Home Tags Politi

Tag: politi

2 hændelser i Esbjerg i nat

0

Politiet skriver her til morgen om 2 hændelser i Esbjerg i nat:

38 årig mand fra Esbjerg anholdt på fersk gerning i forbindelse med indbrud i udhus.

33 årig mand fra Esbjerg anholdt og sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. #politidk

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Politiet massivt tilstede efter overfald i Nørregade

0

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog torsdag klokken 15.51 en anmeldelse om, at fire personer havde udøvet vold mod en 19-årig mand i en frisørsalon i Nørregade i Esbjerg.

Manden er blevet tildelt knytnæveslag og truet med en kniv, men er udelukkende kommet lettere til skade.

Politiet er i øjeblikket massivt til stede i kvarteret og er i gang med at efterforske hændelsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen, da efterforskningen stadig er i gang, og kan således ikke sige noget om mulige gerningsmænd, motiv m.m.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Stak af med 4 kg hash

0

Den 24-årige mand, der i aftes blev standset i Esbjerg med 4 kg hash, er afhørt og løsladt.

Foto: Politiet

Han er sigtet for at ville sælge hashen samt for under sin flugt i bil fra politiet at have forvoldt fare for andres liv og helbred. Sagen kommer senere for retten. #politidk

Tæt på visitationszonen i Esbjerg

0

Næsten 300 gange har politiet visiteret personer, mens visitationszonen har været i kraft i Esbjerg.

Foto: Politiet

Hvordan patruljerne visiterer personer og undersøger biler kan du se i Politirapporten kl. 21.25 i aften. #politidk

Skyderi på Ulvevej

0

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 19.20 anmeldelse om skyderi på Ulvevej i Esbjerg.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Ifølge politiets oplysninger var der slagsmål mellem to grupper af unge mænd, der kørte i to til tre køretøjer.

Der har været støj i forbindelse med hændelsen, men politiet har under efterforskningen ikke fundet dokumentation for, at der er affyret skud.

Bandegrupperinger
Politiet formoder, at hændelsen har sammenhæng til den aktuelle konflikt mellem to bandegrupperinger i Esbjerg, men har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen om hændelsesforløbet.

Politiet er fortsat massivt til stede i området og gennemfører desuden tryghedsskabende patruljeringer i byen.

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker fortsat at tale med borgere, der har overværet hændelsen, eller som har oplysninger i sagen. De kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Brev til forældre i Esbjerg

Kære forældre.

Det skal være trygt og sikkert at gå i skole i Esbjerg Kommune, og derfor skal personalet på skolerne være klædt på til at håndtere potentielt faretruende situationer. For at styrke sikkerheden har vi i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Brandvæsen fået udviklet et nyt digitalt beredskab til alarmering.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Ikke to krisesituationer er ens, og forskellige kriser kræver forskellige reaktioner og handlinger. Med det nye digitale beredskab kan alle ansatte i Esbjerg Kommunes skolevæsen nu hurtigt og let aktivere en alarm, der allerede ved afsendelsen signalerer, hvilken type af krise eller trussel, der er tale om. Det digitale system sikrer samtidig, at alle ansatte på den relevante afdeling straks bliver informeret om typen af alarm og får anvisninger om, hvordan de skal agere i situationen.

Vi har desuden startet en proces med opdatering af oversigtskort over kommunens skoler og kortlægning af brand- og redningsudstyr og flugtveje.

Håbet er selvfølgelig, at der ikke opstår situationer, hvor der er behov for at bruge alarmeringssystemet i praksis, men det er afgørende at tage de nødvendige forholdsregler.

Venlig hilsen

Skoleadministration

Digitalisering & IT

Sydvestjysk Brandvæsen

Hjælp politiet med at identificere smykker og sølvskeer

0

Fyns Politi har fundet nogle ting, der måske stammer fra indbrud i det Syd- og sønderjyske område. Eller som i sin tid er købt her. Mon du kan hjælpe med, hvem ejeren er?

Foto: Politiet – Grafik: Adobe/Yesbjerg

Det drejer sig om skeer, som åbenbart har en tilknytning til Almind samt smykker i æsker, der er mærket med guldsmedene Thorsmark, Aabenraa og G. Scheelke i Tønder. Se også de vedhæftede fotos af tingene og æskerne.

Hvis du har viden, der kan hjælpe Fyns Politi, bedes du ringe 114 og bede om Servicecentret hos Fyns Politi. 

Fire mænd fra Esbjerg dømt for våbenbesiddelse

0

Retten i Esbjerg har i dag afsagt dom i en sag mod fire unge mænd fra Esbjerg vedrørende besiddelse af skydevåben.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De var tiltalt for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder som led i en bandekonflikt. Våbnet er en pistol, de fire har håndteret i oktober 2017.

Alle de tiltalte blev dømt for overtrædelse af våbenloven, men retten anså det ikke for dokumenteret, at håndteringen af våbenet skete som led i en bandekonflikt.

En 21-årig mand blev idømt ubetinget fængsel i tre år, en 22-årig to år og seks måneders ubetinget fængsel, en 23-årig to år og tre måneders fængsel og en anden 23-årig to år og tre måneders ubetinget fængsel.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi vil nu nærlæse dommen og dens præmisser med henblik på at vurdere, om den skal indstilles til anke.

Flaget står på halv

0

I dag er flaget på halv, for at markere en af de sorteste dage for dansk politi. D. 19. sep. 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt “Operation Möwe”, som havde til formål at afvæbne og internere dansk politi. Omkring 2000 politifolk blev sendt til tyske KZ lejre.

Credit: Politimuseet

Politiet i Esbjerg har succes med narkobekæmpelse

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har i årets første otte måneder haft ekstraordinært fokus på at bekæmpe narkotika i nattelivet i byerne i politikredsen.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

104 narkosigtelser
Den intensiverede indsats har inden for særligt udpegede områder i nattelivet ført til i alt 104 narkosigtelser i årets første otte måneder. Der er tale om overtrædelser af loven om salg samt besiddelse af euforiserende stoffer.

Indsatsen i nattelivet har dels været rettet mod diskoteker, værtshuse m.m., dels mod de offentlige områder udenfor beværtningerne.

Udover indsatsen på gadeplan og i restaurationerne har politiet haft dialog med forskellige aktører som for eksempel lokalråd, SSP og gadeplansmedarbejdere om indsatsen for i fællesskab at kunne sætte ind mod problemet.

Desuden er politikredsen i dialog med restauratørerne flere steder om, hvordan man i fællesskab kan sætte ind over for narko i nattelivet.

Fortsætter indsatsen
Politiinspektør Kaj Nielsen, der er linjechef for Områdepolitiet oplyser, at politiet i Syd- og Sønderjylland vil fortsætte indsatsen samt fortsætte samarbejdet med restauratører og andre aktører.

– Det er vigtigt, at de unge kan føle sig trygge i nattelivet. Vi har samtidig haft et ekstra fokus på forholdene i restaurationerne. Vi er inde på restauranterne og har rejst en række sigtelser for overtrædelse af restaurationsloven, siger han.