Home Tags Ghana

Tag: Ghana

Donér dine gamle briller til en ghaneser

0

7 ud af 10 danskere har briller liggende, de ikke bruger.

Du kan ændre et menneskes liv ved at donere dine aflagte briller i Synoptik i Esbjerg.

Foto: Synoptik


Et godt syn er ikke en selvfølgelighed i Ghana. Tværtimod går mange rundt med dårligt syn, fordi briller er en stor omkostning og en sjældenhed. Men nu kan du være med til at give en ghaneser synet tilbage, når Synoptik for 14. gang tager til Ghana og laver synsprøver og deler briller ud. Det gør du ved at donere dine aflagte briller eller solbriller i Synoptik på Kongensgade i Esbjerg.
Slørede bogstaver, spændingshovedpine og problemer med at fokusere kan være enormt frustrerende. Heldigvis kan vi danskere hurtigt komme en tur til optikeren og få hjælp til udfordringerne. Sådan er det bare ikke i Ghana, hvor briller er en sjældenhed. Især hos den fattige del af befolkningen. Det giver risiko for varige øjenskader og går ud over både livskvalitet og muligheden for uddannelse. For børn, der ikke kan se tavlen i skolen, har også svært ved at lære at læse.

Men du kan selv være med til at gøre en forskel for et andet menneske, hvis du er blandt de 7 ud af 10 danskerne, der ifølge en undersøgelse fra Synoptik, har gamle briller og solbriller liggende i rodeskuffen. Med to års undtagelse pga. corona, har Synoptik siden 2007 rejst til Ghana med tusindvis af brugte briller og solbriller, doneret af Synoptiks kunder. Og til oktober skal de afsted igen. Synoptik gør brillerne i stand, så de er klar til at hjælpe den ghanesiske lokalbefolkning og deres syn.


”Dårligt syn er et stort problem i Ghana, og hver eneste af de tusindvis donerede, brugte briller gør en enorm forskel. Derfor er det så fantastisk, at danskerne er så gode til at bakke op og donere briller,” siger Ilona Søhoel, der er teamleder på projektet.
Til dagligt er Ilona Søhoel optiker i Rosengårdscentret i Odense, men hun har været med i Ghana i 12 år. Hun har derfor med egne øjne set, hvilken betydning de donerede briller har.
”Det er tydeligt at mærke, at vi gør en kæmpe forskel. Ghaneserne udtrykker virkelig deres glæde med både ord og mimik, og de velsigner os simpelthen bogstavelig talt, når de går ud ad døren med et par briller på. Vi havde en kvinde, der midt i en synstest rejste sig op med prøvebrillerne på næsen og råbte ’Jeg kan se, jeg kan se’, mens hun dansede. Det er fantastisk, at vi kan skabe den glæde,” siger Ilona Søhoel.
Alle synshjælpemidler kan gavne
Det er ikke kun almindelige briller, du kan donere til Ghana. Også solbriller spiller også en vigtig rolle for øjnenes sundhed, når man bor i et solrigt land som Ghana.
”Vi ser desværre ofte, at ghanesernes ellers klare øjne får et mat skær, fordi de er blevet forbrændt. Derfor gør vi meget ud af at lære ghaneserne om solens skadelige stråler,” siger Ilona Søhoel og fortsætter:
”Vær endelig ikke bange for også at indlevere specielle syns‐hjælpemidler som for eksempel lupper. Dem er der også brug for i Ghana. Så gå endelig rodeskufferne og bedsteforældrenes skuffer igennem for alt, hvad I har.”

Er du også en af de mange danskere, der har briller liggende derhjemme, som du ikke bruger? Så indlevér dine aflagte briller eller solbriller i Synoptik på Kongensgade i Esbjerg. Så er du med til at give en ghaneser et bedre syn. Brillerne kan afleveres hele året.

Sådan donerer du dine briller til Ghana‐projektet
  • Hent dine aflagte briller eller solbriller frem fra gemmerne
  • Find din nærmeste Synoptik‐butik på https://www.synoptik.dk/butikker
  • Aflever dine briller eller solbriller i butikken


Fakta om Synoptiks Ghana‐projekt
Synoptik har i samarbejde med Ghana Blind Union etableret en ”free clinic” i Ghanas hovedstad, Accra. Klinikken har åbent tre dage om ugen, hvor ghanesere gratis kan blive tilset af en optiker eller øjenlæge, få foretaget en synsprøve og få et par gratis briller eller solbriller. Hvert år i oktober rejser en gruppe af danske Synoptik‐medarbejdere til Ghana for at assistere det lokale team af øjenlæger og optikere. Brillerne er doneret af Synoptiks danske kunder, som afleverer deres aflagte briller i den lokale Synoptik butik.

Oti hængt offentligt ud som dårlig betaler

1

Blandt sine venner er Oti Emmanuel Essigba kendt for altid at betale sine regninger til tiden og have styr på økonomien. Nu anklages han offentligt for at have forladt landet uden at betale sin elregning.

Det er en rystet og grådkvalt ung mand Yesbjerg har i telefonen, meget berørt af situationens omfang og den hurtige eskalering til internationale medier, der lystigt kopierer artiklen fra Jydske Vestkysten uden at faktatjekke eller kontakte nogle af de nævnte parter.
Yesbjerg har prøvet at nå til bunds i sagen og talt med bl.a. Syd Energi/Norlys, Inkasso, Retten, Oti Emmanuel Essigba og flere ansatte ved EfB, herunder administrerende direktør Brian Knudsen.
Her får du Otis historie.

Foto: Christina Simonia Straarup

Det kom som et chok for mig, jeg har aldrig fået den regning, der tales om. Jeg ved heller ikke, om den hører under min kappe eller lejeren efter mig, men nu er den i hvert fald betalt og ude af verden.
Oti Emmanuel Essigba

JydskeVestkysten offentliggjorde den 23. januar i en artikel, at Emmanuel Oti Essigba har forladt Esbjerg og Danmark uden at betale en elregning på 1.458,37 kroner.

EfB tiden

Yesbjerg tog kontakt til Oti, som var rystet over såvel omtalen som regningen.

Det er første gang, jeg hører om regningen, og det gør mig virkeligt ked af det at se mig omtalt på den måde, for jeg betaler altid mine regninger til tiden.
Oti Emmanuel Essigba.

Med lidt efterforskning viser det sig at være en gammel regning fra det første lejemål, Oti boede i, da han kom til Danmark. Det første halve år betalte EfB husleje og forbrug som en del af den aftale, der lå på at få Oti til klubben. Efterfølgende stod Oti selv for bolig og omkostninger og, regningen er en flytteopgørelse fra den tid.

Alle personer skal betale sine regninger – det gælder selvfølgelig også Oti Emmanuel Essigba. Når det er sagt, så er det selvfølgelig ulykkeligt for vores tidligere spiller, at han skal udstilles i pressen som dårlig betaler på grund af formentlig en misforståelse. Omtalen sker efter min opfattelse alene, fordi Oti er en kendt fodboldspiller. Hvis det havde været ”Hr. eller fru Danmark” så var kommet i samme situation, så var det aldrig kommet i pressen med store overskrifter. Den negative omtale i pressen – som jo også relaterer sig til EfB – burde aldrig være kommet så langt. En enkelt telefonopringning eller mail f.eks. til EfB kunne have skabt kontakten til Oti og misforståelsen kunne være løst. Glædeligvis har Oti – som jeg er oplyst – nu betalt regningen, hvorfor historien nu kan afsluttes og alle må se fremad. Administrerende direktør for EfB Brian Knudsen

Regningen er til Syd Energi Salg A/S og med afgift og inkassosalær løber beløbet op i 2.698,37 kroner. Her hævder man, at man ikke kan finde en kontakt til Oti, som derfor ikke har fået regningen.

Yesbjerg har været i kontakt med Kunde- og Salgschef for Norlys (tidligere Syd Energi) Christian Ruhe, som har følgende kommentar:

Det er på ingen måde i SE’s interesse, at nogen hænges ud i pressen ej heller noget, vi har haft indflydelse på.
Vi kan ikke udtale os om enkeltsager, med mindre vi har de involverede parters accept, men vi kan fortælle, hvad der er helt almindelig praksis for os.
Når en regning ikke bliver betalt sendes en rykker. inden en sag sendes videre til inkasso.
Ordentlighed er vigtigt for os, så hvis vi får en regning retur, fordi kunden er fraflyttet adressen, gør vi, hvad vi kan for at finde frem til kunden og på den måde inddrive det skyldige beløb. Lykkes det ikke for os, overdrager vi til inkasso, der har sagen derfra.

Kunde- og Salgschef for Norlys (tidligere Syd Energi) Christian Ruhe

Oti da han spillede i EfB

Emmanuel Oti noterede sig for 57 kampe og et enkelt mål for Esbjerg fB. 

Emmanuel Oti er netop skiftet til indonesisk fodbold, hvor han skal spille for Madura United FC. 

EfBs hurtigløber

Join 206 other subscribers