Har du tabt en ring i Marbæk

politidk har tidligere på måneden fået indleveret denne vielsesring i sterlingsølv, der er fundet i Marbæk Plantage ved Esbjerg. Der er indgraveret 8/2-21 og et...
Home Tags Stand up

Tag: Stand up

Sjov and uden briller

Han er grov, men han er sjov.

Fænomenet Anders Matthesen behøver kun sig selv og en mikrofon for at lægge en fyldt sal i Musikhuset Esbjerg ned. Med showet ”Jokes fra en hvid, straight mand” går Danmarks største standupper back to basics uden det store udstyr, han under navnet ”Anden” med stor succes har turneret landet rundt med – og uden brillerne, som lå hjemme på natbordet.

Matthesen fortalte fra scenen, at han havde en lang liste med oneliners, men at børnene synes, at hans far-jokes er for old school og kedelige. Det er de så ikke i hans regi, beviste han flere gange.

Stand up-ekvilibristen undrer sig over mange ting og gør grin med alt fra skyr til vaginaowners og de briller, som han havde glemt derhjemme. Og undervejs i showet er der små henvisninger til hans succeser med ”Anden” og ”Ternet Ninja”.

Han fortæller for eksempel om, hvordan han kom til at køre den gale vej, hvor der var ensrettet. Han blev standset af en betjent, der gerne ville se noget med hans navn på, og Matthesen henviste til et Anders And-blad på bagsædet.

Det kunne have været udgangsreplikken, og Matthesen forlod da også scenen for et øjeblik, men så vendte han tilbage for at fortsætte fra listen med far-jokes. Tak for det og tak for et godt show, selv om det var uden briller.

Var det ikke blandt de heldige, der overværede et af hans to shows i Musikhuset denne aftes, så fortvivl ikke. ”Anden” vender tilbage til Esbjerg den 4. maj.

FBI Comedy Tour

0

FBI Comedy Tour sender tre af Danmarks sjoveste komikere på Danmarksturné, så du kan opleve en bid af Danmarks bedste comedy i Musikhuset Esbjerg og byens sjoveste klub, MHE Comedy Club.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det er comedy-sværvægteren Carsten Bang, kendt fra blandt andet 5. halvleg på Kanal 5, der tager komiker og radiovært Heino Hansen og Danmarks sjoveste tømrer, Anders Nielsen, med på comedy-tour i hele landet – og nu til Musikhuset Esbjerg.

Carsten Bang er tilbagelænet og rar, men han er ikke bange for at sige sin mening direkte og uden omsvøb. Han har været en del af den danske standup-scene i mange år, og der er garanti for underholdning, når Carsten Bang træder på scenen. 

Heino Hansen er en komiker, du ikke vil gå glip af. Han rammer plet hver gang med sin underspillet og selvironiske stil. Han tager udgangspunkt i sin egen hverdag og de observationer, han gør sig.

Anders Nielsen er uddannet tømrer, men begyndte efterfølgende at optræde som komikere. Han tager afsæt i de personlige oplevelser, han har gjort gennem 10 år i byggebranchen. Han tager dig med ind i en håndværkers univers med skarpe pointer og ironisk distance. 

Teaterloungen vil være åben efter arrangement, hvor bar, dæmpet musik og afslappet stemning er i fokus.

Tid: 15. november 2018 kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Mødesal

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com