Home Tags Undervisning

Tag: undervisning

Hjerting-elever var med til at finde 4500 dyrearter

Unavngivet 1

Takket være sit banebrydende miljø-DNA-program (eDNA) har UNESCO kortlagt næsten 4500 marine arter på 21 verdensarvssteder rundt om i verden.

Blandt de 21 steder er Verdensarv Vadehavet, og her har skoleelever fra Hjerting hjulpet Nationalpark Vadehavet med prøvetagningen.

Klimaforandringer, herunder opvarmning af havene, tvinger marine dyre- og plantearter væk fra deres naturlige levesteder og skaber et presserende behov for bedre at forstå og overvåge deres udbredelse.

UNESCO har udviklet en ny standardiseret eDNA-prøveudtagningsmetode til at kortlægge livet i havet.

I løbet af tre år tog marineeksperter og lokale forskere 500 prøver fra 21 steder, der er beskyttet af UNESCO under Verdensarvskonventionen, heriblandt Vadehavet, og opdagede tilstedeværelsen af næsten 4500 marine arter. Det er et imponerende resultat, der tidligere ville have krævet mange års undersøgelsesarbejde og kostet millioner af dollars.

Marinbiolog Xenia Salomonsen, der er naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet, koordinerede prøvetagningen i den danske del af Vadehavet, som foregik i efteråret 2022. Den praktiske del med at tage prøverne blev udført af elever fra dengang 6. klasse på Hjerting Skole.

Med deres indsats har Hjerting-eleverne bidraget til, at der er tilvejebragt nye nøgledata og en

revolutionerende metode til stærkere beskyttelse af havene i en tid med hurtige klimaforandringer.

Analyser af prøverne, der netop er blevet offentliggjort af UNESCO, viser, at der i Vadehavet var miljø-DNA fra i alt 311 arter. Heraf var de 58 fiskearter og tre var pattedyr. Der blev også fundet DNA fra en art, der står på den såkaldte rødliste som truet.

Blandt de knap 4500 arter i den samlede kortlægning af de 21 marine verdensarvssteder, er næsten halvdelen fiskearter, heriblandt 86 haj- og rokkearter. Der er også identificeret 28 pattedyrarter og tre skildpaddearter.

Blandt resultaterne var 120 arter, der er opført som sårbare, truede eller kritisk truede på IUCN’s rødliste.

Undersøgelsen fastslog også, at mange af disse arter snart vil blive konfronteret med temperaturer, der overskrider deres kendte tolerancegrænser.

Happy Esbjerg har fokus på verdensmålene

Yesbjerg har fået muligheden for at få Happy® Xmas Trees til Esbjerg

Happy Esbjerg mangler dog p.t. sponsorer til at virkeliggøre Esbjergs deltagelse i Happy® Xmas Trees , et bæredygtigt, CO2 neutraliserende og hjerteligt projekt, der gennem en kæmpe kulturevent skaber penge til at plante træer i Mali. Happy Esbjerg mangler virksomheder, der vil støtte én eller flere af Esbjergs skoler i projektet.
Skal Happy Esbjerg CO2 neutralisere firmaets julefrokost?

Målet med Happy

Målet med Happy® Xmas Trees i Mali er at sikre et bedre
livsgrundlag for lokalbefolkningen og mindske trangen til
at flygte fra følgerne af global opvarmning.

Siden 2011 har Happy® Xmas Trees plantet 120.000 jatrophatræer svarende til 240 fodboldbaner.
I 2019 er ambitionen at få plantet endnu flere træer.

Happy 2019 er også for skolerne

Esbjerg Kommune vil have de 17 verdensmål på skemaet.

Hvor mange træer kan vi sammen plante?

Der plantes træer i Mali

Happy er også for børnene

Vores børn kender til klimaproblematikken og til debatten om vores
fælles ansvar og FN’s 17 verdensmål.
Happy® Xmas Trees er derfor også et projekt for børn. Projektet
giver nemlig elever og lærere mulighed for at være
kreative og bidrage i det offentlige byrum og til indfrielsen
af de 17 verdensmål.

Happy undervisning for de helt små

Happy® Xmas Trees har videreudviklet skolekonceptet
og i samarbejde med BUF gjort det muligt at endnu flere
skoler kan deltage og have fokus på hver deres af FN’s 17
verdensmål og være sammen om at gøre en forskel.
For hver skole der deltager i projektet, planter vi 1.000
jatrophatræer i Vestafrika.

Fotos: Happy Xmas Trees