Home Tags Udebane

Tag: udebane

To slutspilshold i nytårets første vigtige positionskamp

0

Nytåret begynder med benhård kamp om placeringer, når Herning-Ikast Håndbold og Team Esbjerg mødes i onsdagens sene kamp i Ikast. De to klubber ligger lunt i slutspilsfeltet med hver 20 point og to point op til andenpladsen.  

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Vi har mødt København i anden turneringshalvdel og har af topholdene kun Herning-Ikast og Aarhus United ude. At vi møder de øvrige tophold hjemme er ikke ensbetydende med, at det bliver let, men kan vi få spillet til at fungere og forsvare vores hjemmebane, er det et superprogram. Der er muligheder, og en sejr over Herning-Ikast kan give os et superafsæt, siger Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen.

Hans mandskab går ind i en spændende og kompakt periode med masser af kampe i HTH Ligaen og EHF Cup. De nære mål er at ende i top fire og få point med over i slutspillet og at gå videre i Europa, hvor onsdagens modstander også er med.

– Herning-Ikast har gjort det fint hidtil, men er svækket af, at Stine Skogrand er ude på grund af graviditet. Startopstillingen er rigtig god, men holdet har nok lidt mindre at skifte ud med, end vi har. Final4 viste, at vi har et højt topniveau, at vi skal have rettet bundniveauet til, og at vi har værktøjer i begge ender af banen til at forbedre os yderligere, siger Jesper Jensen.

Den første træning i det nye år bød på en halv times video og lidt længere tids håndbold med indøvelse af et par taktiske detaljer forud for kampen mod Herning-Ikast. Det handlede mest om at komme i gang efter nytåret.  

Marit Malm Frafjord får ligadebut i en hal, hun kender fra sin tid i Viborg HK, og Rut Jónsdóttir er ligeledes med i truppen.

 

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Herning-Ikast Håndbold onsdag den 2. januar kl. 20.30 i IBF Arena:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen, Line Jørgensen og Rut Jónsdóttir.

Energy er klar til at tage udfordringen op i Aalborg

0

Det ligner en vanskelig opgave, når Esbjerg Energy torsdag klokken 19.00 gæster Bentax Isarena, hvor Aalborg Pirates tager imod i Metal Ligaen.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi har ikke præsteret i 60 minutter imod Aalborg endnu i denne sæson. Når vi spiller mod et så godt hold som Aalborg Pirates, kræver det kontinuitet gennem hele kampen og ikke bare i dele af den. Men det kræver samtidigt, at det ikke bare er en del af holdet, men alle mænd, som præsterer, forklarer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Hjemmepublikummet i Granly Hockey Arena fik tirsdag lejlighed til at se Brett Bellemore for første gang. Min vurdering er, at Bellemore har løftet sit spil fra kamp til kamp og at han har gjort tydelige fremskridt. Han tager nu bedre beslutninger, altså træffer bedre valg. Hans timing er forbedret og der kunne gives flere eksempler. -Det mest positive er dog, at han bliver endnu bedre. Han vil i højere grad kunne bidrage med sin fysik, og forbedre sin hjælp til de øvrige spillere, som så får gavn af Bellemores fysik, taktiske forståelse og rutine.

Vi har jo endnu en canadisk back på vej, forklarer Energy-coachen. Den 25-årige canadier Brady Austin afventer stadig, at papirarbejdet falder på plads, så han kan indtræde i Energy-truppen. -Austin er ligeledes en spiller som kommer til Esbjerg med en vis kvalitet, tyngde og fysik,  som vil kunne bidrage både defensivt og offensivt. Så når han er spilleklar, vil der på mange måder være tale om en klar forstærkning over hele banen.

Esbjerg Energy er efter overtidssejren på 5-4 over Rødovre Mighty Bulls placeret på Metal Ligaens 6. plads med 23 point for 20 kampe. Aalborg Pirates er nummer 3 med 41 point efter 21 kampe.

Energy-holdet har i år manglet selvtillid. Den skal skabes for at vi kan indfri holdets potentiale. En selvtillid, som skal skabes både hos den enkelte spiller, men også kollektivt i gruppen. Den selvtillid kan ikke fyldes på udefra, men den skal skabes i hver enkelt spiller gennem den succes som hårdt arbejde udløser. -Derfor fortsætter vi arbejdet med at udvikle og opbygge holdet. Det kan kun ske gennem små skridt, og fra kamp til kamp.
Næste mulighed er altså torsdag mod Aalborg, så vi fortsætter arbejdet og tror på, at de små skridt vi har taget kan benyttes til at høste succes og sejre, slutter Mark Pederson.

Tid:  Torsdag d 6.12.2018

Sted: Bentax Isarena