Home Tags Miljø

Tag: miljø

Få en pølse og del en god affaldsvane på Tarp Genbrugsplads

0

Onsdag den 7. november kan du på Tarp Genbrugsplads både komme af med dit affald og få stillet sulten. Affaldstemaet fra Esbjerg Kommune og formand for Teknik og Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen byder nemlig på pølser og affaldsnak.

Foto: Esbjerg Kommune

“Fra kl. 15-17 den 7. november står vi klar på Tarp Genbrugsplads med en pølse og en uformel snak om affald. Lige nu er forslaget til Affaldsplanen for 2019-2024 i høring. Så vi vil gerne fortælle om de initiativer, der er lagt op til, at vi skal arbejde med de næste seks år. Samtidig vil vi gerne høre, hvordan affald fylder i borgernes hverdag, og vi opfordrer til at komme med input til Affaldsplanen. For de mål Affaldsplanen sætter, skal vi alle løfte i fællesskab”, fortæller udvalgsformand Søren Heide Lambertsen.

Del en affaldsvane og vind

“På dialogdagen vil vi også rigtig gerne vise, hvor meget affald, man kan sortere fra til genanvendelse. Vi håber, det giver nogle “aha-oplevelser”. Langt de fleste af os vil jo gerne sortere, vi skal bare vide hvordan. Og så er det optimale at få gjort affaldssorteringen til en god vane, så det sker helt naturligt. Derfor har vi også lavet en konkurrence, hvor alle der deler en god affaldsvane kan deltage i lodtrækningen om en gavekurv. Det er jo rigtig dejligt, hvis vi kan inspirere hinanden og sammen øge affaldssorteringen.”

“For mig selv betyder det fx meget, at jeg under køkkenhåndvasken har gjort plads til en spand til glas, metal og hård plast. Helt automatisk lægger jeg nu den tomme shampooflaske i spanden, fordi muligheden er lige ved hånden. Den lille spand tømmer jeg i genbrugsspanden udenfor.”

“Jeg er overbevist om, at mange har nogle gode tips, der gør sorteringen nemmere. Dem vil vi gerne dele videre. Kommer man ikke ud på Tarp Genbrugsplads til dialogdag, har vi lavet et opslag på facebook, hvor man også kan dele sin gode affaldsvane. Forhåbentlig vil mange give ud af deres guldkorn”.

Affald i fremtiden

Esbjerg Kommune arbejder hele tiden for at vores affaldsordninger hænger bedst sammen i forhold til service, miljø og økonomi. Affald får heldigvis mere og mere fokus, fordi der er så gode ressourcer i det. Jeg håber, at den øgede interesse for affaldssortering betyder, at en masse har lyst til at snakke med os til dialogdagen og give deres besyv med, hvordan vi skal tænke på affaldet i fremtiden”, slutter Søren Heide Lambertsen.

Flere vælger at arbejde i Storbyregion Esbjerg

Fotograf Simonia
Fotograf Simonia

Esbjerg kommune oplyser i dag at en ny undersøgelse fastlægger, at flere og flere vender blikket mod Storbyregion Esbjerg, når de skal finde nye udfordringer. På blot fem år er antallet af personer, der arbejder i byregionen, men bor uden for, steget med knap 20 pct. Det viser ny analyse af Storbyregion Esbjerg, der dækker Esbjerg, Varde og Fanø kommuner.

Og der er god grund til at se mod vest. I perioden 2013-15 steg antallet af arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg med 2 pct. Det skyldes især fremgang inden for energi- og miljøsektoren, hvor antallet af arbejdspladser steg med 15 pct. på to år. Det er nogle af de konklusioner, man kan finde i Kontur 2017, som samler nøgletal for Storbyregion Esbjerg om alt fra jobskabelse og vækst til borgernes sundhed og tryghed.

Men den positive udvikling skaber også udfordringer. Ifølge Kontur-analysen har 62 pct. af virksomhederne i Storbyregion Esbjerg oplevet problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, er ikke i tvivl om, hvor der skal sættes ind:

– Skal den positive udvikling fortsætte, er det nødvendigt, at vi i endnu højere grad fokuserer på at tiltrække og uddanne den arbejdskraft, vores virksomheder har brug for. Vi skal arbejde for gode uddannelsesmuligheder lokalt, men det er lige så vigtigt, at vi viser resten af Danmark, at der sker noget i Storbyregion Esbjerg, at vi har et spændende arbejdsmarked og attraktive bosætningsmuligheder, siger han.

En vigtig brik for udviklingen
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er glad for samarbejdet mellem de tre sydvestjyske kommuner og regionen og ser det som en vigtig brik i arbejdet for at skabe udvikling i den sydvestlige del af regionen.

– Der er en tendens til, at arbejdspladserne og opmærksomheden koncentrerer sig om de store byer. Men som analysen viser, stiger både ind- og udpendlingen og dermed afhængigheden af udviklingen i et langt større område. Hver dag krydser 25.000 borgere byregionsgrænsen for at komme på arbejde. Hvis vi skal fastholde eller tiltrække flere til byregionens arbejdspladser, så skal vi stå sammen om at vise og udvikle områdets kvaliteter, siger hun.

Fakta

• Byrådene i Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner har etableret Storbyregion Esbjerg for at styrke og synliggøre områdets attraktivitet og muligheder for at leve et godt liv.

• Fakta om samarbejdet mellem Storbyregion Esbjerg og Region Syddanmark

• Storbyregion Esbjerg og Region Syddanmark har vedtaget en udviklingsaftale som fælles opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og det planstrategiske samarbejde i Storbyregion Esbjerg. Aftalen skal afdække udviklingen og sammenhængskraften i byregionen og dermed understøtte udviklingen af Storbyregion Esbjerg. Ud over Konturanalysen er der aftalt et samarbejde om udvikling af mere viden om pendling og flyttemønstre i byregionen.

• Kontur 2017 er et resultat af udviklingsaftalen.  Til efteråret fortsætter samarbejdet, hvor man vil følge arbejdskraftens bevægelser, bl.a. ved at undersøge pendlingsmønstre internt i byregionen og ud og ind af byregionen.

• Man vil desuden sammen med de tre kommuner se på flyttemønstre og forsøge at tegne en profil af både til- og fraflyttere.

Boligejere pålægges tvangslån

Anne Hessellund fuldmægtig ved Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune besvarer her de spørgsmål, mange boligejere sidder tilbage med efter modtagelsen af rudekuverten med indefrysningsordningen, der betyder et tvungent lån, der ej endnu er muligt at tilbagebetale.

Hvorfor skal husejere pålægges et lån, de ej har bedt om?

Regeringen har lavet et udspil ”tryghed for boligejerne”, som skal sikre, at boligejere ved hvad de skal betale i boligskatter de næste år, og der er derfor blevet lavet en lov (nr. 278), som blev vedtaget i Folketinget den 12. april 2018. Den nye indefrysningsordning er en midlertidig ordning og Folketinget har besluttet, at ordningen er tvungen.

Er det lovligt at pålægge et tvunget lån?

I og med at Folketinget har vedtaget en lov ang. indefrysningsordningen, så må svaret være ”ja, det er lovligt”.

Hvorfor kan det tvungne lån ej betales før 2020?

Faktisk så kan lånet tidligst betales tilbage i 2021 og det kræver en ny lov, som endnu ikke er vedtaget i Folketinget. Det forventes den at blive i efteråret 2018. Spørgsmål om, hvorfor loven er lavet, så indefrysningsbeløbet ikke kan tilbagebetales før, må vist rettes til Skatteministeriet.

Hvis en borger er utilfreds, hvordan skal denne så forholde sig?

I og med at det er en lov vedtaget af Folketinget og udarbejdet af Skatteministeriet, så må klager rettes til Skatteministeriet.