Dagens første besøg på Christiansborg var ved folketingsmedlem Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Foto: Christina Simonia Straarup

Første tirsdag i oktober var der igen trods Corona åbning af Folketinget. For Niels Flemming var det i år 2. gang, han skulle opleve åbningen.

Foketingets Åbning 2020

Det er en festlig dag for demokratiet, og dagen hvor Folketinget åbner. Det betyder jo ikke, vi ikke har arbejdet de sidste par måneder, det er bare i dag, vi samles for første gang, og Statsministeren holder sin åbningstale.

Niels Flemming Hansen

Holmens Kirke ligger lige ved siden af Christiansborg, og her det er en tradition, at Folketingets medlemmer går til gudstjeneste inden åbningstalen i Folketingssalen.

Det er altid en smuk gudstjeneste, og når jeg hører: ” Der har jeg rod, derfra min verden går”, så sker der et eller andet i mig.

Niels Flemming Hansen
Niels Flemming Hansen

Forventningerne til Statsministerens tale

Er det mon blevet Arnes tur endnu, eller skal vi høre mere om hockeystaven, ja det er jo altid interessant at høre, siger Niels Flemming med et glimt i øjet. Vi får jo nok ikke skattelettelser med den regering vi har nu, tilføjer han.

Mest af alt glæder Niels Flemming sig til at komme i gang med infrastruktur forhandlingerne, hvor han har et af sine ordførerskaber. Et lokalt eksempel, som Niels Flemming kæmper for er hovedvejen A7 mod Varde.

Velfærd handler jo også om at kunne hente sine børn til tiden.

Niels Flemming Hansen

Året der gik

Når listen skal krydses af over for vælgerne i forhold til hvilke løfter, der blev givet til valget, og hvad man er nået i mål med, har der været plads til et par afkrydsninger gennem det sidste folketingsår.

“Der er noget i vente denne måned omkring Post Nord aftalen”, siger Niels Flemming hemmelighedsfuldt. Det er ikke noget, han kan afsløre mere om endnu. “Men jeg håber, det bliver, som jeg vil have det”, tilføjer han.

Jeg synes, vi har opnået at få dansk luftfart på verdenskortet og prøvet at opnå bedre muligheder for flyvninger bl.a. fra Esbjerg Lufthavn.

Niels Flemming Hansen.

“I sundhedssektoren og i forhold til erhvervslivet har Det Konservative Folkeparti også været aktive i det forgange år”, siger Niels Flemming.

Uddannelser i Sydjylland kommer til at fylde enormt meget den næste tid. Det er vigtigt at få uddannelserne spredt ud i landet. Og der ville være masser af søgninger mod et jura studie i Esbjerg. Hele verden behøver ikke at dreje sig om København, Århus og Odense. Der er stadigt mange for hvem, Esbjerg er en stor Metropol, og det er da én af de store drømme jeg har; at kunne få en masse gode nye uddannelser til Esbjerg.

Niels Flemming Hansen

Leave a Reply