Home Tags Fanø

Tag: fanø

Tag på vidensfestival  på Fanø

Ny ånd facebook ny facebook (1) 1

Den 3. – 5. oktober 2025 kan du tage med kirkerne på Fanø til en ny type festival.

Ny Ånd er en vidensfestival, der vil afsøge åndens verden. 

Det er et ønske om at udforske den åndelige vækkelse, som synes at bryde frem i de her år. Det er 3 dage med foredrag, samtale, refleksion, dannelse, oplysning, musik og ja, ånd. 

Der vil bl.a. være foredrag med forfatter Kristian Leth, Ditlev og dæmonerne-TALK med trosredaktør Christoffer Emil Bruun og sognepræst og forfatter Kristian Ditlev Jensen, oplæsning med digter Signe Gjessing, sangaften med digter Mirian Due og komponist Pernille Sejlund. Der vil være musik og oplæsning for børn, aftenmeditation med meditativ musik, højmesse med gæsteprædikant atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen, aftenkoncert med komponist Sophie Søs Meyer og meget andet. 

Arrangementerne foregår i og omkring kirken og sognehuset i Nordby på Fanø. Der samarbejdes med lokale spisesteder, bl.a. Fanø Bryghus, Haven Fanø Spiseri og LightHouse Burger, som vil sælge mad og drikkelse under festivalen. 

Der kan købes partoutbillet til hele festivalen, men det er også muligt at købe billet til de enkelte arrangementer. 

Se festivalens fulde program og køb billetter på www.kirkernepaafano.dk

 Foto: Kirkerne på Fanø

Havet imellem os: Ny lydvandring binder Esbjerg og Fanø sammen

Img 6108 1

Det Åbne Lydteater præsenterer en helt ny lydvandring, hvor publikum bliver klogere på både fællesskab og forskelle mellem Esbjerg og Fanø. Kendte skuespillere lægger stemmer til historien, der er gratis og kan opleves når som helst.

Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg og Fanø er tæt knyttet til hinanden. Sådan har det været igennem mange generationer, og der er fortsat stærke bånd mellem storbyen på fastlandet og den lille ø i Vadehavet. På trods af kontraster og forskelle har Esbjerg og Fanø udviklet sig i kraft af hinanden, og netop det særegne og unikke får publikum lov at opleve i Det Åbne Lydteaters nye lydvandring ”Havet imellem os”.

Historien bliver fortalt af de kendte skuespillere Fanny Bornedal, Esben Smed og Vigga Bro, der i det helt nye stykke dramatik tager publikum med rundt i by og natur i Esbjerg og på Fanø. Lydvandringen kombinerer kultur, natur og bevægelse og kræver blot en mobiltelefon og høretelefoner, men er ellers gratis og kan opleves præcis, når det passer den enkelte.

Styrke i ikke at være ens

I ”Havet imellem os” møder publikum Ida og Theis, der er på feltarbejde til en studieopgave, hvor de udforsker området, historien og deres egne minder om Esbjerg og Fanø – og finder meget mere, end de søgte. Lige som Esbjerg og Fanø sætter de to hovedpersoner trods forskelligheder stor pris på hinanden og finder styrke i ikke at være ens.

På Esbjerg-siden begynder turen ved Adgangsvejen 3, og her følger publikum Ida i lydvandringen ”Alting har en begyndelse”, mens startpunktet på Fanø er Langelinie ved færgelejet, hvor Theis er omdrejningspunktet for ”At leve alene”. Hvert sted varer lydvandringen cirka en time og foregår via appen Useeum.

Nye lag til forståelsen

Det Åbne Lydteater rummer allerede lydvandringen Blanke Hans, der foregår i naturen omkring Vadehavscentret, og formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, glæder sig over, at der nu er blændet op for endnu en teateroplevelse i det fri.

”Vi er begejstrede for, hvordan lydteatret fortolker noget af det skønne og særegne her hos os igennem levende og aktive oplevelser, der kravler ind under huden og giver nye lag til forståelsen af vores egn. I Esbjerg og på Fanø er vi forbundne af meget mere end havet imellem os, og det formidler lydvandringen på fineste vis ikke bare i viden, men i en unik oplevelse, der forhåbentlig både rører publikums hjerter og prikker til deres nysgerrighed, sådan som et godt teaterstykke skal,” siger Jakob Lose.

Hvem står bag?

Lydvandringen ”Havet imellem os” er finansieret af Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Region Syddanmark og Destination Vadehavskysten og produceret af AudioMove A/S og Teater Katapult.

Læs mere om ”Havet imellem os” her.

Borgermøde om kæmpevindmøller får mange tilmeldinger

I skrivende stund har 237 meldt sig til det borgermøde, som bestyrelsen for Nationalparkfond Vadehavet har indkaldt til onsdag 15. marts vedr. den mulige placering af et nationalt testcenter for kæmpe havvindmøller i eller klos op ad Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.

Blandt deltagerne bliver direktøren forPlan- og Landdistriktsstyrelsen, Sigmund Lubanski.

Fakta

Borgermødet holdes onsdag 15. marts kl. 16.30-18.30 – her:

SKÆRBÆKCENTRET

Storegade 46-48

6780 Skærbæk

Premiere på tre-færgedrift på Fanølinjen

I weekenden var der premiere på tre-færgedrift på Fanølinjen – og det med succes. De tre færger kunne holde ventetiden helt nede på en af efterårsferiens helt store udrejsedage.

Sejlads med tre færger har kunnet lade sig gøre på tegnebrædtet - og i weekenden blev det også gennemført i praksis. Det betød korte ventetider på en af efterårsferiens store rejsedage.
Sejlads med tre færger har kunnet lade sig gøre på tegnebrædtet – og i weekenden blev det også gennemført i praksis. Det betød korte ventetider på en af efterårsferiens store rejsedage.

Den forgangne weekend var ventet med stor spænding på Fanølinjen. For første gang skulle der sættes tre færger ind på ruten på én gang – med elfærgen Grotte som det yngste skud på tonnagelisten.

Især lørdagen, som er en af de helt store rejsedage i efterårsferien, var ventet med spænding. Dagen har historisk budt på ventetider på op til fire timer for at komme til og fra Fanø.

De tre færger blev første gang sat ind samtidig fredag klokken 14.00. Her kunne teknikken finpudses, og der blev sejlet med stram disciplin og tæt koordination mellem de tre færgers besætninger, som i fællesskab hurtigt fik overfartstiden ned på normalen.

Lørdagen bød på ventetid på maksimalt 20 minutter på ruten, og tilbagemeldingen fra besætningerne og overfartsledere er, at denne helt store rejsedag ”sad lige i skabet”!

”Det er meget tilfredsstillende, at weekenden er forløbet så godt. Premieren var imødeset med stor spænding, så det er selvfølgelig en god fornemmelse, når de processer, som hidtil har været på papiret, viser sig også at fungere i praksis”, siger Molslinjens PR- og Kommunikationschef, Jesper Maack.

Foto: Molslinjen

Hvem ejer hunden, der løb efter ryttere ved Nordby?

Tre kom til skade, da de blev kastet af hestene. En tysk kvinde brækkede flere knogler.

En løs hund, som løb efter en gruppe ryttere på den nordlige del af Fanø forårsagede i går mandag, at tre ryttere blev kastet af. To ryttere kom lettere til skade, mens en tysk kvinde på 52 år brækkede flere knogler.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser derfor ejeren af hunden og vidner, der måske kan hjælpe os frem til ejeren af hunden.

Ulykken skete kl. ca. 11.05 – altså sidst på formiddagen. Gruppen af ryttere havde været på tur og var på vej tilbage til hestenes opstaldningssted. I et klit- og plantageområde mellem Vangled og Nørrebjergevej nordvest for Nordby blev en brun og hvid jagthunde-lignende hund på størrelse med en korthåret hønsehund luftet uden snor.
Hunden løb to gange efter gruppen af heste og ryttere. Første gang lykkedes det rytterne at få beroliget deres heste. Anden gang blev tre af rytterne kastet af ved Vangled. Alle rytterne bar fornødent sikkerhedsudstyr, inklusive ridehjelme.

Et vidne mener, at det muligvis var et ældre dansk ægtepar, der luftede hunden. Det kan dog også have været andre. I nærheden af området ligger også en hundeskov, hvor hunde må luftes uden snor.

Hvis du mener at have oplysninger, der kan hjælpe os, bedes du ringe 114.

Flourstoffer i Fanøs drikkevand overstiger ny grænseværdi

0

Selvom nye grænseværdier for PFAS-stoffer gør, at flere drikkevandsboringer på Fanø overskrider det tilladte niveau, vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at vandet stadig kan drikkes.

Efter at Miljøstyrelsen den 9. juni sænkede grænseværdien for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS fra 100 nanogram pr. liter til to nanogram pr. liter, overskrider drikkevandet på Fanø grænseværdien.

Drikkevandet på Fanø overskrider værdierne med op til fire nanogram pr. liter. Mængden af flourstoffer i Fanøs drikkevand har været meget konstant siden 2018, hvor Esbjerg Kommune som myndighed startede med at screene for disse stoffer.

Vandet kan drikkes

Styrelsen for Patientsikkerhed har i dialog med Esbjerg Kommune tilkendegivet, at vandet forsat kan drikkes, indtil der er fundet en anden løsning.

Fanø Vand A/S og Esbjerg Kommune arbejder nu på højtryk for at finde en løsning, så drikkevandet på Fanø kommer til at overholde de nye grænseværdier. En mulighed er at foretage en rensning af vandet fx ved indsætning af et kulfilter.

“Vi har målt på PFAS siden 2018, og niveauet har det seneste år ligget langt under den tidligere grænseværdi. Nu har Miljøstyrelsen sænket grænseværdien markant, hvilket er det helt rigtige at gøre. Men det betyder også, at vi nu hurtigt skal finde en løsning, så vi overholder det skærpede drikkevandskvalitetskriterie”, siger Karen Sandrini, der er formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.

At der overhovedet kan måles spor af de såkaldte PFAS-stoffer i Fanøs drikkevand kan have forskellige årsager. PFAS står for per- og polyfluorerede stoffer, også kendt som flourstoffer, og de har i mange år været fuldt lovlige at anvende. PFAS-stofferne er nu sivet ned gennem jorden, og har nået grundvandet, i lighed med de pesticider, der i dag også kan spores i drikkevandet mange steder.

“Vi arbejder hårdt og intenst på at finde en løsning, så drikkevandet på Fanø hurtigst muligt opfylder de nye og meget stramme grænseværdier,” siger Kaj Clausen Svarrer, bestyrelsesformand, Fanø Vand.  

I Esbjerg Kommune ligger drikkevandsmålingerne stadig under de tilladte grænseværdier.

Fakta:

PerFluorAlkylForbindelser og PolyFluorAlkylForbindelser (PFAS-forbindelser) er menneskeskabte kemiske stoffer. Deres unikke overfladeaktive egenskaber betyder, at de tilsættes diverse produkter med henblik på at forbedreproduktegenskaberne. De bliver ofte anvendt til imprægnering af tekstiler, tæpper og læder samt i almindelige husholdningsprodukter som bagepapir, madpapir og papemballage. Desuden anvendes de i industrielleprodukter som brandslukningsskum, ved galvanisering, i maling og diverse andre produkter, hvor der er behov for en forbedring af flydeevne og reduktion af overfladespænding.


Kilde: Miljøstyrelsen 2016, Spredning og sammensætning i grundvand ved PFAS-forureninger.

Nationalpark Vadehavet uddeler 75.000 kr. til lokale projekter

Der er mange i vadehavsområdet, som gerne vil bidrage til udviklingen af Nationalpark Vadehavet. Nationalparken har således modtaget hele 20 spændende ansøgninger om støtte til lokale projekter og arrangementer fra en pulje på i alt 75.000 kr., som nationalparkens bestyrelse har afsat til formålet.

Midlerne rækker til, at 11 ansøgere kan få tildelt et støttebeløb, og dermed må der desværre gives afslag til ni ansøgere.

“Selv om det naturligvis er ærgerligt ikke at kunne imødekomme ellers fine ansøgninger, så glæder vi os over at så mange ønsker at være med til at forbedre naturen og muligheden for at komme ud og opleve nationalparken”, siger økonomikonsulent Marianne Thorlund Tølbøll fra Nationalpark Vadehavet.

“Det er meget positivt, at mange lokale foreninger og aktører ønsker at bidrage til at gøre Vadehavet kendt og tilgængeligt for såvel lokale som besøgende udefra”, tilføjer hun.

De 11 modtagere fordeler sig geografisk set fra hele vadehavsområdet, og der er således modtagere fra alle fire vadehavskommuner, Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde. Tilskudsmodtagerne er her anført med: ansøgernavn, projekttitel og støttebeløb i kroner:• Havneby og Kirkeby Digelag, – Sti på Havneby og Kirkeby dige: 10.000• Foreningen Martha af Sønderho – Sejlads i Vadehavet: 2000• Tid i Naturen (Ribe) – Temadag om Vadehavslaksen: 10.000• Ribe Netværket, lokale fra landforeningen Praktisk Økologi – Vilde haver, bier og blomster: 3000• Støtteforeningen for Rømø Skovlegeplads – Træ er lyd: 5000• Nordby Handelsstandsforening – Fanø og vores Vadehav året rundt: 5000• MYRTHUE – Natur, kultur og læring (Esbjerg) – Inden vi lægger fra land: 10.000• Ribe Roklub – Ribe Vesterå – mulighedernes å: 7000• Ribe Træskibslaug – Toiletsystem til KAREN af Mandø: 10.000• Fugleværnsfonden – Kratluskersti ved Stormengene på Rømø: 10.000• Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding – PartnerNetværk Nord: 3000

Nationalpark Vadehavet ser frem til at modtage ansøgninger igen i 2022.

Mange problemer for fritidsjobbere

Der er mindre styr på reglerne for fritidsjobbere på Fanø end de fleste andre steder i Sydjylland. Det viste Jobpatruljens besøg fredag, hvor de frivillige i patruljen besøgte 66 virksomheder og fik 17 interviews med unge i fritidsjob.

Mens vi generelt har oplevet, at de sydjyske virksomheder har styr på reglerne, og undtagelserne er få, så er det langt fra sådan i Esbjerg og i øvrigt også på Fanø, siger HK Sydjyllands ungdoms- konsulent, Angelika Thøgersen, der står i spidsen for den sydjyske del af Jobpatruljen.

Jobpatruljen er en landsdækkende aktion skabt af HK og 8 andre fagforbund. Jobpatruljen består af grupper af engagerede unge mennesker, der gerne vil bruge lidt af deres sommerferie på at skaffe andre unge bedre løn- og arbejdsvilkår på deres fritidsjob. Det er der åbenbart brug for i Esbjerg.

Mange steder i Esbjerg er der problemer med manglende kontrakter, og vi har set unge på 12 timers vagter, selvom de kun må være på job 8 timer ad gangen. De får tit alt for lave lønninger, og vi har mødt unge, der står alene på vagterne og føler sig utrygge. Vi er oven i købet blevet smidt ud af en virksomhed i dag. Det er første gang efter besøg 371 steder, og hvem ved, hvordan forholdene er dér, siden vi ikke måtte være der, siger Angelika Thøgersen.

De problematiske sager bliver nu overdraget til de faglige afdelinger i HK og 3F, som vil tage kontakt til arbejdsgiverne for at få rettet op på forholdene. Jobpatruljen fortsætter i det sydjyske denne uge ud og vender tilbage i det nye år.


Foto af Jobpatruljen på gågaden i Esbjerg

FanøFærgen introducerer “Hjælp til selvhjælp”

Fanølinjen indfører nu et informationssystem, hvor gæster til færgerne mellem Esbjerg og Fanø kan navigere uden om de lange ventetider, som kan opstå på den populære rute.

Fanø er et af Danmarks mest populære feriemål. Det kan give den lille rute udfordringer med ventetid. Et nyt system kan hjælpe færgegæsterne med at finde de bedste afgange.
Fanø er et af Danmarks mest populære feriemål. Det kan give den lille rute udfordringer med ventetid. Et nyt system kan hjælpe færgegæsterne med at finde de bedste afgange.
Foto: Molslinien

Hjælp til selvhjælp. Sådan kan man betegne det nye Informationssystem, som Fanølinjen nu introducerer. Systemet skal afhjælpe de lange ventetider, som de rejsende især oplever, når turisterne flokkes til Fanø.

Gæsterne får mulighed for at indikere, hvornår de ønsker at rejse, og derved får de en estimeret ventetid på deres booking. Med denne information kan man lettere planlægge sin rejse til Fanø, og trafikken fordeles bedre over hele dagen.

”Billetten er fuldt fleksibel på dagen, og kunderne kan løbende via hjemmesiden og appen få en indikation af, hvor belastet den pågældende dag er og på hvilke tidspunkter, der kan opstå ventetid i havnen”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Systemet gør det nu muligt for færgegæsterne at vurdere på de enkelte afgange og på den måde undgå at køre ned til færgen, når alle andre også gerne vil med. Herudover får Fanølinjen mulighed for at kommunikere ventetider og trafikændringer direkte med de gæster, der har indikeret, at de skal med på en bestemt afgang.

Systemet er bygget på rejsedata fra tidligere år, men det er også bygget, således at gæsternes rejsemønstre hele tiden gør systemet mere intelligent.

”Vi glæder os til at se systemet i aktion, hvor Kristi himmelfarts-ferien nok bliver første gang, hvor vi kan se, om vi lykkes med at fordele trafikken ud over dagen, så gæsterne ikke kommer til at vente alt for længe”, siger Jesper Skovgaard.

72-årig mand anholdt for vold mod kvinde på Fanø

0

En 63-årig kvinde er fløjet til behandling på Odense Universitetshospital. Hun er uden for livsfare.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 01.54 anmeldelse om en 63- årig kvinde, der var blevet udsat for grov vold i Sønder Ho på Fanø.

Ved ankomst til adressen bliver en 72-årig mand fra Frederiksberg anholdt og sigtet for grov vold, mens den 63-årige kvinde er fløjet til behandling på Odense Universitetshospital.

Hun er uden for livsfare.

Syd- og Sønderjyllands har spærret af på stedet af hensyn til efterforskningen og skal foretage undersøgelser det meste af dagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere af hensyn til efterforskningen.