Her får du hele talen, som Formand for Kultur- & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune May-Britt Andrea Andersen i dag holdte ved en grundet Corona privat ceremoni på Musikhuset i Esbjerg. Du kan læse om eventen her.

Foto: Esbjerg Kommune

Kære veteraner og familie til veteraner

Jeg vil gerne på vegne af Esbjerg Kommune byde jer alle et varmt velkommen til flagdagen for Danmarks udsendte. 

I år fejrer vi dagen på en lidt anden måde, end vi plejer. Coronasituationen sætter sine begrænsninger for, hvor mange vi må samles. Derfor mødes vi i år ikke på Torvet, men i stedet her i Musikhuset med et begrænset antal pladser.

Jeg er dog rigtig glad for, at I er så mange, som har valgt at være med her i dag.

Den 5. september er en særlig dag for jer, som har gjort en særlig indsats for Danmark. På denne dag hejser vi flaget for at hylde alle jer, der har deltaget eller fortsat deltager i international tjeneste og humanitære missioner. Det er en god og smuk anledning til at stoppe op og anerkende den fremragende og professionelle indsats, som I yder og har ydet i verdens konfliktområder. 

I Esbjerg Kommune sætter vi meget stor pris på jeres indsats, og med dagen i dag vil vi gerne markere vores taknemmelighed og respekt over for jer og jeres familier. Vi er stolte af jer og det arbejde, som I har udført i tjeneste for vores land. 

I har kæmpet for vores fælles værdier og principper. Vores sikkerhed, tryghed og frihed. I har bidraget til fred og stabilitet i nogle af verdens brændpunkter. For det skylder vi jer en stor tak – selvom tak i denne sammenhæng blot er et fattigt ord.

Som udsendte har I udført et meget vigtigt stykke arbejde under ofte ret ekstreme forhold, samtidig med at I har skullet undvære nærheden til familie og venner. Og mens jeres opgaver har bragt jer langt væk fra Danmark, har jeres familier også lidt afsavn derhjemme.

For den familie, som må sende en mand, hustru, kæreste, mor eller far ud i verden, er det lige svært hver gang.

Jeg kender det selv, fordi min bedre halvdel er officer i flyvevåbenet. Følelsen af afsavn og nogle gange også den frygt man som pårørende fyldes af, den kender jeg personligt. 

Jeg ved, at der kommer en dag, hvor jeg kommer til at stå alene i hverdagen med mine to små døtre, fordi deres far drager ud i verden på mission. Første gang han var afsted, var det trods alt kun mig han forlod for at drage i krig. 

Jeg har ofte spekuleret på, hvordan man som mor forklarer sine to små børn, at nu kan far ikke være hjemme den kommende periode og deltage ved foldboldkampe og livets store begivenheder. 

Hvordan forbereder man egentlig sine små børn på, at far ikke kan putte dem, eller kysse dem godnat i en periode – og at de kan kun tale med ham begrænset over skype? 

Jeg har tænkt tanken mange gange, og jeg har ikke et svar på det. Måske ved man det i virkeligheden først, når man står i situationen. 

Jeg kan ikke påstå, at jeg ved hvordan det er at være den drager ud i verden på mission, jeg kan end ikke forstille mig, hvad I går igennem og jeg har ikke mærket på egen krop, hvad man tager med sig hjem. Men jeg ved hvordan det er, at være pårørende.

Jeg har ved forskellige lejligheder mødt veteraner der er kommet hjem med ar på krop og sjæl, og ved derfor at de menneskelige omkostninger ved at have være udsendt kan være enorme. 

Alt har en pris, men den pris jer og jeres pårørende betaler er høj. At have været udsendt påvirker et menneske. Mange af jer vender styrkede hjem og har opnået stærke kvalifikationer og erfaringer, som I kan bruge – også i en civil hverdag. 

For andre byder livet efter en mission på udfordringer både fysisk og psykisk. Mén efter udsendelsen kan antage mange former og ramme forskelligt både hos den, der vender hjem, men også hos familien. 

I Esbjerg Kommune har vi netop startet et nyt tilbud op. Det er gå- og løbetræning for skadede veteraner og deres familier, som lige nu er i gang hver mandag aften i Guldager i samarbejde med DIF Soldaterprojekt. 

Her kan man mødes i trygge rammer for at være aktiv sammen med ligesindede. Det foregår på et lukket hold kun for skadede veteraner og deres pårørende. 

Man arbejder i øjeblikket på at få startet holde op i resten af kommunen også. Skulle nogle af jer have lyst til at deltage, kan I stadig nå at være med. Og det kan jeg kun anbefale, da jeg ved de har et fantastisk fællesskab på holdet.

Med tilbud som disse vil vi gerne vise, at vi ikke kun én gang om året – den 5. september – sætter fokus og pris på den indsats, I har ydet for Danmark. Også i hverdagen ønsker vi at være parate til at yde jer den støtte, I måtte have brug for.

Jeg vil slutte med endnu engang at sige alle jer veteraner en kæmpestor tak for jeres dedikerede indsats. 

Tak fordi, at I har stillet jer selv i forreste række for andres skyld. Og ikke mindst også en stor tak til jeres familier. Jeg ved hjemmefra, at jeres opbakning som familie er uvurderlig for, at man som udsendt kan udføre den opgave, som man er blevet bedt om i tjeneste for Danmark.