse sætter nu fokus på vores bevægelsesvaner i Esbjerg Kommune.

For mange er cykelturen hjem fra arbejde eller gåturen med hunden en naturlig del af hverdagen, men der er også mange, der ikke bevæger kroppen ret meget. En ny undersøgelse sætter fokus på, hvad der motiverer os til at komme ud ad døren.

Foto: Jens Astrup.

For mange er cykelturen hjem fra arbejde eller gåturen med hunden en naturlig del af hverdagen. Nogle bevæger sig for sundhedens skyld, andre for velværets eller for det sociale samvær, f.eks. hvis man går til fodbold, gymnastik eller fitness. Men der er også mange, der ikke bevæger kroppen ret meget.

Nu vil forskere på Syddansk Universitet i samarbejde med Esbjerg Kommune undersøge, hvor meget vi bevæger os, og hvad der motiverer os til at komme ud over dørtrinnet. Den viden er forudsætningen for, at flere kan få et mere aktivt liv.

Derfor har ca. hver tiende voksne over 15 år i Esbjerg Kommune i disse dage fået et spørgeskema i deres e-Boks fra projektet Danmark i Bevægelse. Er man en af de heldige, der har fået skemaet tilsendt, har man mulighed for at vinde 10.000 kr. skattefrit, hvis man svarer.

Flere skal i gang med at bevæge sig

– I Esbjerg Kommune arbejder vi aktivt for, at flest mulige kan være fysisk aktive. Vi har brug for mere viden om, hvordan vi bedst kan skabe rammerne for, at borgerne kan være mere fysisk aktive. Det håber vi at få nogle svar på gennem undersøgelsen. Svarene skal vi bruge til at prioritere og planlægge fremtidens indsatser, så flere kan komme i gang med at bevæge sig, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Om Danmark i Bevægelse

Danmark i Bevægelse er den største nationale måling af bevægelsesvaner herhjemme, og spørgeskemaet sendes til ca. 400.000 borgere over hele landet. Undersøgelsen kobler oplysninger om bevægelsesvaner, adfærd og motiver sammen med data om de muligheder for fysisk aktivitet, der findes i den enkelte kommune, f.eks. cykelstier, idrætsanlæg og grønne områder. Hver kommune får en opgørelse over potentialet til at få flere i gang med fysisk aktivitet i netop deres område. Projektet løber fra 2019-22 og udføres af Syddansk Universitet. Det er støttet af Nordea-fonden med knap 12 mio. kr.

Folketingets åbning med lokale øjne: Ulla Tørnæs

By
Yesbjerg
-
0
Første tirsdag i oktober var der i år trods Corona åbning af Folketinget.

Efter besøget ved Niels Flemming, fulgte denne mig op til Ulla Tørnæs, Folketingspolitiker for Venstre.

Foto: Christina Simonia Straarup

I dag er det lidt ligesom første skoledag, hvor man har sommerfugle i maven, og glæder sig til at møde sine kammerater igen, i dag er det så alle kollegaerne, det gælder. I dag er en højtidelig dag, men på torsdag har vi for alvor første arbejdsdag herinde, hvor dagen og nogle gange natten med bliver til én lang debat.
Her kommer Statsministerens redegørelse til debat i Folketinget. Der bliver gået til stålet, og der diskutteres på kryds og tværs.

Hvert parti har valgt en ordfører, det er ofte partiformanden, men det kan også være den politiske ordfører, der styrer debatten for hvert enkelt parti.

Fordi vores formand Jakob Ellemann Jensen er sygemeldt efter operation for discusprolaps, så er det vores politiske ordfører Sophie Löhde, som har debatten. Jeg har selv prøvet at være politisk ordfører og stå nede i debatten, og det er helt klart det sjoveste at være en del af debatten direkte i stedet for at sidde i salen og lytte på.

Jeg vil gerne, hvis muligt stille et spørgsmål til statsministeren:
Hvordan vil Statsministeren sørge for, at vi får et Danmark i uddannelsesmæssig balance?

Ulla Tørnæs

Uddannelsesmæssig balance

Vi flyttede statslige arbejdspladser ud i den tidligere regering, og undersøgelser viser, at Syddanmark dels mister indbyggere og dermed velstand og velfærd, fordi vi taber på uddannelse, det skal vi gøre noget ved, siger Ulla, som også er uddannelses- og forskningsordfører for Venstre.

Den tidligere regering fik lægeuddannelsen til Esbjerg, og nu kæmper vi for at få jurauddannelsen til Esbjerg også.

Ulla Tørnæs
Foketingets Åbning 2020
Der var god stemning fra sidemanden i Folketingssalen

Den nuværende regering vil ikke rigtig forholde sig til ansøgningen om at få jurastudiet til Esbjerg.

Ulla Tørnæs

Ulla Tørnæs arbejder også for at få en opgradering af infrastrukturen ved A11 – det er strækningen mellem krydset i Varde og Bilka i Esbjerg.

Vi har en stor udfordring med pendlertrafikken mellem Varde og Esbjerg, her er en flaskehals, vi skal have forbedret.

Ulla Tørnæs

Forhandlinger om forskningsreservens 1,5 milliarder

Forskningsreserven 1,5 milliarder kroner skal fordeles, og her har Ulla Tørnæs også et specifikt ønske. Hun tør ikke kalde det et ultimativt krav, griner hun. Men det er tydeligvis vigtigt for hende, at få et ny oceangående havskib som afløser for det godt 40 år gamle skib Dana 4.

Det nuværende havforskningsskib Dana 4 overlever ikke det næste syn, og det er vigtigt med et nyt oceangående skib, for at vi kan blive ved med at være de dygtige havforskere, vi er historisk kendte for at være. Det skal fortsat være muligt at forske forandringerne i Arktis og i danske farvande skal skibet foretage fiskeri- og miljøundersøgelser.

Ulla Tørnæs

I Esbjergs favør kommer forskningsreservens midler til at stå i den grønne omstillings tegn. Her kommer der til at blive talt om bl.a. Carbon capture og Power to X.

Sygeplejerske får 1.100.000 kr. til udvikling som skal forbedre behandlingsforløbet for leverpatienter

By
Yesbjerg
-
0

Sygeplejerske og forsker på afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus, Lea Ladegaard Grønkjær, har fået bevilget over 1.000.000 kr. til kommende udviklingsprojekt.

Lea Ladegaard Grønkjær har modtaget over 1.000.000 kr. til et kommende udviklingsprojekt for patienterne på afsnit for mave- og tarmsygdomme

På det medicinske afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus undersøges patienterne for lidelser i mave, tarm, eller leversygdomme.
Sygeplejerske og forsker på afsnittet, Lea Ladegaard Grønkjær, har siden 2018 arbejdet fast på afsnittet. Hun har været med til at tilse mange ambulante leverpatienter, og nu håber hun, at hun kan være med til at løfte behandlingen, så den bliver endnu bedre i fremtiden.

  • Baggrunden for projektet er, at der findes forskellige sværhedsgrader af sygdom i leveren, og vi oplever, at nogle af vores patienter måske vil have glæde af at blive fulgt tættere af sygehuset, når deres lever har en svær sygdom, fortæller Lea.
    Det kommende projekt, som Lea og hendes forskergruppe vil belyse, om en omorganisering af de ambulante forløb for patienter med leversygdom vil fremme tilfredsheden og bedre kvaliteten af behandlingen for patienterne.
  • Vi behandler vores patienter ud fra den viden vi har i dag. Men ingen har faktisk spurgt patienterne, hvad de selv synes om deres behandling, og om der er noget, vi kan forbedre. Derfor vil vores forskningsprojekt komme helt tæt på patienternes egne oplevelser, så vi kan tilbyde dem en endnu bedre behandling i fremtiden, siger Lea.

Klar til start
For nyligt modtog Lea og hendes forskergruppe 1.156.600 kroner fra Sundhedskartellets Udviklings- og forskningspulje som hjælp til at få sat det vigtige projekt i gang.

  • Det er yderst sjældent at en enkelt gruppe forskere får bevilget et så stort et engangsbeløb, så det er meget stort og en kæmpe hjælp.
  • Det betyder, at vi kan komme i gang med projektet med det samme. Lige nu skal vi blot have de sidste detaljer på plads, inden projektet får luft under vingerne, men vi er mere end klar, når det sker, fastslår Lea Ladegaard Grønkjær.

Foto: SVS

De unges intelligens er faldende

By
Yesbjerg
-
0

Forsvaret har lavet en række tests, der peger på, at de unges intelligens er faldet/faldende.

Foto: Yesbjerg/ Adobe

Man tester unge, når de kommer i militæret. De unge er blevet lidt dårligere til at gennemføre disse tests.

Testen har været den samme siden 1956.

Internettet, digitaliseringen og det stigende brug af digitale medier kan spille ind på resultatet, som toppede i 1998.