Home Tags Nyhed

Tag: nyhed

5 spillere stopper i EfB

0

Brent McGrath, Klaus Moesgaard, William Møller, Carlo Holse og Adnane Tighadouini stopper i Esbjerg fB efter denne sæson. Yderligere to  har kontraktudløb, men deres situation er fortsat uafklaret.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

Når Esbjerg fB søndag løber på banen mod FC København til sæsonens potentielt sidste hjemmekamp, så vil der inden kampstart blive uddelt blomster til en håndfuld spillere for at sikre en god afsked som tak for tro tjeneste.

 

I alt syv spillere har kontraktudløb denne sommer, og fem af disse drager videre efter sæsonen. Det ligger fast, at Brent McGrath, Klaus Moesgaard og William Møller skal videre i karrieren, mens leje-spillerne Adnane Tighadouini og Carlo Holse returnerer til deres respektive klubber.

 

For de to øvrige spillere, Yuri Yakovenko og Lasse Mikkelsen, gælder, at der ingen afklaring er på deres situation.

 

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen takker de afgående spillere for deres indsats for EfB til både træning og kamp.

 

– Vi tager afsked med nogle dygtige spillere og nogle gode fyre, som alle har leveret et professionelt stykke arbejde for EfB. Vi ønsker dem alle held og lykke på deres videre færd, siger han.

 

Vidner til seksuel krænkelse på Broen Esbjerg søges

14-årig pige har anmeldt, at hun blev tvunget ind på et toilet og krænket af ung mand.

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner, der kan hjælpe med opklaring af en seksuel krænkelse på et toilet på shoppingcentret Broen i Esbjerg.

Foto: Politiet

En 14-årig pige har anmeldt, at hun på et tidspunkt mellem den 30. marts og den 6. april blev tvunget ind på et toilet, hvor en ung mand forgreb sig på hende. Det skete og er først anmeldt senere.

Manden beskrives som:

• Ca. 18-20 år 

• Almindelig af bygning 

• Mellemøstlig af udseende, mørkt hår, mørke øjne 

• Iført sort hættetrøje med lomme på maven og sorte bukser 

• Talte dansk

Hvis du mener at vide, hvem manden kan være, eller hvis du har set eller hørt noget usædvanligt på eller ved et toilet i shoppingcentret i det angivne tidsrum,  vil vi bede dig kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

TeamGym piger fra Esbjerg vinder sølv

De vildeste TeamGym piger fra Jerne If har vundet sølv i forbundsmesterskaberne i TeamGym 2019. Der springes med stigende sværhed og i filmen her, kan du se Clara Høxbro vise, hvordan det skal gøres!

Andenholdet vandt i øvrigt bronze ved mesterskaberne.

Foto: Randi Høxbro

Ulla Tørnæs (V) uddeler morgenbrød ved byens gymnasier

0

Ulla Tørnæs, udviklingsminister og folketingskandidat for Venstre i Esbjerg By og på Fanø, uddeler de kommende dage morgenbrød ved Rybners Gymnasium og Esbjerg Gymnasium sammen med Venstres Ungdom i Esbjerg.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

Torsdag morgen er det elever og ansatte ved Rybners Gymnasium, der får besøg af udviklingsministeren, mens Tørnæs og VU-teamet fredag morgen besøger Esbjerg Gymnasium.

“Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde elever og ansatte på de to gymnasier og drøfte valgets temaer, fx klima, bæredygtig udvikling, pension, udlændingepolitik og sundhedsreform. Der er knap 280.000 førstegangsvælgere ved det kommende folketingsvalg, og jeg vil gerne være med til bringe synspunkterne hos Esbjergs unge med ind i det nye Folketing. Og så er det altid enormt inspirerende at drøfte politik med unge, der ofte bringer fordomsfrie og nye idéer på banen i forhold til de udfordringer, vi som samfund står overfor”, siger Ulla Tørnæs.

Uddelingen af morgenbrød torsdag d. 9 maj ved Rybners Gymnasium indledes kl. 07.45, mens Tørnæs og VU Esbjerg fredag d. 10 maj møder elever og ansatte ved Esbjerg Gymnasium fra kl. 07.30.

Verdensmålene kommer til Esbjerg

Ved seks arrangementer på Torvet i Esbjerg kan alle interesserede fordybe sig i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Første gang er  torsdag den 16. maj, hvor temaet bliver genbrug og cirkulær økonomi.

Ved budgetforliget i 2018 tilkendegav forligspartierne, at Esbjerg Kommune skal sætte FN’s 17 verdensmål på dagsordenen i kommunen. Den indsats bliver nu allerede synlig, når karavanen Danmark for Målene besøger Esbjerg seks gange i løbet af maj, juni, august og september. De seks temaer er sundhed for alle, genbrug og cirkulær økonomi, fødevarer i balance, emballage som ressource, energi i by og bolig og sidst men ikke mindst natur og grøn omstilling.

 

Arrangementet i Esbjerg er en del af et større set-up kaldet Danmark for Målene, som besøger 48 danske byer.

 

“Fordi vi netop har fokus på verdensmålene i Esbjerg Byråd, var det relevant også at synliggøre verdensmålene for borgerne kommunen. Ved arrangementerne har alle mulighed for at blive klogere på budskaberne i verdensmålene, og ikke mindst hvordan verdensmålene er relevante for din og min hverdag, så vi kan bidrage til en bæredygtig omstilling”, siger Jesper Frost Rasmussen, som selv vil være tilstede og åbne det første arrangement den 16. maj fra kl. 14-18.

 

Temaet i maj bliver genbrug og cirkulær økonomi. Hver eneste gang vi genbruger eller  genanvender noget frem for at producere nyt, er vi med til at passe på Jorden og klimaet. Det bliver det centrale budskab, når Torvet danner rammer om Danmark for Målene.

 

Et særligt lokalt islæt vil man også kunne opleve i Esbjerg. Bl.a. vil der være stomp-optræden inspireret af genbrug med den energiske dirigent og musiker Linette Riber.

 

Fra scenen vil blogger Lise Vandborg deler erfaringer med genbrugsmøbler og selvbyggede møbler. Mange kender Lise Vandborg fra programmet Nybyggerne, som hun og hendes mand vandt i 2016.

Fakta

FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling er en plan og ambition for hele verdens udvikling frem til 2030. Udover de 17 mål findes der 169 delmål.

 

Global Goals Tour besøger de næste måneder 48 danske byer og inviterer alle generationer til at tage verdensmålene til sig.

 

Program for Esbjerg:

 

16. maj: Verdensmål nr. 12 – Ansvarligt forbrug og produktion.

Tema: Genbrug og Cirkulær økonomi. Oplæg ved Lise Vandborg

 

7. juni: Verdensmål nr. 3 – Sundhed og trivsel

Tema: Sundhed for alle. Oplæg ved Jesper Skibby

 

28. juni: Verdensmål nr. 14 – Livet i Havet.

Tema: Emballage som ressource. Oplæg ved Katrine Bille

 

16. august: Verdensmål nr. 15 – Livet på land.

Tema: Fødevarer i balance. Oplæg ved Anne Hjernøe

 

6. september: Verdensmål nr. 13 – Klimaindsats.

Tema: Natur og grøn omlægning. Oplæg ved Jesper Theilgaard

27. september: Verdensmål nr. 7 – Bæredygtig Energi.

Tema: Energi i bolig og by. Oplæg ved Søren Dahl.

Tyvekoster fremlyses

0

Er det dit ur eller dine smykker?

Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet ure, guld- og sølvsmykker, øreringe samt armbånd og halskæder med forskelligt vedhæng i forbindelse med ransagning i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejerne af en række smykker, ure og højtalere, der er blevet fundet i forbindelse med ransagning hos en 54-årig mand i Esbjerg.

Der er tale om ure, guld- og sølvsmykker, øreringe samt armbånd og halskæder med forskelligt vedhæng.

Smykkerne lå i flere smykkeæsker, samt i små plasticposer, mens urene lå i forskellige kasser.

Politiet har ikke yderligere effekter end de, der er afbilledet. 

Politiets kontaktperson er politiassistent David Grønhøj, lokalpolitiet i Esbjerg, dth004@politi.dk.

 

Ved kontakt til politiet om sagen, oplys da venligst nummer på foto samt bogstavet, der hører til genstanden.

 Se politiets billeder her:

 

Billede 1

 

 

Billede 2

 

 

Billede 3

 

 

Billede 4

 

 

Billede 5

 

 

Billede 6

 

 

 Billede 7

 

 

Billede 8

 

 

Billede 9

 

 

Billede 10

 

 

Billede 11

 

 

Billede 12

 

 

Billede 13

 

 

Billede 14

 

 

Billede 15

 

 

Billede 16

 

 

Billede 17

 

 

Billede 18

 

 

Billede 19

 

 

Billede 20

 

 

Billede 21

 

 

Billede 22

 

 

Billede 23

 

 

Billede 24

 

 

Billede 25

 

 

Billede 26

 

 

Billede 27

 

 

Billede 28

Søstrene Solberg i europæisk brag: Det bliver specielt

0

De ligner hinanden, er lige høje, lige lette, og søndag eftermiddag står de for første gang over for hinanden i en håndboldkamp, tvillingsøstrene Sanna og Silje Solberg, når de mødes i Blue Water Dokken i den første finalekamp i EHF Cup for henholdsvis Team Esbjerg og ungarske Siófok KC.

Grafik: Yesbjerg

De er opvokset i den velhavende Bærum-bydel i Oslo og spillede sammen i de lokale klubber, Helset IF og Stabæk IF, inden deres veje skiltes på klubplan. På landsholdet har de to norske landsholdsstjerner spillet masser af kampe sammen. Dog debuterede Sanna nogle måneder før Silje og har spillet en landskamp flere, 130. Der hører ligheden marginalt op.

– Jeg glæder mig, men jeg bliver nok også lidt mere nervøs inden kampen, fordi det er så specielt at have Silje som modstander for første gang. Vi har da snakket håndbold på det seneste, men ikke i dybden taktisk, siger Sanna Solberg efter det lange træningspas fredag.

Lørdag lander privatflyet med Siófok-truppen ved middagstid, og forældrene, Louise og Stein, henholdsvis lærer og økonom hjemme i Oslo, kommer til Esbjerg for at følge deres døtres opgør. Sanna har aftalt at spise med dem lørdag aften, men ved ikke, om Silje kan deltage eller skal spise sammen med sit hold.

– Mange ser Siófok som favoritter, men jeg ser chancerne som fifty-fifty. De har nogle svagheder, vi kan udnytte, men de har to meget dygtige skytter og mange spændstige spillere. Vores eget spil har bare flydt efter jul, og vi er blevet bedre og bedre, både i forsvar og angreb. Vi har trænet og spillet mange konstellationer, 6-0, 5-1 og skæv 5-1 i forsvaret, og det samme i angrebet, siger Sanna Solberg.  

Siófok trænes af Larvik-legenden Tor Odvar Moen og med en landsmand som assistent. Sanna Solberg fremhæver hans eminente håndboldviden efter over 20 år hos norsk håndbolds mest vindende klubhold – og med hende selv i truppen i nogle af hans sidste regeringsår. Hvordan hans ledelse har påvirket spillestilen i Siófok, tør hun ikke vurdere, men han slider hårdt på sin stamformation af stjernespillere fra flere nationer. Deri kan der også ligge muligheder i løbet af en kamp.

Du kan købe billetter til Team Esbjergs første europæiske finalekamp siden 2014 mod Siófok KC fra Ungarn søndag kl. 15.00 i Blue Water Dokken på www.teamesbjerg.dk.

Hvem mangler denne lille terrier ?

0

Hvem savner en brun terrier?

Tæven er fundet i Agerbæk. Er det din, eller kender du ejeren? Så ring til vores servicecenter på telefon 1-1-4.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at finde ejeren af en brun terrier (terrier-lignende blandingsrace).

Der er tale om en sød og rar lille tæve, der blev fundet den 2. maj på Debelvej i Agerbæk i Varde Kommune.

Er det din, eller kender du ejeren? Så ring til vores servicecenter på telefon 1-1-4.

Oplys venligst journalnummer 3300-89152-00062-19.

Foto politiet

 

Tørnæs åbner valgbutik i Kongensgade

0

Venstres folketingskandidat i Esbjerg Ulla Tørnæs åbner lørdag d. 4. maj kl. 10.30 sin valgbutik i Kongensgade 36 i Esbjerg. Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) klipper den blå snor, som markerer den officielle åbning af butikken.

Foto: Christina Simonia Straarup – arkivfotob af Tørnæsklanen og Statsministeren

Folketingsvalget er lige om hjørnet, og Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde og folketingskandiat for Venstre i Esbjerg By og på Fanø, åbner nu sin valgbutik på Kongensgade 36 i Esbjerg. Det sker lørdag d 4. maj kl. 10.30, hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) klipper den blå snor og officielt indvier butikken.

“Jeg glæder mig rigtigt meget til den kommende valgkamp. Folketingsvalgene er livsnerven i det danske folkestyre, og jeg vil gerne i dialog med flest mulige esbjergensere frem mod det kommende folketingsvalg, der jo som bekendt skal afvikles senest d. 17. juni. Derfor har jeg også denne gang valgt at have en valgbutik i hjertet af Esbjerg, og jeg håber mange esbjergensere vil kigge forbi til en kop kaffe og få en snak om nogle af de varme politiske temaer, fx pension, sundhed, udlændingepolitk og integration, siger Ulla Tørnæs”

CoryDONG med Nyrup

0

Satirisk, dokumentarisk forestilling om salget af DONG’s aktier til Goldman Sachs. Poul Nyrup Rasmussen deltager i debat i forbindelse med forestillingen.

Foto: Musikhuset

Hvordan gik det til, at en socialdemokratisk finansminister blev så glad for privatisering, at han besluttede, at det statsejede energiselskab DONG skulle sælges til en amerikansk investeringsbank med et blakket ry? Og var det virkelig det bedste for Danmark?

Med fokus på tidligere finansminister Bjarne Corydon og de andre hovedpersoner i DONG-affæren skal vi forsøge at finde svar på nogle af de spørgsmål, som stadig er ubesvarede. I første akt foregår det som teater, men i anden akt udvikler forestillingen sig til en debat mellem skuespillerne, en journalist og ingen ringere end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

CoryDONG – det bedste for Danmark er andet kapitel i Ina-Miriam Rosenbaums Projekt Glemmebogen –  teater, der tager udgangspunkt i møgsager fra Christiansborg, der er gået eller er på vej til at gå i vores kollektive glemmebog. Den er skabt med konsulentbistand fra Poul Nyrup Rasmussen, der altså også deltager i forestillingen.

Tid: Mandag den 6. maj, kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Billetter: https://www.mhe.dk/program/corydong/