Home Tags Lokal

Tag: Lokal

Esbjerg Lufthavn får ny international rute

0
Luftfoto over Esbjerg Lufthavn.

Fra maj udvider Esbjerg Lufthavn rutenettet med tre ugentlige afgange til Edinburgh.

Luftfoto af Esbjerg Lufthavn 2019: Esbjerg Byhistoriske Arkiv. 

Skotske Loganair overtog i starten af 2019 ruten til Aberdeen, og har nu valgt at tilføje en rute, som skaber en direkte forbindelse fra Esbjerg til Skotlands hovedstad, Edinburgh.

Der er planlagt tre ugentlige flyvninger med afgang fra Esbjerg ved middagstid tirsdag og torsdag og en eftermiddagsafgang på søndage.

Området omkring Edinburgh har meget at byde på med både en storby og let adgang til det skotske højland, hvilket gør destinationen oplagt i forhold til både miniferier, jagt- og golfturer. Samtidig vil ruten kunne dække erhvervslivets behov for en direkte forbindelse til Skotlands hovedstad.

“Vi er naturligvis meget glade for den nye rute, og den understreger, at Esbjerg internationalt set er meget attraktiv, mens ruten også underbygger områdets stærke erhvervsstruktur”, siger Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget.

Første afgang er torsdag den 7. maj 2020, og billetterne vil blive sat til salg via Loganairs hjemmeside www.loganair.co.uk

Hjælp politiet med at forebygge færdselsuheld i Esbjerg

Størstedelen af de trafikskadede kontakter ikke politiet

To ud af tre borgere, der er kommet til skade i et færdselsuheld i Syd- og Sønderjylland, har ikke været i kontakt med politiet. Det giver huller i vejmyndighedernes viden om vejstrækninger, hvor der kan være problemer.

To tredjedele af de, der er kommet til skade i et færdselsuheld i Syd- og Sønderjyllands politikreds, har ikke været i kontakt med politiet i forbindelse med uheldet. Derfor har vejmyndighederne tidligere heller ikke kunnet bruge uheldene til at sikre vejstrækningerne bedre.

Det viser rapporten fra et to-årigt projekt, som Syd- og Sønderjyllands Politi har stået i spidsen for i samarbejde med politikredsens kommuner

Det er skadestuerne på sygehusene i Esbjerg, Aabenraa og Kolding, der har indsamlet data gennem interviews med patienter, der er blevet behandlet på skadestuen efter et færdselsuheld sket efter den 1. oktober 2017. Patienterne er anonyme.

På et kredsrådsmøde, hvor kommuner og politi deltager, har kommunerne netop givet tilsagn om at lade projektet køre videre.

Bedre forebyggelse

De oplysninger, de uheldige trafikanter giver, kan give kommunerne helt nye muligheder for at forebygge af ulykker. 
Skadestuerne registrerer nemlig dels markant flere færdselsuheld end de, der bliver anmeldt til politiet. Og dels beskriver patienterne mange flere detaljer om uheldene og årsagerne til dem.

På den måde kan kommunerne og politiet sætte ind med mere effektive og ofte også billigere forebyggelse af færdselsuheld. 

1.426 uheld

I de to år, projektet har kørt, har de tre skadestuer registreret 1.426 uheld og 1.589 tilskadekomne. 66 procent af de tilskadekomne har svaret ”nej” eller ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt politiet har været kontaktet i forbindelse med uheldet.

  • 82 procent af de tilskadekomne cyklister har ikke haft kontakt med politiet.
  • 41 procent af de tilskadekomne fra personbiler har ikke haft kontakt med politiet.
  • De 11-20-årige udgør 28 procent af de tilskadekomne.
  • De 21-30-årige udgør 20 procent af de tilskadekomne.

Se også tabellerne nederst

Undersøgelsen bekræfter tidligere undersøgelser, der også har vist, at skadestuerne får kendskab til langt flere tilskadekomne, end politiet gør.

Vejen kommune har for eksempel kunnet udpege to nye sorte pletter på vejnettet på baggrund af de indsamlede oplysninger.

Alle oplysninger hjælper til at tegne et billede af, hvor, hvordan og hvorfor trafikanterne bliver kvæstet, så både de menneskelige og de økonomiske omkostninger kan skæres ned. De menneskelige kan ikke måles. De økonomiske ligger på gennemsnitligt omkring 600.000 kr. for hver personskade, der registreres af politiet.

Mediernes kontaktperson er vicepolitiinspektør Chr. Østergård, Forebyggelsessektionen.

Tabel: Uheld fordelt på aldersgrupper

Tabel: Uheld fordelt på uheldssituation, vises i antal og i procentUheldssituation Total I % Eneuheld55239% Ligeud kørende på samme vej og med samme kurs35525% Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning14710% Krydsende køretøjer uden svingning987%
 Kørende på krydsende veje med svingning967%
 Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning504% Ligeud kørende på samme vej med modsat kurs43
3%
 Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen32
2%
 Fodgængeruheld32
2%
 Påkørsel af parkeret køretøj21 1%
 Total1.426100%

Kilde: Skadestuedata

Tabel: Tilskadekomne fordelt på transporttyper med mere end 20 tilskadekomne Tilskadekomnes transport Total I %Personbil76848%Cykel51032% Knallert-30

1047% Knallert-4542 3% Ikke udfyldt37  2% Motorcykel35 2% Fodgænger26 2%Andre transporttyper67  4%  Total1.589  100% 

Kilde: Skadestuedata

Esbjerg revyen afslører holdet for 2020

0

Gensyn og nye navne

Billetsalget til EsbjergRevyen 2020 er allerede i fuld gang, og nu kan vi også afsløre, hvem der skal stå på scenen i Teatersalen på Musikhuset. Vi er meget stolte af at kunne præsentere et særdeles spændende og stjernebesat hold, der byder på både gensyn med velkendte navne, samt nye bekendtskaber :

Trine Gadeberg – Det er tredje gang, Trine skal medvirke i EsbjergRevyen. Hun har netop afsluttet en succesfuld turne med sin egen opfindelse City Singler, og i øjeblikket er hun på juleturné med Linje 3. Og 2020 starter med en stor rolle i musicalen Mamma Mia, derefter er det Hjørring Revyen og så direkte videre til Esbjerg. Med store revypriser som både Årets Dirch og Årets Tekstforfatter i bagagen er der vist ingen tvivl om, at Trine vil indtage sin hjemmebane Esbjerg på vanlig festlig og sprudlende vis.

Jan Svarrer – Jan Svarrer har været med lige siden den første EsbjergRevy på Musikhuset i 2017. Hans kropskomik og underspillede figurer har slået benene væk under både det esbjergensiske publikum men også rundt omkring i landet, hvor han turnerer med sit eget solo show, samtidig med at han er en efterspurgt foredragsholder og konferencier. Jan er født og opvokset her i Esbjerg, så han er et dejligt lokalt islæt, der både kan skrive, synge, spille og være rablende, vanvittig morsom.

Rasmus Krogsgaard -Skuespiller, entertainer, musiker, sanger, parodist, komponist. Rasmus kan skrive mange titler på visitkortet. Han er kendt landet over, bl.a for sin medvirkende på de store revyscener og for sine mange skarpe parodier, og han har gennem årene modtaget priser både som Årets Revykunstner, Årets Parodi og Årets Revyforfatter, men det er altså første gang vi får fornøjelsen af ham her i EsbjergRevyen. Inden han kommer til Esbjerg, skal han medvirke i Kerteminde Revyen, ligesom han også medvirker i Den Ny Opera og operaselskabet Figaros vanvittige og morsomme fortolkning af Elverhøj. Rasmus løb for nylig med prisen som ”Årets Gak 2019”, ved TV2Charlies satireshow ”Året der Gak” med et nummer han selv både havde skrevet tekst og musik til.

Teit Samsø – Teit er en af landets bedste musical performere. Han er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia, og har i øjeblikket en af de bærende roller i kæmpe successen ”Tarzan”, hvor han spiller sølvryg-gorillaen Kerchack. Derudover har han haft større roller i et hav af andre musicals, bl.a ”Aladdin”, ”Jukebox”, ”Saturday Night Fever” og ikke mindst i ”Seebach The Musical” hvor han på skift har spillet begge hovedroller som både Tommy og Rasmus Seebach. Han har også prøvet kræfter med Melodi Grand Prix, ligesom han turnerer flittigt med sit Seebach hyldest band ”Under Stjernerne”. Men nu gælder det revy scenen, og det bliver altså her i Esbjerg, Teit får sin revy debut.

Kapelmester Peter Bom – Peter har været med siden den første EsbjergRevy på Musikhuset i 2017. Han er en fremragende pianist og komponist, der kan fremtrylle de smukkeste melodier og harmonier. Han sidder ene mand ved tangenterne og lyder som et helt kor og orkester. Peter er også fast kapelmester i Kerteminde Revyen, hvor han i 2020 kan fejre 10 års jubilæum.

EsbjergRevyen har premiere den 20. august 2020 – billetter købes på www.esbjergrevyen.dk og www.mhe.dk. Der er mulighed for tilkøb af 3-retters menu alle dage.

Yderligere info : Hanne Bjørnskov, hanne@esbjergrevyen.dk, mobil 26 79 05 58

Foto af Esbjerg revyen

Mads Kikkenborg udlejes til FC Sydvest

0

Esbjerg fB-målmand Mads Kikkenborg udlejes i foråret til FC Sydvest fra 2. division. 

Esbjerg fB udlejer i forårssæsonen den 20-årige målmand Mads Kikkenborg til 2. divisionsklubben FC Sydvest.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen er tilfreds med aftalen, og ser det som et naturligt næste skridt.

– Mads er en talentfuld målmand, som er klar til at tage næste step i sin udvikling, og det består af spilletid. Nu skal han tage kampen op i FC Sydvest på et rigtig fint niveau, og vi glæder til at følge med fra sidelinjen i foråret, siger han.

På grund af den geografiske afstand imellem klubberne vil Mads Kikkenborg udover træning med FC Sydvest også træne med i EfB.

Annette Jensen har fået ro om fremtiden i Team Esbjerg

0

I et genoptræningsforløb oven på en korsbåndsskade i venstre knæ har Team Esbjergs 28-årige playmaker, Annette Jensen, fået vished om, at hun også i de to næste sæsoner spiller i klubben. Parterne har indgået en ny toårig aftale frem til 30. juni 2022.

– Jeg er rigtig glad for den nye aftale. Det er bare fedt og giver ro til genoptræningen, at jeg skal tilbage til de samme piger, når jeg er klar, siger Annette Jensen.

Hun kom til Team Esbjerg fra Team Tvis Holstebro i sommeren 2018 og var med til at vinde det danske mesterskab og nå finalen i EHF Cup i sin første sæson i klubben. Korsbåndsskaden under træning i begyndelsen af september satte en stopper for et af hendes store mål, at spille Champions League-håndbold.

– De har bare at komme i Champions League igen, smiler Annette Jensen og fortsætter:

– Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at komme styrket ud af genoptræningen, både fysisk og mentalt. Jeg skal være klog i denne fase, lytte til kroppen og de gode og dårlige smerter. Man får tid til at reflektere, se håndboldspillet på en anden måde og måske blive taktisk klogere. I tiden i Team Esbjerg har jeg været meget optaget af at lægge lag på, hele tiden rykke mig, også selv om jeg ikke altid fik lige meget spilletid det første år. Jeg følte, at jeg blev en bedre spiller, også i korte perioder på banen, og da jeg fik chancen i den nye sæson, kvitterede jeg. Man bliver presset hver gang til træning. Det viser, at jeg er kommet til den rette klub.

Cheftræner Jesper Jensen betragter Annette Jensen som den perfekte allroundspiller.

– Annette er en meget alsidig spiller, der i enhver henseende passer sit job, truppens schweizerkniv. Hun har spillet de fleste pladser på et hold, og når jeg har en opgave, jeg skal have løst, offensivt eller defensivt, tænker jeg: Den kan Annette klare. Vi har valgt at forlænge aftalen med hende på grund af hendes spillemæssige kompetencer. Vi har rigtig mange spillere i truppen, som træner hårdere, jo mere modgang de kommer ud for, og til dem hører Annette absolut. Hun har også kunnet håndtere perioder, hvor hun ikke har spillet så meget, siger Jesper Jensen.

Annette Jensens kæreste, Daniel Larsen, arbejder på Viking Life-Saving Equipment, og parret er faldet godt til i Esbjerg, som, de synes, har en passende størrelse og meget at byde på.

Kæmpe bilskib indvier Esbjerg Havns nye multiterminal

0
Bilskibet City of St.Petersburg losser ved den nye terminal i Østhavnen på Esbjerg Havn. (Foto: Christer Holte/Esbjerg Havn)

Den nye multiterminal på Esbjerg Havn blev taget i brug i sidste uge, og natten til lørdag ankom det første bilskib til multiterminalen med 1200 biler ombord.

Natten til lørdag den 7. december anløb det enorme bilskib, City of St. Petersburg, den nye multiterminal på Esbjerg Havn. Det er første skib, som anløber den nye terminal.
Det 140 meter lange og 22 meter brede skib ankom fra Zeebrugge med 1200 biler, som Scandinavian Auto Logistics (SAL) lossede på Esbjerg Havn. Herfra skal bilerne videre til bilforhandlere i hele Danmark.

Gode fremtidsudsigter for multiterminalen
Den nye multiterminal har været undervejs siden i sommer, og i sidste uge var den klar til brug – helt efter tidsplanen. God timing, forklarer Michael Lodberg, som er kommerciel direktør i SAL.
”Multiterminalen blev færdig ’just in time’ for os. At den står færdig netop nu betyder, at vi har det nødvendige areal til rådighed på det helt rigtige tidspunkt – det er nemlig traditionelt set især her op til jul, vi får store mængder af biler ind,” siger han.
SAL er første lejer af den nye multiterminal, og virksomheden forventer, at multiterminalen vil bidrage til vækst i 2020:
”Vi har i dag en markedsandel på cirka 25 procent af det samlede danske bilsalg. Men med det nye areal og faciliteterne i den nye multiterminal, forventer vi at kunne øge markedsandelen i løbet af 2020,” siger Michael Lodberg.


Fuldt booket terminal
Esbjerg Havn har investeret cirka 15 millioner kroner i den 40.000 kvm nye multiterminal, som er bygget for at imødekomme øget efterspørgsel på arealer til opbevaring og udskibning af gods. Og terminalen er allerede fuldt booket, siger Jesper Bank, salgsdirektør på Esbjerg Havn.
”Jeg glæder mig over, at terminalen er taget i brug til gavn for virksomhederne på havnen. Samtidig håber jeg, at terminalen kan være med til at styrke den intermodale trafik i hele Europa og gøre søvejen mere attraktiv som transportvej,” siger Jesper Bank.
Terminalen har direkte adgang til E20-motorvejen og de tre RoRo-ramper, der allerede er etableret ved kajen. Desuden har den tilknytning til de to andre multiterminaler på havnen.


Fakta om City of St. Petersburg
Længde: 139,99 meter Bredde: 22,4 meter Bruttotonnage: 21143 Dybgang: 6,6 meter Topfart: 15,1 knob

Foto 1: City of St. Petersburg har en dybgang på 6,6 meter, bruttotonnage på 21143 og en topfart på 15,1 knob. Ombord havde den 1200 biler.
Foto 2: Den nye multiterminal imødekommer den øgede efterspørgsel på arealer til opbevaring og udskibning af blandt andet biler, projektgods og vindmøllekomponenter.

Foto: Esbjerg Havn

Politiet efterlyser flugtbilist efter færdselsulykke i Ribe

0

En 30-årig kvinde bliver tidligt lørdag morgen påkørt nær banegården og pådrager sig knubs. En hvid personil, der er involveret i ulykken, kører derefter fra stedet uden at tilse kvinden.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af en færdselsulykke lørdag den 7. december klokken cirka 04.00 om morgenen i Ribe.

Hændelsen finder sted i det nordlige fodgængerfelt i rundkørslen ved banegården, hvor en 30-årig kvinde taber en genstand, knæler for at samle den op, hvorefter hun bliver påkørt af en hvid personbil.

Køretøjet holder for rødt lys i krydset Tangevej/Dagmarsgade/Rosen Alle, bakker ad Dagmarsgade i kvindens retning, rammer hende, så hun pådrager sig knubs og kører i høj fart væk fra rundkørslen uden at tilse kvinden.

Signalement af køretøjet:

– Hvid personbil, muligvis en Skoda Octavia eller en Skoda Fabia
– Havde sort, tonet bagrude
– Dansk nummerplade

Syd- og Sønderjyllands Politi beder borgere, der har overværet hændelsen eller i øvrigt har oplysninger i sagen, om at kontakte Servicecentret på telefon 1-1-4.

19 vandløbsstrækninger mangler vedligehold i Esbjerg Kommune

0

En intern undersøgelse afslører, at flere vandløbsstrækninger ikke er blevet vedligeholdt, som de burde. Forskellige årsager spiller ind, men situationens overordnede alvor gør, at Esbjerg Kommune nu i samarbejde med en ekstern konsulent indfører stærkere procedurer for at varetage opgaven fremover, samtidig med at der skal rettes op på det manglende vedligehold.

Foranlediget af Alslev Å-sagen og den kritik, der fra flere sider har været fremsat om kommunens vedligeholdelse af vandløb, har direktøren for Teknik & Miljø og miljøchefen i Esbjerg Kommune sat en undersøgelse i gang af, om der er andre vandløb, hvor kommunen af den ene eller anden grund ikke har vedligeholdt vandløbet efter planerne. Esbjerg Kommune administrerer ca. 700 kilometer offentlige vandløb. Efter at have gennemgået en række vandløb har Esbjerg Kommune identificeret 19 steder med mangelfuldt vedligehold af vandløbet, og flere kan være på vej.

Teknik & Byggeudvalget er blevet orienteret om undersøgelsen og de kommende initiativer, som skal rette op på problemet og forebygge, at scenariet gentager sig.

“Der er forskellige årsager til, at det desværre er gået så galt flere steder. Nu tager vi sammen med en ekstern konsulent fat om hele proceduren lige fra, hvordan henvendelser om vandløb håndteres, til hvordan vi overholder de planer, som vi er forpligtiget til”, siger direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune, Erik Jespersen.

Nye procedurer

Indsatsen vil være tostrenget, når Esbjerg Kommune forsøger at rette op på manglerne på de 19 vandløbsstrækninger og sikrer, at der ikke er andre vandløb, som på samme måde kan flyve under radaren.

Første opgave bliver at klarlægge omfanget af det manglende vedligehold og eventuelle følger. En ekstern konsulent skal gennemgå kommunens vandløbsstrækninger og blandt andet se på, om prioriteringen mellem natur og afvanding har været i overensstemmelse med love, regulativer og politiske mål.

Derefter sættes der en plan i værk for at rette op på forholdene. Den eksterne konsulent skal også hjælpe med at lave nye procedurer i Esbjerg Kommune, som sikrer en tilstrækkelig sagsgang, så alle vandløb bliver vedligeholdt, samtidig med at dialogen mellem forskellige samarbejdspartnere styrkes. Der er også planer om et nyt system, hvor lodsejere kan følge med i vedligeholdet langs vandløb i forbindelse med deres ejendom.

De 19 vandløb, som på delstrækninger mangler fx oprensning, er:

Plougstrup Møllebæk

Nørre Fortekanal

Gl. Fortegrøft

Skærbæk

Langskifterkanal

Novrup Bæk

Hostrup Bæk

Tobøl Bæk

Haulund Bæk

Guldager Møllebæk

Grisbæk

Sønderris Bæk

Gjesing Bæk

Birkesig Bæk

Veldbæk Bæk

Terpager Bæk

Mulvad Nordre Bæk

Dyring Bæk

Vester Vedsted Bæk

33-årig mand fra Esbjerg sigtet for uhensigtsmæssig omgang med mindreårige

33-årig mand fra Esbjerg-området sigtet i omfattende sag om blandt andet grooming

Anklagemyndigheden venter at rejse tiltale i løbet af første kvartal 2020.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi venter i løbet af første kvartal 2020 at rejse tiltale mod en 33-årig mand fra Esbjerg-området ved Retten i Esbjerg i en omfattende sag om blandt andet grooming.

Sagen bliver i øjeblikket vurderet juridisk af anklagemyndigheden på baggrund af politiets efterforskning.

Politiet indledte efterforskningen i april 2018, hvor den 33-årige er sigtet for at have taget kontakt til et stort antal mindreårige drenge rundt om i Danmark og udsat dem for blufærdighedskrænkelse og anden seksuel omgang end samleje.

Der har været tale om en meget omfattende efterforskning, hvor blandt andet en meget stor gruppe børn er blevet videoafhørt. 

Manden sidder i øjeblikket varetægtsfængslet, og da både grundlovsforhøret og retsmøderne i forbindelse med fristforlængelse er foregået for lukkede døre, kan hverken politi eller anklagemyndighed i øjeblikket oplyse yderligere.

Ung midtbanespiller bliver i Esbjerg

Esbjerg fB har skrevet en ungdomskontrakt frem til sommeren 2022 med Marcus Kristensen, som til dagligt gør sig på U17-holdets centrale midtbane. Han kom til EfB som U10-spiller fra samarbejdsklubben Næsbjerg RUI.

16-årige Marcus Kristensen har netop underskrevet en ungdomskontrakt frem til sommeren 2022 med Esbjerg fB.

Kristensen kom til EfB som U10-spiller fra samarbejdsklubben Næsbjerg RUI, og gør sig nu gældende på den centrale midtbane på U17-holdet, hvor han bidrager både offensivt og defensivt.

Ungdomselitechef Niels Erik Søndergaard glæder sig over, at endnu en spiller fra EfB Akademi fastholdes på en længerevarende aftale.

– Marcus er en dygtig midtbanespiller med et godt overblik og en fin sparketeknik. Vi har nu sammen lagt en plan for, hvad der skal arbejdes med fremadrettet, og vi glæder os til at følge hans fortsatte udvikling de næste år, siger han.

Hovedpersonen, der ved siden af fodbolden er i gang med HHX-uddannelsen på Rybners Gymnasium, er glad for sin første aftale.

– Jeg er stolt over at have skrevet under på min første aftale og over, at EfB tror på mig. Det er et stort skulderklap, og nu kan jeg koncentrere mig om at udvikle mig yderligere i gode rammer i de kommende sæsoner, fortæller Marcus Kristensen.

Marcus Kristensen er bror til Mathias Kristensen, der er en fast del af 3F Superliga-truppen.

Foto: EfB