Indtil videre 34 års fængsel til bandemedlemmer i Esbjerg

0
972

Syd- og Sønderjyllands Politi lægger fortsat mest muligt pres på de to kriminelle grupperinger, der har været aktive i Esbjerg. Det gælder også uanset de rygter, der har været om fredsaftale de to grupperinger imellem.

Foto: Yesbjerg / Adobe

-Dels har vi nu ført adskillige sager til dom, men vi har også fortsat efterforskning, der sandsynligvis vil føre til tiltalerejsning i nok et antal sager, siger linjechef for efterforskning Jens Langdal.

Domme

Syd- og Sønderjyllands Politi har gennemført en lang række retssager mod yngre mænd, der anses for at være en del af eller have et tilhørsforhold til de to grupperinger.

27 medlemmer sidder i øjeblikket fængslede. 15 medlemmer og relaterede til grupperingerne har fået straffe på indtil videre i alt 34 år. Heraf er flere domme dog anket. 1 er udvist for bestandig efter afsoning. 2 er udvist betinget. 5 er idømt opholdsforbud i Esbjerg by efter straffelovens §79a. Det er henholdsvis tre med forbud i et år, en med forbud i fire år og en med forbud i seks år.

I byens visitationszone, der blev indført midt i august måned, er der foretaget 685 visitationer. Det har givet følgende resultater pr. 4. december 2018:

67 sager vedr. lov om euforiserende stoffer 1 sag vedr. lov om forbud mod visse dopingmidler 19 våbenlovssager 7 knivlovssager 16 færdselssager 1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand 1 konfiskation jf. straffelovens §77A (skudsikker vest) 1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.

Leave a Reply