seneste nyheder fra Esbjerg

Sample post title 0

Sample post no 0 excerpt.

Sample post title 1

Sample post no 1 excerpt.

Sample post title 2

Sample post no 2 excerpt.

Sample post title 3

Sample post no 3 excerpt.

Sample post title 4

Sample post no 4 excerpt.

Sample post title 5

Sample post no 5 excerpt.

Sample post title 6

Sample post no 6 excerpt.

Sample post title 7

Sample post no 7 excerpt.

Sample post title 8

Sample post no 8 excerpt.

Sample post title 9

Sample post no 9 excerpt.

Sample post title 10

Sample post no 10 excerpt.

Sample post title 11

Sample post no 11 excerpt.

Din reklame her?

Kontakt Christina Simonia på 28 91 22 27spot_img

hitter lige nu

Esbjerg Byrådsmøde den 3. november: Fra Musikhuset til vindmøller og trafikprojekter

Fra Musikhuset til vindmøller og trafikprojekter. #Yesbjerg

23-årig kvinde løsladt

En 23-årig kvinde blev løsladt i grundlovsforhør. Kvinden er...

23-årig kvinde sigtet for grov vold

En 23-årig kvinde fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet...

Vidner søges – en person anholdt efter påkørsel i Esbjerg

Episoden skete fredag morgenpå Stengårdsvej.  Syd- & Sønderjyllands Politi søger vidner...

Hvad er Danmarks Største Vælgermøde

Ved du, hvem du stemmer på?

Parkeringsfarcen fortsætter i Esbjerg midtby

Det største emne på byrådets agenda i aftes, hvis...
Home Tags Medicin

Tag: medicin

Esbjerg: Kandidatuddannelsen i medicin er populær

0

Interessen for at høre mere om kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg har været stor. Nu har SDU, Sydvestjysk Sygehus og de øvrige samarbejdsparter fået de første tal for søgningen – og de er gode.


I september 2022 åbner den nye kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. Satsningen vil både give det fine studiemiljø i Esbjerg en yderligere indsprøjtning samt have positiv effekt på lægedækningen i Sydvestjylland – også på langt sigt.

De studerende, som søger ind på lægeuddannelsen ved SDU, har som noget nyt fået mulighed for at vælge at gennemføre kandidatdelen (de sidste år) af uddannelsen i Esbjerg.

’Esbjerg-kandidaten er på ønskelisten hos næsten 1200 ansøgere. Det er en virkelig flot søgning, og vi kunne ikke have ønsket os bedre signal fra de kommende studerende’, siger Lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus, Anna-Marie Bloch Münster. ’Det viser, at vi sammen med SDU og de øvrige sygehuse har fat i noget, når vi har høje ambitioner på de studerendes vegne og lægger vægten på den kliniknære læring i trygge rammer. Vi sigter mod at lette overgangen fra livet som stud.med til livet som cand.med, samt mod en robustgørelse i rollen som læge, hvor de bliver mere trygge ved det ansvar, der følger med’, tilføjer hun.

Lidt over 100 ansøgere fra kvote 2 har Esbjergkandidaten i 2024 som deres første valg.

’Det er virkelig positivt, at vi allerede nu ved, at så mange har Esbjerg-uddannelsen som deres første prioritet, men det kommer ikke helt bag på mig’, siger Ole Skøtt, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Han tilføjer: ’Sydvestjysk Sygehus og de andre sygehuse i det sydjyske har skruet en meget attraktiv uddannelse sammen, hvor de medicinstuderende både kommer meget tæt på det kliniske arbejde, og hvor der er ved at blive etableret nogle meget attraktive uddannelses- og boligforhold. I forhold til lægedækningen i det sydjyske tror jeg, vi har fundet en frem til en rigtig god model for en bedre dækning fremover i dette samarbejde mellem sygehuse, universitet og region’.

De knap 1200 ansøgere til de 30 pladser på Esbjerg-kandidaten kan sammenlignes med, at SDU sidste år fik 3125 ansøgere (fra både kvote 2 og kvote 1) til 368 pladser på medicinuddannelsen. Også Esbjerg-kandidaten venter at få endnu flere ansøgere fra den gruppe, som søger ind via kvote 1 til juli.

Grafisk fremstilling af forløbet for de første tre kandidatårgange

Denne figur viser forløb for de tre første årgange på Esbjergkandidaten. Forløbet for årgang 3 er anderledes, fordi de kan vælge Esbjerg-kandidaten allerede inden de starter deres bachelor i Odense. Det er årgang 3, der nu (som første årgang) er tal fra. De røde stjerner markerer, hvornår studerende får mulighed for at vælge Esbjerg.

Fakta

  • 1184 har alene fra kvote 2 søgt medicin med kandidat i Esbjerg fra 2024.
  • De studerende, som søger en uddannelse, angiver typisk både et førstevalg og øvrige, prioriterede ønsker. Odense-kandidaten står efter kvote 2-fristen øverst på listen hos dobbelt så mange, som der er plads til totalt på kandidaten i Odense. 104 førstevalg til Esbjerg-kandidaten fra kvote 2 betyder, at der alene i denne gruppe er over tre gange så mange interesserede, som der er pladser til.
  • Det er forventningen at også årgang 3 på Esbjerg-kandidaten vil være et hold med en blanding af studerende, som har søgt via hhv. kvote 2 og kvote 1.

Vi I have besøg af demensrejseholdet?

0

Sundhedsstyrelsen inviterer kommuner og private, herunder selvejende organisationer på ældreområdet til at søge om et forløb med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold med fokus på at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin i ældreplejen.

Illustration: Yesbjerg

Der vil i første omgang blive afviklet demensrejseholdsforløb i perioden 2021-2022. Rejseholdsforløbene har løbende opstart og starter i 1. halvår af 2021 og forløber til og med 2. halvår af 2022. 

Demensrejseholdsforløb for 2. halvår 2022 til 2024 bliver slået op særskilt på et senere tidspunkt.”Med demensrejseholdet ønsker vi at styrke medarbejdernes kompetencer til at yde pleje og omsorg for mennesker med demenssygdom og styrke deres viden og praksis i forhold til at forebygge brugen af antipsykotisk medicin” siger Sara Louise Friis Rose Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Demensrejseholdsforløbene tager afsæt i metodiske og læringsmæssige erfaringer fra Sundhedsstyrelsens rejsehold; Demensrejsehold i 2016 – 2018 og Værdighedsrejsehold 2019- 2021. Forløbene har fokus på personcentreret omsorg samt en praksisnær tilgang til læring igennem fælles refleksion, læringsgrupper, beboerkonference og temadage. Et forløb varer 16-20 uger.

Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 blev der afsat 20 mio. kr. til videreførelse af Demensrejseholdet med særligt fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin. 

Læs mere om puljen

Vinterskole for medicinstuderende i Esbjerg

0

Som bekendt er det besluttet, at man fra 2022 kan tage kandidatdelen af medicinuddannelsen lige her i Esbjerg. Og det er et tiltag som ventes at kunne bidrage til at sikre lægedækningen generelt i det sydvestjyske.

Den årgang medicinstuderende, der som første gruppe vil få muligheden for at tilvælge Esbjerg-uddannelsen, har allerede været inviteret til en sommerskole afholdt i august 2019. Sommerskolen blev en stor succes med flere interesserede end der var plads til. Blandt andet derfor afholdes der nu en tilsvarende tre-dages vinterskole i denne uge. Også Vinterskolen bliver et tilløbsstykke med 31 tilmeldte studerende (pr. d.d. dog indkommet to afbud så det endelige deltagerantal ventes at blive 29). Nogle af de tilmeldte er gengangere fra sommerskolen, der udbygger deres viden om, og tilknytning til SVS og Esbjerg. Andre deltagere er ’nye’.

Fra onsdag morgen d. 29.1 og til fredag d. 31.1 kl. 15:30 er de studerende gennem et program med ophold på kliniske afdelinger, klinisk simulation, oplæg om arbejdet og opgaver i forskellige lægelige specialer samt fællesspisning med input om Esbjerg By. 

Arbejdet med at etablere en lægeuddannelse i Esbjerg foregår som et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Region Syddanmark, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland Psykiatrien i Region Syddanmark og almen praksis – og med samarbejde med Esbjerg Kommune.

Vinterskolen er arrangeret af Sydvestjysk Sygehus med uvurderlige bidrag fra Psykiatrien og Esbjerg Kommune.

App kan lette hverdagen for mennesker med KOL eller diabetes

0

I Esbjerg Kommune kan borgere med KOL eller type 2-diabetes bruge en app til at skabe overblik over deres målinger derhjemme og få råd og vejledning om, hvordan de bedst håndterer deres sygdom og sundhed i hverdagen. Oplevelsen af at mestre egen sygdom og sundhed kan være med til at styrke den enkelte borgers tryghed og livskvalitet.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Nye teknologier og digitale velfærdsløsninger som f.eks. telemedicin til borgere med KOL skal være med til at skabe bedre og tryggere service til borgerne. Det fastslår regeringen i en ny rapport, Digital service i verdensklasse. I Esbjerg Kommune kan borgere med KOL allerede i dag via en app følge deres helbredstilstand og dele tallene med deres læge. Løsningen findes også til borgere med type 2-diabetes.

Aktiv del i egen sundhed
I Esbjerg Kommune har vi allerede i en del år brugt det, vi kalder telemonitorering, til borgere med KOL, der kan have sundhedsfaglig gevinst af det. Men telemonitorering er ikke kun et tilbud til borgere med KOL. Det kan med fordel bruges også til borgere med andre kroniske sygdomme. Vi vil gerne hjælpe borgere med en kronisk sygdom til aktivt at tage del i egen sundhed og så vidt muligt forebygge, at de oplever et fald i deres helbredstilstand. Det gør vi nu med en app, som borgerne selv har været med til at udvikle. Vi tror nemlig på, at de gode løsninger er dem, vi finder sammen, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

Appen er foreløbigt udviklet til borgere med KOL eller diabetes. Den kan på en brugervenlig og sikker måde hjælpe den enkelte borger med at skabe overblik over sine målinger og gøre det lettere for ham eller hende at forstå sin sygdom og handle i forhold til egen sundhed. Samtidig kan sygeplejersker fra kommunens Center for Sundhedsteknologi med aftalte intervaller følge op på målingerne, hvis borgeren ønsker det. Oplevelsen af at mestre egen sygdom og sundhed kan være med til at styrke den enkelte borgers tryghed og livskvalitet og samtidig begrænse behovet for at besøge sygehuset, egen læge eller at få besøg af sundhedspersonale fra kommunen.

Appen kan bruges på udstyr, de fleste allerede har derhjemme i forvejen, f.eks. en mobiltelefon eller en iPad, og er udviklet på en måde, så den også kan tilpasses andre behov, der måtte opstå i de kommende år.

Fakta
Læs mere om appen på:
http://dinsundhed.esbjergkommune.dk/appkol
http://dinsundhed.esbjergkommune.dk/appdiabetes

Vil man som borger høre mere om appen kan man også kontakte Esbjerg Kommunes Center for Sundhedsteknologi på tlf. 76 16 32 77. Telefonen er åben mandag – torsdag kl. 8 – 15 og fredag kl. 8 – 12.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com