Den tredobbelte Bodil-vinder Tommy Kenter fortæller åbent og underholdende om sit liv som skuespiller og komiker.
Foto: Musikhuset
Tommy Kenter var 11 år, da han debuterede som skuespiller i Cirkus Buster, og siden da har han levet af at underholde publikum og få folk til at grine – på film, på tv og på alverdens teaterscener.
Nu vil den tredobbelte Bodil-vinder for første gang stille sig på scenen for at underholde med sin egen historie. En komikers tragiske bekendelser… eller en tragikers komiske bekendelser kalder han sin forestilling.
”I denne enmandsforestilling vil jeg delagtiggøre publikum i, hvad i alverden der har ført en lille, sund dreng til at stå og krænge sin sjæl ud hver aften foran en masse mennesker, han ikke kender. Jeg vil forsøge at belyse, hvorfor det er så vigtigt for en komiker at få folk til at grine, og hvad latteren gør ved os – både jer i salen og mig på scenen,” siger Tommy Kenter.
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Tid: Fredag den 14. september kl. 19.30
Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen