Sydvestjysk Sygehus er glade for at samarbejde med frivillige organisationer, som bidrager med viden og støtte til patienterne. Fra 2022 har sygehuset indgået i et nyt samarbejde med Hjerteforeningen, som bygger på peer-to-peer støtte.
Sydvestjysk Sygehus og Hjerteforeningen har indgået et samarbejde, hvor man tilbyder støtte til patienter i den akutte fase og i hverdagslivet efterfølgende. Målet er at give patienter med kronisk sygdom bedre betingelser for at leve et godt liv.
’Det nye samarbejde giver os mulighed for at yde endnu mere støtte til de patienter, som står i den svære situation at have fået en kronisk sygdom – og hjælpe dem og deres pårørende i forhold til, hvordan de får hverdagen til at fungere med en kronisk sygdom,’ fortæller Charlotte Mose Hansen, sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus.
Peer-to-peer Patientstøtte foregår efter princippet om peer-to-peer, hvor patienterne mødes med frivillige fra Hjerteforeningen, der har været igennem et lignende forløb. Dermed kan patientstøtterne bruge egne erfaringer til at støtte og give råd.
’Hjerteforeningen er meget glade for vores nye samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Vores patientstøtter vil fremover give alle indlagte hjertepatienter og deres pårørende mulighed for personlig samtale med udgangspunkt i deres behov. Patientstøtter har selv erfaring med at været indlagt, og det at komme hjem og genoptage hverdagen igen, fortæller Kirsten Magaard Madsen, konsulent i Hjerteforeningen’.
Det nye samarbejde blev i starten af februar markeret på Sydvestjysk Sygehus, hvor Hjerteforeningen kom forbi til kage og fejring.
Fakta:
Sydvestjysk Sygehus arbejder kontinuertligt med at styrke samarbejdet med frivillige og civilsamfundet
Det er en del af arbejde med Regions Syddanmarks politik for frivillighed og medborgerskab.
Kunne du været interesseret i at blive patientstøtte på Sydvestjysk Sygehus, kan du kontakte Hjerteforeningens konsulent Kirsten Magaard Madsen på tlf. 61 42 02 69 eller mail kmagaard@hjerteforeningen.dk .
Sygeplejerske og ph.d. Louise Schlosser Mose fra Neurologisk forskningsenhed på Sydvestjysk Sygehus står i spidsen for et nyt projekt, der skal forske i behandlingen af hovedpine på tværs af flere lande. Projektet har modtaget en donation på 1,1 mio. kr. fra H. Lundbeck A/S.
De fleste kender det. Hovedpine. Det kan hæmme en, når det står på. For nogle mennesker er hovedpine et dagligt problem. I 10 år har patienter med hovedpine kunne blive henvist til Hovedpineklinikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Her kommer patienter, der hæmmes af tilbagevendende hovedpine, som ikke kan hjælpes ved brug af håndkøbsmedicin eller egen læge/neurolog. For klinikkens patienter er der ofte tale om længere forløb på omkring et år med tilbagevendende kontakt til klinikkens team. Det består af sygeplejersker, psykologer, læger, fysioterapeuter og lægesekretærer.
Louise Schlosser Mose har arbejdet som sygeplejerske på Hovedpineklinikken næsten siden den startede op for 10 år siden, og har også skrevet ph.d. om patientuddannelse i Hovedpineklinikken. I foråret fik hun ideen til et nyt internationalt forskningsprojekt, der kan hjælpe med at forbedre behandlingen af hovedpine.
’Når vi møder andre sygeplejersker til konferencer i udlandet, udveksler vi erfaringer med behandlingsopgaver og tilgange, og det er tydeligt, at vi bruger mange forskellige tilgange og der er stor diversitet i opgaverne. Derfor opstod ideen om, at udarbejde anbefalinger for internationale behandlingstilgange og opgaver i sygeplejerskernes behandling af migræne, så vi sikrer, at vi giver patienterne den mest optimale behandling,’ fortæller Louise Schlosser Mose med et smil på læben.
Netop sygeplejerskens behandling er ifølge Louise Schlosser Mose vigtig, da sygeplejersken ofte spiller en stor rolle i patientens behandlingsforløb.
’Det er sygeplejerskens opgave, at se på det hele menneske og på alle de omkringliggende faktorer, der har indvirkning på patientens hverdag. Det betyder, at man som sygeplejerske kommer tæt på patienten og har de dybe snakke om, hvad der betyder noget i en hverdag plaget med hovedpine,’ siger Louise Schlosser Mose.
H. Lundbeck A/S donerer millionbeløb
Ideen blev købt – i bogstavelig forstand, for H. Lundbeck A/S donerer nu 1,1 mio. kr. til forskningsprojektet, der løber over to år.
I løbet af de næste to år indsamler Louise og hendes forskningskollegaer data omkring tilgange- og behandlingsopgaver fra i alt otte lande: Irland, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien og Danmark.
’Data skal give os et billede af, hvilke sygeplejefaglige opgaver og tilgange, der går igen på tværs af landene. Forskningsresultatet bliver en international anbefaling af sygeplejerskers behandling af migræne – oversat på fem sprog,’ siger Louise Schlosser Mose.
Forskningsprojektet involverer mange sygeplejerske rundt om i landene, og Louise Schlosser Mose ser det kun som en fordel, da det giver større ejerskab i projektet.
Fakta om projektet:
Navn: European clinical nurse recommendations for migraine treatment
Projektet løber i to år, hvor der indsamles data om behandling af hovedpine fra otte forskellige lande. Afsluttes med en international anbefaling af behandling oversat på fem sprog.
Fakta om Louise Schlosser Mose
Uddannet sygeplejerske i 2010 og skrev efterfølgende ph.d. i 2015-18 om patientuddannelse i Hovedpineklinikken og forsvarede den i 2019.
Ansat på Hovedpineklinikken på Sydvestjysk Sygehus siden 2011.
Rasmus Krøijer er ny klinisk lektor i mave- og tarmkirurgi ved Institut for Regional Sundhedsforskning – Sydvestjysk Sygehus og forsker i kræft i tyk-og endetarm og forstadier dertil. Han håber, at hans forskning kan være med til at bidrage til optimering af behandlingen.
Foto: Privat
Sydvestjysk Sygehus har i afdelingslæge Rasmus Krøijer fået endnu en klinisk lektor. Lektoratet er inden for mave- og tarmkirurgi, som dermed får flere forskningskræfter tilknyttet.
Rasmus Krøijers forskning spænder bredt inden for forstadier til og kræft i tyk-og endetarm. Han har i sin ph.d. undersøgt brugen af videokapsel-endoskopi som et alternativ til kikkertundersøgelse i forhold til at finde kræft og polypper i tarmen. Forskningsprojektet skal sammen med flere nuværende projekter medvirke til, at borgere, som screenes for eller har symptomer på kræft i tarmen, udredes hurtigt med den bedste og mest skånsomme undersøgelse.
Aktuelt er han desuden vejleder på et forskningsprojekt, der undersøger betydningen og behandlingen af jernmangel hos patienterne med tyk- og endetarmskræft.
Fælles for forskningen er et ønske om, at den i sidste ende gør en forskel for patienterne:
– For mig skal forskningen være patientnært. Den skal kunne gøre en forskel, og den viden skal helst kunne implementeres fra den ene dag til den anden, siger Rasmus Krøijer.
Operativ timing
For Rasmus Krøijer er det vigtigt, at han med sin forskning kan være med til at ramme et område, hvor han kan bidrage til at skubbe til viden og dermed behandling.
– Ved at stille kritiske spørgsmål og undersøge dem kan vi bidrage til at forbedre forløbet for borgere med polypper og tarmkræft. Det er utroligt vigtigt for at sikre, at vi udfører den rigtige undersøgelse eller operation på den rigtige patient på det helt rigtige tidspunkt, siger Rasmus Krøijer.
Han ser frem til, at lektoratet giver mere tid til at forske de næste tre år og til at bidrage til forskningen på det kirurgiske område, som tidligere på året fik tilknyttet en stor kapacitet, da overlæge Victor Verwaal blev udnævnt til professor.
Hermed en historie om noget helt andet end corona. Der var oprindeligt planer om en fernisering på afdelingen, men det har ikke været muligt pga. restriktionerne tillagt os alle under Covid-19 pandemien.
Fotos af SVS
Kunst der understøtter amning
Samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og kunstner Lotte Lambæk har fokus på at hjælpe nybagte familier med fire blå-stemplede råd.
De fire råd, som er den nye kerne i sygehusets kommunikation til gravide og nybagte familier, er: Hud mod hud, Hyppig amning, Ha’ det godt og Hjælp hinanden.
Sygehusets mål er at gøre vejledningen om amning mere enkel og tydelig og dermed styrke mødrenes og forældrenes oplevelse af at kunne lykkes. Håbet er, at forældrene oplever sammenhæng i de råd, de får ved jordemoderkonsultationer, på sygehusafsnit og fra sundhedsplejerskerne.
De vordende forældre møder allerede budskaber og det kunstneriske udtryk under graviditeten. Her uddeler jordemoderen et postkort, som familien hjemme kan hænge op på opslagstavle eller køleskabslågen. Postkortene er uddelt fra september 2020.
I forbindelse med fødsel på sygehuset kan familierne gense ikke blot motivet fra postkortet, men også en lang række individuelle motiver i samme stil – og de kan også møde et maleri og en skulptur. Alt i alt hænger der nu over 100 prints i rammer på sygehuset sengeafsnit.
Lotte Lambæk leverede det kunstneriske blik
Den lokale kunstner Lotte Lambæk har spillet en stor rolle for projektet. Hun har været med til at give det pædagogiske budskab en kunstnerisk udformning, og sågar hjulpet med at søge midler.
Lotte Lambæk har været involveret siden februar 2019: ’Sammen med jordemødrene og sygeplejerskerne kom jeg dybt ned i substansen – i selve problematikken med fejlernæring for spæde. Og med den kunstneriske vinkel som fødselshjælper blev jeg direkte inddraget i at løse en alvorlig problematik. Det giver mig en dyb tilfredsstillelse i arbejdet, når kunsten er i spil på den måde’, siger hun.
’Hun har hurtigt forstået os, familierne og essensen af det, som vi ønsker at formidle. Vi har grund til at takke hende for energi og inspiration. Lottes kreativitet har skabt en formidling, som vi ikke selv har kunnet. Hun har virkelig leveret mere end vi kunne forvente”, fortæller sygeplejerske Helle Bolvig Christensen af sengeafsnittet for Nyfødte og Familier på Sydvestjysk Sygehus.
Helle var med til at starte det lokale projekt med at forenkle vejledningen, så den består af råd, der baserer sig på forskning. Helle møder nybagte familier, når de har brug for længere tid på sygehuset på grund af for tidlig fødsel, kejsersnit, problematikker i forbindelse med fødslen, ammeproblemer eller utryghed. Og hun møder de ulykkelige forældre igen, hvis der bliver brug for en genindlæggelse – hvoraf en ganske stor del hænger sammen med udfordringer med barnets ernæring. Lidt simpelt fortalt kan enklere vejledning reducere antallet af genindlæggelser ved en bedre amning samt sikre en længere ammeperiode.
Råd og vejledning, der hitter – og kan huskes
Familien Lonsdale, som netop er blevet forøget med den lille Gorm, har oplevet, at amningen blev en positiv oplevelse: ’Han skulle bare lige lægges til rette og vises nogle stillinger, og så vidste han selv, hvad han skulle gøre. Han startede med at have en yndlings-side, men medarbejderne havde forslag til, hvordan han gennem andre stillinger kunne hjælpes i gang i den anden side’.
De nye forældre opfordrer alle i samme situation til at spørge personalet, hvis der er tvivl: ’De var virkelig gode til at vise, hvordan vi kunne gøre – uden at tage over fra nogen af os. De fortjener al den ros, de kan få’, siger parret, der også under samtalen nævner rådene ’Hud mod hud’ og ’Hjælp hinanden’.
Familien Therling Kyed har været på en af afsnittets andre stuer. Her supplerer den nybagte mor vurderingen af rådene om amning: ’De er gode – de er overskuelige, simple og nemme at forstå’. Hun kan huske at have kigget på de to plakater på stuen: ’Stilen er sød’, siger hun: ’Det er fedt med farverne – mere af det!’
Det kunstneriske samarbejde er blevet støttet af Johan Hoffmann Fonden.
Sydvestjysk Sygehus kunne torsdag d. 20.8 informere om, at der ved et rutinemæssigt tjek blandt indlagte patienter var en positiv prøve hos en patient, der ellers ikke udviste symptomer på Covid-19.
Tilfældet førte til grundig opfølgning og undersøgelse, som indebar, at medarbejdere og pårørende, der havde været i kontakt med pågældende patient, er blev testet.
Der foreligger nu test-resultater fra samtlige medarbejdere, som har haft tættere kontakt med patienten, og samtlige prøver har været negative.
Det er dog ikke alene medarbejdere i tættere kontakt med patienten, som er blevet tilbudt test, da sygehuset har valgt en tilbundsgående og bredere tilgang til test. Også i denne gruppe er alle prøver negative. Der har dog været enkelte medarbejdere udpeget til tekst, som ikke har haft mulighed for at lade sig teste torsdag. Det skyldes at medarbejderne er på ferie e.l. Der udestår derfor få prøveresultater.
Alt i alt er konklusionen fredag, at der ikke er tegn på, at smitten har spredt sig.
’Vi er altid forsigtige og påpasselige, og er glade for, at vi kan berolige bekymrede patienter, pårørende, borgere og medarbejdere. Vi har stadig brug for forholdsregler og procedurer for at passe på hinanden, men dette eksempel viser også, at vi kan stoppe smittekæder ved at følge retningslinjerne’, siger Lægelig Direktør Anna-Marie Bloch Münster fra Sydvestjysk Sygehus.
Der har ikke været grund til at teste andre indlagte patienter affødt af netop dette tilfælde – men rutinemæssige tests fortsætter naturligvis, ligesom sygehuset fortsat følger retningslinjerne i forhold til værnemidler mv.
Det er uafklaret, hvor patienten er blevet smittet.
Sydvestjysk Sygehus (SVS) og Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) i Esbjerg har i mange år haft et godt samarbejde på både børne- og intensivafdelingen. Nu formaliseres samarbejdet med en partnerskabsaftale, der fastlægger rammerne for det tværfaglige samarbejde.
Af aftalen fremgår det, bl.a., at det er parternes hensigt at bygge bro mellem dansk musikliv og det danske sundhedsvæsen til gavn og glæde for indlagte patienter, pårørende, personale og hospitalsmiljøet som helhed. For de konservatoriestuderende giver det desuden mulighed at udvikle musikerskabet langt fra konservatoriets trygge rammer.
Sygeplejefaglig direktør, Susanne Lauth fra Sydvestjysk Sygehus og rektor på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, Claus Skjold underskriver samarbejdsaftalen. Foto: SVS
”Det er unikt, at Syddansk Musikkonservatorium er placeret i Esbjerg. Sammen med kandidatdelen af lægeuddannelsen, som starter i 2022 på SVS, sætter vi sammen Esbjerg på landkortet, som en attraktiv uddannelsesby.Det er vigtigt, at vi som store organisationer og arbejdspladser samarbejder om at synliggøre og skabe spændende muligheder for god uddannelse og anderledes samarbejdsformer. Derudover er det oplagt, at kunne kombinere uddannelse og læring for studerende med nydelse og adspredelse for patienter og medarbejdere, når sygehuset kommer til at fungere som ”scene” for optrædener og koncerter. Det glæder vi os rigtig meget til. Aftalen lægger også op til muligheden for at udvikle samarbejdet yderligere, herunder også at igangsætte fælles forskningsprojekter”, siger sygeplejefaglig direktør på SVS, Susanne Lauth.
Ej blot til lyst
Ud over de åbenlyse gevinster for patienter og pårørende i form af musik og koncerter, er der også en række fagligt funderede grunde til at give hinanden håndslag på et mere formaliseret samarbejde. I aftalen fremhæves det bl.a., at man fra sygehusets side gennem aktiviteterne ønsker at give indlagte patienter og pårørende rum til refleksion, lindring og håb og i det hele taget arbejde hen imod en mere helhedsorienteret behandling.
Fra konservatoriet har underviser og pianist Margrethe Langer-Bro gennem en årrække givet studerende indsigt og erfaring i netop arbejdet med at udøve musik for patienter, som supplement til f.eks. en aktiv kræftbehandling. I sin ph.d-afhandling har hun indsamlet evidensbaseret viden om anvendelsen og effekten af levende musik i sundhedsvæsenet.Det er bl.a. denne viden, der bygges videre på.
I forbindelse med underskriften af partnerskabsaftalen onsdag eftermiddag, sagde rektor Claus Skjold Larsen: ”Musikkens grundlæggende værdi viser sig både i forhold til mennesket som privat og som socialt væsen. Derfor er det en god idé, at musikken er nær ved os, når vi netop er skrøbelige, ensomme, fremmedgjorte, ude af de vante rammer og måske ude af os selv. Musikken adresserer vores krop direkte: Pulsen reagerer og biokemien påvirkes. Det er stærke kræfter, og musikeren må både etisk og fagligt bevidstgøres om, hvad musikken i sundhedsmæssige sammenhænge kan gøre for os mennesker. ”
Musikerskabet udvikles For de konservatoriestuderende giver samarbejdet mulighed for at adressere en række musikfaglige emner, herunder udvikling af målrettede musikoplevelser, refleksion over kunstnerisk praksis, nye formidlingsformer og en bedre kontakt med intuitionen og den medmenneskelige dimension i mødet med et anderledes publikum.
”For begge aftalens parter handler det om at tage mennesker alvorligt og stille vores fagligheder til rådighed for dem, der har brug for den. Det bliver ikke meget mere meningsfyldt end det”, sluttede rektor Claus Skjold Larsen sin tale i forbindelse med partnerskabsaftalen blev underskrevet.
Om to uger åbner sygehuset dørene for dugfriske medicinstuderende ved årets sommerskole.
Foto: SVS
Sommerskolen skal vække og vedligeholde interessen for lægelivet i det sydvestjyske og for den kommende kandidatuddannelse i Esbjerg, som etableres her på sygehuset i et samarbejde med Syddansk Universitet, Region Syddanmark og mange flere. De 40 udbudte pladser blev hurtigt taget, og der er nu 26 på venteliste. Interessen er dermed endnu højere end ved sommerskolen i 2019 – og det tegner lovende for interessen for at uddanne sig til (og senere arbejde som) læge i området.
Sydvestjysk Sygehus fortsætter arbejdet som demensvenligt sygehus. Et nyt projekt skal uddanne frivillige til at fungere som tryghedspersoner, der skal give gode og rolige oplevelser for patienter med demens.
Foto: SVS
Det kan skabe utryghed og i værste fald skabe en tilstand af desorientering og forvirring hos patienten, når et menneske med demens skifter sine trygge og vante rammer ud med en indlæggelse. Demens skaber derfor en ekstra sårbar situation, når en patient indlægges på sygehuset.
Derfor arbejder Sydvestjysk Sygehus i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens på et nyt projekt, hvor frivillige uddannes til at fungere som tryghedspersoner for patienter med demens på sygehuset.
Sydvestjysk Sygehus har tidligere arbejdet med en række tiltag for at imødekomme nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når sygehuset modtager patienter med demens.
– Vi har taget flere skridt i den rigtige retning. Blandt andet har vi kompetenceudviklet vores personale til at kunne tage særligt hånd om patienter med demens. Men nu tager vi næste skridt i arbejdet. Vi uddanner frivillige tryghedspersoner til vores patienter. Det giver rigtig god mening, fordi det netop er en udvikling af det gode arbejdet, vi allerede gør på området, fortæller Vivi Lund Jacobsen, der er projektleder på den nye indsats.
Til alle patienter Målet med projektet er at uddanne frivillige til at være tryghedspersoner for indlagte med demens, men Vivi Jacobsen forventer, at indsatsen kan give mening for rigtig mange patienter.
– Tilbuddet skal give glæde for alle som kan få gavn af lidt ro og tryghed under deres indlæggelse på sygehuset. Det er jo ikke altid, at der er en demensdiagnose, når man kommer ind, og det behøver der heller ikke at være. Mange af vores patienter vil have glæde af de redskaber, tryghedspersonerne kommer med, siger Vivi.
Vivi Lund Jacobsen er allerede i dialog med Røde Kors patientstøtter om uddannelsen til tryghedspersoner, og der er stor interesse fra den frivillige forening til at blive klædt endnu bedre på til at møde patienter med et særligt behov for tryghed.
– Røde Kors patientstøtterne er allerede en fast samarbejdspartner, der er vant til at komme på vores sygehus. Derfor giver det rigtig god mening at starte et samarbejde med dem og se, om vi har behov for flere frivillige som projektet skrider frem – og så er patientstøtterne også uddannet demensvenner, fastslår Vivi.
Fakta Projektet: Tryghedspersoner til indlagte med demens på sygehusene er et forsøgsprojekt under Nationalt Videnscenter for Demens, som foreløbigt løber frem til slutningen af 2022. Uddannelserne af frivillige tryghedspersoner på Sydvestjysk Sygehus planlægges foreløbig først til efteråret grundet pandemien i 2020.
Som det første sygehus i Danmark kan Sydvestjysk Sygehus nu gennemføre en fuldautomatiseret antistoftest for COVID-19.
Foto: SVS
Som det første sygehus i Danmark kan Sydvestjysk Sygehus nu gennemføre en fuldautomatiseret antistoftest for COVID-19. Det vil sige, at fra det øjeblik bioanalytikeren har taget blodprøven til svaret foreligger er ingen hænder længere nødvendige. Via sygehusets eksisterende rørpostsystem kommer blodprøven ind i Laboratoriehuset og bliver med det samme del af en topmoderne båndløsning, som i sidste ende giver svaret på, hvorvidt blodprøven viser tegn på indhold af antistof eller ej. Fuldautomatiseringen betyder en markant besparelse i mandetimer, fordi analyseapparaterne blandt andet ikke længere skal rengøres manuelt og så giver den også langt hurtigere svartider. Samtidig er der også tale om en ny og langt mere præcis test end de antistoftest, der tidligere er foretaget i Danmark.
– Hidtil har der været tale om hurtigtests i stil med graviditetstests, men sensitiviteten og specificiteten har ikke været god nok. Med vores nye test og analysen af den får vi et langt mere præcist svar, siger John Coia, konstitueret ledende overlæge, Klinisk Diagnostiks afdeling.
Mens alle borgere kan bestille tid til test for COVID-19 smitte på www.coronaprover.dk, så er det på nuværende tidspunkt kun deltagere i stikprøveundersøgelser og forskningsprojekter, som kan bestille tid til en antistoftest ligesom også store grupper medarbejdere i sundhedsvæsenet har fået tilbuddet. For almindelige borgere kræver en antistoftest på nuværende tidspunkt en individuel lægelig vurdering, men hvis strategien ændres, så vil fuldautomatiseringen af antistoftestene på SVS betyde, at sygehuset kan analysere flere hundrede antistoftest dagligt og dermed give et væsentligt bidrag til overvågningen af COVID-19 smittespredningen i samfundet.
Med de to professorudnævnelser i hjertemedicin og diabetes/overvægt er Sydvestjysk Sygehus nu et skridt nærmere fremtidens behandlingsmuligheder og lægeuddannelsen i Esbjerg
Foto: SVS
Medicinsk overlæge, Claus Bogh Juhl og kardiologisk overlæge Niels Peter Rønnow Sand skal som nye professorer stå i spidsen for at udvikle fremtidens behandling på Sydvestjysk Sygehus.
Det er helt unikt, at vi får to så dygtige professorer tilknyttet på samme tid. Det er en glædelig nyhed, som betyder, at vi kan glæde os til endnu mere til fremtidens udviklende forskning på Sydvestjysk Sygehus, fortæller lægelig direktør, Anna-Marie Bloch Münster.
Med de to udnævnelser, har sygehuset nu seks kliniske professorer tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) under Syddansk Universitet. De to nyansatte professorer skal bidrage væsentligt til at fremtidssikre patientbehandlingen og til den kommende lægeuddannelse
Det det hele drejer sig om Professorerne på Sydvestjysk Sygehus har til formår at bringe den nyeste klinikske viden ind i klinikken. – Det har en kæmpe betydning for patienterne, at vi satser på forskningen. Der er jo dem, det hele handler om. Det betyder at vi sikrer den bedst udviklede behandling til vores patienter i fremtiden, fortæller forskningsleder ved IRS, Torben Knudsen. Claus Bogh Juhl og Niels Peter Rønnow Sand vil de kommende år udvikle behandlingerne inden for hjertemedicin, diabetes og behandling af overvægt. Men forskningen er kun én del af jobbet. De to læger vil nemlig også fortsætte med at se patienterne i klinikken.
Vores forskere er med i vagtplanerne. De ser patienterne, og kollegaerne ser dem. Derfor bliver de en kilde til inspiration for både patienter og kollegaer. De sidder ikke gemt på et fjernt kontor. Patienterne møder dem – også i nattevagten, fortæller Torben.
Fremtidens talenter I 2022 åbner kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg. De studerende på uddannelsen kan blandt andet glæde sig en kliniknær hverdag placeret i et højt udviklet forskningsmiljø på sygehuset.
Vores professorer skal være med til at tegne lægeuddannelsen uddannelsen i Esbjerg. Derfor er det også et stort skridt for os, at vi kan udvide professorkredsen med tre så afgørende kliniske specialer som hjertemedicin, diabetes og overvægt, fastslår Anna-Marie Bloch Münster.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.
