Fædrenes synder
Der findes et gammelt ordsprog: ”Fædrenes synder nedarves på sønnerne”. I sammenhængen med Afrika er der jo nok nærmere tale om tipolde-fædrenes synder, som stadig plager os den dag i dag.
Da man tilbage i 1800-tallet med blyant og lineal fordelte hele det afrikanske kontinent mellem Europas lande, skabte man unaturlige og reelt ikke bæredygtige nationer, og man gjorde det for at sikre sin egen industrielle udvikling billige råvarer og arbejdskraft – under tiden gratis.
Man gjorde det i påberåbelsen af Vor Herre og en religiøst baseret indlysende ret til at ”hjælpe de tilbagestående afrikanere”, som man i datiden jo knapt betragtede som mennesker, og slet ikke omfattet af det kristne budskab om, at vi i Herrens øjne alle er lige værdige – det blev et korstog med meget langvarige konsekvenser.
Med kold eller varm hånd
Min mor havde et udtryk omkring arv, der handler om, at der som bekendt ingen lommer er i det sidste sæt tøj, så man har valget at aflevere sine midler med kold hånd, når man er død, eller ved arveforskud med varm hånd. Hun valgte det sidste, og fik det udbytte at se, hvad vi gjorde med midlerne.
I forhold til verdens midler gælder det samme princip – det er kun til låns. Og vi kan vælge at holde krampagtigt fast på vores goder og privilegier eller vi kan med varm hånd vælge at bruge af vores midler til at skabe bedre livsbetingelser for flere.
Risikoen ved at dele er, at midlerne lander i de forkerte lommer – men pointen er, at de forkerte også kun låner indtil de med kold hånd bliver tvunget til at aflevere det, som de ikke ville dele med varm.
Risikoen ved at lade være med at dele er, at det i sig selv motiverer de der ikke har noget at miste til at komme og tage vores midler fra vores så kolde hånd…
Afrika må hjælpe Afrika, men ikke alene
Den Afrikanske Union (AU) har for nylig erkendt, at kontinentet har et alvorligt problem med korruption, og det vil alle statslederne så gøre noget alvorligt ved, idet man forventer at have løst problemet allerede i 2063!!!! Det vil sige, at kontinentets nuværende magthavere i realiteten har opgivet selv at løse det problem. Hvis vi som globalt samfund tillader en sådan ansvarsløshed, så vil vi blive de nye fædre, der overlader til vores oldebørn at bære konsekvenserne af vores nye synder.
Realiteten er at ingen har råd til at vente til efter den igangværende befolkningseksplosion på at løse Afrikas problemer – og korruption er helt sikkert et problem, men ikke i nærheden af hovedproblemet, der er overbefolkningen, der skubber bag på fattigdom, elendighed og tilbagegang.
Løsningen af verdens problemer i Afrika må nødvendigvis have et afrikansk udgangspunkt. Ligesom problemet har, så skal løsningen også have udgangspunkt i magten – nationalt og kontinentalt.
At forestille sig den rene frelsers komme, hvorefter rovdyr og planteæder lever i fredelig sameksistens er en utopi. Men ligesom det var en dårlig ide, at man fra Europa blandede sig i Afrikas interne magtkampe og krige, lige så lidt kan verden i dag bestemme magten i de 54 afrikanske lande, men vi kan understøtte de bejlere til magten, der vil bruge en kraftig forbedring af massernes levevilkår som middel til at få magten, for så er der håb om, at færre immigrerer og færre får mange børn.
Det giver i den sammenhæng mening at understøtte fri handel, fjernelse af handelsbarrierer, told og moms fra afrikansk eksport til resten af verden, fordi det vil være den første betingelse for en vellykket udvikling, ligesom det giver mening at yde hjælp til selvhjælp i et inddragende og aktiverende samarbejde, så vi hjælper dem bæredygtigt til selv kan hæve deres egen levestandard. Det handler om basale behov først og fremmest, så finder afrikanerne selv ud af resten: Demokrati, retsstat og frihedsrettigheder – selvfølgelig i en lokal afrikansk version. Hvad ellers?
Det kan betale sig
Europa består af 47 lande, og der er ikke 2 der er ens. Afrika består af 54 lande, og heller ikke her, er der 2 der er ens. Løsningen af kontinentets problemer skal selvfølgelig afspejle denne forskellighed, men på det overordnede plan vil implementering af ovennævnte løsning eller strategi kræve en fælles indsats af EU, USA, NATO, OPEC, Kina og Rusland.
Som en del af løsningen af kontinentets overordnede strukturelle problemer bør man give de afrikanerne en reel mulighed for at gentænke grænsedragninger og nationsdannelserne, der var resultatet af blyanters og linealers tilfældigheder i 1800-tallets Europa, og de deraf kunstigt skabte krudttønder af etniske konflikter – hvis kontinentets problemer for alvor skal løses, så må det være på tide med en revision!
En anden del handler om flygtninge fra Afrika, hvor hovedparten er fattige immigranter, der ser et liv på den sociale bund eller lavere i Europa som en betragtelig forbedring af de vilkår de rejser fra. Stormagtsgruppen burde oprette, sikre og drive en række store flygtningebyer langs hovedårerne af de store flygtningeruter. Samtidig vil en sådan løsning kræve, at Europa lukkes hermetisk for denne type flygtninge, således at alle spontane immigranter, der selv kommer til Europa sendes retur til den flygtningelandsby, der ligger tættest ved vedkommende oprindelsesland.
Herudover udvikler stormagtsgruppen i massivt omfang egentlige udviklingsplaner ud fra princippet hjælp til selvhjælp og med beskæftigelse og lokal værdiskabelse for øje, så man ikke alene sikrer allerede modtagne flygtninges muligheder for at vende hjem, men samtidig fjerner incitamenterne til, at nye flygtninge rejser ud.
Jeg er overbevist om, at en sådan indsats ville skabe så stor en velstandsstigning rundt om på kloden, at vi samtidig ville bidrage til en reduktion af “alle problemers moder” – al erfaring viser faldende fødselstal, når velstanden stiger.
Til de der advarer om, at dette er alt for dyrt, så er der den ekstra pointe, at en egentlig gennemførelse formentlig ville skabe den største velstandsstigning hos donorerne selv, fordi vi får flere købedygtige mennesker i verden at handle med end vi har nu.
Og hvis ikke vi hjælper Afrika med at løse deres problemer i Afrika, så vil de sprede sig til vores egen del af verden – med varm eller kold hånd, så nedarves vores synder på de kommende generationer….
