Dagens virtuelle underskriftsceremoni skal udbygge samarbejdet omkring vedvarende energi og offshore vind.
Foto: Esbjerg Kommune
På Esbjerg Rådhus var borgmester Jesper Frost Rasmussen klar, da guvernør Kim Yung-rok tonede frem på skærmen flankeret af den danske ambassadør i Sydkorea Einar Jensen.
Anledningen for det virtuelle møde var den officielle underskriftsceremoni, som forpligter Jeollanamdo og Esbjerg til at indgå et samarbejde om fælles aktiviteter, der fremmer den vedvarende energi med særlig fokus på offshore vind.
”Det, Esbjerg kan og gør i forhold til den grønne omstilling, giver genlyd i hele verden. Vi har en af verdens førende havne indenfor offshore vind, og når andre byer og områder har lignende ambitioner, kigger de naturligvis på, hvad vi gør. Aftalen handler bl.a. om, at vi udveksler viden og knowhow, som skal understøtte den bæredygtige vækst hos begge parter. Jeollanamdo har kurs mod et grønt væksteventyr centreret omkring vedvarende energi, og her kan denne aftale være med til at åbne døre for vores lokale virksomheder, så de får en fod indenfor på et kommende lukrativt marked”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Tilstede på kontoret i Esbjerg var også kommunaldirektør Rikke Vestergaard og havnedirektør Dennis Jul Pedersen, mens direktør Dr. Peter Kim og marketing manager David Röttger fra Jeollanamdos europæiske kontor var rejst til Esbjerg for at overvære ceremonien.
Foruden Jeollanamdo har Esbjerg også indgået en lignende aftale med en anden sydkoreansk by, Ulsan. Sidenhen støttede Esbjerg Ulsans optagelse i World Energy Cities Partnership, som er en sammenslutning af globale energibyer, hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen lige nu fungerer som vicepræsident.Kontakter
Dagens virtuelle underskriftsceremoni skal udbygge samarbejdet omkring vedvarende energi og offshore vind.
Foto: Esbjerg Kommune
På Esbjerg Rådhus var borgmester Jesper Frost Rasmussen klar, da guvernør Kim Yung-rok tonede frem på skærmen flankeret af den danske ambassadør i Sydkorea Einar Jensen.
Anledningen for det virtuelle møde var den officielle underskriftsceremoni, som forpligter Jeollanamdo og Esbjerg til at indgå et samarbejde om fælles aktiviteter, der fremmer den vedvarende energi med særlig fokus på offshore vind.
”Det, Esbjerg kan og gør i forhold til den grønne omstilling, giver genlyd i hele verden. Vi har en af verdens førende havne indenfor offshore vind, og når andre byer og områder har lignende ambitioner, kigger de naturligvis på, hvad vi gør. Aftalen handler bl.a. om, at vi udveksler viden og knowhow, som skal understøtte den bæredygtige vækst hos begge parter. Jeollanamdo har kurs mod et grønt væksteventyr centreret omkring vedvarende energi, og her kan denne aftale være med til at åbne døre for vores lokale virksomheder, så de får en fod indenfor på et kommende lukrativt marked”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Tilstede på kontoret i Esbjerg var også kommunaldirektør Rikke Vestergaard og havnedirektør Dennis Jul Pedersen, mens direktør Dr. Peter Kim og marketing manager David Röttger fra Jeollanamdos europæiske kontor var rejst til Esbjerg for at overvære ceremonien.
Foruden Jeollanamdo har Esbjerg også indgået en lignende aftale med en anden sydkoreansk by, Ulsan. Sidenhen støttede Esbjerg Ulsans optagelse i World Energy Cities Partnership, som er en sammenslutning af globale energibyer, hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen lige nu fungerer som vicepræsident.
SEO eller søgemaskineoptimering, som det også hedder i daglig tale, er den tekniske del af en hjemmeside, der gør at den er bygget strukturelt korrekt op og at den indeholder relevante søgeord, som gør at den kan findes på Google.
Det er en videnskab i sig selv, som kan tage tid at sætte sig ind i. Derfor findes der specialister i online marketing, som beskæftiger sig med dette område.
En af disse specialister er Ruben Stochholm fra SEOsense.dk.
Udover at arbejde med SEO, som for de fleste websideejere bare er noget kedeligt noget, som skal virke, så arbejder Ruben også med linkbuilding og Google Ads.
Alle tre områder har det tilfælles at de synliggør hjemmesider på Google.
Google Ads er annoncer, der vises i toppen af søgeresultaterne, hvor linkbuilding og SEO begge styrker en hjemmeside eller en webshop, så den bliver løftet i de organiske søgninger, som er de søgeresultater, der ligger lige under annoncerne.
SEOsense.dk har i samarbejde med Yesbjerg.dk valgt at tilbyde nogle gode tilbud på SEO af hjemmeside, rådgivning, m.m. i de kommende uger.
Er det noget du kunne være interesseret i at modtage, så drej på lykkehjulet og se om du vinder en rabat eller en præmie.
Ruben har arbejdet med online marketing siden 2003, hvor han startede sin første webshop.
Nu driver han virksomheden SEOsense.dk, hvor han blandt andet har hjulpet virksomheder, som Ageras, Autobutler, BBT Entreprise, Bygkontrol, CPH at Work, Engelbert-Strauss, Rains og Stylelegs.
Hvis du også vil have løftet din side, så den bliver synlig, så tag fat i SEOsense.dk på nedenstående oplysninger:
Sydvestjysk Sygehus (SVS) og Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) i Esbjerg har i mange år haft et godt samarbejde på både børne- og intensivafdelingen. Nu formaliseres samarbejdet med en partnerskabsaftale, der fastlægger rammerne for det tværfaglige samarbejde.
Af aftalen fremgår det, bl.a., at det er parternes hensigt at bygge bro mellem dansk musikliv og det danske sundhedsvæsen til gavn og glæde for indlagte patienter, pårørende, personale og hospitalsmiljøet som helhed. For de konservatoriestuderende giver det desuden mulighed at udvikle musikerskabet langt fra konservatoriets trygge rammer.
Sygeplejefaglig direktør, Susanne Lauth fra Sydvestjysk Sygehus og rektor på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, Claus Skjold underskriver samarbejdsaftalen. Foto: SVS
”Det er unikt, at Syddansk Musikkonservatorium er placeret i Esbjerg. Sammen med kandidatdelen af lægeuddannelsen, som starter i 2022 på SVS, sætter vi sammen Esbjerg på landkortet, som en attraktiv uddannelsesby.Det er vigtigt, at vi som store organisationer og arbejdspladser samarbejder om at synliggøre og skabe spændende muligheder for god uddannelse og anderledes samarbejdsformer. Derudover er det oplagt, at kunne kombinere uddannelse og læring for studerende med nydelse og adspredelse for patienter og medarbejdere, når sygehuset kommer til at fungere som ”scene” for optrædener og koncerter. Det glæder vi os rigtig meget til. Aftalen lægger også op til muligheden for at udvikle samarbejdet yderligere, herunder også at igangsætte fælles forskningsprojekter”, siger sygeplejefaglig direktør på SVS, Susanne Lauth.
Ej blot til lyst
Ud over de åbenlyse gevinster for patienter og pårørende i form af musik og koncerter, er der også en række fagligt funderede grunde til at give hinanden håndslag på et mere formaliseret samarbejde. I aftalen fremhæves det bl.a., at man fra sygehusets side gennem aktiviteterne ønsker at give indlagte patienter og pårørende rum til refleksion, lindring og håb og i det hele taget arbejde hen imod en mere helhedsorienteret behandling.
Fra konservatoriet har underviser og pianist Margrethe Langer-Bro gennem en årrække givet studerende indsigt og erfaring i netop arbejdet med at udøve musik for patienter, som supplement til f.eks. en aktiv kræftbehandling. I sin ph.d-afhandling har hun indsamlet evidensbaseret viden om anvendelsen og effekten af levende musik i sundhedsvæsenet.Det er bl.a. denne viden, der bygges videre på.
I forbindelse med underskriften af partnerskabsaftalen onsdag eftermiddag, sagde rektor Claus Skjold Larsen: ”Musikkens grundlæggende værdi viser sig både i forhold til mennesket som privat og som socialt væsen. Derfor er det en god idé, at musikken er nær ved os, når vi netop er skrøbelige, ensomme, fremmedgjorte, ude af de vante rammer og måske ude af os selv. Musikken adresserer vores krop direkte: Pulsen reagerer og biokemien påvirkes. Det er stærke kræfter, og musikeren må både etisk og fagligt bevidstgøres om, hvad musikken i sundhedsmæssige sammenhænge kan gøre for os mennesker. ”
Musikerskabet udvikles For de konservatoriestuderende giver samarbejdet mulighed for at adressere en række musikfaglige emner, herunder udvikling af målrettede musikoplevelser, refleksion over kunstnerisk praksis, nye formidlingsformer og en bedre kontakt med intuitionen og den medmenneskelige dimension i mødet med et anderledes publikum.
”For begge aftalens parter handler det om at tage mennesker alvorligt og stille vores fagligheder til rådighed for dem, der har brug for den. Det bliver ikke meget mere meningsfyldt end det”, sluttede rektor Claus Skjold Larsen sin tale i forbindelse med partnerskabsaftalen blev underskrevet.
Det lille foreningsejede Fanø Museum og det store statsanerkendte Sydvestjyske Museer ’forlover’ sig med hinanden
Foto: Yesbjerg
Et rigtig godt samarbejde om at skabe en helt ny udstilling på Fanø Museum har fået de to museer til at gå et skridt videre og indgå en associeringsaftale.
– I det begreb ligger, at vi hver især bevarer vores fulde selvstændighed, men vi forpligter os til et tæt samarbejde, forklarer direktør Flemming Just, Sydvestjyske Museer.
Formanden for Fanø Museum, Else-Marie Gejl supplerer: – Man kan sige, at vi ikke gifter os, men bliver forlovede.
Samarbejdet begyndte, da Fanø Museum på Skolevej 2 fik en stor bevilling fra Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond samt supplement fra Lauritzenfonden og Syd Energis Vækstpulje til renovering af bygningen og til at udvikle en helt ny udstilling.
– Vi allierede os med Sydvestjyske Museer, og både samarbejdet og resultatet blev strålende. Det nye museum har fået meget store roser, fortæller Else-Marie Gejl.
– Med den aftale, vi nu underskriver, tilbyder vi at give Fanø Museum vejledning omkring registrering og data og mulighed for at opbevare genstande på vort magasin, forklarer Flemming Just. – Det handler også om at kunne trække på vores historiefaglighed, og at vi i fællesskab søger ekstern finansiering. Vi kan også sørge for at synliggøre Fanø Museum over for Vadehavsområdets undervisningsinstitutioner og trække museet med i forskellige samarbejder. – Vadehavets kultur- og erhvervshistorie er et vigtigt arbejdsområde for Sydvestjyske Museer, og da Fanø jo er ret central her, ikke mindst inden for turisme, har vi haft en interesse i at indgå i et forpligtende samarbejde.
Fanøs borgmester, Sofie Valbjørn (Å) ser meget positivt på ’forlovelsen’. – Koblingen mellem Sydvestjyske Museers stærke faglighed og det frivillige engagement i bestyrelsen i Fanø Museum skaber en synergi, som løfter formidlingen af vores kulturhistorie til helt nye højder.Aftalen bliver skrevet under onsdag den 22. maj kl. 14 på Fanø Museum. Foruden støtteforeningens medlemmer deltager borgmesteren og formanden for Børne- og Kulturudvalget, Niels Heinel. Og så serveres der selvfølgelig kaffe og Fanøkringle.
Flemming Just (tv) og Martin Rheinheimer underskriver ny rammeaftale.
Foto: Sydvestjyske Museer
Sydvestjyske Museer i Ribe/Esbjerg har en betydelig forskningsproduktion og sætter nu ekstra tryk på ved at indgå en rammeaftale med Institut for Historie på Syddansk Universitet.
– Vi har på flere områder nogle fælles forskningsinteresser. Med aftalen signalerer vi vores ambition om at arbejde endnu tættere sammen om fælles projekter, siger museumsdirektør Flemming Just, der selv er dr.phil. og adjungeret professor ved Syddansk Universitet.
– Men det er også super vigtigt, at der kommer en tæt kontakt til de studerende, så de kommer på studiebesøg, laver studenteropgaver, er i praktik, vi holder gæsteforelæsninger osv.
Institutleder, professor Martin Rheinheimer fortæller, at universitetet ser sådanne aftaler som en del af sin regionale forpligtelse.
– Vi har allerede rammeaftaler med et par fynske museer. Vi kender folkene på Sydvestjyske Museer rigtig godt og er derfor glade for at kunne formalisere samarbejdet. Det er også noget, som vore studerende vil få noget ud af.
Forskning i hekse og trolddom er et af områderne, som er dækket aftalen
– Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med lektor Louise Nyholm Kallestrup, der er en stor international kapacitet inden for hekse- og trolddomsforskning. Hun sender jævnligt studerende til Ribe, og vi har nu en fælles ph.d.-studerende og flere fælles projekter på vej, fortæller Lulu Anne Hansen, leder af Historie-enheden på museet og i øvrigt med en ph.d.-grad fra Syddansk Universitet i bagagen.
Velfærdsstatens udfordringer efter krigen
Et andet område er velfærdsforskning, hvor SDU med professor Klaus Petersen i spidsen har et internationalt anerkendt center for velfærdsstatsforskning.
– Det er interessant for os, at Henrik Lundtofte, der har arbejdet meget med modstandsbevægelsen, nu også arbejder med nogle af velfærdsstatens udfordringer i årene efter krigen. Noget helt andet er Flemming Justs forskning i Jacob A. Riis, som jo var socialreformator i USA og med i diskussionerne om statens rolle i forhold de svageste samfundsgrupper.
Et succeskriterium bliver at kunne skaffe fælles forskningsmidler. Den første bevilling er i hus med et ph.d.-projekt om, hvorfor hekseprocesserne stoppede.
EfB Elite har forlænget aftalen med Nike og Sportmaster, som fortsat vil stå for Esbjerg-beklædningen frem til sommeren 2024.
Grafik: EfB
EfB vil bære det prestigefyldte brand Nike minimum seks år frem, eftersom parterne har forlænget samarbejdet med yderligere fem år gældende fra 1. juli 2019. Aftalen betyder samtidig, at Sportmaster fortsætter i rollen som leverandør og vil derfor løbende være i dialog med EfB. Dedikation og hårdt arbejde, er dyder som er velkendte hos både EfB, Nike og Sportmaster, hvorfor EfB’s adm. direktør, Brian Knudsen, naturligvis er glad for forlængelsen på vegne af klubben.
– Vi er stolte af, at vi forlænger og dermed fortsat kan associere os med et så stærkt samt globalt brand, som Nike samt Danmarks største sportskæde, Sportmaster. Det er en glædelig udmelding for EfB og vi glæder os til at udvikle og fortsætte det gode samarbejde med Nike og Sportmaster, hvor vi i fællesskab får indflydelse på det fremtidige spilletøj til EfB. Vores mange fans i SFS-området har samtidig gode muligheder, for at klæde sig i de blå og hvide farver med det velkendte Nike-logo via Sportmasters butikker i og omkring Esbjerg samt selvfølgelig i EfB Shoppen på Blue Water Arena og online, fortæller Brian Knudsen.
Nike og Sportmaster anerkendte tilbage i juni oprykningen til Superligaen. De understreger nu stoltheden ved samarbejdet med denne forlængelse, som samtidig vil øge deres engagementet i EfB.
– Nike Team er stolte af at samarbejde med dedikerede hold, hvor EfB har vist gennem flere år at være iblandt disse hold, på imponerende vis. Vi er sikker på at det hårde arbejde, og den dedikation der reflekterer klubben og deres fans i EfB, symboliserer Nike på bedste vis. Vi ser frem til en ny succesfuld aftale med EfB, og vil gerne takke klubben for at være en del af Nike familien. Fortsæt jeres fantastiske arbejde, både på og udenfor banen, siger Frank René Jensen, der er ansvarlig for Nike Team Denmark.
Teamsport Manager hos Sportmaster, Bjerke Hviid, understreger ligeledes begejstringen for forlængelsen.
– Vi er utrolig stolte over at fortsætte vores gode samarbejde med EfB, som vi ser som en rigtig vigtig samarbejdspartner for Sportmaster. Vi har gennem hele forløbet haft en rigtig fin dialog med de gode folk i og omkring klubben, og vi har den dybeste respekt for det hårde arbejde de yder hver eneste dag, som nu heldigvis også kan ses på resultatet på banen. Esbjerg er en vigtig handelsby for Sportmaster og aftalen med EfB er med til at underbygge vores position, som den førende sportskæde i byen. Vi ser frem til at fortsætte den positive rejse sammen med EfB, både på og udenfor banen, og fortsat sætte rammerne for stribevis af gode fodboldoplevelser, udtaler Bjerke Hviid.
Et stærkt samarbejde på tværs af sektorer mellem region og kommuner sikrer kvalitet og sammenhæng i sundhedstilbud og -behandling for borgere i Syddanmark.
Foto: Christina Simonia Straarup
Sundheds- og ældreministeriet har netop udgivet rapporten Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018, og her bidrager Syddanmark med rigtigt pæne tal. I forhold til landsgennemsnittet lægger regionen og de syddanske kommuner sig især i front, når det gælder antallet af færdigbehandlede patienter på sygehusene, der venter på at komme hjem, samarbejde på tværs af sektorer om mennesker med kronisk sygdom og forebyggelse af indlæggelser blandt ældre.
Løsninger på tværs af sektorer
– Regioner og kommuner bliver tit skudt i skoene, at samarbejdet om indlæggelse og udskrivelse ikke fungerer, og at der ligger færdigbehandlede patienter på sygehusene og venter. Blandt andet fordi kommunerne ikke er parate til at tage over, eller sygehuset melder patienterne færdigbehandlede før tid. Sådan er det ikke i Region Syddanmark. Her er ventetiden i gennemsnit blot 2,3 dage mod et landsgennemsnit på 3,6 dage. Vi har i mange år arbejdet benhårdt på at nedbringe antallet af ventende på sygehusene, og når det er lykkedes i så høj grad, skyldes det først og fremmest en gensidig villighed til at finde frem til løsninger. Det har ført til, at vi i fællesskab har vi udviklet en samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb (SAM:BO), der er en elektronisk ensretning af kommunikationen om indlæggelser og udskrivelser. Samarbejdet om en patient starter allerede ved indlæggelsen på sygehuset, så kommunen har mulighed for den bedst mulige forberedelse inden udskrivelse, siger formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark, Bo Libergren.
Sundhedskoordinationsudvalget spiller en central rolle i forhold til at styrke det tværsektorielle sundhedssamarbejde, og næstformand i udvalget, Henning Ravn glæder sig over de gode resultater af samarbejdet, der også gør sig gældende på andre områder:
– I Syddanmark har vi de seneste år haft fokus på at forbedre samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom med det resultat, at region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark i dag er Danmarks bedste til at forebygge akutte indlæggelse af patienter med KOL og diabetes type 2. Hvor antallet af akutte indlæggelser pr. 1.000 KOL-patient på landsplan er 547, er det i Syddanmark reduceret til 450. De tilsvarende tal for patienter med diabetes type 2 er 356 på landsplan og 291 i Syddanmark. Det er virkelig glædeligt at kunne konstatere, siger næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark, Henning Ravn.
I Syddanmark er det også lykkedes kommuner, region og de praktiserende læger i fællesskab at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser per 1.000 ældre til 48 mod et landsgennemsnit på 59. Reduktionen afspejler det stærke tværsektorielle samarbejde, hvor der de senere år er sat fokus på tidlig opsporing og forebyggelse. Det er blandt andet sket igennem de kommunale akutfunktioner, hvor samarbejdet mellem almen praksis, kommuner og sygehuse blandt andet har medført, at 18 ud af 22 kommuner har indgået en aftale om intravenøs behandling af patienter i de kommunale akutfunktioner.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.