Home Tags Sønderjyske

Tag: Sønderjyske

Esbjerg Energy og SønderjyskE mødes til intense kampe

0

Esbjerg Energy og SønderjyskE skal fordele seks point imellem sig, når de to Metal Ligamandskaber torsdag og fredag mødes.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Den første af de to kampe spilles i Granly Hockey Arena, hal 2 torsdag klokken 19.00 og returkampen spilles i Frøs Arena i Vojens fredag klokken 19.30.

“Vi har gennem årene spillet adskillige hektiske og spændende kampe mod SønderjyskE. Spillerne glæder sig til disse lokalopgør og at der er tale om lokalopgør, gør ikke spændingen mindre for drengene. Den slags kampe giver ekstra energi, så der vil givet vis blive tale om høj intensitet. Og det gør næppe tingene mindre intense, at holdene mødes to gange med kort mellemrum,” fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Esbjerg Energy stiller til kampene med sejre i de tre seneste kampe, senest en 4-1 sejr søndag over Odense Bulldogs. SønderjyskE har ligeledes vundet den seneste kamp, hvor Rungsted Seier Capital blev besejret med 5-2 i Hørsholm. Sejrene har bragt os tættere på at indfri vores potentiale. Vi spiller ganske enkelt bedre nu, for sejrene har givet os selvtillid. Tilgangen til kampene er den sædvanlige, så i første omgang har vi fokus på torsdagens hjemmekamp og den fjerde sejr.

Først fredag morgen rettes spillernes opmærksomhed mod udekampen i Vojens. SønderjyskE er et godt hold på papiret og har også vist kvaliteten på isen. Og de demonstrerede igen kvaliteten i søndagens 5-2 sejr i Hørsholm over Rungsted. Så det er to mandskaber med selvtillid, der mødes og samtidigt to motiverede hold, fortsætter Energy-coachen.

Derfor må vi fortsætte det hårde arbejde. Vi skal igen træffe de gode valg, gøre de ting som virker og som giver holdet succes. Og endelig skal vi prioritere holdets succes før individets. Derfor er det de samme ting, vi har fokus på, som til enhver anden kamp. SønderjyskE er placeret på Metal Ligaens 3. plads med 44 point for 22 spillede kampe, Esbjerg Energy er ligaens nummer 6 med 29 point efter 22 spillede kampe.

Tabellen minder os om, at hvis vi skal have succes i kampene mod SønderjyskE, så skal vi være klar fra første dommerfløjt. Men det forudsætter samtidigt, at vi skal præstere gennem samtlige 60 minutter. Og lad mig bare gentage.

Vi skal træffe de rigtige valg og gøre tingene rigtigt. Både som hold og individuelt.

Mark Pederson

Energy er velforberedte til fredagens SønderjyskE-kamp

0

Esbjerg Energy har haft en uges kamppause, siden holdet sidste fredag besejrede Odense Bulldogs med 6-0, men fredag klokken 19.00 venter esbjergenserne endnu en udfordring, når SønderjyskE gæster Granly Hockey Arena, hal 2.

Foto: Esbjerg Energy

“Her er igen tale om et lokalopgør. Vi har mødt SønderjyskE i træningskampene op til sæsonen. Og der er altid tale om gode kampe, både for trænere og spillere, men samtidigt også for de to holds supportere, hvor der er lidt ekstra på spil, også på lægterne,”

Mark Pedersen, cheftræner for Esbjerg Energy

Esbjerg Energy tabte den første testmatch mod SønderjyskE med 3-2 efter overtid, og tabte ligeledes den anden træningskamp mod sønderjyderne med 61 efter ”et hav af udvisninger”, så nu er der mulighed for revanche.-

“Vores kampe mod SønderjyskE har været tættere end i hvert fald det ene resultat antyder. Vi spillede fornuftigt fem mod fem, men tabte reelt kampen i straffeboksen. Og når man i den anden kamp taber i overtid, antyder det ligeledes en lige kamp,”

forklarer den 50-årige canadiske cheftræner.

SønderjyskE er placeret på Metal Ligaens 5. plads med 11 points for 7 spillede kampe. Esbjerg Energy er ligaens nummer 8 med 8 points efter 8 kampe.

“Hvis vi skal have succes, skal vi være skarpe og effektive i vore over- og undertalssituationer. Læren af 6-1 nederlaget til SønderjyskE er bl.a., at vi skal undgå at give dommerne mulighed, for at sende os i straffeboksen, for det kan let blive straffet. Så vi skal søge at have fem spillere på isen. Jeg tror ikke, at det kommer til at være en ulempe for os, at kampen spilles i Hal 2. En bane er en bane og den lille hal, gør tingene mere kompakte, så måske den endda kan være med til at give os lidt momentum. Jeg tror, at vi vil se mange af begge holds fans og de kan være med til at fremkalde en sult hos spillerne. – Vi skal netop være sultne og sejrene i de to seneste hjemmekampe må have styrket Esbjerg-spillernes selvtillid. Vi skal derfor eliminere følelsen fra nederlaget i Aalborg og tro på os selv. Men det er trods alt bare en kamp, ligesom alle de andre i Metal Ligaen,”

Mark Pederson

Energy-topscorer Felix Scheel blev dobbelt målscorer i hjemmekampen mod Odense. Christian Wejse, Colin Vock, Mark Derlago og Max French scorede hver et mål.