Home Tags Udstilling

Tag: udstilling

Den 39. Internationale fotoudstilling: Magi, drømme, romantik åbner i dag

By
Yesbjerg
-
0

Et hundrede fotografiske værker indbyder til en spændende rejse.
Endnu engang tager Esbjerg Fotoklub borgerne på en oplevelsesrejse, når dørene d. 6. januar 2023 åbnes for den 39. Internationale Fotoudstilling, klubbens årligt tilbagevendende flagskibsprojekt, igen i år på Phototekets balkon i Esbjergs Hovedbibliotek. Med ca. 100 værker giver udstillingen de besøgende et bredt indblik i fotografiens spændende univers.
Årets internationale udstillere er tre markante fotografer fra England og Canada: Det internationalt højt renommerede fotografpar Jeff og Sarah Ascough udstiller en række fremragende monokrome streetfotografier. Jeff Ascough blev af fagbladet Professional Photographer Magazine (UK) kåret som en af de 100 mest indflydelsesrige fotografer gennem tiderne.


Åbent: Fredag d. 6. januar kl. 16:00 til d. 28. februar.

Foto: Sarah Ascough

Kvinderne fylder for lidt i Esbjergs historie!

By
Yesbjerg
-
0

Det vil nyt samarbejde mellem tre af byens store kulturinstitutioner nu ændre på.

Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum og Esbjerg Museum bruger Kulturens Døgn til sammen med kunstmaler Agnete Brinch at sætte spot på Esbjergs ”glemte” kvinder. Det sker med fællesudstillingen: Esbjerg Kvinder der forandrer verden.
Fortællingen om Esbjergs opståen og udvikling er en maskulin fortælling, hvor de mandsdominerede erhverv, der har været afgørende for byens økonomiske udvikling fremhæves og dyrkes. Entreprenante erhvervsfolk, fiskere og oliepionerer er nogle af dem, der oftest fremhæves i fremstillinger af Esbjergs historie – og med god grund, for deres betydning for byens økonomiske udvikling er åbenlys.
Der er til gængæld længere imellem mødet med kvinderne i byen. Selvsagt fordi de ikke befandt sig i de roller, der traditionelt berettiger til en plads i historiebøgerne. Men kvinder var der også i erhvervslivet, og samtidig gjorde de sig i højere grad gældende i andre, men for samfundet lige så vitale roller.
Kan det ikke være lige meget, vil nogle måske spørge. Svaret er nej, hvis man spørger de tre kulturinstitutioner og kunstneren bag udstillingen.
”Vi er nødt til at sætte piger og kvinder på dagsordenen, for ellers opnår vi aldrig det, vi gerne vil – nemlig at få en mere ligelig repræsentation i samfundet” fortæller Agnete Brinch, der er særligt inspireret af FN’s verdensmål om lighed imellem kønnene. Derfor gik hun i 2015 i gang med projektet KVINDER DER FORANDRER VERDEN, hvis mål det er at bidrage til at give kvinderne en plads i historien. Det har resulteret i anmelderroste udstillinger på bl.a. Frederiksborg Slot og Gammel Strand samt på Karen Blixen Museet. Og nu er turen kommet til Esbjerg, hvor gæsterne hos de tre kulturinstitutioner vil kunne møde lokale kvinder, som har sat deres præg på udviklingen – både de mere markante af slagsen, men så sandelig også dem, der har levet en anonym, men for samfundet central tilværelse.
Også hos de tre involverede kulturinstitutioner er der begejstring for at være med i projektet.
”Historien om kvindeliv i Esbjerg igennem tiden er fyldt med gode og overraskende vinkler og perspektiver”, fortæller projektleder på Esbjerg Museum, Mette Slyngborg og fortsætter:
”Mange ved fx ikke, at det var kvinden Vera Mou, der kom til at lægge grundstenen til en af Esbjergs ikoniske virksomheder – nemlig Mou supper. Det skete, da hun opdagede, at kunderne var vilde med de hjemmelavede kødboller, der oprindeligt blev solgt fra hendes og ægtemandens lille slagterforretning. På den måde er hun et godt eksempel på, at fx entreprenørskab heller ikke historisk var forbeholdt mænd, men at det nok nærmere var rammerne og mulighederne, der manglede.”
De historiske portrætter suppleres med portrætter af nulevende kvinder. Her finder man et bredt udvalg af kvinder, som er udvalgt i kraft af deres betydning inden for erhvervslivet, kulturlivet eller sportens verden. Kvinder som Gertrud Exner, Daimi, Karin Schwarz, Susanne Hessellund og Yildiz Akdoga er eksempler på nulevende kvinder, der har markeret sig og som er rollemodeller for andre.
Udstillingen er delt op, så man på Musikhuset Esbjerg og Esbjerg Kunstmuseum vil kunne møde kvinder fra kunstens og scenekunstens verden, mens man på Esbjerg Museum, hvor hovedudstillingen befinder sig, vil kunne møde et bredt udvalg af betydningsfulde Esbjerg-kvinder fra byens opståen til i dag.


Fakta
• Udstillingen åbner officielt i Kulturens Døgn den 14. oktober med et arrangement på Esbjerg Museum, hvor alle er velkomne kl. 16.30.
• Med mindre der ”kommer et valg i vejen” vil esbjergenser og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen holde åbningstalen. Hans farmor, Maren Kirstine Rasmussen, er blandt de portrætterede (se listen nedenfor).
Inden den officielle åbning er pressen og de portrætterede inviteret til VIP-arrangement på Esbjerg Kunstmuseum og i Musikhuset fra kl. 15, hvorfra man bevæger sig videre til Esbjerg Museum for at se portrætterne dér fra kl. 16.
• Udstillingen følges af et katalog, som kan købes på både Esbjerg Museum og Esbjerg Kunstmuseum
• Indtil 1.1.2023 vises 25 portrætter på Esbjerg Museum, 5 portrætter på Esbjerg Kunstmuseum og 5
portrætter i Musikhuset Esbjerg. Herefter kan alle værkerne ses på Esbjerg Kunstmuseum og
Esbjerg Museum ind til den 26. februar 2023 (uge 8 inkl.)
• Projektet er støttet af Claus Sørensens Fond, Esbjerg Kommune, Axel Muusfeldts Fond, Hounisen
Group og Kirk Larsen & Ascanius
• Med kunstprojektet KVINDER DER FORANDRER VERDEN, som begyndte i 2015, har Agnete Brinch
opnået både national og international anerkendelse.
Projektets kvindeportrætter fungerer som kunstnerens kommentar til historiske og nulevende kvinder, som alle i høj grad har bidraget gennem deres ønske om at gøre verden til et bedre sted. Projektet understøtter FN’s femte af de sytten verdensmål: om kvinders og pigers universelle rettigheder og muligheder. Ved at støtte kvinder og piger vil Agnete Brinch støtte alle mennesker og støtte alle sytten mål.
Portrætterede nulevende og historiske personer
• Daimi Gentle (f. 1944). Dansk sangerinde og skuespiller.
• Gertrud Exner (f. 1972) Skuespiller, indehaver af teaterBLIK med base i Sønderho, Fanø
• Gertrud Kirk Simonsen, bankrådgiver
• Hanne Meyer (f. 1936) – Ildsjæl, formand for Teater- og Musikhusvennerne, fhv. rektor for
pædagogseminariet
• Oda Peters (1894-1971), billedkunstner
• Emilie Mundt (1842-1922), billedkunstner
• Marie Luplav (1848-1925), billedkunstner
• Eva Merz (f. 1966) billedkunster og fotograf
• Karin Schwarz, (f. 1967), Taekwondokæmper, politiker mv.
• Katrine Gislinge, Født 1969 i Esbjerg. Uddannet pianist
• Karen Johanne Nielsen (1879 – 1953), oversygeplejerske.
• Line Luplau, Nicoline Christine Luplau (1823-1891). Kvindesagsforkæmper
• Lone Gislinge (f. 1958). Uddannet AM’er, musikleder og hørelærepædagog
• Maren Kirstine Rasmussen (1876-1941), Arbejderkone, rengøringskone, vaskekone, avisbud (Poul
Nyrup Rasmussens farmor)
• Nicoline Kristine Larsen, (1868 – 1960), Teglværksarbejder
• Rav Sine, Hansine Jessen (1885-1965) Ravsliberske
• Sonja Richter, (f. 1974) Skuespiller
• Stephanie Lose, (f. 1982) Formand for Region Syddanmark
• Susanne Hessellund, (f. 1968) – Helikopterpilot, ejer af Bel Air Aviation.
• Vera Mou (1918-2017) Mou Supper
• Yildiz Akdoga, (f. 1973) – Politiker, forkvinde for Kvinderådet, cand.scient.pol.

Foto: Presse

UDSTILLING: De Rodløse – vi der er tilbage

By
Yesbjerg
-
0

De Rodløse – vi der er tilbage, er navnet på en fotoudstilling af Helga Theilgaard, som kan ses på Tobakken i Esbjerg fra torsdag den 24. marts kl. 16.00. En udstilling, der råt og autentisk viser portrætter af hjemløse forstørret til 2 x 1½ meter, og som sætter fokus på det korte liv og overdødeligheden blandt hjemløse i Danmark – og ikke mindst sætter hjemløshed til debat.

 

I begyndelsen af vinteren 2008 gik fotograf Helga Theilgaard igennem Københavns gader og parker, opsøgte herberger, varmestuer og forsorgshjem for at lede efter de mennesker, hun ville fotografere blandt de hjemløse. Nu tretten år efter er Helga Theilgaard tilbage på Kongens Nytorv med 36 portrætter, en udendørs fotoudstilling og en bog, der fortæller historien om mennesker med et liv på kanten af samfundet.

 

Hvad er der sket, siden de første portrætter i 2008?

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed dør socialt udsatte mennesker i gennemsnit 19 år før den resterende del af befolkningen. Desværre afspejler den samme tendens sig i Helgas opfølgende arbejde.

 

Ud af de tredive hjemløse, der blev fotograferet lever tretten ikke længere. Fire er for syge til at deltage lige nu. Seks personer har det ikke været muligt at opstøve. Syv personer fandt Helga Theilgaard frem til og har portrætteret igen. Det har været rørende og tankevækkende møder. 

 

Nogle er kommet videre i livet. Andre er stadig det samme sted, men årene har sat yderligere præg i deres nedslidte kroppe med markante spor i deres ansigter, manglende tænder, indfalden hud og tydelige ar. 

 

Give de hjemløse en stemme

For Helga Theilgaard har det været en gribende oplevelse at finde frem til de mennesker, der er tilbage.

 

”Jeg vil give de hjemløse en stemme og et ansigt, fortælle deres historier og vise at de er mennesker med drømme, længsler og håb – lige som du og jeg. De har krav på at blive set og taget alvorligt – og ikke blot forsvinde som et tal i statistikken”, siger Helga Theilgaard. 

 

At opsøge de hjemløse var et forsøg på at nærme sig en virkelighed, som Helga helst ikke ville vide af, men som hun alligevel var tiltrukket af, og hvis historier er vigtige at få fortalt. Det blev til møder med mennesker, som var på kanten af livet. Mennesker, som var rørende, rå, excentriske, hårde, kærlige og skrøbelige. Mennesker som hun på forskellig vis har fulgt siden.

 

”Med udstillingen vil jeg gerne give en forståelse af hjemløshed og være med til at bryde tabuet og den stigmatisering som socialt udsatte mennesker oplever”, siger fotograf Helga Theilgaard.  

Der er fernisering på Tobakken fredag den 24. marts 2022 kl 16.00-18.00

Udover udstillingen udkommer portrætterne også som fotobog på Forlaget Book Lab. Bogen kan købes hos landets boghandlere på www.booklab.dk og ved ferniseringen.

 

Fotograf Helga Theilgaard

 

Fakta

Den danske hjemløshedsdefinition

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

 

Fakta om hjemløse og socialt udsatte mennesker
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed viser tal fra 2015, at socialt udsatte mænd dør i gennemsnit 19 år før mænd i den øvrige befolkning. Socialt udsatte kvinder dør i gennemsnit 17 år før kvinder i den øvrige befolkning. 

De seneste tal vi har fra VIVE er fra rapporten Hjemløshed i Danmark 2019. (Nye tal forventes at komme sommer 2022). Rapporten viser at der i 2019 var registreret 6431 hjemløse i Danmark

·       77 pct. af de hjemløse er mænd

·       32 pct. af de hjemløse er i dag under 30 år, og 61 pct. er i alderen 35 – 50 år

·       Oftest har de hjemløse misbrugsproblemer (66 pct.) og/eller en psykisk sygdom (59 pct.)

·       17 pct. af de hjemløse er unge mennesker i alderen 18-24 år. Kvinderne nævner psykisk sygdom som den hyppigste årsag (44 pct.) til at de er hjemløse. Mænd nævner (42 pct.) stofmisbrug. 

·       82 pct. har dansk baggrund. De resterende 18 pct. af de hjemløse har forskellige nationaliteter.

 

Mere info i pjecen fra 2020 Udsathed giver dårligt helbred fra Rådet for Socialt Udsatte som tager afsæt i undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2017

 

Om Værket ’De Rodløse – vi der er tilbage’

De Rodløse – vi der er tilbage’, sætter ansigt på hjemløsheden og fokus på det korte liv blandt hjemløse i Danmark som en socialfotografisk dokumentation. Et værk, der sætter mange ting – herunder velfærdssamfundet og dets udsatte i et debatskabende lys. 

 

Fotografisk består værket af 36 portrætter af hjemløse. Det er en kombination af de tidligere portrætter, Helga Theilgaard fotograferede for tretten år siden til ’De Rodløse’, sammenstillet med nye portrætter af de hjemløse, der lever endnu og opløste portrætter af dem, der er døde. 

 

Portrætterne af de, der er døde, er blevet til ved, at de originale negativer har været gravet ned i jorden i flere måneder og er efterfølgende yderligere opløst med en kemisk proces. De forandrede negativer er herefter blevet indscannet og forstørret. I de nye portrætter er der opstået betydningsbærende spor over tid i fraværet og opløsningen af deres ansigter og kroppe. 

 

Et kunstnerisk greb der afspejler livets forgængelighed og det alt for korte liv, de hjemløse har levet. Et sidste farvel, der viser – og bevidner, at det er mennesker, der har levet et liv.

 

Værket består af en udstilling og en bog, der fortsætter på landsdækkende turné

Udstillingen åbnede i København på Kgs. Nytorv 4. marts og den landssækkende turné begynder i Esbjerg (24. marts-28. april), Aarhus (29. april – 24. maj), Holstebro (25. maj – 30. juni) Aalborg (01. juli – 27. juli), Odense (28. juli – 08. sept.) og Forsorgsmuseet i Svendborg (09. september – fremadrettet).

 

 

Om Helga Theilgaard

For Helga Theilgaard begyndte karrieren som fotograf umiddelbart efter studentereksamen fra Skive Gymnasium i 1995, da hun rejste et par år til Paris og assisterede flere internationale fotografer. Hun blev optaget på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og fik derefter en læreplads hos en af landets bedste af slagsen, Rigmor Mydtskov, der var Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen og efterfølgende på Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana. Helga Theilgaard er i dag bosat i København.

UDSTILLING: Anne Marie Carl-Nielsen

By
Yesbjerg
-
0

Udstillingen er den største præsentation af den danske billedhugger i 75 år.

På udstillingen inviteres du ind i kunstnerens værksted og kan stifte bekendtskab med den kompromisløse kvinde, der både var efterspurgt og anerkendt i sin samtid, men siden er blevet skrevet ud af historien.
På fotoet ses AMCN og hendes assistent, billedhugger Hans Peder Pedersen-Dan, med originalmodellen til monumentet over Dronning Dagmar, 1913. © Carl Nielsen Museet. Ukendt fotograf

Anne Marie Carl-Nielsen var den første kvindelige billedhugger i verden, der opførte en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke; to af fagets mest prestigefyldte opgaver. Selvom mange har stiftet bekendtskab med rytterstatuen af Christian IX på Christiansborg Ridebane eller gået ind ad bronzeportene i Ribe Domkirke, er det de færreste, der kender Anne Marie Carl-Nielsen i dag. I sin samtid var hun dog en eftertragtet og succesfuld kunstner, der blev præmieret på store udstillinger i ind- og udland.
I en alder af 25 år udstillede hun på Den Nordiske Industri-, Landbrugs og Kunstudstilling i København, hvor den franske billedhugger Auguste Rodin bemærkede hendes små statuetter af kalve. Han mente, at de var så naturtro, at ”de duftede af stald”. Året efter repræsenterede hun Danmark på Verdensudstillingen i Paris og vandt en bronzemedalje. Senere modtog hun Thorvaldsen Medaillen, Kunstakademiets fineste hædersbevis, regentens fortjenstmedalje for ånd og kunst, og i næsten 30 år var Kunstakademiets æresbolig hendes hjem.
Fra smør og ler til gips og bronze
Allerede som 12-årig begyndte hun at modellere små figurer og dyr i smør og ler. Anne Marie Carl-Nielsen voksede op på landet og skildrede familiens husdyr i de materialer, hun havde for hånden. Trods hendes indlysende kunstneriske talent mente faderen, at hun skulle lære husholdning. Men takket være en stædig vilje blev hun elev hos den anerkendte billedhugger August Saabye (1823 – 1916).

Anne Marie Carl-Nielsen udførte sine skitser i voks og ler og støbte i gips og bronze. Hun var først og fremmest skulptør og havde sin viden i sine hænder. Hun lod sig fotografere med sine værker i alle stadier og tog dermed selv magten over sit værk og fortællingen om det.
Carl Nielsen og AMCN fotograferet på Akropolismuseet i Athen foran AMCNs kopi af Typhonen. (1903) © Carl Nielsen Museet. Fotograf Dr. Schrøder, Altes Museum, Berlin.
Kunstens ligestilling – ligestillingens kunst
Anne Marie Carl-Nielsen var en moderne kvinde. Hun var gift med komponisten Carl Nielsen, der både var hendes partner og modstander. Livet igennem forsøgte hun at balancere kunst og kærlighed. Hun var ikke bare progressiv på egne vegne, men kæmpede også for sit køns ret til uddannelse. Sammen med datidens store kvindelige kunstnere som bl.a. Anna Ancher stiftede hun Kvindelige Kunstneres Samfund og arbejdede aktivt for kvinders adgang til Kunstakademiet og deres ret til at udstille i en tid domineret af mandlige kunstnere.
På trods af Anne Marie Carl-Nielsens rolle som en af vores vigtigste og mest succesfulde billedhuggere og som et kunstnerisk forbillede i sin egen tid, fik hun aldrig efterfølgende den anerkendelse og berettigelse i kunsthistorien, hun fortjener.
Bag om Anne Marie Carl-Nielsen
Anne Marie Carl-Nielsen levede fra 1863 til 1945. Hun blev født og voksede op i Kolding, men flyttede tidligt til København og opholdt sig i udlandet i lange perioder. Hun fik tre børn sammen med Carl Nielsen. Foruden rytterstatuen af Christian IX og Ribe Domkirkes bronzeporte er hendes mest kendte værker blandt andre Havfruen ved Det Kongelige Bibliotek og monumentet over sin mand, Musikkens Genius, med den unge fløjtespiller, der står på Grønningen begge i København. I Ribe er hun selvfølgelig mest kendt for sin statue af Dronning Dagmar på Slotsbanken. Udover sit engagement i Kvindelige Kunstneres Samfund var hun også medstifter af kunstnersammenslutningen Den frie Udstilling.
Særudstillingen er finansieret af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Udstillingskonceptet er skabt af Ny Carlsberg Glyptotek og blev der vist i perioden 7.10.21-27.2.22. Efter visningen i Ribe rejser udstillingen videre til Fuglsang Kunstmuseum. I forbindelse med udstillingen er der udgivet en større publikation.
For yderligere information, kontakt da museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvist på jnb@ribekunstmuseum.dk/23665218

Stærkt Come-back for Den Internationale Fotoudstilling i Esbjerg

By
Yesbjerg
-
0

Tre kvindelige gæstefotografer bryder med traditionel fotografi.

Den 15. november slår Esbjerg Fotoklub og Esbjerg Hovedbibliotek dørene op for den 38. Internationale Fotoudstilling i billedgalleriet Phototeket. Årets tre udenlandske gæsteudstillere er alle markante, kvindelige fotografer, denne gang fra Tyskland og Sverige.
Tyske gæstefotograf Beatrice Trixl bruger kameraet som en pensel til kreativt eller næsten abstrakt at skildre landskaber, arkitektur og planter. Delvis abstraktion og løsrivelse fra virkelige motiver resulterer i billeder med et til tider surrealistisk, ofte impressionistisk indhold. Trods sine 73 år har hun blot fotograferet i seks år, men i den tid udviklet et stærkt og avanceret billedsprog.

Også tyske Irmgard Wurdack arbejder med eksperimentel fotograferering. Hun arbejder til dels med samme teknikker som Trixl, men hendes værker får alligevel et helt andet udtryk. Sammen kan man dog tale om en usædvanlig genre, der bryder med den konventionelle fotografis præmisser og udvider det billedmæssige univers.


Svenske Maria Lindberg er også optaget af en fotografisk løsrivelse fra mediets naturlige ”hjembase” i dokumentationens verden. ”Min passion er eventyrfotografering – at skabe fabelagtig smukke billeder, der berører beskueren. Jeg er inspireret af skoven og lyset i mine eventyrfotos,” udtaler Maria Lindberg. Senest har det svenske portrætfotografforbund hædret Maria Lindberg med titlen ”Årets Portrætfotograf 2021”.
Esbjerg Fotoklubs flagskibsaktivitet
Den årligt tilbagevendende Internationale Fotoudstilling er Esbjerg Fotoklubs flagskibsaktivitet. Her præsenteres fremragende fotografi fra den internationale foto-scene – med særligt fokus på nye talenter – sammen med det ypperste, som klubbens egne, aktive medlemmer kan præstere. Traditionen tro bringer disse billeder os vidt omkring, geografisk og emnemæssigt, fra det farverige Indien til den hjemlige dyreverden, fra storby-metroens “undergrundsliv” til Nordsøens kystfiskeri, fra by-studier med et stærkt grafisk præg til en opdagelsesrejse i blomsternes rige, fra nutidig bryllupslykke til Oksbøl-flygtningekirkegårdens tavse sorg og stille eftertænksomhed.


Fra Esbjerg Fotoklub udstiller Juli Behrendt Bexkens, Steen Christensen, Ib Corneliussen Nielsen, Bente Eckert Lehmann-Poulsen, Mads-Peter Glass, Erik Holmgaard, Finn Guldborg Petersen, Trine Kjær Larsen, Claus Madsen, Martin Bogdahn Paulsen, Kim Pedersen, Ida Refsgaard, Carina Kryger Rønberg, Ebbe

Salomonsen, Troels Kragsig Thomsen og Thorben Vagner. Den samlede udstilling omfatter i år 100 værker.
Ferniseringen finder sted d. 15. november, kl. 16:30, hvor Henry Heiberg, Næstformand i Johan Hoffmann Fonden, vil holde åbningstalen. Herefter vil udstillingen √ære åben i bibliotekets åbningstid frem til d. 31. december i år.



Pressefotos:
Gæstefotograf Beatrice Trixl, München

Gæstefotograf Maria Lindberg, Vislanda
Troels Kragsig Thomsen, Esbjerg Fotoklub

Ib Corneliussen Nielsen, Esbjerg Fotoklub
Ida Refsgaard, Esbjerg Fotoklub

Invitation til åbning af Esbjerg Museums pop-up-udstilling

By
Yesbjerg
-
0

“Inderst Inde”
Vi er gået på opdagelse i både byens butikker og samlingerne og har fundet nogle af de klædningsstykker frem, som folk igennem tiden har båret inderst inde.
Foto: Esbjerg Museum


Få fortællingerne om undertøjets skiftende betydninger og se eksempler på, hvordan moden har skiftet både for kvinder og mænd, når vi viser både det praktiske og det eksklusive inden for undertøj og fortæller de gode historier, der gemmer sig bag.

Åbningen af udstillingen sker
lørdag den 16. oktober kl. 10.30, hvor museet byder på kaffe og kage.

Der er gratis adgang til hele museet hele dagen, lørdag den 16. oktober.

Danmarks ’dåbsattest’ i Ribe

By
Yesbjerg
-
0

Den første kirke blev bygget i Ribe omkring år 855. Gravene omkring den viser, at den nye tro hurtigt fik følgere. Nu skal de spændende resultater af udgravningerne ved Ribe Domkirke vises i en flot udstilling i Kannikegårdens store ruinrum.

Foto: Presse

Før det store menighedshus, Kannikegården, kunne bygges ved siden af Ribe Domkirke i 2015-16, foretog arkæologerne fra Sydvestjyske Museer meget omfattende udgravninger. Der havde været kirkegård i området frem til 1805, så arkæologerne stødte selvfølgelig først på et stort antal grave fra tiden efter middelalderen. Da de kom længere ned i lagene, dukkede den første store overraskelse frem, nemlig resterne af et kloster. Det er bygget i anden halvdel af 1100-tallet og er det ældste teglstensbyggeri i Danmark.

Men mere epokegørende opdagelser kom i over fire meters dybde. Så omfattende er kulturlagene i Ribe. Her fandt arkæologerne 83 grave, alle fra før 1050 hvor gravpladsområdet blev forseglet af kulturlag og bygninger. Med kulstof 14-dateringer kunne det konstateres, at flere af gravene var fra 8- og 900-årene, og der var vel at mærke tale om kristne begravelser.Den ældste kirkegård var afgrænset af grøfter og dermed indviet jord, og trods brugen af fine kister, havde de afdøde ikke fået gravgods med i graven.

Arkæologerne havde hermed fundet Danmarks første kristne kirkegård, som blev etableret i tilknytning til Ansgars første kirke. Fra skriftlige kilder ved vi, at kong Horik II i ca. 855skænkede missionæren Ansgar en grund i Ribe, så der her kunne opføres en kirke og tilknyttes en fast præst.- Flere af de begravede har hermed været en del af den første kristne menighed i det nuværende Danmark, siger overinspektør Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer. – Der har nok været tale om stormandsfamilier, da de første kristne kirker var placeret ved datidens hovedhandelsbyer som Hedeby og Ribe.

I et tæt samarbejde mellem Ribe Domsogns menighedsråd og Sydvestjyske Museer er det lykkedes at skaffe fondsfinansiering til, at Danmarks ’dåbsattest’ nu kan blive udstillet. Det sker i det såkaldte ruinrum i Kannikegårdens kælder, hvor publikum kan blive klogere på historien om de første kristne og det første teglstensbyggeri. Vender de sig om, kan de se den store statue af Ansgar foran Ribe Domkirke.

Menighedsrådsformand Tage Rosenstand er rigtig glad for, at flere fonde har gjort udstillingerne mulige: – I respekt for de unikke fund i kulturlagene under Kannikegården har det været et længe næret ønske og en forpligtelse at vise dem frem og fortælle historien. 

“Ribe er en af Danmarks ældste og meget spændende kulturhistoriske byer. I Augustinus Fonden har vi gennem mange år arbejdet målrettet med at løfte denne formidling af byen.

Det har vi gjort gennem støtte til både Riis Museet, Kunstmuseet, Rued Langgaard Festivalen samt en udstilling om samme komponist, som også er på vej i det gamle rådhus. Det glæder os, at også Domkirken nu kan bidrage til fortællingen og kulturformidlingen af byen, og vi håber, at udstillingen vil nå mange”, siger Frank Rechendorff Møller, direktør for Augustinus Fonden.

“De arkæologiske fund ved Ribe Domkirke har vist sig at være af enestående karakter og er et stykke nationalkulturarv, som kalder på formidling. Vi er glade for at kunne bidrage til udstillingen, der i de smukke arkitektoniske rammer på Kannikegården kan gøre os klogere på de tidligt kristne og et unikt stykke Danmarkshistorie”, siger fondsdirektør Christine Wiberg-Lyng.

Fakta

Det nye museum får titlen De Første Kristne og bliver officielt indviet den 18. juni i år.

Museet er muliggjort af donationer fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Brødrene Hartmanns Fond.

Formelt bliver museet en del af Fonden Ribe Domkirkemuseum, hvor menighedsrådsformand Tage Rosenstand er formand. 

Der bliver gratis adgang til De Første Kristne i domkirkens åbningstid.

Kunst skal hjælpe nybagte forældre

By
Yesbjerg
-
0

Hermed en historie om noget helt andet end corona. Der var oprindeligt planer om en fernisering på afdelingen, men det har ikke været muligt pga. restriktionerne tillagt os alle under Covid-19 pandemien.

Fotos af SVS

Kunst der understøtter amning

Samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og kunstner Lotte Lambæk har fokus på at hjælpe nybagte familier med fire blå-stemplede råd.

De fire råd, som er den nye kerne i sygehusets kommunikation til gravide og nybagte familier, er: Hud mod hud, Hyppig amning, Ha’ det godt og Hjælp hinanden.

Sygehusets mål er at gøre vejledningen om amning mere enkel og tydelig og dermed styrke mødrenes og forældrenes oplevelse af at kunne lykkes. Håbet er, at forældrene oplever sammenhæng i de råd, de får ved jordemoderkonsultationer, på sygehusafsnit og fra sundhedsplejerskerne.

De vordende forældre møder allerede budskaber og det kunstneriske udtryk under graviditeten. Her uddeler jordemoderen et postkort, som familien hjemme kan hænge op på opslagstavle eller køleskabslågen. Postkortene er uddelt fra september 2020.

I forbindelse med fødsel på sygehuset kan familierne gense ikke blot motivet fra postkortet, men også en lang række individuelle motiver i samme stil – og de kan også møde et maleri og en skulptur. Alt i alt hænger der nu over 100 prints i rammer på sygehuset sengeafsnit.

Lotte Lambæk leverede det kunstneriske blik

Den lokale kunstner Lotte Lambæk har spillet en stor rolle for projektet. Hun har været med til at give det pædagogiske budskab en kunstnerisk udformning, og sågar hjulpet med at søge midler.

Lotte Lambæk har været involveret siden februar 2019: ’Sammen med jordemødrene og sygeplejerskerne kom jeg dybt ned i substansen – i selve problematikken med fejlernæring for spæde. Og med den kunstneriske vinkel som fødselshjælper blev jeg direkte inddraget i at løse en alvorlig problematik. Det giver mig en dyb tilfredsstillelse i arbejdet, når kunsten er i spil på den måde’, siger hun.

’Hun har hurtigt forstået os, familierne og essensen af det, som vi ønsker at formidle. Vi har grund til at takke hende for energi og inspiration. Lottes kreativitet har skabt en formidling, som vi ikke selv har kunnet. Hun har virkelig leveret mere end vi kunne forvente”, fortæller sygeplejerske Helle Bolvig Christensen af sengeafsnittet for Nyfødte og Familier på Sydvestjysk Sygehus.

Helle var med til at starte det lokale projekt med at forenkle vejledningen, så den består af råd, der baserer sig på forskning. Helle møder nybagte familier, når de har brug for længere tid på sygehuset på grund af for tidlig fødsel, kejsersnit, problematikker i forbindelse med fødslen, ammeproblemer eller utryghed. Og hun møder de ulykkelige forældre igen, hvis der bliver brug for en genindlæggelse – hvoraf en ganske stor del hænger sammen med udfordringer med barnets ernæring. Lidt simpelt fortalt kan enklere vejledning reducere antallet af genindlæggelser ved en bedre amning samt sikre en længere ammeperiode.

Råd og vejledning, der hitter – og kan huskes

Familien Lonsdale, som netop er blevet forøget med den lille Gorm, har oplevet, at amningen blev en positiv oplevelse: ’Han skulle bare lige lægges til rette og vises nogle stillinger, og så vidste han selv, hvad han skulle gøre. Han startede med at have en yndlings-side, men medarbejderne havde forslag til, hvordan han gennem andre stillinger kunne hjælpes i gang i den anden side’.

De nye forældre opfordrer alle i samme situation til at spørge personalet, hvis der er tvivl: ’De var virkelig gode til at vise, hvordan vi kunne gøre – uden at tage over fra nogen af os. De fortjener al den ros, de kan få’, siger parret, der også under samtalen nævner rådene ’Hud mod hud’ og ’Hjælp hinanden’.

Familien Therling Kyed har været på en af afsnittets andre stuer. Her supplerer den nybagte mor vurderingen af rådene om amning: ’De er gode – de er overskuelige, simple og nemme at forstå’. Hun kan huske at have kigget på de to plakater på stuen: ’Stilen er sød’, siger hun: ’Det er fedt med farverne – mere af det!’

Det kunstneriske samarbejde er blevet støttet af Johan Hoffmann Fonden.

Kunstner Lotte Lambæk: www.lottelambaek.dk

Fotos af:

Materiale fra Lotte Lambæk, samt fotos af Familien Lonsdale samt sygeplejerskerne Helle (tv) og Iben (th) ved maleriet, som nu hænger på gangen.

Den 37. Internationale Fotoudstilling: Fotofesten fortsætter

By
Yesbjerg
-
0

Fem ugers forlængelse af Esbjerg Fotoklubs store udstilling på hovedbiblioteket i Esbjerg

Den store internationale fotoudstilling, som pt. kan ses på Esbjerg Hovedbibliotek er blevet forlænget til d. 28. december. Det sikrer, at endnu flere esbjergensere – såvel som udenbys besøgende – kan nå at se de mere end 100 udstillede værker uden at opleve trængsel. Samtidig fortsætter medlemmer af Esbjerg Fotoklub med at være til stede hver torsdag aften til at guide og besvare spørgsmål.

”Det har selvfølgelig budt på udfordringer at arrangere en så stor udstilling midt i en Covid-19 krise,” udtaler klubbens formand Poul Helt, ”Den planlagte åbning kolliderede med at krisen skærpedes voldsomt, og derfor måtte vi aflyse ferniseringen med kort varsel. Vi har også hørt om udenlandske gæster, som havde ønsket at besøge udstillingen, men som på grund af situationen har måttet afstå fra at komme. Til gengæld har vi glædet os over en stor hjælp fra Esbjerg Hovedbibliotek, som først indvilligede i at forlænge udstillingen med en måned – til d. 24. november – og som nu har tilbudt os en yderligere forlængelse, som vi naturligvis er glade for.”

På vegne af Esbjerg Bibliotek udtaler afdelingsleder Poul Høst Pedersen: ”Vi har glædet os over at være værter for Den 37. Internationale Fotoudstilling og også for, at vi har haft mulighed for at forlænge udstillingsperioden. Vi håber, at bibliotekets mange brugere – og borgerne i almindelighed – vil benytte den nu udvidede mulighed for at se de mange spændende fotografier på udstillingen.”

Den 37. Internationale Fotoudstilling: En fest af farver, et dystert skær af mystik og gys.

By
Yesbjerg
-
0

Foto: Esbjerg Fotoklub

Idéen er fortsat at give Esbjergs borgere lejlighed til at se noget af det ypperste, som den internationale fotografiske verden kan præstere – og samtidig lade klubbens medlemmer måle sig med de internationale gæster.

Årets udstilling viser værker af tre gæsteudstillere.

Norske Russel A. Jacobsen er overlæge på sygehuset i Vestfold, Norge. Han begyndte at fotografere i 2012, og markerede sig som fotograf allerede fra 2015 både nationalt og internationalt med udmærkelser og medaljer, senest i Malmø International Photo Exhibition. Hans billeder – de fleste grovkornede sort/hvide fotos – udforsker det mystiske og gyset. I Esbjerg viser han billeder fra serien ”The Bogeyman”.

Fra Norge springer vi til indonesiske Haryo Ninditos eventyrverden af prinsesser og féer. Hans billeder leder tanken hen på de klassiske malere som Rembrandt og Caravaggio, og det er ikke noget tilfælde. ”Jeg er en drømmer, en kunstner, en maler, der maler med pixler,” siger han selv og vedkender sig sin fascination af klassikernes chiaroscuro teknik, hvor de arbejder intensivt med lys og skygge. Nindito placerer sine yndefulde kvinder i en spændende drømmeverden af storhed og drama. Udover på udstillingen i Esbjerg kan Ninditos billeder i år ses på udstillinger og messer i Paris (Salon International d’Art Contemporain), i Bruxelles (Carte de Visite 2020) og i New York på ArtExpo New York.

Den sidste gæstefotograf er franske Hèléne Cook. Fotografisk kredser hun om begrebet ”Cityscapes”, hvor man ser byen som et landskab. I Esbjerg viser hun billeder fra sin serie ”Metro Creatures”, optaget på metrostationerne i Bruxelles. Hun er bl.a. medlem af det fotografiske kollektiv Bruxelles Pixels i foreningen ARS VARIA. 

Fra Esbjerg Fotoklub udstiller Erik Andersen, Carsten Barrett, Juli Behrendt Bexkens, Kurt Christensen, Steen Christensen, Mads-Peter Glass, Poul Helt, Trine Kjær Larsen, Bente Eckert Lehmann-Poulsen, Claus Madsen, Ib Corneliussen Nielsen, Finn Guldborg Pedersen, Karl Petersen, Ida Refsgaard, Carina Kryger Rønberg, Ebbe Salomonsen, Gert Thomsen og Troels Kragsig Thomsen, og her vises den fulde pallette af fotografiske genrer fra de smukkeste makroskopiske ”landskaber” af støvdragere, kronblade, osv. over et studie i primærfarvernes univers til barske reportagebilleder fra Palæstina-konflikten, fra bryllupsfester til spøgelseshusene i ”Eventyrets Land”, fra den smukke vestjyske naturs små og store undere til Silkevejens fortryllende syn og fra en lavtstående sols skyggespil til vindsurfer-drama i Klitmøller.

Åbningen, som finder sted d. 21. september kl. 16:30, foretages af Henry Heiberg, Næstformand i Johan Hoffmann Fonden.

Alt i alt omfatter udstillingen mere end 100 fotografier. Der er som altid gratis adgang til udstillingen i bibliotekets åbningstid frem til d. 24. oktober. Hver torsdag aften i denne periode vil besøgende kunne træffe nogle af de udstillende fotografer mellem kl. 19 og 21 i Phototeket.

12Page 1 of 2