Home Tags Vej

Tag: vej

Esbjerg Kommune skal have ny direktør for Teknik & Miljø

Direktør Erik Jespersen har sagt op og forlader Esbjerg Kommune med udgangen af september.

Direktør for Teknik & Miljø Erik Jespersen – foto Esbjerg Kommune.

Erik Jespersen, der har været ansat som direktør for Teknik & Miljø ved Esbjerg Kommune i tre år, har fået nyt job. Den 1. oktober starter Erik Jespersen som direktør ved By & Kultur forvaltningen i Odense Kommune.

Erik Jespersen har blandt andet været med til at omsætte byrådets ønsker og visioner.

“Jeg vil gerne ønske Erik Jespersen tillykke med det nye job i Odense. Vi har været meget glade for at arbejde sammen med Erik Jespersen, der har været med til at videreudvikle mange spændene projekter i Esbjerg Kommune, og som har haft et rigtig godt samarbejde med Esbjerg Byråd”, siger Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg Kommune.

Kommunaldirektør Rikke Vestergaard har også været meget glad for samarbejdet med Erik Jespersen.

“Erik Jespersen har bidraget med mange nye ideer og tiltag til Teknik & Miljø. Erik Jespersen har bidraget til et godt samspil i direktionen, og jeg er sikker på at Odense Kommune også vil få stor glæde af Erik Jespersens mangeårige erfaring og kreative ideer”, siger Rikke Vestergaard.

Ansættelsen af en ny direktør til Teknik & Miljø bliver sat i proces nu, og stillingen vil blive slået op hurtigst muligt.

Vellykket start på trafikomlægning i Ribe

0

Ind til nu har der ikke været nævneværdig kø trods omfattende trafikomlægning i Ribe. Omlægningen er nødvendig, fordi jernbaneoverkørslen skal bygges om som en del af udbygningen af Rute 11 fra to til fire spor.

Lørdag og mandag skulle planlægningen stå sin prøve i forbindelse med en omfattende trafikomlægning i Ribe på grund af ombygning af jernbaneoverkørslen på Rute 11.

Vejdirektoratet, Syd- og Sønderjyllands Politi, Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Brandvæsen og Region Syddanmark har sammen med blandt andet Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Sydtrafik – i regi af den Lokale Beredskabsstab (LBS) –  således forberedt omlægningen, så den generede omgivelserne mindst muligt og samtidig sikrede, at for eksempel brand- og redningskøretøjer kunne komme hurtigt frem trods udfordringer med trafikken.

Udbygning af vejen

Omlægningen af trafikken er nødvendig, fordi jernbaneoverkørslen skal bygges om som en del af udbygningen af vejen fra to til fire spor. Og derfor spærres Rute 11 for gennemkørende trafik i perioden fra den 28. november til den 10. december. I stedet bliver trafikken ledt ad to omkørselsruter.

Grundig information

Vejdirektoratet har forud for anlægsarbejdet gjort en stor indsats for at informere borgere og virksomheder om trafikomlægningen, advaret om risiko for lange køer omkring Ribe samt opfordret borgerne til at undgå bilkørsel i spidsbelastningsperioderne.

LBS har været nedsat lørdag og mandag for at følge trafikomlægningen. Og i denne sammenhæng har Vejdirektoratet samt Færdselspolitiet været til stede på strækningen de to dage for at kunne justere omlægningen, hvis det blev nødvendigt. Og mandag bistod Politihjemmeværnet desuden med trafikregulering i Ribe for at sikre, at skoleleverne kom trygt i skole.

Ikke nævneværdig kø

På førstedagen lørdag samt om mandagen – den første dag med myldretidstrafik – har der dog ikke været nævneværdig kø som følge af omlægningen.

– Vi har lørdag og mandag foretaget enkelte justeringer på omkørselsruterne for at få trafikken til at glide bedre. Men alt i alt har der ikke været problemer med kødannelse de første dage. Trafikken mandag har dels været mindre end på en normal hverdag, dels har trafikanterne været gode til at benytte de anbefalede omkørselsruter, og det har været en stor faktor, oplyser vicepolitiinspektør Jesper Hansen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der samtidig opfordrer bilisterne til fortsat at være opmærksomme på omlægningen.

Myndighederne vil løbende følge trafikudviklingen, ligesom Politihjemmeværnet bistår med trafikregulering på skoledagene, mens omlægningen står på.

Denne tekst er også tilgængelig på https://politi.dk/syd-og-soenderjyllands-politi/nyhedsliste/trafikomlaegning/2020/11/30

Afmeld/opdater dit abonnement

Hvis du ikke er interesseret i at modtage nyt fra politiet, så afmeld. Ønsker du at ændre dine præferencer, så opdater dit abonnement.

Hjælp politiet med at forebygge færdselsuheld i Esbjerg

Størstedelen af de trafikskadede kontakter ikke politiet

To ud af tre borgere, der er kommet til skade i et færdselsuheld i Syd- og Sønderjylland, har ikke været i kontakt med politiet. Det giver huller i vejmyndighedernes viden om vejstrækninger, hvor der kan være problemer.

To tredjedele af de, der er kommet til skade i et færdselsuheld i Syd- og Sønderjyllands politikreds, har ikke været i kontakt med politiet i forbindelse med uheldet. Derfor har vejmyndighederne tidligere heller ikke kunnet bruge uheldene til at sikre vejstrækningerne bedre.

Det viser rapporten fra et to-årigt projekt, som Syd- og Sønderjyllands Politi har stået i spidsen for i samarbejde med politikredsens kommuner

Det er skadestuerne på sygehusene i Esbjerg, Aabenraa og Kolding, der har indsamlet data gennem interviews med patienter, der er blevet behandlet på skadestuen efter et færdselsuheld sket efter den 1. oktober 2017. Patienterne er anonyme.

På et kredsrådsmøde, hvor kommuner og politi deltager, har kommunerne netop givet tilsagn om at lade projektet køre videre.

Bedre forebyggelse

De oplysninger, de uheldige trafikanter giver, kan give kommunerne helt nye muligheder for at forebygge af ulykker. 
Skadestuerne registrerer nemlig dels markant flere færdselsuheld end de, der bliver anmeldt til politiet. Og dels beskriver patienterne mange flere detaljer om uheldene og årsagerne til dem.

På den måde kan kommunerne og politiet sætte ind med mere effektive og ofte også billigere forebyggelse af færdselsuheld. 

1.426 uheld

I de to år, projektet har kørt, har de tre skadestuer registreret 1.426 uheld og 1.589 tilskadekomne. 66 procent af de tilskadekomne har svaret ”nej” eller ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt politiet har været kontaktet i forbindelse med uheldet.

  • 82 procent af de tilskadekomne cyklister har ikke haft kontakt med politiet.
  • 41 procent af de tilskadekomne fra personbiler har ikke haft kontakt med politiet.
  • De 11-20-årige udgør 28 procent af de tilskadekomne.
  • De 21-30-årige udgør 20 procent af de tilskadekomne.

Se også tabellerne nederst

Undersøgelsen bekræfter tidligere undersøgelser, der også har vist, at skadestuerne får kendskab til langt flere tilskadekomne, end politiet gør.

Vejen kommune har for eksempel kunnet udpege to nye sorte pletter på vejnettet på baggrund af de indsamlede oplysninger.

Alle oplysninger hjælper til at tegne et billede af, hvor, hvordan og hvorfor trafikanterne bliver kvæstet, så både de menneskelige og de økonomiske omkostninger kan skæres ned. De menneskelige kan ikke måles. De økonomiske ligger på gennemsnitligt omkring 600.000 kr. for hver personskade, der registreres af politiet.

Mediernes kontaktperson er vicepolitiinspektør Chr. Østergård, Forebyggelsessektionen.

Tabel: Uheld fordelt på aldersgrupper

Tabel: Uheld fordelt på uheldssituation, vises i antal og i procentUheldssituation Total I % Eneuheld55239% Ligeud kørende på samme vej og med samme kurs35525% Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning14710% Krydsende køretøjer uden svingning987%
 Kørende på krydsende veje med svingning967%
 Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning504% Ligeud kørende på samme vej med modsat kurs43
3%
 Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen32
2%
 Fodgængeruheld32
2%
 Påkørsel af parkeret køretøj21 1%
 Total1.426100%

Kilde: Skadestuedata

Tabel: Tilskadekomne fordelt på transporttyper med mere end 20 tilskadekomne Tilskadekomnes transport Total I %Personbil76848%Cykel51032% Knallert-30

1047% Knallert-4542 3% Ikke udfyldt37  2% Motorcykel35 2% Fodgænger26 2%Andre transporttyper67  4%  Total1.589  100% 

Kilde: Skadestuedata