Home Tags Politi

Tag: politi

Politiet fortsætter tryghedsskabende patruljering

0
Unavngivet 2 1

Politiet har siden et forsøg på manddrab i Esbjerg haft ekstra fokus på trygheden i byen ​

Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter den tryghedsskabende indsats, der blev sat i værk efter et forsøg på manddrab fredag den 24. maj i centrum af Esbjerg.

Straks efter, at en 27-årig mand ved 20.30-tiden var blevet overfaldet og stukket med kniv, indledte politiet ud over en massiv efterforskning også en omfattende tryghedsskabende indsats i byen, herunder med flere tryghedsskabende patruljer. Indsatsen blev i dagene efter fulgt op med, at politifolk var i området med den mobile politistation for at tale med borgere og svare på spørgsmål.

”Vi har fortsat ekstra patruljer i byen for at sikre borgernes tryghed. Man behøver ikke blive bekymret, hvis man oplever, at der er mere politi i byen end normalt. Vores tilstedeværelse skyldes udelukkende, at vi har fokus på trygheden i byen”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov, der er leder af Områdecenter Nordvest.

Den tryghedsskabende indsats fortsætter med tryghedsskabende patruljer i hele byen i en periode, ligesom den mobile politistation kan tages i brug efter behov.

Albansk mand bag flere indbrud i Esbjerg er idømt fængsel og udvist af landet

0
Unavngivet 2 1

Manden tilstod i retten 17 af de forhold, han var sigtet for. 

En 43-årig albansk mand har været for retten i en sag om indbrud. De er begået primært i Esbjerg-området i november og december. 

Manden blev stoppet på vej ud af landet den 26. december 2023, hvor politiet fandt adskillige smykker i hans kuffert. Manden kunne ikke redegøre for, hvor han havde dem fra. Han blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter ved retten i Sønderborg – sigtet for flere tilfælde af indbrud. 

Politiet fremviste smykkerne og fandt på den måde gerningssteder, ligesom der i forbindelse med efterforskningen blev udtaget DNA af manden. Den DNA-profil slog ud i politiets registre i forhold til adskillige indbrudstyverier i Danmark – særligt i Esbjerg-området. 

I retten tilstod manden 17 af de forhold, han var sigtet for, og han blev idømt en frihedsstraf på 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel, ligesom han er udvist af landet med indrejseforbud i 12 år. 

Den dom er anklagerfuldmægtig Niklas Sindberg tilfreds med: 

”Hjemmet er et sted, hvor man skal kunne føle sig tryg. Dommen her viser, at vi som samfund ser med stor alvor på indbrudstyveri i folks hjem,” siger anklageren i sagen.   

Den 43-årige blev anholdt på baggrund af samarbejde internt i politikredsen – heriblandt en fremadrettet efterforskning foretaget af den proaktive efterforskningsenhed, som er en del af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest). 

Enheden efterforsker sager om omrejsende kriminelle, der krydser landegrænsen for at begå kriminalitet.

22-årig mand anholdt for forsøg på manddrab

0
Unavngivet 2 1

Endnu en mand anholdt i forbindelse med knivstikkeri i Esbjerg fredag aften. Politi søger vidne med gul jakke, kasket og solbriller ​

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt tirsdag over middag endnu en mand i forbindelse med fredagens knivstikkeri i Esbjerg. Den anholdte er en 22-årig mand fra Esbjerg Kommune.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 20.28 fredag aften en anmeldelse om et knivstikkeri, hvor en 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand. Den 27-årige mand er nu uden for livsfare.

Politiet indledte straks fredag aften en omfattende efterforskning, der førte til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg Kommune. To af mændene blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab. De øvrige anholdte blev løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtet for forsøg på manddrab.

Den 22-årige, der blev anholdt tirsdag, er blevet sigtet for forsøg på manddrab og fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 10.30 ved Retten i Esbjerg.

Politiet beder fortsat om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15 og 20.45 fredag aften, ligesom politiet fortsat gerne hører fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150. Politiet er især interesseret i at få kontakt med en mand, der cyklede forbi gerningstedet på gerningstidspunktet iført en gul jakke, kasket og solbriller. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Politiet fortsætter efterforskningen og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

27-årig mand stukket med kniv i Esbjerg

0
Unavngivet 2 1

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner og beder borgerne tjekke videoovervågning efter knivstikkeri ​

Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 20.28 en anmeldelse om et knivstikkeri i Esbjerg. En 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand.

Politiet indledte straks en omfattende efterforskning og en tryghedsskabende indsats i Esbjergs centrum, hvor politiet er massivt til stede, herunder med flere tryghedsskabende patruljer. Efterforskningen har ført til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg Kommune. Politiets teknikere har arbejdet på stedet hele aftenen med at undersøge gerningsstedet og vil være på stedet i en del timer endnu. 

Politiet vil gerne høre fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150, ligesom politiet beder om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15og 20.45. Har man set overfaldet, er i besiddelse af relevant videoovervågning eller har oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 1-1-4.

Politiet fortsætter efterforskningen og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

To mænd fremstilles i grundlovsforhør efter knivstikkeri

0
Unavngivet 2 1

Politiets mobile politistation tager mod borgere i dag efter 27-årig mand stukket med kniv i Esbjerg fredag aften

To mænd fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab efter knivstikkeri i Esbjerg fredag aften. Syd- og Sønderjyllands Politi har hele natten haft en omfattende efterforskning og gennemført en tryghedsskabende indsats i Esbjergs centrum, hvor politiet var massivt til stede, blandt andet med flere tryghedsskabende patruljer. Både efterforskning og den tryghedsskabende indsats fortsætter i dag.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 20.28 fredag aften en anmeldelse om et knivstikkeri. En 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand. Politiet indledte straks en omfattende efterforskning, der førte til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg KommuneTo af mændene fremstilles i dag klokken 17 i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab. Der er tale om to mænd på  20 og 23 år. De øvrige anholdte løslades efter endt afhøring, men er fortsat sigtet for forsøg på manddrab.

Politiet vil fortsat gerne høre fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150, ligesom politiet beder om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15 og 20.45. Har man set overfaldet, er i besiddelse af relevant videoovervågning eller har oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 1-1-4.

Den mobile politistation er på Strandby Plads mellem klokken 11 og 15 i dag og politiet opfordrer borgerne til at henvende sig, hvis man føler sig utryg eller gerne vil i dialog med politiet.

Politiet fortsætter efterforskningen og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

Politi sender dykkere i vandet ved Esbjerg Brygge

0

Politiet understreger, at der er ikke er nogen risiko for borgerne

Syd- og Sønderjyllands Politi har bedt Forsvaret afsøge et område i vandet ved Esbjerg Brygge mandag aften, efter en mand muligvis har kastet en genstand i vandet.

Politiet fik klokken 06.42 mandagmorgen en anmeldelse om, at en mand opførte sig mistænkeligt i området ved Esbjerg Brygge. Den 46-årige mand viste sig at være meget påvirket af alkohol og blev anholdt for spirituskørsel. Politiets efterforskning viser, at manden muligvis har smidt en genstand i vandet og Forsvaret er derfor blevet bedt om at afsøge området med dykkere.

”Genstanden udgør ikke nogen form for risiko, ligesom der ikke er tale om personfarlig kriminalitet, men vi ved, at der i det gode vejr er mange mennesker i området, som rummer både strand og vandaktiviteter. Vi fortæller derfor på forhånd, at vi vil være til stede og at der ikke er grund til utryghed. Vi vil bare gerne vide, hvad der eventuelt er blevet kastet i vandet”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Det forventes, at dykkerne vil arbejde på stedet i nogle timer. Politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

Højt solskin og for høj hastighed: Politiet målte 32 overtrædelser på samme vej

0

Ud af 32hastighedsovertrædelser var 5 med klip i kørekortet på 60 km/t-strækning på Sædding Strandvej i Esbjerg. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har løbende indsatser mod høj hastighed. Søndag blev færdslen i retning mod Esbjerg kontrolleret med ATK-vogn, og på Sædding Strandvej blev der på 5 timer registreret 1800 køretøjer, hvoraf 32 overtrådte hastighedsgrænsen på 60 km/t, som gælder på stedet. 

Ud af de 32 var de 5 af overtrædelserne med klip og 2 med så høj hastighed, at det udløser en betinget frakendelse af førerretten.

Ud af overtrædelserne var 4 motorcyklister, hvoraf én fik et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 109 km/t i bil og 98 km/t på motorcykel.

”Solen og varmen er kommet mere frem, og det giver helt naturligt en større tilstrømning af køretøjer og mennesker til og fra Hjerting Strand, men vi skal stadig passe på farten og medtrafikanterne”, siger politikommissær Anders H. Borg, som er leder i færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi. 

ATK-vognen holdt ikke langt fra, hvor en motorcyklist mistede livet i 2021. Der er god grund til, at Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til at holde igen med farten. 

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.

Syd- og Sønderjyllands Politi har tirsdag gennemført en koordineret indsats i forbindelse med fundet af syrebomber på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg. Indsatsen skete i samarbejde med øvrige relevante myndigheder og blev håndteret af den lokale beredskabsstab, LBS. 

Anmeldelsen indgik til Politiet tirsdag formiddag.

I forbindelse med indsatsen var det nødvendigt at evakuere eleverne over i en nærliggende hal, ligesom skolegården blev afspærret. 

Fra skadestuen modtog Syd- og Sønderjyllands Politi efterfølgende en melding om, at to børn med lettere ætsningsskader var indbragt til skadestuen af deres forældre. 

Ved den intensive gennemsøgning af området fandt politiet også u-sprængte syrebomber. Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste har derfor været på stedet for at håndtere både resterne af de sprængte syrebomber samt to u-sprængte. Politiet har en klar forventning om at have fundet det hele, ligesom Sydvestjysk Brandvæsen har vasket overflader for rester af de kemikalier, der var spredt. 

Afspærringerne omkring skolegården og vejene omkring er derfor nu fjernet. 

Lad flasker af den type ligge

Syrebomberne ved Rørkjær Skole Urban indeholdt husholdningskemikalier, og der er stor ætsningsfare, hvis man kommer i kontakt med væsken eller indånder den. Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle til at holde sig væk fra lukkede flasker, som er fyldt med væske og ligger smidt. 

Hvis man har været på skolen og oplever åndedrætsbesvær eller har været eksponeret for væske i øjnene, skal man ringe 1-1-2. 

Hvis man har været på skolen og får kvalme eller anden ubehag, skal man kontakte sin egen læge. 

Mød betjentene onsdag

I forbindelse med indsatsen har området omkring skolen været berørt, og det samme har i høj grad elever og forældre. Derfor kommer Den Mobile Politistation ud til skolen onsdag, hvor både elever og borgere kan henvende sig, få en snak og stille spørgsmål. 

Efterforskningen har indtil videre resulteret i, at tre mindreårige personer er identificeret og afhørt til sagen under tilstedeværelse af værger og de sociale myndigheder.

Esbjerg: Politiet søger vidner til overfald

0

Politiet søger vidner og hjælp til at identificere mulig gerningsmand. 

Torsdag den 7. februar cirka klokken 24 blev en dørmand på King George i Skolegade i Esbjerg tildelt 2 knytnæveslag i ansigtet af en ukendt gerningsmand. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforsket sagen, men har nu brug for din hjælp.

Den formodede gerningsmand beskrives af vidner som: 

Mand 

Dansker 

30-40 år. 

175-185 cm høj

Almindelig af bygning

Skægstubbe

Iført hue og mørk jakke med hætte

Kan du genkende den formodede gerningsmand ud fra signalementet og stedet, har du været vidne til episoden, eller har du andre oplysninger i sagen? 

Så kontakt Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4.

Politiet foretager nye undersøgelser på Lyngvej i Esbjerg

0

Undersøgelserne sker i forbindelse med efterforskningen af et dødsfald i sidste måned.

Syd- og Sønderjyllands Politi er onsdag til stede på en adresse på Lyngvej i Esbjerg for at foretage yderligere undersøgelser i forbindelse med efterforskningen af et dødsfald.

En kvinde blev den 27. februar fundet død på sin bopæl.

Der er endnu ikke nogen klarlagt dødsårsag, og af hensyn til den igangværende efterforskning har politiet p.t. ikke yderligere oplysninger til pressen.