Home Tags Ships

Tag: ships

“Min Sommer” med Tanni Christine

0

Navn:
Tanni Christine 

Beskæftigelse:
Sangerinde og ungekonsulent 

Hvor har du holdt din sommerferie?
Jeg har holdt min sommerferie i Toscana, hvor jeg i en del år har haft tradition for at tage til nogle af koncerterne til Lucca Summerfestival. I år blev det til Nick Cave & The Bad Seeds og Lenny Kravitz. Derudover har jeg været på min allerførste charterrejse til Mallorca med min veninde gennem 25 år. Det var en anderledes oplevelse på godt og ondt. Mallorca er dog en sindssyg lækker ø, som jeg uden tvivl kommer til at besøge igen og igen.  

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
En af de bedre begivenheder i Esbjerg i år må nødvendigvis være Tall Ships Race. Jeg var desværre ikke hjemme under det hele, men nåede at få en enkelt dag med og det var en storslået oplevelse, hvor alt spillede og selv vejret var med os. Der var et virkelig flot arrangement, som vi sagtens kan være stolte af. Esbjerg Festuge fortjener også at blive nævnt. Jeg synes det var et særdeles godt program i år og jeg er kæmpefan af de nye tiltag, som fx Esbjerg Live Talks.


Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?
Jeg er altid selv så bjergtaget af den vestjyske natur, så det er uden tvivl det første jeg vil anbefale en turist at opleve, når de kommer til Esbjerg. Hvor banalt det end må være, slår en tur ved vandet ved Menneske ved Havet aldrig fejl. Uanset vejret er du sikret et fabelagtigt show fra Moder Naturs hånd.

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?
Det jeg vil huske fra sommeren 2018 udover det vilde vejr vi havde, er nok min overraskelse over hvor helt fantastisk lækker Mallorca er. 

Foto: Christina Simonia Straarup

Derfor var maden ikke lokal

1

Som lokalpatriot bliver man en smule skuffet, når man står og ser at alle madboderne ved havnens Tall Ships Event er århusrelaterede virksomheder. Har du også spekuleret på, hvordan det kan være, vores egne esbjergensiske restaurationer ikke er repræsenteret, får du svaret her.

Vi har talt med Stefan Jull fra eventkontoret, som forklarer, at der har været fokus på at få aktører med erfaring og kapacitet til at håndtere meget store events med på havnen. Århus Streetfood har eksempelvis givet det bedste bud i denne kategori, og det er derfor de er valgt. Indtægterne fra stadepladser og leverandøraftaler er en vigtig del af the Tall Ship Races´s økonomi.

Søren Gaj Nielsen, direktør for Street Food Esbjerg, udtaler at han naturligvis meget gerne vil have muligheden næste gang.

3 virksomheder fra Street Food Esbjerg var købt ind af den århusianske virksomhed, der havde vundet udbuddet på at servere maden.

The Tall Ships Races 2018

Tall Ships race på Esbjerg havn

Esbjerg havn er i disse dage fyldt med glade borgere, turister og matroser, som ivrigt kigger på skibe og nyder det gode vejr.

Yesbjerg har besøgt arrangementet for at bringe lidt af stemningen ud på nettet og det må siges at være en festlig opgave. De mange sejlskibe i havnen er et smukt syn og matrosernes sang fra de høje master bringer en helt enestående stemning til vores vestjydske hovedstad.

Her findes foruden de flotte skibe langs kajen, et hav af aktiviteter for både børn og voksne. For blot at nævne et fåtal; street dance, hoppeborge, beach volley, musik i stride strømme. Proviant er desuden heller ikke en manglevare. Der er sørget for alt, lige fra burgers og pandekager til lidt finere servering med kniv og gaffel, og naturligvis masser af kolde drikke.

Tag dig selv og familien med til Esbjerg havn én af de kommende dage – det er et besøg værd!