Årvågen borger spottede falsk bankbud

En 18-årig mand sigtet for bedrageri ved at have udgivet sig for at være bankmand. En årvågen nabo i Holsted fattede tirsdag ved 13-tiden mistanke...
Home Tags Varde

Tag: Varde

Politiet efterlyser sølvgrå Opel Astra

0

Ser du en sølvgrå Opel Asta med registreringsnummer AD33762, så kontakt straks politiet på 1-1-4

bil

Foto politiet: Den efterlyste bil

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser lige nu en sølvgrå Opel Astra med registreringsnummer AD33762 i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Bilen har en sort kofanger foran.

Bilen er sidst set omkring Varde tidligere på dagen.

Borgere skal ikke tage kontakt til bilen, men politiet opfordrer til at man straks ringer til politiet på telefon 1-1-4, hvis man ser køretøjet.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen, men melder ud, når der er nyt.

Politiet har foretaget foreløbig identifikation af afdød mand i Varde Å

0

Politiet formoder, at der er tale om den forsvundne Mads Ehmsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog torsdag klokken 12.59anmeldelse om, at der var fundet en død mand i Varde Å, i området nær Dronning Margrethes Vej i Vardes centrum.
 
De indledende undersøgelser på stedet gør, at politiet formoder, at der er tale om den 26-årige Mads Ehmsen, der har været forsvundet siden den 23. januar. 
 
Inden den afdøde endegyldigt kan identificeres, og en dødsårsag kan fastlægges, skal der foretages yderligere undersøgelser, herunder en obduktion fredag. 
 
De nærmeste pårørende til Mads Ehmsen er underrettet.
 
Politiet ønsker for nuværende ikke at bringe yderligere oplysninger om sagen af hensyn til efterforskningen og de pårørende.

Myndighederne arbejder fortsat på stedet

Myndighederne ventes at være på findestedet et stykke tid endnu her til aften, da overfladedykkere fortsat er i gang med af afsøge området for eventuelle genstande, der kan have betydning for sagen.

Dykkerne genoptager søgningen fredag formiddag.

Politiet opfordrer medierne til at slette billeder af Mads Ehmsen, som har været offentliggjort i forbindelse med efterlysningerne.

 

Politiet søger med hunde efter forsvundne Mads Ehmsen

0

Efterforskningen har vist, at Mads Ehmsen sidst er set mandag den 23. januar 2023 klokken 23.30 ud for Storegade nummer 19 i Varde midtby. 

Den forsvundne Mads Ehmsen. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter eftersøgningen efter den 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der har været forsvundet siden mandag den 23. januar 2023 sent om aftenen. 

Politiet er i dag til stede i Varde med hunde, som leder efter Mads Ehmsen, ligesom Beredskabsstyrelsen er behjælpelig med eftersøgningen.

Politiet opfordrer stadig borgerne i Varde til at være opmærksomme, når de færdes i områderne.

Efterforskningen har vist, at Mads Ehmsen sidst er set mandag den 23. januar 2023 klokken 23.30 ud for Storegade nummer 19 i Varde midtby. 

Politiet er interesseret i henvendelser fra borgere, der har set Mads Ehmsen efter kl. 23.30. 

Da Mads Ehmsen forsvandt, var han iført sorte joggingbukser og medbragte en sort sportstaske.

Har du oplysninger i sagen, der kan hjælpe politiet med at finde Mads Ehmsen, så ring til politiets servicecenter på 1-1-4.

Den Mobile Politistation er desuden på Torvet i Varde tirsdag den 7. februar 2023 i tidsrummet mellem klokken 10.00 – 13.00.

Politi beder om borgernes hjælp til at finde 26-årig mand fra Varde

0

26-årige Mads Ehmsen har været forsvundet siden den 23. januar

Privatfoto: Den savnede Mads Ehmsen fra Varde

Syd- & Sønderjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde den 26-årige Mads Ehmsen fra Varde. Mads Ehmsen er sidst set mandag den 23. januar klokken 15.30 ved Løvbjerg på Hjertingvej i Varde. Han var på det tidspunkt iført sorte joggingbukser og medbragte en sort sportstaske. Mads Ehmsen er forsvundet uden at medbringe mobiltelefon og kreditkort.

”Politiet har iværksat en massiv eftersøgning af Mads Ehmsen, og vi har brug for borgernes hjælp. Vi opfordrer derfor borgerne til at være opmærksomme i Vardeområdet og kigge efter ham i deres haver og skure og på de grønne områder, når de går en tur”, siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.

Syd- & Sønderjyllands Politi har siden hans forsvinden fået flere henvendelser fra borgere, men ikke noget, der har kunnet opklare Mads Ehmsens færden.

Har du oplysninger i sagen, der kan hjælpe politiet med at finde Mads Ehmsen, så ring til politiets servicecenter på 1-1-4.

Efterlysning af ung mand

0

Politiet skriver: “Vi savner 24 årige Jonas der sidst er set i går 21:00. Jonas er autist med et kognitivt niveau på 6-7 år. Han beskrives som 168cm, kraftig af byg, brune øjne, mellemblond kort hår, tjavset skæg, iført sort dynejakke, mørke bukser og blå sko.”


Politiet kan kontaktes på 114.

Foto: politi/privat

Genkender du denne gerningsmand til et røveri i Varde?

0

Røveriet fandt sted mod Cirkle K, Sønderbro 2 i Varde, mandag den 24. august klokken 05.30.

Foto: politiet

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et røveri mod Cirkle K, Sønderbro 2 i Varde, mandag den 24. august 2020 klokken 05.30.

Gerningsmanden fik udleveret en række varer fra tankstationens butik ved at true personalet med en lille gul kultivator.

Signalement

Signalement af gerningsmanden

  • Mand 
  • Cirka 20 år gammel
  • 170 centimeter høj 
  • Hvid i huden 
  • Talte dansk
  • Spinkel af bygning
  • Iført lysegrå hættetrøje med sort hætte med en hvid, langærmet trøje udover 
  • Sorte joggingbukser med sorte shorts udover
  • Mørkeblå sko med hvide såler
  • Sorte solbriller
  • Medbragte en lille gul kultivator som gerningsvåben

Se også fotos af gerningsmanden i bunden af denne side.

Hvis du mener at genkende manden eller har andre informationer i sagen, kan du kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale i omfattende sag om grooming og digitale sexkrænkelser af piger og kvinder

0

Det 68 sider lange anklageskrift mod en 22-årig mand fra Varde-området omfatter i alt 196 forhold.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 22-årig mand fra Varde-området i en omfattende sag om grooming og digitale sexkrænkelser af piger og kvinder over hele landet.

Det 68 sider lange anklageskrift omfatter 196 forhold, der primært vedrører forsøg på ulovlig tvang, andet seksuelt forhold end samleje, et tilfælde af voldtægt samt besiddelse og deling af børneporno.

Den yngste forurettede er en pige på 11 år, mens den ældste kvinde er 21 år. Hovedparten af de forurettede er piger i teenagealderen.

Hændelserne har fundet sted i perioden fra ultimo 2015 og frem til den 2. april 2019, hvor anholdelsen sker dagen efter.
Den nu 22-årige blev varetægtsfængslet den 4. april 2019 og har været fængslet siden.

Retssagens forløb

Den tiltalte har fravalgt medvirken af nævninger, og sagen skal derfor køre som domsmandssag. 
Den finder sted ved Retten i Esbjerg over 30 retsdage. 

Sagen bliver indledt tirsdag den 20. oktober, og der ventes dom i sagen i løbet af december.

Den 20. oktober kl. 10.00 – 15.00: Oplæsning af anklageskrift

Den 21., 22., 26. og 28. – 29. oktober, den 4. – 5., 9., 12., 13., 16. samt 18. november kl. 9.00 – 15.00: Forlæggelse og afhøring af tiltalte

Den 19., 23., 25., 26. samt 30. november og den 2. – 3. december kl. 9.00 – 15.00: Afhøring af vidner og afspilning af videoafhøringer. 

Den 7. december: Procedurer vedrørende erstatningskrav fra bistandsadvokater, hvis klienter ikke er indkaldt 

Den 9. – 10. december: Dokumentation og procedurer

Den 14., 16. – 17., 21. – 22. – 23. december: Votering, dom samt eventuelle reservedage

Medierne har mulighed for at få aktindsigt i et anonymiseret anklageskriftet ved henvendelse til Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi, sjyl-anklager@politi.dk.

Opfordring til forældrene

Antallet af sager om digitale sexkrænkelser mod børn og unge under 18 år stiger. Derfor opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi forældrene til at vise interesse for deres børns færden på nettet.
Oplys børnene om klog og fornuftig online-adfærd. At det er vigtigt at sætte grænser – og respektere andres grænser – i forhold til deling af private billeder.
Understreg, at børnene skal sige nej til forslag om at dele intime fotos eller film, og at de skal henvende sig til en voksen, hvis de modtager tilbud.
Læs mere på blandt andet www.sikreside.dk og www.sletdet.dk

Gerningsmænd anholdt ni minutter efter borger anmeldte forsøg på indbrud

En grundig iagttagelse fra et vidne gjorde, at Syd- og Sønderjyllands Politi hurtigt kunne anholde fire formodede gerningsmænd i Varde.

Fire rumænske statsborgere, tre mænd og en kvinde, i alderen mellem 20 og 43 år blev fredag ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger i en sag om forsøg på indbrud mod herretøjsforretningen Bechsgaard i Vardes centrum.

En af de fire sigtede erkender, mens de tre øvrige nægter sig skyldige.
To af de sigtede har desuden kæret varetægtsfængslingen.

Anholdt efter få minutter

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen torsdag klokken 01.32 og havde en patrulje på stedet ganske kort efter.

En årvågen borger havde lagt mærke til, at nogle personer opførte sig mistænkeligt ved butikken, hvorefter vedkommende kontaktede politiet.

Da patruljen nåede frem, var gerningsmændene flygtet fra stedet, men på baggrund af vidnets grundige signalement lykkedes det kort efter en hundepatrulje at finde fire personer, der forsøgte at gemme sig i en personbil.

De fire personer blev anholdt klokken 01.41, blot ni minutter efter anmeldelsen blev modtaget.

I køretøjet fandt betjentene desuden værktøj, der kunne knyttes til forsøg på indbrud i herretøjsforretningen.

Syd- og Sønderjyllands Politi roser endvidere borgeren for at være årvågen og kontakte politiet med det samme, da hun bemærkede de mistænkelige personer ved forretningen.

Omrejsende udenlandske kriminelle 

Den videre efterforskning bliver foretaget af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi, da der formodes at være tale om omrejsende kriminelle fra udlandet. Og efterforskningen skal blandt andet kortlægge, om de fire personer kan knyttes til anden kriminalitet i Danmark.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Restauration i Varde Kommune frakendt sin alkoholbevilling efter flere gange at have serveret alkohol for unge under 18 år

Restaurationen er også blevet idømt en bøde på 50.000 kroner. Virksomheden har netop anket dommen.

Retten i Esbjerg har frakendt en restauration i Varde sin alkoholbevilling i et år og har idømt restaurationen en bøde på 50.000 kroner for i gentagende tilfælde at have serveret alkohol for unge under 18 år.

Udskænkningen fandt sted i perioden fra maj til juli 2018 samt i februar 2020. Syd- og Sønderjyllands Politi fik kendskab til forholdene i forbindelse med rutinemæssige kontrolbesøg på stedet.

De mindreårige havde fået adgang til restaurationen i kraft af såkaldte 16+ arrangementer, hvor det var muligt at gæste stedet sammen med personer over 18 år – men uden lov til at kunne købe alkohol.

Ved dommen lagde retten vægt på, at flere vidner forklarede, at de havde fået serveret alkohol i restaurationen, uanset at de var mindreårige, ligesom restaurationen havde solgt såkaldte bordpakker med alkohol til gæster – uden tilstrækkelig sikkerhed for, at alle i selskabet, der modtog, var fyldt 18 år. Og ved at bruge salgsmetoden med bordpakkerne havde de ansatte accepteret, at der var risiko for, at restaurationsloven blev brudt.

Da restaurationen flere gange inden for de seneste år har fået bøder for udskænkning af alkohol til mindreårige, besluttede retten at frakende alkoholbevillingen. 

Bøden blev fastsat til 50.000 kroner.

Dommen, som restaurationen netop har anket, blev afsagt tidligere på måneden.

4 ugers varetægtsfængsling for brandstiftelse

0

En 35-årig kvinde og en 49-årig mand er ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for brandstiftelse i Varde. De nægter sig skyldige og har kæret varetægtsfængslingen.

#politidk #anklager

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com