Home Tags København

Tag: København

12 årige Oskar overrasker hjemløse

0

12 årige Oskar Aalund Olsen har et stort hjerte. Efter en tur i Paris, hvor han for første gang oplevede hjemløse, kunne han ikke give slip på tanken om, at nogle er så ringe stillet. Med dét i hjertet besluttede Oskar sig for, at han i år ville give julegaver til danske hjemløse.

Foto: Maj-Britt Aalund Olsen

Stolt mor

Det er naturligvis en stolt mor, der sidder bag en dreng med så stort et hjerte. Om sin søn fortæller hun:

Oskar er en meget nysgerrig og kærlig dreng. Han er meget interesseret i andre mennesker og, hvordan samfundet generelt hænger sammen.

Oskar brænder for at hjælpe andre.

I sommers var vi i Paris, og der han blev han meget berørt over at se en hjemløs dreng og hans far. Det endte med at han ikke kunne slippe dem i sine tanker og vi måtte tilbage og donere nogle af hans lommepenge. Der startede det hele og han ville lave en indsamling til danske hjemløse. Hans faster bor i København og han spurgte hende til råds og hun donerede nogle penge og tog kontakt til varmestuen ”Fedtekælderen” på Christianshavn. Her fik hun at vide, hvad de hjemløse har mest brug for – og det er ikke søde sager, men derimod håndcreme, læbepomade, varme handsker, halstørklæder osv. Så det har Oskar været ude at samle og købe ind og i alt har han lavet 10 gaver. Som han i dag har overrakt til ”Fedtekælderen”.

Projektet fortsætter

Hans plan er at projektet til næste år skal blive endnu større – til den tid er Oskar fyldt 13 år og må få en facebook profil, så der regner han med at starte som indsamling.

Opera i guldalderens København

0

Operaekspert Henrik Engelbrecht fortæller, og Den Ny Opera synger, når Musikhuset serverer Opera i guldalderens København.

Foto: Musikhuset

I begyndelsen af 1800-tallet synger Det Kongelige Teaters skuespillere Mozart uden nogen særlig uddannelse – med kun meget få prøver og for nogles vedkommende i en evig brandert. Hvis de pjækker fra prøverne, risikerer de at ryge i fængsel. Kongen smider landets førende operasanger helt ud af landet, da han tager rollen som Don Juan lidt for bogstaveligt overfor en af prinsesserne på Amalienborg.
Operaeksperten Henrik Engelbrecht, der for nylig udgav den anmelderroste bog Opera i guldalderens København, fortæller levende og engageret om dengang ordensmagten også havde travlt på tilskuerpladserne og når københavnerne købte teaterbilletter; der var fysisk kamp om at få fat i de eftertragtede billetter, og der var tit slagsmål efter forestillingerne. Tag med i det iskolde og stinkende teater, hvor publikum spiser den medbragte mad undervejs i forestillingerne og drikker rigeligt med brændevin til… når de altså ikke skal koncentrere sig om at smide rotterne ud af deres loger.
To af Den Ny Operas faste sangere, sopran Anne Mette Balling og baryton Jens Søndergaard, vil undervejs supplere med arier, duetter og romancer fra datidens repertoire.


Tid: Søndag den 30. september kl. 15.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen