Home Tags Vuggestue

Tag: Vuggestue

Eventyrskoven indviet på magisk vis

Img 2108 1

Fortryllede stier og magiske områder. I dag blev Eventyrskoven indviet med god hjælp fra en masse børn, som viste deres begejstring for det nye område.

Er det de tre bukke bruse der tramper på skovbroen? I Eventyrskoven er det med at have fantasien som følgesvend, når det grønne område udforskes.

Fotos: Esbjerg Kommune

Først kom Frikvarteret, og nu er Eventyrskoven klar. Realiseringen af planen for Spektrumparken runder endnu en milepæl med dagens indvielsen. Skovområdet mellem Søndervangen og Baggesens Alle er nu forvandlet til en eventyrlig oplevelse.

”Stier og gangbroer giver det grønne område et løft, som helt sikkert gør det mere attraktivt at besøge stedet. Med forårets komme får besøgende rig mulighed for at opleve skoven fra sin bedste side, og indretningen er udformet, så den især henvender sig til børn, som passes i de nærliggende daginstitutioner, hos lokale dagplejere og selvfølgelig indskoling,” siger Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget. Ved dagens indvielse fik han hjælp af en masse børn fra Børnehuset Bøndergårdsvej, Tinghøjen, indskolingen fra Præstegårdsskolen Urban og de yngste elever fra Specialundervisningscenter Urban.

I etableringen af Eventyrskoven har det været vigtigt, at skoven skulle bevare sit udtryk og bygge videre på skovens eventyrlige væsen, som helt naturligt er til stede. Derfor møder besøgende blomstrende træer og højt græs, mens skjulte stier dukker op undervejs.

Eventyrskoven inviterer alle små eventyrer til at gå på opdagelse og bruge sanserne til at opleve skovens mystik. Forskellige områder og stationer understøtter fordybelse og fællesskab, mens besøgende også opfordres til at kigge både op og ned. I hængekøjer kan trækroner, skyer og fugle studeres, mens udspændte net kan give et hvil, mens der kigges nærmere på insekter og planter i skovbunden. Ved at følge skovbroen og stierne kommer man fx forbi et madpakkehus med en platform, der også kan bruges som scene eller i undervisningssituationer.

”Med færdiggørelsen af Eventyrskoven, så er der nu tid til at kigge frem mod de resterende projekter i det, der tilsammen udgør Spektrumparken. Derfor forbereder vi nu Sanseengen, som det næste projekt. Efter planen skal det realiseres i samarbejde med DIN Forsyning i løbet af 2025,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.

Et sidste eventyrligt element bliver tilføjet til skoven i løbet af foråret. Med en fornem støtte fra Statens Kunstfond bliver der mulighed for at etablere kunst for ca. 1 mio. kr., som støtter op om skovens fortælling.

Formand for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose og formand for Esbjerg Øst Lokalråd Christina Simonia Straarup hjalp med at klippe det røde bånd til Eventyrskoven.

Flere børn fra området deltog i indvielsen af Eventyrskoven.

Når de små skal afsted igen

Diana Mose Olsen (SF) formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune og daglig leder af Mandecentret glæder sig til genåbningen af skolerne.
Sidder du som forælder med en række spørgsmål, forklarer Diana Mose Olsen her, hvilke tanker der gøres i forhold til at genåbne skoler og institutioner.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

Der er flere ting, der mangler en afklaring på eller mere viden omkring, når puslespillet skal lægges inden vuggestuer, børnehaver, 0. til 5. klasser og fritidsordninger forventes genåbnet fra den 17. april i Esbjerg Kommune.

Hvor mange børn har behov for pasning?
Hvor mange forældre ønsker at sende deres børn afsted?
En forespørgsel er derfor sendt ud via Aula og Tabulex for at afklare, hvor mange børn, der kommer i skole og institution.

Kan man holde sit barn hjemme?

Hvordan stiller i jer overfor de forældre, som ikke vil sende deres børn afsted?
“Jamen der har jeg det sådan lidt hvis det er det forældrene giver udtryk for, jamen så er det sådan det er. Så har man jo stadigvæk en opgave i at følge med undervisningsmæssigt”, siger Diana Mose Olsen.

Vi er nødt til at gøre det med udgangspunkt i de vejledninger, der kommer fra sundhedsmyndighederne. Ellers vil det jo ikke være en opgave som vi kan løfte.

Som forældre skal man kunne gå på arbejde med ro i maven, når man afleverer sine børn.

Vi følger den vejledning, der kommer fra ministeriet, fordi vi har aldrig stået i den her situation før. De anbefalinger der kommer fra sundhedsministeriet, dem følger vi.

“Det stiller nogle særlige krav til os, for det første at vi jo skal sørge for, at vi har fysisk plads til at børn kan være mere fordelt end samlet.
Vi skal have sat ekstra rengøring ind, så vi kan gøre rent flere gange om dagen. Det stiller også nogle krav til os i forhold til håndsprit og håndsæbe. Vi skal have de rigtige værnemidler i forhold til, at man også kan få vasket sine hænder på både vores skoler og vores daginstitutioner,” fortæller Diana Mose Olsen.

Trygheden er vigtig

Både forældre og ansatte skal føle sig trygge. Forældrene skal trygt kunne aflevere deres børn og de ansatte i institutioner og skoler skal føle sig trygge ved at gå på arbejde.

Jeg tror ikke, der kommer en vejledning, hvor børn tvinges i skole.

Diana Mose Olsen

Udskolingen

De ældste elever kommer ikke i skole i første omgang, og eksaminer er aflyst for afgangsklasserne.

En væsentlig anden opgave er, at de ældste elever ikke skal i skole endnu. Eksaminer er aflyst og i stedet overføres elevernes årskarakterer.
Indtil videre skal de ældste elever blive hjemme frem til den 10 maj, og det vækker frustration flere steder.

Der er mange forældre, der siger til os, det er svært at holde børnene hjemme, så der har vi også en opgave,

Diana Mose Olsen

Havde det været bedre at starte med de unge?

“Vi forsøger jo at få samfundet op igen, så er det jo de mindste, vi skal forsøge at sikre pasning af, de større kan klare sig selv. Vi følger de vejledninger og anbefalinger der kommer, når statsministeren siger at det skal kommunerne gøre klar til, så er dét, det vi gør klar til.
Jeg kunne da have ønsket det for de unge mennesker, fordi de hier efter at komme ud. Men de må så vente en omgang, og så har vi jo en særlig opgave i at få dem med, og der tænker jeg, at vi skal skrue op for den virtuelle undervisning, så de også har oplevelsen af at mødes med andre børn, bare på en anden måde,” siger Diana Mose Olsen til Yesbjerg.

Værnemidler

På internationalt plan er det et problem at skaffe nok værnemidler, og man kan forestille sig, at de værnemidler Danmark får fat i først bliver prioriteret til sundhedssektoren og ikke til skoler og intuitioner.

Hvad har det af konsekvenser, hvis i ikke kan skaffe de nødvendige værnemidler?

Vi kommer jo til at understøtte, at der er sæbe og håndsprit. Og vi følger jo sundhedsministeriets vejledning, så man kan jo sige, at hvis sundhedsministeriet siger, at der skal være et vist antal værnemidler, og vi ikke kan skaffe det, jamen så kan vi jo ikke åbne op.

Diana Mose Olsen

Tryghed eller bekymring

Nu ved jeg, at du også selv har børn i skolealderen, som er ældre end 5 klasse, men hvis du havde haft børn i de små klasser, ville du så have haft indre ro ved at sende dem afsted?
Det ville jeg ja, nu går jeg jo selv på arbejde, det har jeg gjort hver dag, og jeg arbejder også rigtigt mange timer hver dag lige for tiden. Og det gør jeg for at sikre, at de har et nødberedskab, fordi at rigtig meget er lukket ned. Jeg har også medarbejdere, som har måttet aflevere deres børn, og jeg vil sige, at vi har jo en særlig særlig opgave i at sikre, at de rammer vi tilbyder lige i øjeblikket følger sundhedsmyndighedernes vejledning. Og ja jeg ville have afleveret mine børn, og ja jeg ville trygt have sendt mine børn i skole, hvis min datter, hun skulle have været afsted i 6 klasse. Det ville jeg, og om jeg ville være en smule bekymret, ja.

Jeg tror, at vi alle er en smule bekymrede i de her dage, fordi hvad er det her for en størrelse, og hvad betyder det, og hvad når vi åbner mere op?

Diana Mose Olsen

Men vi kan bare ikke gøre ret meget andet end at følge vejledningerne. Og det vi har gjort indtil videre, det har jo lykkedes, og nu kan jeg godt se, at når der begynder at komme nogen flere børn i daginstitutionerne, jamen så bliver forældrene mere bekymrede, men det er jo også derfor, at forældrene har en skærpet forpligtelse til at holde deres børn hjemme, hvis de bliver det mindste syg. For hvis man sender sine børn afsted med den mindste forkølelse eller hoste, jamen så er man jo med til at sprede smitten.

Læserbrev: Mød op for dine og mine børn 6. april

Politikerne har skåret så voldsomt i ressourcerne til børn i daginstitutioner, at forældre samler sig i forældreopråb landet over lørdag, den 6. april. I Esbjerg mødes forældre og bedsteforældre ved Rådhuset kl. 13 og går mod Torvet, hvor der vil være taler, musik og børnevenlige indslag.

Foto og læserbrev: Line Britt Madsen

Pædagoger har længe forsøgt at råbe op om forringede vilkår i daginstitutionerne, men det er DR2-udsendelsen ”Hvem passer vores børn?”, der har fået bægeret til at flyde over for mange forældre, der nu samler sig i et fælles opråb for ordentlige forhold i deres børns institutioner.

 

– I udsendelsen ser vi utrygge børn, der ikke bliver mødt i deres basale behov for omsorg og voksenkontakt. Vi ser pædagoger, der må lade flere vuggestuebørn spise alene for at skifte bleen på et andet barn. Vi ser en leder, der i afmagt over vedvarende besparelser har opsagt sin stilling, fordi hun ikke længere kan forsvare dagligdagen i institutionen. Hendes mod til at stå frem gør dybt indtryk, og vi oplever en stærk forpligtelse til at lytte og handle, når de mennesker, der skal tage sig af vores børn, problematiserer den hverdag, de kan byde dem, siger Line Britt Madsen, der repræsenterer styregruppen for demonstrationen i Esbjerg.

 

I Danmark leverer vi flere arbejdstimer pr. børnefamilie end noget andet sted i Europa. Men man kan ikke på den ene side bede både mor og far om at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og på den anden side udsulte daginstitutionerne, som vi har set det igennem en årrække. Når staten ikke løfter sin del af samfundskontrakten, har vi en ny situation, siger Line Britt Madsen.

 

– Socialministeren har brugt meget krudt på at problematisere danske forældres opdragelsesevne, men nu hører vi psykolog Rikke Yde i DR2-udsendelsen udtale, at man ikke kan forvente, at børn skal kunne regulere sig selv og lytte efter en voksen i skolen, når de har manglet netop voksenkontakt i de tidlige år, hvor evnerne til koncentration, opmærksomhed og selvregulering udvikles, siger Line Britt Madsen.

 

Det er på denne baggrund, at forældre og bedsteforældre samler sig i demonstrationer for flere pædagoger landet over 6. april. Arrangementet i Esbjerg dækker også oplandet, og der vil komme deltagere fra Vejen, Varde og Fanø kommuner.

 

– Vi oplever allerede en stor opbakning til arrangementet og forventer, at endnu flere vil møde op og vise hvor meget, det betyder, at vores børn har en god barndom, imens forældrene arbejder. Lige nu arbejder vi på at få det praktiske på plads, og andre frivillige er meget velkomne til at give en hånd med. Vi ser også gerne, at lokale virksomheder og organisationer bakker op om initiativet, da gode daginstitutioner jo er en forudsætning for, at deres medarbejdere kan gå på arbejde. Lige nu mangler vi eksempelvis 500-1000 t-shirts til tryk, men det kan også være ved at donere saft, kaffe eller boller på dagen, afslutter Line Britt Madsen.

 

Kontaktpersoner:

Chalotte Aagaard Olsen, chalotteolsen@gmail.com, tlf. 25 33 30 55

Dennis Hansen, dennis20311322@gmail.com, tlf. 20311322

Nadia Bergholt, nadiabergholt@live.dk, tlf. 91 55 33 58

Line Grønfeldt Olsen, linego@webspeed.dk, tlf. 31 14 9131

Line Britt Madsen, linebrittmadsen@hotmail.com ,

tlf. 29 82 74 69

 

Læserbrev af Susanne Hartvig

0

Giv børnene en stemme

Jeg er netop kommet hjem fra en politisk debataften, hvor emnet var fremtidens familiepolitik. Fire politikere, der alle stiller op til det forestående kommunalvalg, gav os forældre lov til at debattere og komme med ideer til fremtidens politik inden for familieområdet i Esbjerg Kommune.

Store drømme

De fire politikere delte deres drømme for familieområdet. ”Lad os nytænke hele børnepasningsområdet. Der er brug for innovation!” lød det fra en drømmende politiker, og jeg nikkede anerkendende til hvert et ord. Det er godt, at der er politikere, der drømmer og har ambitioner på vegne af vores børn og familier.

Men det slog mig også, at mange forældre, der har børn i kommunens dagtilbud, er holdt op med at drømme store drømme. For det eneste vi drømmer om er, at de helt fundamentale behov hos vores børn bliver mødt.

Er det ikke en falliterklæring, at noget, der burde være så selvfølgeligt; nærvær og voksenkontakt, er det vi forældre går og sukker efter?

Når nærvær er en mangelvare

I kommunens vuggestuer, børnehaver og på folkeskolerne er ressourcerne ofte så få, at børnene ikke oplever nok af det nærvær, vi alle ved er fundamentet for deres trivsel og udvikling.

I effektiviseringens navn tænker kommunens politikere i stordrift, kvantitet og produktionsniveau. Tænk, at New Public Management, der ellers efterhånden bandlyses af så mange, lever i bedste velgående ude i vores institutioner. På sygehusene måler vi formålsløst på, hvor mange syge borgere vi får igennem systemet, frem for at være optaget af, hvor mange syge borgere, der rent faktisk bliver raske. Men er vi ikke alle enige om, at det er det sidste, der skaber egentlig værdi?

På samme måde virker det til, at kommunens politik tager udgangspunkt i, hvor mange børn vi kan stuve sammen på en stue, og hvor mange pædagoger vi kan spare væk. Ambitionen er ikke at udvikle børnene, blot at opbevare dem. Men hvem kigger på konsekvenserne af undernormeringerne? Hvem sætter sig i børnenes sted? Hvem spørger, hvad der skal til for, at vores børn trives og udvikler sig til velfungerende samfundsborgere.

Et nedslag i virkeligheden

Min ene datter nåede (desværre) at gå nogle uger i en kommunal vuggestue. Det sluttede brat en tidlig fredag eftermiddag, hvor jeg fandt min datter grædende i et hjørne på en voksenforladt stue sammen med 10-12 andre vuggestuebørn. Hun havde høj feber, men ingen havde set hende, trøstet hende eller taget hendes varme trøje af. Den dag lovede mig selv aldrig at udsætte hende for det omsorgssvigt igen.

På vejen ud af stuen mødte jeg den stakkels pædagogstuderende, der var dagens vikar (den faste pædagog var sygemeldt med stress). Jeg spurgte hende vredt, hvorfor hun ikke havde ringet efter mig eller i det mindste taget min datters trøje af. Hun svarede opgivende: ”Det hele er lidt hektisk i dag. Jeg har desværre ikke nået det” og fortsatte ind på stuen, hvor flere ildebrande ventede.

I dag går mine børn i privatskole og i privat børnehave, for jeg har ikke tillid til, at kommunen kan løfte opgaven. Jeg ved, at pædagogerne vil og kan, men ressourcerne skal og må følge med.

Giv familierne en stemme

I aften har jeg mødt politikere, der tør drømme stort. Politikere, der også er forældre, og som ønsker at se en forandring inden for det familiepolitiske område.

Min drøm er, at vi begynder at inddrager børnene og forældrene i den familiepolitik, kommunen udarbejder. At vi, børn og forældre, får en stemme. Som der blev sagt under debatten i aften: ”Hvem spørger egentlig børnene?” Børnene, familierne, burde have mulighed for at komme til orde. Det er trods alt dem, det hele handler om.

I Esbjerg Kommune har vi et Udsatteråd og et Handicapråd, hvor repræsentanter for socialt udsatte og handicappede giver deres mening til kende, udvikler ideer, opsøger eksperter og udfordrer de beslutninger, politikerne træffer. Men hvad med os forældre? Og hvad med vores børn? Hvor kan vi få lov til at komme til orde? Hvordan kan vi få politikerne i tale – også efter valget?

Måske kunne et skridt i den rigtige retning være at etablere et Familieråd, der tvinger politikerne til at lytte til dem, der taler børnenes sag.

Skrevet af en mor – Susanne Hartvig