Home Tags Sjov

Tag: sjov

Sommerferie sjov for skolebørn

Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov giver igen i år børn og unge fra 0. til 10. klasse mulighed for at fylde den lange sommerferie med masser af sjove aktiviteter. Årets program byder på mere end 30 forskellige aktiviteter at vælge imellem. Det er foreninger og institutioner i Esbjerg Kommune, som står bag de mange tilbud.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

Skolernes sommerferie nærmer sig. Igen i år er det muligt at bruge noget af den på Sommerferiesjov, der byder på masser af aktiviteter for børn og unge fra 0. til 10. klasse i ugerne 26 – 31. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.

Snart venter skolernes sommerferie. Seks herlige uger med tid til at slappe af, lege og opleve. Hvis man som barn eller forældre mangler idéer til, hvad ferien kan fyldes ud med, er Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov et godt bud.

Her kan børn og unge fra 0. til 10. klasse kaste sig ud i alt fra f.eks. amerikansk fodbold, atletik og bordtennis til elektronik, revy og forfatterværksted. Eksemplerne er kun et lille udsnit af årets program, der byder på mere end 30 forskellige aktiviteter.

Sammen om det gode liv

Bag de mange tilbud om aktivitet står lokale foreninger og institutioner.

– Jeg vil gerne sige en stor tak til alle de lokale foreninger og institutioner, som har valgt at åbne dørene i sommerferien og være med i Sommerferiesjov. Det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi sammen skaber rammerne for det gode liv her i vores kommune. Børnene og de unge får med Sommerferiesjov mulighed for nogle gode oplevelser. Samtidig kan det at prøve en ny aktivitet måske danne grundlag for en varig ny fritidsinteresse og dermed flere medlemmer i foreningerne, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen.

De fleste aktiviteter i Sommerferiesjov er gratis. Til enkelte aktiviteter skal der købes billet. Nogle steder kan man blot møde op, mens andre kræver tilmelding.

Se programmet her

Hele programmet for Sommerferiesjov kan sammen med detaljer om tilmelding m.m. ses på hjemmesiden sommerferiesjov.esbjerg.dk.

Nyt koncept for Sommerferiesjov sætter fokus på aktiviteter i foreninger

Fra og med 2021 vil Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov tage afsæt i de mange tilbud, som findes i kommunens foreningsliv. Børn og unge fra 0. til 10. klasse får i sommerferien fremover mulighed for at prøve masser af sjove lokale aktiviteter inden for fritid, bevægelse og kultur. Det skal være med til at styrke fællesskaber, foreninger og netværk i kommunen.

Når sommerferien 2021 nærmer sig, kan børn og unge fra 0. til 10. klasse i Esbjerg Kommune igen se frem til Sommerferiesjov. I det omfang coronasituationen tillader det, vil programmet traditionen tro byde på masser af muligheder for at kaste sig ud i sjove aktiviteter. Samtidig bliver der mulighed for at afprøve, om en aktivitet måske kan blive til en ny fritidsinteresse. Fra og med i år tager Sommerferiesjov nemlig afsæt i de lokale foreningers mange tilbud.

Flere skal være en del af fællesskabet

– Vi har i Esbjerg Kommune et rigt og varieret foreningsliv, og det vil vi gerne være med til at styrke, så endnu flere kan være aktive og få del i lokale fællesskaber og netværk. Derfor har vi valgt, at foreningerne fra og med 2021 får mulighed for at spille en endnu mere central rolle i vores tilbud til børn og unge om Sommerferiesjov. Vi har allerede i tidligere år haft et fint samarbejde med mange foreninger, som har budt ind med aktiviteter til programmet for Sommerferiesjov. Det samarbejde udvider vi nu, så Sommerferiesjov fremover bliver bygget op omkring de lokale foreningers tilbud. Jeg håber, at det vil medvirke til, at flere børn og unge får smag for og lyst til at blive en del af foreningslivet, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen.

Esbjerg Idrætsråd bakker op om det nye koncept for Sommerferiesjov, hvor foreningerne kommer til at spille en central rolle:

– Esbjerg Idrætsråd hilser det særdeles velkomment, at idrætsforeningerne får lov at byde ind på sommerferieaktiviteterne. Børnene har været afskåret fra idrætten i lang tid, så dette er en kærkommen lejlighed til at få brugt noget energi. Mange idrætsforeninger er bekymrede for, at det kan blive en svær start, inden medlemmer og frivillige er tilbage og i gang på samme niveau som før nedlukningerne, så det vil helt sikkert give noget gejst at blive en del af kommunens Sommerferiesjov, siger formand for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn.

Også selvejende og kommunale institutioner i Esbjerg Kommune vil fortsat få mulighed for at byde ind med aktiviteter til Sommerferiesjov, mens busture til aktiviteter uden for kommunegrænsen ikke længere vil være en del af programmet.

Broen inviterer til indvielse af ny rulletrappe

I dag er en længe ventet dag i festens tegn på byens Shoppingcenter Broen og fra kl. 16 i dag, kan du feste med.

Foto: Shoppingcenter Broen

Det er vigtigt, at lytte til kundernes behov og hen over vores snart 3 årige levetid, er der sket ændringer og justeringer, for tilfredsstillelse af vores kunder, vores seneste projekt, er en ekstra rulletrappe til centret, ved hovedindgang fra Kongensgade, så kunderne lettere kan komme rundt i vores center, et stort ønske fra kunderne, og som vi nu indfrier. Vi bruger ikke mindre end små 3 mio. kroner på projekt ”Ny Rulletrappe”. Og når man bruger så mange penge, skal dette selvfølgelig også fejres …Derfor har vi inviteret vores borgmester, Jesper Frost til at komme og klippe den røde snor i næste uge, når rulletrappen står klar til indvielse…

Janni Baslund Dam. Chef på Shoppingcentret Broen

Programmet
Borgmester Jesper Frost Rasmussen kommer og klipper den røde snor – klokken 16:00
BROEN Shopping serverer kransekage og bobler til de voksne + snolder og saftevand til børnene
Et herligt jazzband skaber den rette stemning til vores rulletrappe-happening.

For at kunne skabe plads til den nye rulletrappe til vores center, var Broen nødt til at bryde den eksisterende rulletrappe ned, for derefter at foretage et større indgreb i centrets fundament, både i stueetage og på 1. sal. Et projekt der ikke var en ”standard-vare”. Alene da ny rulletrappe skulle ind i centret, måtte et større område af facade tæt ved Burger King fjernes, en stor del af Burger Kings siddepladser samt butiksinventar i Kings & Queens måtte fjernes, storskærme rundt i centergangene skulle fjernes, da rulletrappen krævede så meget plads og selv få mm kunne gøre en forskel for BMS, som havde ansvaret, at få rulletrappen ind i centret.

Hovedentreprenør på opførelse af ny rulletrappe er Nem-Byg, som har leveret et fantastisk stykke arbejde.

”…I NemByg, hvor vi godt kan lide spændende og udfordrende opgaver, synes vi, at denne opgave scorer højt på netop disse to parametre, og vi har på bedste vis forsøgt at planlægge opgaven ned til mindste detalje. En planlægning der for at genere centerets kunder og butikker mindst muligt blandt andet har ført til, at vi udfører en stor del af arbejdet uden for BROENS åbningstid.

Desuden er vi stolte af at være tildelt opgaven, og tager det som et cadeau i forhold til, at BROEN har være tilfredse med deres oplevelse af vores byggeri af den nye biograf.

Biografen udførte vi i lighed med denne opgave i samarbejde med INGENIØR’NE, som på begge opgaver har forestået alt ingeniørrådgivning.”

Projektet startede op den 6. januar 2020. Der er p.t. brugt over 700 nattetimer på udførsel af projektet. Det ende med, at da BMS skulle have drejet den nye rulletrappe på plads, kun var 50mm i overskud, så kæmpe ros til BMS for at kunne flytte rundt på så store elementer inden for så små margener. Samarbejdet mellem alle håndværkere, entrepriser, Ingeniører`ne samt BROEN shopping har været en fornøjelse….”

Hovedentreprenør Nem-Byg

BROEN Shopping vækster glædeligt i 2019, med en indeks 128 på footfall, set op mod 2018, hvilket vi er meget tilfredse med. Vores branche er generelt meget presset, især fashion har udfordringer, grundet nethandlen. Heldigvis ser vi en ny glædelig tendens, at kunderne vender tilbage til butikkerne, netop for at få den positive service, som de nødvendigvis ikke oplever ved et køb på nettet. Nethandlen er kommet for at blive, og for at overleve den stærke konkurrence, er de fysiske butikker og centrene som helhed, nødt til hele tiden at tænke i ekstra god service og oplevelser til kunderne når de kommer og naturligvis sikre, at de helt rette vare er på hylderne.

En af vores øvrige store investeringer i 2019, var vores App BROEN+, den har kunderne taget yderst godt imod. Appen er også en god pendant til nettet, inspirationen kan findes hjemme i stuen og shoppes dagen efter i vores center, og har man appen, samler man point, hver gang man kommer til BROEN Shopping, point som udløser fine præmier i centrets butikker.

Janni Baslund Dam. Chef på Shoppingcentret Broen

Gratis orienteringsløb for alle aldre

GRATIS: Sydvestdanmarks største kulturhus slår i sommerferien dørene op og inviterer publikum til selv at gå på opdagelse i huset og dets historie og arkitektur.

Foto: Musikhuset

Alle hverdage i uge 27, 28 og 29 giver Musikhuset Esbjerg for første gang publikum mulighed for at komme på orienteringsløb i Musikhuset.

Orienteringsløbet er gratis at deltage i, og det giver deltagerne en unik mulighed for at opleve Sydvestdanmarks største kulturhus på en måde, man ikke er vant til. Deltagerne får lov til at komme bag kulisserne og udforske de områder af huset, der normalt ikke er tilgængelige for offentligheden. Undervejs lærer de en masse om Musikhusets historie og arkitektur på en sjov og anderledes måde. Og svarer deltagerne rigtigt på de indlagte spørgsmål, kan de tilmed være heldige at vinde lækre præmier.

Et orienteringsløb for alle
Som i et hvert godt orienteringsløb foregår løbet i Musikhuset således, at deltagerne får et kort udleveret, og herefter skal de finde de poster, der er lagt ud. I Musikhusets orienteringsløb gemmer der sig små historier og spørgsmål ved posterne. Ved at svare rigtigt på spørgsmålene er deltagerne med i konkurrencen om et gavekort til Musikhuset Esbjerg og indgangsbilletter til Esbjerg Kunstmuseum.

Orienteringsløbet er for alle – unge som gamle, esbjergensere som turister. Dog går ruten rundt i Musikhuset op og ned ad trapper og gennem lange gange, så man skal være godt gående for at kunne gennemføre løbet.

Orienteringsløbet foregår alle hverdage i uge 27, 28 og 29 (1.-19. juli) mellem kl. 10 og kl. 15. Det tager ca. 1 time at gennemføre. Starten går fra Musikhusets Hovedfoyer.

 

Esbjerg Kommune tænker ud af boksen

Esbjerg Kommune åbnede i dag en ny grejboks ved Vognsbølparken i Esbjerg. Grejbasen er et tilbud til hele familien. Her kan man gratis låne masser af udstyr til aktiviteter i naturen, f.eks. håndvægte, boldtræ og bolde. Der er også mulighed for at opbevare tøj, telefon eller andet, mens man er aktiv.

Formand for kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune May-Britt Andrea Andersen åbnede i dag officielt den sjove nyhed, og akkompagneret af Vognsbølparkens børnehave var der rigelige af hænder til at binde den røde sløjfe op og officielt velkomme grejboksen på parkeringspladsen ved siden af flexboldbanerne på Gl. Vardevej.

May-Britt Andrea holder åbningstale

Boksen er den første af sin art i Esbjerg Kommune, men mon ikke der hurtigt kommer behov og efterspørgsel efter flere af samme slags, når først budskabet om de sjove gratis aktiviteter breder sig til byens borgere.

Skønne glade børn på vej til indvielse i snevejr

På Facebook kan du se flere af de sjove videoer fra dagen i dag. Her kan du bl.a. se de skønne børn fortælle om deres yndlingslege.

Firmaet Renz står bag boksen

Ny grejbase fra RENZ gør det let at være aktiv i naturen

Esbjerg Kommune åbner nu en ny grejbase ved Vognsbølparken i Esbjerg. Grejbasen er et tilbud til hele familien. Her kan man gratis låne masser af udstyr til aktiviteter i naturen, f.eks. håndvægte, boldtræ og bolde. Der er også mulighed for at opbevare tøj, telefon eller andet, mens man er aktiv.

Kom, og vær med, når grejbasen indvies i morgen fredag, den 12. april, kl. 13.30.

Foto: Esbjerg Kommune

Fire skabe fyldt med udstyr til leg og aktivitet står nu klar til brug ved Vognsbølparken i Esbjerg. Her finder man blandt meget andet håndvægte, elastikbånd, keglesæt, kettlebells, sjippetov, vikingespil, boldtræ og bolde, lige til at tage ud og bruge i de grønne omgivelser.

Indholdet er alsidigt sammensat, så der er noget for enhver smag, hvad enten man er en børnefamilie, der vil holde fødselsdag i det fri, en børnehave på tur eller en motionsløber, der lige vil dyrke lidt fitness undervejs – kun fantasien sætter grænser. Der er også et par skabe, som kan bruges til at opbevare tøj, telefon eller andet, mens man er aktiv.

Det er gratis at låne udstyret og opbevare sit tøj m.v., mens man bruger udstyret. For at få adgang til indholdet i skabene kræver det kun, at man indtaster sit cpr-nummer i det digitale låsesystem, som sidder på et af skabene.

Bevæg dig for livet

Grejbasen er blevet til som et led i at få flere til at bevæge sig og være aktive. Esbjerg er en Bevæg dig for livet-kommune, som sammen med Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Danmarks Idrætsforbund arbejder målrettet på at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation. Et konkret mål er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt.

“I Esbjerg Kommune vil vi gerne have flest mulige borgere i alle livsfaser til at være fysisk aktive. Vi laver løbende nye indsatser, som skal gøre det let at være fysisk aktiv, og grejbasen er en af dem. Jeg håber, at rigtigt mange vil gøre brug af basen. Hvis grejbasen bliver en succes målt i antal brugere, kan der på sigt blive tale om at opstille flere grejbaser rundt omkring i kommunen”, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen.

Her finder du grejbasen

De fire skabe med udstyr til aktivitet er placeret på parkeringspladsen på Gl. Vardevej 85, lige over for Blue Water Arena.

Basen indeholder blandt andet:

Håndvægte i forskellige vægte

Fingertræner

Fitness tube

Elastikbånd

Aero-step

Keglesæt med 26 bogstaver

Kettlebells i forskellige vægte

Bolde til dødbold og høvdingebold

Gribe- og kastespil

Gåkugler med snor

Gymnastikbolde

Fodbold

Balancekurve og -skinner

Vikingespil

Svingtov

Sjippetov med tæller

Balancevippe-skål

Sanseskiver

Tal Kubb-spil

Boldpumpe

Rekvisitter til rundbold: boldtræ, markeringskegler, bats og bolde

Vær med ved indvielsen

Formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, indvier grejbasen fredag den 12. april kl. 13.30. Alle er velkomne til at deltage.

Spark Mig i Revyen rykker på BROEN

0

 

Spark Mig i Revyen gentager tidligere års succes og spiller nu for tredje gang – denne gang i nye og spændende omgivelser påBROEN Shopping, Esbjerg.  Revyen spiller i år otte forestillinger, med mulighed for ekstra forestillinger, fordelt over en spilleperiode løbende fra den 25. april til den 4. maj 2019. Vi glæder os utroligt meget til at spille i de nye spændende omgivelser på BROEN, og vi synes det er fantastisk at der er plads til sådan nogen som os. Den nye placering giver mange nye muligheder og kan forhåbentligt trække mange gæster til Revyen. 

Spark Mig i Revyen er en ny Esbjergensisk revy opstartet i 2017 af Frederik Knudsen og Daniel Lassen, og sammen med to andre unge skuespillere og seks unge musikere er vi klar til at indtage de større omgivelser med højere ambitionsniveau end nogensinde før. Revyen spillede i 2018 for udsolgte sale og stående bifald, og vi glæder os til endnu engang at underholde den stadigt voksende tilslutning. Efter et år med hårdt arbejde for at sætte en revy sammen helt fra bunden er vi endelig klar til tæppefald til en forestilling med nye og originale tekster, selvkomponeret musik og en spændende ny scenografi. Visionen for os er at formidle revy på en ny og moderne måde og samtidig holde fast i de revytraditioner, vi alle elsker. Vi markerer os specielt på den politiske og musikalske side og vægter den spiddende samfundssatire samt de musikalske og glade indslag højt.

Vi ser frem til at sende en del mennesker hjem med et godt grin og en fantastisk oplevelse i bagagen!

 

Foto: Spark mig i revyen

Disco Tango – Grand Prix Galla Show

0

Silas Holst, Gry Johansen og Annette Heick er med til at skabe en fest ud over det sædvanlige, når vi fejrer Melodi Grand Prix-jubilæum med showet Disco Tango. Husk stort afterparty efter showet.

Foto: Musikhuset

På scenen kan du opleve ingen ringere end Silas Holst, Annette Heick, Gry Johansen, Lonnie Devantier, Bryan Rice og Henrik Krogsgaard med orkester, når vi med et storslået gallashow fejrer, at det i år er 40 år siden, at Danmark første gang deltog i det internationale Melodi Grand Prix.

Fly on the Wings of Love, Waterloo, Euphoria, Congratulations, Lige der hvor hjertet slår, Vi maler byen rød er bare nogle af de mange skønne Grand Prix-hits, du kan glæde dig til at opleve live i Musikhuset, i selskab med massevis af andre feststemte mennesker.

Sammen med Silas Holst, Annette Heick og resten af det fantastiske hold vil et stort orkester under ledelse af Henrik Krogsgaard, dygtige dansere og konferencier Henrik Milling sørge for den helt rigtige stemning.

Efter koncerten er der kæmpestort afterparty med Henrik Milling som DJ.

Tid: Lørdag den 30. marts, kl. 20.00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Billetter: https://www.mhe.dk/program/grand-prix-galla-show/

Fastelavn på BROEN

Kom til GRATIS Fastelavnfest på BROEN Shopping.

Foto: Broen

Vær med når vi slår katten af tønden søndag d. 3 marts, kl. 11 og kl. 13. Der vil være kåring af kattekonge og kattedronning. Vi uddeler præmier til de bedst udklædte deltagere pr. aldersgruppe ( 0-5 år, 6-8 år og 9-12 år) og vi forkæler jer med fastelavngodter. 

Cirkus Big kommer og laver sjov underholdning på scenen.

Sømændene

0

Sømændene er landet over kendt som garant for en kæmpe fest. 
Selvom mange kender gruppen fra radio og TV er det nok live, at de 8 sømænd kommer bedst ud over kanten.

Foto: Tobakken

I mere end ti år har de været fast inventar på festival- og byfestscener, og uanset om koncerten er om aftenen eller i bagende sol en eftermiddag skåler publikum med og holder fest med Sømændene. På spørgsmålet om, hvorfor Sømændene skåler hele tiden svarer Ankermanden, Johannes Beldring: “Det er blevet en mere eller mindre vigtig og fast del af showet. Alle er velkomne, om de drikker eller ej, men det er klart med til at opbygge et bånd mellem os og publikum at vi hele tiden interagerer med hinanden. Og det er uanset om det er omkring noget så simpelt som at skåle. Jeg tror også de fleste arrangører er ret glade for, at vi giver ølomsætningen et nøk opad langt de fleste steder”, griner han.

I 2017 fik Sømændene ny frontmand i form af Jeppe Vig Find, der er kendt fra Lille Nørd på DR Ramasjang. Styrmanden, som er blevet hans nye alter ego, skulle udfylde et par store træsko efter Kaptajn, Sebastian Sztuk, som først i 2016 flyttede til Californien for at forfølge en karriere hos Facebook.

Dog er Styrmanden blevet taget rigtig godt imod af fans, og han indgår i dag som en helt naturlig del af orkestret.“Jeg må indrømme, at det er kommet lidt bag på mig hvor hurtigt vores fans accepterede mig og hvor pænt alle har taget imod mig. Og jeg glæder mig helt vildt til endnu en sommer på landevejen i vores bodegabus og ikke mindst på scenerne,” siger Styrmanden.

Så grib en kaptajnskasket, en merskumspibe og find en scene nær dig, hvor du kan skåle og gå i dørken med Sømændene.

Tid: 8. december kl 21.00

Sted: Tobakken

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com