Home Tags Nyhed

Tag: nyhed

Esbjergbandet StoneKing ude med første album

0

StoneKing – med base i Esbjerg – har netop udgivet deres første fuldlængde album “Southern Ram” – en hyldest til den klassiske, melodiøse hardrock.

Foto: StoneKing

Samtlige sange – bortset fra to – er blevet undfanget i øvelokalet i Esbjerg. En række ældre idéer er blevet støvet af i processen, omarrangeret og omskrevet, og samtidig er der også flere frisklavede sange med på udgivelsen.


Idéen til udgivelsen begyndte for alvor at tage form, efter at Edmund Jacobsen kom med som sanger i 2018. Og efter at trommeslageren Martin Aagaard Wolff og bassisten Tommy Rask Hasle fulgte trop i begyndelsen af 2019, så kunne arbejdet for alvor begynde. I forvejen bestod StoneKing af guitarist og sangskriver Peter Qvortrup og keyborspilleren Søren Kaspersen.

Det skal bemærkes, at Martin Pagaard Wolff og Tommy Rask Hasle efter endte indspilninger har besluttet at forlade StoneKing – i fred og fordragelighed – for at afsøge andre, individuelle musikalske jagtmarker.

StoneKings musik handler i sin kerne om melodi – med hårdtspillet og melodiøs guitar som det bærende element – godt pakket ind i flotte synths og gammeldags hammondorgel – rundet af med fængende vokaler og en kontant og stram rytmesektion.


StoneKing havde planer om at følge “Southern Ram” op med nogle koncerter – men som omstændighederne er nu (maj 2020), må live-optrædener vente på ubestemt tid.
Southern Ram” er produceret, arrangeret og optaget i Esbjerg og Ribe i løbet af 2019 og starten af 2020 med Martin Pagaard Wolff som tekniker. Han har desuden mixet. Jacob Hansen – velkendt lyd-magiker fra Hviding – har stået for mastering.
Udgivelsen er foregået i fællesskab med Gateway Music.

Du kan streame Stonekings musik her:

https://stoneking.lnk.to/SouthernRam

Jobcentre og a-kasser genåbner og skruer op for den aktive beskæftigelsesindsats

0

Fra onsdag den 27. maj genåbner store dele af beskæftigelsesindsatsen. Ledige i hele Danmark har igen ret til hjælp og vejledning. Digitale samtaler bliver genindført med alle målgrupper, og virksomhedsrettede tilbud bliver igen muligt. Desuden får ledige igen pligt til at søge og tage imod henviste job. Det fremgår af ny bekendtgørelse for beskæftigelsesindsatsen.

Ret og pligt er tilbage i beskæftigelsesindsatsen, efter jobcentrene stort set har været nedlukket siden Danmark i bestræbelserne på at inddæmme COVID-19 lukkede store dele af den offentlige sektor.

Af hensyn til smittefaren vil mange samtaler foregå digitalt, men jobcentrene i Region Nord-, Midt- og Sydjylland vil åbne for fysiske møder med sagsbehandlere.

Det enkelte jobcentre i disse tre regioner har mulighed for at udskyde åbningen af dørene, til de fysiske rammer er på plads, så det foregår sundhedsmæssigt forsvarligt. Samtalerne med de ledige kan derfor i en overgangsperiode afholdes digitalt.

Virksomhedsrettede tilbud som fx. løntilskud kan igen igangsættes i hele landet. I Region Hovedstaden og Region Sjælland dog alene hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser ikke er åbnet øst for Storebælt.

Tilbud om vejledning og opkvalificering kan også ske ved fysisk fremmøde i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvis borgeren er enig, og der enten er tale om ordinær uddannelse, eller et forløb, det er nødvendigt af hensyn til et konkret job.

Der er pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor søge job og tage imod henviste job. Det betyder samtidig, at den ledige kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis man ikke lever op til kravene.

De ledige skal igen lægge CV-oplysninger på Jobnet, og dagpengemodtagere skal have CV-samtaler med a-kassen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

– Det glæder mig, at vi er kommet så langt med at inddæmme corona-virussen, at vi mere systematisk kan få gang i jobcentrene og a-kassernes hjælp til ledige og virksomheder. Det er der et stort behov for. Der er kommet mange flere ledige under krisen, men vi oplever samtidig, at der bliver slået mange stillinger op, og situationen giver også mulighed for nye job fx med testfaciliteter og ekstra rengøring.

– Vi genoptager arbejdet i jobcentrene sundhedsmæssigt forsvarligt, og derfor vil det ikke være muligt med fysisk fremmøde i hele landet endnu. Vi skal genåbne klogt, og jeg mener, at vi med denne konstruktion har fundet en fornuftig balance.

– Vi åbner nu for de virksomhedsrettede tilbud i private virksomheder i hele Danmark. Det har der været et stort ønske om fra både partierne og organisationerne, og jeg er tilfreds med, at de ledige nu igen kan komme ud i fx et privat løntilskud.

Hjælp politiet med at finde herrerne

0

Syd og Sønderjyllands politi har i forbindelse med efterforskning af tyveri beslaglagt en ipad, men har svært ved at finde ejeren.

Derfor forsøger de at finde personen ved at offentliggøre et foto fra startskærmen. Genkender du herrerne? Så ring 1-1-4

(sagens journalnummer 3300-75619-00077-20) #politidk

Familie vågnede brat da en bil påkørte huset

Politinyt Ribe: Familie på Hillerupvej vågnede pludseligt, da en personbil påkørte huset. Føreren af køretøjet mistede herredømmet i et Y-kryds og fortsatte ind i huset. Heldigvis kom ingen tilskade. #politidk foto: politiet

Politiet advarer om mange mennesker på Broen

0

Politiet advarer i en meddelelses borgere om at vare varsomme, hvis de skal på Broen i dag:

Der er mange mennesker forsamlet på “Broen” i Esbjerg. Pas på jer selv og hold afstand, lyder det fra vagtchefen.

Ny studieleder på pædagoguddannelsen på UC SYD

Lars Wahlun Pedersen er ny studieleder på pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne i Kolding. Han begynder pr. den 1. juni.

Foto: UC SYD

Lars Wahlun Pedersen kommer fra en stilling i Fredericia Kommune som leder af Center for pædagogisk viden og udvikling – en udviklingsenhed i Børne- og Ungeforvaltningen, som rummer en række pædagogiske og faglige tilbud til børn, forældre, medarbejdere og ledere.

Men uddannelsesområdet er ikke nyt for ham, for i 2002 blev han med en cand.mag. i nordisk litteratur og filosofi fra SDU i bagagen ansat som adjunkt på læreruddannelsen på UCL i Jelling, og fra 2006 til 2013 var han lektor på VIA i Viborg, hvor han underviste på pædagoguddannelsen i pædagogik og dansk, kultur og kommunikation.

På VIA i Viborg debuterede han som forfatter med bidrag til en ny grundbog om pædagogik. Siden er det blevet til en række bidrag til udgivelser på det pædagogiske område.

– Vi – jeg og Lars’ nye kolleger – glæder os meget til at byde ham velkommen og til at udvikle pædagoguddannelsen videre sammen med ham. Pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne er begge uddannelser, der i vid udstrækning bidrager til alle danskeres velfærd, og derfor er vi rigtig glade for, at vi har kunnet ansætte en studieleder med bred erfaring fra både kommune og uddannelsesverdenen.

– Jeg glæder mig til igen at være i et miljø, hvor man kombinerer grunduddannelse med forskning og udviklingsarbejde, og hvor der uddannes til en profession, som er afgørende for, at der kan arbejdes med trivsel og udvikling for borgere i alle aldre i bl.a. den kommunale verden, siger Lars Wahlun Pedersen.

Han har været glad for sin tid i spidsen for Center for pædagogisk viden og udvikling i Fredericia Kommune.

– Men hvis man som jeg har bidraget til forsknings- og udviklingsarbejde og undervist hundredvis af pædagogstuderende og været glad for det, så er det ikke mærkeligt, at man savner miljøet. Samtidig har jeg lært meget af at være ansat i en kommune. Jeg har haft et aftagerperspektiv og har altså siddet på begge sider af bordet. Jeg tror, det er et perspektiv, som kan skubbe nogle ting i en god retning for pædagoguddannelsen.

Lars Wahlun Pedersen bor i Give sammen med Mira, som er gymnasielærer. Fra tidligere forhold har han to børn på 18 og 19, som begge går i gymnasiet, og Mira har Walter, som er otte og går i 2. klasse. Ud over hus og have bliver der også tid til old boys-fodbold, lidt løb, når fibersprængninger ikke plager, og til at læse skønlitteratur.

Begejstret lokalt folketingsmedlem: Udsigt til kæmpe vindø i Nordsøen

Som et led i første del af den ambitiøse klimahandlingsplan ønsker regeringen at Danmark, som det første land i verden, opretter to energiøer. Øerne skal ifølge regeringen oprettes senest i 2030, og de kommer til at ligge i Nordsøen og i Østersøen. Folketingsmedlem Anders Kronborg (S) jubler over udsigten til en vindø i Nordsøen.

Foto: Anders Kronborg

Esbjergs lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (S), der også sidder i Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg, har svært ved at få armene ned over udsigten til en energiø i Nordsøen og dermed også masser af nye arbejdspladser i Vestjylland.

”Det er jo ret vildt at tænke på, at det her vil være med til at gøre Danmark til en ny grøn stormagt. Og at vi bliver det først land i verden til at etablere de her energiøer. Det er vildt. Og så vil det jo være fremragende for den vestjyske beskæftigelse med sådan en ø i Nordsøen”, lyder det fra en begejstret Anders Kronborg.

Regeringens plan er, at der i Nordsøen skal konstrueres en kunstig ø-struktur med mindst 2 gigawatt havvind tilkoblet senest i 2030 – med forbindelser til Danmark og Holland. 

På sigt vil øen kunne udbygges og rumme mindst 10 gigawatt havvind. Planen er blandt andet at omdanne grøn strøm fra energiøerne til grøn brint, der så kan videreforarbejdes til brændstoffer, som så kan skabe en reduktion af drivhusgasser i fly, skibe, lastbiler, opvarmning og industri.

”Jeg har ofte på Christiansborg talt om, at Esbjerg Havn rummer uanede grønne muligheder. Og en satsning på den grønne energi er roden til vækst og nye arbejdspladser. Jeg håber virkelig de her energiøer bliver til virkelighed. Det er i hvert fald en debat, der fylder meget på Christiansborg, og som kunne gå hen og blive et grønt eventyr for Esbjerg”, siger Anders Kronborg.

Corona-virus stopper ikke væksten

0

Traditionen tro har vækstprogrammet Next Step Challenge afholdt finaler – men denne gang uden en fest i Musikhuset, Esbjerg. I stedet er finalen gennemført som en ”online kampagne”.

De sidste 7 år har Next Step Challenge hvert år inviteret til ”vækstfinaler” i Musikhuset. Men i år har Corona sat en kæp i hjulet. Den store fejring og konkurrenceelementet var pludselig væk. 

Løsningen blev at gennemføre finalen som en online begivenhed og den seneste uge har alle kunnet stemme på deres favorit indenfor de 3 Scale-Up Denmark kategorier: Energieffektive teknologier, Oplevelseserhverv og turisme samt Offshore industri. 

”Det har været udfordrende at få det hele til at rulle og det har krævet noget andet af vores deltagere når de nu skal præsenteres ”online” i stedet for på scenen i Musikhuset”, siger Lisbeth Valther, CEO Next Step Challenge. ”Men alle har været positive og vi er begejstrede for den store publikumsopbakning vi har fået”. 

Flere tusinde har deltaget i afstemningen og etdommerpanel med markante profiler fra Erhvervslivet har ligeledes vurderet finalisterne i hvert af de 3 centre.

2 Esbjerg virksomheder i front

Vinderen i Offshore Industri er Esbjerg-virksomheden SubC-partner, som med deres innovative ”undervandsrobot” kan løse farlige opgaver uden at sætte menneskeliv på spil. Og så er løsningen endog væsentligt billigere end traditionelle metoder. ”Sub-C har stærke innovative løsninger til en branche, der er under pres. Der er et betydeligt potentiale globalt og virksomheden har godt fat i markedet”, siger Karsten Andresen, Områdedirektør i Danske Bank på vegne af Selection Board.

Vinderen i Oplevelseserhverv og Turisme er også en Esbjerg virksomhed – men en lidt yngre en af slagsen. Iværksætteren Jakob Øgendahl Larsen står bag ”deleplatformen” ShareOne, hvor vi nemt kan dele ressourcer, f. eks. hvis man nu lige står og mangler en boremaskine”. ”ShareOne” svarer på tidens megatrends og gør det nemt at være bæredygtig – det er et stort marked, hvis man kommer først” siger Preben Mejer, Direktør Radr på vegne af Selection Board.

I kategorien ”Energieffektive teknologier” blev vinderen Nordjyske Komproment Danish Building Design. ”Komproment leverer et produkt der på alle måder møder bæredygtighed, miljø- og klimahensynkombineret med et helt unikt design” fortæller Lisbeth Valther.

Alle 3 virksomheder går nu videre til Scale-Up Denmark’s nationale finale hvor Danmarks mest skalerbare virksomhed på tværs af brancher kåres den 4. juni – og det foregår også virtuelt i år.

Fakta om programmet

Next Step Challenge er en del af det nationale vækstinitiativ Scale-Up Denmark, et initiativ fra de 5 danske regioner samt Erhvervsstyrelsen. Scale-Up Denmark består af 12 elitetræningscentre fordelt på 12 brancher. Next Step Challenge driver tre af disse centre.

Next Step Challenge er et konsulenthus med fokus på vækst og bæredygtig strategiudvikling indenfor industrierne ”Energi” og ’Oplevelseserhverv & Turisme’. Next Step Challenge er en vækstaccelerator, som gennem et unikt og innovativt økosystem af erfarne virksomheder, brancheeksperter, forretningsudviklere, forskere og investorer bidrager til at identificere nye innovative forretningsmodeller og accelerere virksomheder med vækstpotentiale.

Christina Simonia Straarup var med pYesbjerg var også deltager i årets Next Step Challenge.

Fotos af Next Step Challenge:

Vinderbilleder: Komproment, SubC-Partner, ShareOne

Sådan foregår en Covid-19 test i Esbjerg

0

Flere og flere bliver efterhånden testet for Covid-19, men er du én af de resterende, der spekulerer på, hvordan en test tages her i Danmark, får du blik for sagen her.

Christina Simonia fra Yesbjerg var indkaldt til en podning og tog efter samtykke fra sygehuset kameraet med.

Der er børn, der klarer det bedre end Christina, og på videoen kan du se, hvordan det går for sig.

Video af podning ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Det smager lidt af vatpind.

Christina Simonia Straarup

Færdselsuheld på Stormgade

0

Færdselsuheld på Stormgade ved krydset med Spangsbjerg Kirkevej i Esbjerg. Alene tale om skader på bilerne, men det giver trafikale problemer på stedet. Find alternativ rute. Vagtchefen. #politidk