Home Tags Spil

Tag: Spil

Esbjergspillene er klar med en ny forestilling: Hr Hoppys hemmelighed

Image 1

Stykket instrueres af Sanne Hallum, og i hovedrollerne ses Jens Morten Frederiksen og Pia Foldberg.

Tag med på en rejse ind i hjertets komplicerede, men også muntre verden med Esbjergspillenes romantiske teaterforestilling. Denne aften lover at være en herlig blanding af søde øjeblikke og komiske forviklinger, som vil finde sted i et intimt set-up med publikum placeret ved små cafeborde for at tilføje ekstra hygge til oplevelsen.

Forestillingen introducerer os til den generte Hr. Hoppy der bor i Hyggealle og er dybt forelsket i den sprudlende Flora, der bor lige nedenunder. Men kærlighedens vej er sjældent let, og Hr. Hoppys forsøg på at vinde Floras hjerte bliver yderst kompliceret, af en større flok skildpadder… Samtidig må Hr. Hoppy konkurrere med naboen om Floras gunst. Denne kærlighedskonkurrence udspiller sig i den mest charmerende og humoristiske stil, der helt sikkert vil varme og underholde. 

Oplev magien og måske genkend glimtet af din egen romantiske fortid, mens du hygger dig ved små cafeborde med et glas vin og snacks. Billetter kan sikres på www.esbjergspillene.dk, og for at få den bedste plads, anbefales det at ankomme tidligt, da dørene åbner en halv time før forestillingen starter.

Måske bliver det denne aften, du selv oplever lidt romantik, når Teaterhuset omdannes til et sted for kærlighed, latter og hygge. Gå ikke glip af denne enestående forestilling.

image.png
Foto: Esbjergspillene

Team Esbjerg er klar til Japan

0

Team Esbjerg er ved at være fire uger inde i forberedelserne til den nye sæson, og den første vigtige kamp, en udekamp mod Randers HK i Santander Cup 22. august, nærmer sig.

Foto: Yesbjerg

Truppen runder fem dages træningslejr i Lalandia Billund af med at spille den første kamp i opvarmningsturneringen Ringkøbing-Skjern Elite Cup onsdag aften mod det japanske landshold.

– Det er den første rigtige træningskamp afviklet over to gange 30 minutter, og spillerne skal have en fornemmelse af, at det begynder at stramme til, og at man kan blive skiftet ud, hvis man ikke præsterer. Jeg er ret fortrøstningsfuld om, hvor vi er nu, siger cheftræner Jesper Jensen.

Han bygger sin optimisme på, at der er sket få udskiftninger i truppen, hvor Rikke Poulsen og Sonja Frey, er de eneste helt nye spillere, og Rut Jónsdóttir indleder sin første hele sæson efter barsel og skader. Spillerne mødte i fin form efter sommerpausen, og i stedet for den hårdeste version af fysisk træning har tiden kunnet bruges på håndbold og på at lære hinanden at kende og bygge forholdet op både på og uden for banen.

– Også den del er lykkedes til perfektion. Vi havde rigtig mange dygtige spillere, og flere er kommet til. Der er stor dynamik i truppen, og selv om resultaterne måske kan svinge i perioder, vil det betale sig over tid. Mod Japan får vi at se, hvor langt vi er kommet. Sonja Frey tilfører med sin spilforståelse og speed noget andet, og hun vil komme til at blomstre, efterhånden som hun bliver spillet ind på holdet. Jeg ser også lidt Rut som en helt ny spiller, og hun kan noget helt andet end Line. Jeg betragter hende som en playmaker på højre back, fordi hun har sin fine spilforståelse, siger Jesper Jensen.

Hans kendskab til Japan går tilbage til VM-slutrunden i december 2017 i Tyskland, hvor de næste VM-værter blev slået knebent af Holland i 1/8-finalen. Jesper Jensen forventer at møde et sammenspillet hold med mange systemer og med mere fart end fysik. Et spændende møde med en anden håndboldkultur, som kan være en forsmag på EHF Champions League til oktober.

Kampen i ROFI Centret i Ringkøbing spilles kl. 18.00. I en eventuel semifinale lørdag venter Randers HK eller Moskva. Hvis Team Esbjerg når søndagens finale, er Buxtehuder SV, Nykøbing F. Håndbold og København Håndbold blandt de mulige modstandere.

Politi advarer forældre mod børns knivkøb på nettet

0

Hver uge får Østjyllands Politi ca. 20 beslaglagte knive og andre våben ind af døren. Flere af knivene er ulovlige og købt på nettet af børn og unge, fx via online spil. Politiet opfordrer forældre til at snakke med deres børn om, hvad de ser og køber på nettet.

Foto: Politiet

Et udsnit af de beslaglagte våben hos Østjyllands Politi. Halskniven i nederste højre hjørne ligner den, der bruges i computerspillet Counter Strike: Global Offensive.

En stor del af de ulovlige knive er købt af børn og unge og er blevet beslaglagt i tolden i Københavns Lufthavn. De ved ikke altid, at de har købt ulovlige våben. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i våbenloven og de nødvendige tilladelser inden, du køber våben på nettet.

”De fleste køber knivene som pyntegenstande eller legetøj i god tro, men derfor kan det stadig være en overtrædelse af våbenlovgivningen,” forklarer vicepolitiinspektør Martin Frank Rasmussen.

Mange børn og unge køber knive eller andre våben, de ser i forskellige online spil, fx en ulovlig halskniv fra Counter-Strike: Global Offensive. Kniven er altså ikke nødvendigvis lovlig, fordi den popper op i et lovligt spil eller på en lovlig hjemmeside.

Det er også vigtigt at være bevidst om, at der ikke nødvendigvis står de oplysninger på hjemmesiden, som gør våbnet ulovligt. Derfor kan du fx tro, at du køber en lovlig foldekniv, fordi det ikke fremgår på hjemmesiden, at den er udstyret med en fjeder, som gør den til en ulovlig springkniv.

Selvom knivene kan ligne legetøj eller være lavet af plastic, så kan udformningen og knivens skarphed i sig selv være nok til at bryde våbenloven. Du har selv ansvar for at sætte dig ind i de pågældende love og tilladelser om besiddelse af våben.

Tal med dine børn

Østjyllands Politi opfordrer forældre til at være opmærksomme på, hvad deres børn ser og køber på nettet.

”Uanset om en ulovlig kniv når frem til køberen eller ej, så kan det være en overtrædelse af våbenlovgivningen. I førstegangstilfælde kan overtrædelsen medføre en sigtelse og i visse tilfælde en bøde op til 3000 kr.,” advarer vicepolitiinspektør Martin Frank Rasmussen og fortsætter:

“Derfor opfordrer vi forældre til at sætte sig ind i lovgivningen og tale med deres børn, så de ikke i uvidenhed får bragt sig selv i en ubehagelig situation.”

LEGO Fonden slår et slag for legen i lokale daginstitutioner

Legen skal være førsteprioritet i børnenes hverdag. Derfor går LEGO Fonden, Esbjerg og Billund kommuner og UC Lillebælt nu sammen om et ambitiøst udviklingsprojekt.

LEGO Fonden

LEGO Fonden vil sætte legen øverst på dagsordenen i børns hverdag og melder sig derfor ind i arbejdet med at udvikle kompetencerne for pædagogerne i blandt andet Esbjerg Kommunes dagtilbud. Det sker i et samarbejde med UC Lillebælt, og LEGO Fonden har doneret 3,7 mio. kr. til, at op mod 200 pædagoger fra Esbjerg og Billund Kommuner kan deltage i et helt nyt diplommodul “Leg, kreativitet og læring”.

Projektet er vokset ud af et flerårigt samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden, og i Esbjerg Kommune spiller udviklingen sammen med den strategi for læring, som netop sætter fokus på legende læring.

“Leg er en alvorlig sag, og vi vil gerne blive meget klogere på, hvordan vi gennem legen kan støtte op om børns kreativitet og læring. Derfor er vi glade for, at vi nu får mulighed for at give 50 pædagoger fra Esbjerg Kommune et kompetenceløft på det her felt,” siger chefen for Pædagogik & Undervisning i Esbjerg Kommune, Ulla Visbech.

Rustet til hele livet

Forud for projektet har det vist sig, at der er en markant mangel på kompetencegivende videreuddannelse, hvor børns leg og eksperimenterende tilgang er omdrejningspunktet.

“Leg er helt central for børns udvikling, og igennem legen lærer de en række færdigheder, som ruster dem til hele livet. Med det her projekt har vi en unik mulighed for at skabe en ny form for kompetenceudvikling, som giver pædagogerne en endnu dybere forståelse for betydningen af læring gennem leg og konkrete metoder til at give den fuld fokus i børnenes hverdag i børnehaven,” siger Kasper Ottosen Kanstrup, programchef, LEGO Fonden.

På det nye diplommodul får pædagoger mulighed for at udvikle legende læring målrettet deres egen hverdag, og de praktiske erfaringer bliver koblet sammen med viden og teori på undervisningsdage. Derudover vil temaerne på uddannelsen knytte an til den netop vedtagne læreplan, hvor legen er grundlæggende i de pædagogiske læringsmiljøer. Uddannelsen afsluttes med en eksamen på diplomniveau.

Forskning i leg bragt i spil

Hos UC Lillebælt, der har været med i projektet helt fra starten og har udviklet det nye diplommodul i samarbejde med LEGO Fonden og med inspiration fra Billund Kommune, glæder man sig også over det nye fokus og samarbejde.

“Det interessante er, at vi igen får fokus på legen, som har været underprioriteret i dagtilbuddene og inden for pædagogernes kompetenceudvikling. Samarbejdet med LEGO Fonden betyder samtidig, at fondens forskning i leg bliver bragt i spil sammen med den nye viden og forskning inden for pædagogikken,” siger Steffen Skovdal, diplomansvarlig, UC Lillebælt.

LEGO Fonden støtter bl.a. forskere på forskningscenteret Play in Education, Development And Learning ved University of Cambridge i England. Det er viden herfra, som også vil indgå i diplommodulet, som pædagogerne i første omgang i Billund og Esbjerg kommuner skal i gang med.

Fakta om “Leg, kreativitet og læring”

Esbjerg Kommune går fra foråret 2019 i gang med kompetenceudviklingsforløbet, og her vil 50 pædagoger fra kommunens syv områdeinstitutioner deltage. I alt forventes det, at 1800 børn i Esbjerg og Billund kommuner vil opleve effekt af projektet. LEGO Fonden støtter projektet med i alt 3,7 mio. kr., mens de deltagende kommuner selv bidrager med finansiering af deltagernes tid.